Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte den reviderede SSP-handleplan.

Indstilling

at den revideret SSP-handleplan godkendes

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

SSP samarbejdet blev i 2012 beskrevet og samtidig blev der vedtaget en handleplan for arbejdet. Denne handleplan er nu gennemgået og tilrettet i forhold til især "IT” og ”radikalisering og ekstremisme” for at synliggøre, at dette i højere grad indtænkes i det forebyggende SSP arbejde.  

Formålet med SSP er gennem et lokalt tværfagligt samarbejde at forebygge kriminalitet og misbrug blandt børn og unge fra 11- 18 år, hvor helhedsforståelsen af børn og unges livssituation er udgangspunktet. SSP har overordnet 3 indsatsområder: En generel forbyggende indsats, en specifik forebyggende indsats og en individorienteret indsats.

Handleplanen for den generelle forebyggende indsats tager udgangspunkt i kommunens folkeskoler og lægger op til at en række emner tages op på skolerne på et givent klassetrin. SSP konsulenterne deltager i årgangsteammøder eller tilsvarende ift. planlægningen. Konsulenter fokuserer på et stærkere opsøgende arbejde i ungdomsskolen, klubberne samt foreningslivet og øvrige ungdomsmiljøer.

Handleplanen for den specifikke og individorienterede indsats er møder mellem SSP-konsulenterne, politiets SSP-repræsentant samt repræsentanter fra Center Familie og Handicap. Mødet afholdes som et § 115 møde, hvor der kan udveksles oplysninger myndighederne imellem. Derudover holder SSP-koordinatoren månedlige møde med politiets repræsentant.

I forhold til den specifikke forebyggende indsats deltager SSP ligeledes i et samarebjde kaldet "Infohus", som er en udveksling af information om radikalisering og ekstremisme.

Desuden er det i den tilrettede version konkretiseret, at SSP har en opgave i at have kendskab til bl.a. det der sker på de sociale medier for at sikre den forebyggende indsats til, hvad der foregår i disse miljøer.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte i 2012 en samet beskrivelse af SSP samarbejdet og en handleplan for SSP samarbejdet i Rebild Kommune. Den er nu lettere revideret og fremsendes derfor til fornyet godkendelse.

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget godkendte forslaget om EUD flex.

Børne- og Ungdomsudvalget tog beskrivelsen af EUD 10 til efterretning.

Indstilling

at forslaget om etablering af overbygningstilbuddet EUD flex godkendes.

at beskrivelsen af EUD 10 tages til efterretning.

Økonomi

Rammen til EUD flex er indenfor samme ramme som den nuværende erhvervsklasse. Rammen her er en grundtildeling på 250.000 kr. samt en almindelig elevtildeling + 10.000 kr. pr. elev. jf. beslutning på Børne- og Ungdomsudvalget den 26. september 2012.

EUD 10: Ud over de 6 ugers brobygning (finansieret af staten), skal der samarbejdes i 126 timer mellem skoler og erhvervsuddannelserne. Af de 126 timer varetager 10. klassecentrene selv de 60 timer - her vil der blive arbejdet med erhvervsfaglige emner. De sidste 66 timer varetages af erhvervsuddannelserne i samarbejde med lærere fra 10. klasserne. Disse timer "køber" vi os ind hos Aalborgs EUD 10 til en meget fordelagtig pris. Vi har pt. 5 elever i EUD 10, hvilket forventeligt giver en samlet udgift på mellem 10.296 kr. og 11.088 kr + kørsel.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0