Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Vanevenderne

Vanevenderne

Et familietilbud til børn og unge med overvægt.

Er I motiverede for at ændre livsstil? Så er der hjælp at hente hos Vanevenderne.

  • Er dit barn mellem 3-16?
  • Har de usunde vaner taget overhånd i familien?
  • Har I brug for støtte og opbakning i familien til at tage hånd om udfordringerne?
  • Har I selv prøvet at handle på det, men falder tilbage i de gamle vaner?
  • Har I konflikter hjemme omkring at komme ind på et sundere spor?

Vores tilbud til jeres familie

Vi tilbyder hjælp i form samtaler, hvor familien får støtte og vejledning til at ændre vaner med udgangspunkt i netop jeres liv og hverdag.  

Vi ser på jeres vaner primært omkring mad, spisemønstre, motion, søvn og skærmtid og laver sammen med jer en individuel tilpasset plan, som I skal hjem og arbejde med. Samtidig er vi selvfølgelig også opmærksomme på at barnets/den unges trivsel, er en meget vigtig del i processen.

Fokus og mål er, at sundere vaner i mange tilfælde medfører at barnet kommer til at trives bedre, bliver gladere og får større selvtillid. Derudover mindskes risikoen for de følgesygdomme, som på sigt kan skabes af overvægt – for eksempel type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, fedtlever og forhøjet kolesterol. I mange tilfælde vil indsatsen også medføre et vægttab/at barnet bliver slankere, mens det vokser

Hvad kræver det af jer

Det kræver, at der i familien er motivation til at arbejde med udfordringerne imellem samtalerne og at barnet/den unge bliver bakket op, og at det ikke bliver set isoleret som barnets udfordring.

Vores metode

Vi har erfaring med og er uddannede i forskellige metoder. Derfor vil vi i samarbejde med jer, finde frem til hvad der fungerer bedst muligt i jeres familie.

Der er mulighed for vejning ved hver samtale, hvor barnet deltager, men det kommer an på en individuel vurdering, om det er hensigtsmæssigt.

I forhold til opstartssamtalen er hovedreglen at:

  • Børn op til 10 år som udgangspunkt ikke er med
  • Mellem 10 og 12 år bliver I kontaktet af os, for at afklare om barnet skal med
  • 13 år og op - som udgangspunkt er barnet med

I er altid velkommen til at kontakte os, hvis I har brug for, at vi laver en anden aftale omkring jeres barn, eller er usikre på, hvad der er bedst for jer.

Omfanget er cirka seks årlige samtaler, som foregår i Sundhedscentret i Støvring.

Nogle går hos os nogle måneder, og andre har brug for støtte og opbakning i flere år, hvilket vi løbende vurderer sammen med jer

Teamet består af tre sundhedsplejersker (hvoraf en er ungerådgiver) samt en kostvejleder

Hvordan kommer I med?

I kan selv henvende jer - udfyld ansøgningsskemaet nedenfor under 'Selvbetjening', og få vurderet om jeres barn er i målgruppen, eller bed jeres sundhedsplejerske, læge eller eventuelle sagsbehandler om at henvise jer til Vanevenderne - mail: vanevenderne@rebild.dk, telefon: 99 88 94 01.

Har du/I spørgsmål omkring forløbet, så er I meget velkomne til at kontakte os på mail eller telefon

Hvem møder du...

""

Janne Blankholm Hjorth

Skolesundhedsplejerske

Trine Holm Bang Sørensen

Skolesundhedsplejerske

Margit Strauss Hansen

Kostvejleder

Gitte Alida Eriksen

Sundhedsplejerske

Mail: vanevenderne@rebild.dk
Tlf. 9988 9401

Sådan behandler vi din data

Rettigheder og pligter i forbindelse med kommunens behandling af personoplysninger

Kommunens registrering og videregivelse af oplysninger

Kommunen registrerer de modtagne oplysninger og videregiver oplysningerne til andre offentlige myndigheder, private virksomheder m.fl ., der har lovmæssigt krav på oplysningerne eller samarbejder med kommunen.
Kommunen sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Du har ret til at vide, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.

Kommunens databeskyttelsesrådgiver

Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen.
Rebild Kommunes databeskyttelsesrådgiver: Eva Helene Antonsen, tlf. 99887618
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Kommunens behandling af dine personlige oplysninger.
På Datatilsynet.dk kan du læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle.

Læs mere her

Monsido - statistik

Cookieinformation