I 2019 blev der nedsat et rådgivende udvalg (§ 17, stk. 4), kaldet Verdensmålsudvalget, der fik til opgave at komme med ideer til, hvordan Rebild Kommune de kommende år kan arbejde med verdensmålene. Verdensmålsudvalget bestod af seks byrådsmedlemmer og otte borgere udpeget af byrådet. I slutningen af 2020 fremlagde Verdensmålsudvalget et katalog med 19 anbefalinger, hvoraf de havde udvalgt én anbefaling som den vigtigeste, deres stjerneanbefaling omkring 'Fast punkt i sagsfremstillinger om indvirkning på bæredygtigheden'.

På baggrund af Verdensmålsudvalgets stjerneanbefaling, har Teknik og Miljøudvalget mulighed for at vise retningen i et pilotprojekt med et nyt afsnit til bæredygtighed i sagsfremstillingerne. Verdensmålsudvalget skrev, at afsnittet skulle indeholde:

”(…) en vurdering fra forvaltningen for, hvordan indstillingen påvirker bæredygtigheden på de tre parametre økonomisk, socialt, miljømæssigt, samt mulighed for forbedringer.” og at ”Bæredygtighed skal tænkes bredt ind, så alle de 17 Verdensmål inddrages i effekten”

Under et afsnit om bæredygtighed vil både de positive og negative påvirkninger på de tre parametre, socialt, miljømæssigt og økonomisk, blive vurderet ud fra en helhedsorienteret betragtning. Her kan verdensmål indtænkes som et element, uden at et direkte krav om anvendelse af verdensmålene som ramme bidrager til unødvendig kompleksitet, idet de mange mål og delmål hurtigt vil komme til at fremstå uoverskuelige.

Formålet med, at bæredygtighed får sit eget afsnit i sagsfremstillingerne, er at give plads til at fremhæve merværdier og indirekte effekter samt alternative løsninger, der vægter eksempelvis langsigtet totaløkonomi eller samfundsøkonomi. Det er dermed ikke hensigten, at afsnittet udløser en omfattende analyse på hvert parameter. For at sikre, at afsnittet skaber værdi og samtidig er enkelt at anvende, er der derfor udarbejdet en vejledning med hjælpespørgsmål og eksempler. Denne vejledning er vedlagt som Bilag 1.

Effekten af Bæredygtighed som selvstændigt afsnit i sagsfremstillingerne forventes at være:

1. Øget fokus og fælles sprog Indledningsvis forventes effekten at være, at der sættes fokus på bæredygtighed og påvirkningen italesættes. Dette vil ske ved, at påvirkningen på bæredygtighed beskrives ud fra de tre parametre. Beskrivelsen kan både være kvalitativ og kvantitativ, begge dele bidrager til, at der opbygges et fælles sprog omkring positive og negative påvirkninger.
2. Flere bæredygtige alternativer Derudover forventes effekten at være, at der kommer flere forslag til bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne. Bæredygtighedsvurderingen af sagsfremstillingerne forventes at bidrage til at gøre det nemmere at foreslå bæredygtige alternativer. Der skabes plads til, at der i sagsfremstillinger lægges fokus på merværdier som jobskabelse og sundhed. Forslag til bæredygtige løsninger vil gøres mere sammenlignelige i takt med, at der løbende opbygges erfaring.
3. Mere langsigtede og bæredygtige valg Afslutningsvis forventes effekten at være, at de mest rentable bæredygtige løsninger vælges. Når der både kommer flere bæredygtige alternativer i sagsfremstillingerne og elementer som indirekte omkostninger medtages, så bliver det nemmere at tage det langsigtede valg og stille de rette krav til bæredygtighed. I takt med, at bæredygtige alternativer bliver mere sammenlignelige, forventes effekten at stige.

Forvaltningen foreslår, at pilotprojektet gennemføres i første halvår 2022 og afgrænses til at omfatte Teknik- og Miljøudvalgets sager. Denne afgrænsning vil medføre, at effekterne ikke kan forventes at blive realiseret indenfor pilotforsøgets rammer. Formålet er derfor primært at opnå erfaring med anvendelse af afsnittet, både i forvaltningen og i udvalget. Herefter skal der udarbejdes en evaluering af, om der er tilført værdi til sagsfremstillingerne som grundlag for beslutninger samt en eksempelsamling til brug ved en potentiel bredere implementering.

Forvaltningen foreslår, at der ved evalueringen af pilotforsøget vil blive lagt vægt på følgende kriterier:

• Andelen af sagsfremstillinger, hvor afsnittet er udfyldt, hvilke parametre, der er anvendt samt hvilke sagstyper afsnittet har været særligt relevant.
• Kvaliteten af de udfyldte afsnit, særligt i form af konkrete alternative løsninger, merværdier og øget målbarhed.
• Læring og kompetenceløft hos forvaltningen i helhedsvurdering af bæredygtighed i sagsfremstillinger gennem sammenligning af afsnittenes udfyldelse fra start til slut.
• Den oplevede værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag
  • Input fra forvaltningen omkring læring og oplevelse af pilotforsøget. Har afsnittet bidraget til nytænkning i forhold til alternativer og merværdier?
  • Evaluering hos Teknik og Miljøudvalget gennemføres med en opsamlende sagsfremstilling, der indeholder den opdaterede eksempelsamling samt evaluering på baggrund af ovenstående kriterier. Her lægges der op til en drøftelse af udvalgets vurdering af værditilførsel til sagsfremstillingernes beslutningsgrundlag.

Pilotprojektet foreslås implementeret fra februar 2022 med henblik på evaluering og drøftelse af det videre forløb efter sommerferien.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at der igangsættes et pilotprojekt for bæredygtighed i sagsfremstillinger i første halvår af 2022 som beskrevet

På baggrund af beslutning i Økonomiudvalget den 14. november 2019 er der igangsat en proces for bæredygtigt byggeri på Stendalsvej 1. Det fremgår af budgetforlig for 2022-2025, at "der skal igangsættes en proces med henblik på at realisere et bæredygtigt verdensmålsbyggeri på adressen Stendalsvej 1 i Rebild".

Det er en kommunalt ejet grund med én af de større gårde, der udgjorde den oprindelige bebyggelse i Rebild. Bilag 1 viser grundens beliggenhed.  

Stendalsvej 1 grænser op til et kommunalt ejet areal (markeret med rødt), der er udlagt til offentlige formål i en byplanvedtægt. Arealet anvendes bl.a. til fællesarrangementer i byen. Derudover grænser Stendalsvej 1 op til et areal (markeret med grønt), der er ejet af Stentoftens Grundejerforening. Området er udlagt til boligformål i en byplanvedtægt. Disse områder skal ikke udbydes, men kan evt. indgå som rekreative områder i tilknytning til en ny bebyggelse, hvis der kan indgås en aftale om et samarbejde med grundejerforeningen herom. På et møde med grundejerforeningen gav den udtryk for, at de anser deres areal som et grønt areal, der evt. kan indgå i et "Vild med Vilje"-projekt eller tilplantes med frugttræer. Der blev på mødet ikke taget stilling til, hvorvidt grundejerforeningen indgår i et samlet projekt.

I samarbejde med Aalborg Universitet er der udarbejdet et projektoplæg til et bæredygtigt byggeri på studieretningen Arkitektur og Design. Projektoplægget blev udformet for at få studerendes kreative tilgange til udvikling af grunden. Det udmøntede sig i et projekt med følgende fokus på bæredygtighed.

• Reduktion af CO₂-aftryk via genanvendelse af bygninger og materialer i forhold til nedrivning og udelukkende brug af nye materialer, samt ved valg af nye materialer med lang levetid og lavt CO₂-aftryk.
• Kulturel bæredygtighed idet renovering og genbrug af materialer skaber forbindelse mellem den oprindelige anvendelse og det omdannede område.
• Tiny Living med smart udnyttelse af boligkvadratmeter og fællesområder.
• Social bæredygtighed i form af fællesskab og fællesfaciliteter.

Projektet blev præsenteret for byrådet den 20. september 2021.

I den videre i proces foreslår forvaltningen, at grunden udbydes til salg, og at der i samarbejde med en rådgiver udarbejdes udbudsmateriale. Samtidig med udarbejdelse af udbudsmateriale foreslås det, at der gennemføres en foroffentlighed omkring rammerne for byggeriet på grunden. Formålet med foroffentligheden er at få en tidlig dialog med byens borgere om udnyttelse af grunden. Derved får borgerne mulighed for at komme med forslag til, hvordan et fremtidigt byggeri kan harmonere med omgivelserne. På baggrund af foroffentligheden kan byrådet fastsætte rammer for bebyggelsen. Desuden bliver det nemmere at sammenligne de tilbud, der kommer ind i forbindelse med udbuddet, når de udformes på baggrund af de samme bygningsmæssige rammer.

Udvælgelseskriterierne foreslås at være bæredygtighed, sammenhæng til omgivelserne og grundpris, med størstedelen af vægtningen på bæredygtighed. De endelige kriterier og vægtningen mellem dem, fastsættes i udbudsmaterialet.  

Studieprojektet viser én tilgang til at arbejde med bæredygtighed, men der kan også være flere andre. Bæredygtighed dækker bredt, bl.a. indenfor områderne miljø, social og kulturel bæredygtighed. Derfor foreslås det, at bæredygtighedsbegrebet vurderes på flere faktorer, men at der ikke stilles krav om, at tilbuddene skal indeholde samtlige faktorer. 

• Miljø (Det handler bl.a. om reduktion af CO₂-aftryk i byggeri, energiforbrug klimaløsninger, materialevalg, certificering og udearealer)
• Social (Det handler bl.a. om at understøtte sociale fællesskaber i området, fællesfaciliteter og områdets sammenhæng med resten af byen)
• Kulturel (Det handler bl.a. om bevaring af bebyggelse og bebyggede strukturer)

Vægtning og endelig beskrivelse af bæredygtighedsfaktorerne sker i udbudsmaterialet. Den største vægt forventes dog at ske indenfor den miljømæssige bæredygtighed.

Sammenhæng til omgivelserne handler om, at projektet skal skabe sammenhæng mellem grunden og de nære omgivelser i byen samt de nærliggende naturområder.

De tilbud, der indsendes, vurderes af forvaltningen i samarbejde med rådgiver, hvorefter byrådet vælger det tilbud, der bedst opfylder kriterierne. Derefter kan der opstartes en lokalplanproces.

Økonomi til udformning af udbudsmateriale, håndtering af udbudsprocessen samt forhandling med tilbudsgivere forventes at beløbe sig til 300.000 kr.

Dertil kommer udgifter til bl.a. servitutredegørelse, landinspektørrids og koteplan.

Det foreslås, at udgifterne finansieres fra konto til køb og salg.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd træffer beslutning om