Nikotinstop
Er du motiveret til at starte et nyt liv uden nikotin? Få hjælp til dit nikotinstop med gode råd og vejledning!
Er du motiveret til at starte et nyt liv uden nikotin? Få hjælp til dit nikotinstop med gode råd og vejledning!
Under et nikotinstop-forløb får du:
- konstruktive værktøjer og gode råd til, hvordan du kan ændre dine nikotinvaner
- viden om risici ved nikotinprodukter og fordele ved at stoppe
- sparring og vejledning i forhold til de dilemmaer der kan være ved et nikotinstop
- mulighed for at få et tilskud til nikotinstop-medicin eller nikotinsubstitution
Målgruppe
Alle der er motiverede for at kvitte nikotin - du behøver ikke være nikotin-fri ved start. Føler du dig klar, kan du ringe og lave en aftale.
Individuelt forløb
Vi tilpasser det individuelle forløb, så det passer til dig, men det vil typisk bestå af 5-6 samtaler (evt. suppleret med telefonisk kontakt) fordelt over 3-6 måneder.
Kom og Kvit-kurset
Vores Kom og Kvit-kursus er et 8 ugers forløb, hvor vi mødes en gang om ugen. Vi har tre Kom og Kvit-kurser om året i Sundhedscentret. Her kan du få hjælp til dit nikotinstop – både med støtte fra en uddannet nikotinstop-rådgiver og andre, der ønsker at kvitte nikotinen.
Kurset tager udgangspunkt i en individuel samtale, hvorefter du bliver en del af Kom og Kvit-holdet.
Tidspunkt: Onsdag kl. 16.30-18. Der gennemgås otte emner over otte uger. Vi anbefaler, at du deltager i alle otte uger.
Kontakt Sundhedscentret for nærmere information:
Telefon: 99 88 84 50
E-mail: cskf@rebild.dk
Hvem møder du...
Nikoline Telling
Ergoterapeut og rygestopinstruktør
Mail: ikete@rebild.dk
Tlf. 9988 9187
Mette Horsøe
Sygeplejerske og rygestoprådgiver
Mail: imvho@rebild.dk
Tlf. 9988 7711