Flytning

Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest fem dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.

• Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
• Du kan tidligst anmelde flytning fire uger, før du skifter adresse.
• Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
• PostNord får automatisk besked om din flytning, når den træder i kraft. (Dog ikke, hvis du har navne- og adressebeskyttelse.)
• Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.

Midlertidig adresseflytning

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

Navne- og adressebeskyttelse

Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.

Bemærk også, at du selv skal give besked til PostNord, hvis du har eller vil have navne- og adressebeskyttelse hos dem. Dermed frabeder du dig videregivelse af information til andre distributionsselskaber end PostNord.

• Flytning og eftersendelse af post hos PostNord

Ingen MitID 

Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID

Bøde

Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.

Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o er en forkortelse for det engelske udtryk "Care of")'. Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.

Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværtserklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.

I nogle kommuner er det i nogle situationer ikke muligt at bruge den digitale løsning. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice.

Det kan fx være, hvis du:

• flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
• bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
• er værnepligtig

• Find din kommune eller anden myndighed

Flytning til eller i udlandet

Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også melde din nye udenlandske adresse digitalt.

• Guide: Når du flytter til udlandet

• Udrejse fra Danmark i mere end 6 måneder

Kan ikke selv melde flytning

Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en fuldmagt til en pårørende.

• Digital Fuldmagt

Det er gratis at skifte læge, så længe lægevalget gennemføres samtidig med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Venter du med at foretage dit lægevalg, vil du blive opkrævet et gebyr for lægevalget.

Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.

Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.

• Valg af læge

Har du netop meldt flytning - og har du lavet en fejl - så kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.

Du logger på med MitID samme sted, som du loggede på med, da du anmeldte flytningen.

Er flytningen endnu ikke blevet sagsbehandlet, vil du på første side under 'Igangværende flytning' kunne klikke på 'Slet flytning'.

Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

• det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR
• eller du nægter at ændre din adresse.

Du skal være registreret med bopæl i Folkeregistret (CPR) på den adresse i Danmark, hvor du reelt opholder dig. Det gælder, uanset om det er din egen bolig, eller du bor hos andre.

Du kan ikke lovligt være registreret i CPR på en adresse, hvis du ikke reelt bor der, men blot ønsker at modtage post på adressen. En såkaldt c/o adresse i CPR kræver, at du faktisk bor på adressen, men betyder, at der kan afleveres post til dig på adressen, selv om dit navn ikke står på postkassen. 

Logiværtserklæring

Kommunen kan bede ejeren/udlejeren, dvs. logiværten, om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved, at ejeren/udlejeren udfylder en logiværtserklæring.

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister på området, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.

Læs mere om reglerne på siden om post til døren.

• Post til døren

Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye adresse de følgende 6 måneder.

Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver sendt retur til afsenderen.

Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.

Du kan tidligst melde flytning til dit elselskab, 2 måneder før du flytter. Vær opmærksom på, at du hæfter for elforbruget på din gamle adresse, indtil dit elselskab har registreret, at du er flyttet. 

Når du flytter ud

Når du flytter ud, skal du melde din flytning til dit elselskab, senest 10 hverdage før du flytter, hvis du vil undgå at betale for den nye beboer.

Har du boet til leje? Så er din flyttedato den sidste dato, du hæfter for husleje ? inkl. opsigelsesperioden. Har du solgt din bolig? Så er din flyttedato, den dag du overdrager boligen til den nye ejer. 

Når du flytter ind

Når du flytter ind, skal du melde din flytning til dit elselskab senest den dag, du overtager boligen.  Hvis du endnu ikke har en digital, fjernaflæst måler, skal du aflæse din elmåler, når du flytter.

På dit elselskabs hjemmeside kan du læse mere om, hvad der præcist gælder for dig.

Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpris.dk:

• Sammenlign elpriser på elpris.dk

Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:

• Gasprisguiden - sammenlign priser på gas

Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.

Når du flytter hjemmefra, har du pligt til at melde flytning til kommunen, senest 5 dage efter din flytning.

Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked om din nye adresse.

Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge og andre.

• Guide: Når du skal flytte
• Flytte hjemmefra - Guide til at styre dine penge
• Skat for unge
• Forsikring når du flytter hjemmefra
• Søg SU
• Boligstøtte
• Regler for medielicens og tilmelding

Under 18 år

Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal din forælder med forældremyndighed lave flytteanmeldelsen.

Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.

• Børnetelefonen

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

• Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
• Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?

Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

• Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
• Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse

• CPR om børneflytninger

Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og tilskud og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

• Børne- og ungeydelse
• Læs mere om fuldmagt til børnebidrag på borger.dk
• Børnetilskud
• Boligstøtte

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året ? enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ?sommerhuskvarterer? i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

• Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig ? også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
• Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig ? typisk ved tilmelding til folkeregistret. Fra 1. januar 2021 gælder bopælspligten dog også for boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger - allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger.
• Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
• Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder ? eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig ? eller om boligen fx har status som flexbolig.