Referat

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsorden

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

I april 2021 blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget - reformen Børnene Først - en del af denne er Barnets Lov, der blev vedtaget i juni 2023, til ikrafttrædelse 1. januar 2024.

På udvalgsmødet vil hovedlinjerne i Barnets Lov blive gennemgået.

• Formål
• Vigtige pejlemærker
• Vigtige ændringer, processuelt, børnesynsmæssigt og rettighedsmæssigt
• Nye sagsforløb
• Økonomiske konsekvenser

Primo 2024, vil udvalget blive præsenteret for konkret betydning for organisering og samarbejde omkring implementeringen af Barnets Lov.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter disponeringsregnskabet og tager det til efterretning.

Hermed er en orientering om forventet regnskab for 2023 på det specialiserede socialområde for børn og unge. Opgørelsen indeholder udgifter på myndighedsdelen og den objektive finansiering af sikrede institutioner, børnehuse og tilsyn af plejefamilier. Driften af egne socialfaglige tilbud og institutioner er ikke med i opgørelsen.

Budgettet for 2023 er på 76,1 mio. kr. inklusiv overførsel fra regnskab 2022 på 1 mio. kr. Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 76,1 mio. kr. Dermed er budgettet for året brugt og tilgang og ændringer af indsatser resten af året vil være ud over budgettet. Alle disponerede indsatser er påført stopdato og tæller derfor med frem til forventet ophør. Center Familie og Handicap skønner, at tilgang og ændringer resten af året vil ligge på omkring 0,7 mio. kr. Det betyder et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og 1,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget skyldes primært refusionssager, som Rebild Kommune har tabt. Der indgår udgifter til tabte refusionssager på samlet 3,1 mio. kr. fordelt med 1,5 mio. kr. vedrørende 2023 og 1,6 mio. kr. vedrørende tidligere år.

Tabel 1 i bilag viser nuværende disponering, budget og regnskab for seneste 2 år.

Siden status pr. september er der en stigning i de disponerede udgifter på 1,1 mio. kr. fordelt på 186 indsatser. Der er nye indsatser for 1,0 mio. kr., ophørte indsatser for -0,5 mio. kr. og ændringer i eksisterende indsatser på 0,6 mio. kr. Tabel 2 i bilaget viser ændringer i antal og kroner fordelt på indsatsgrupper i forhold til status pr. september.

Tabel 3 i bilag viser aktuel disponering sammenlignet med budget fordelt på indsatsgrupper og med angivelse af helårsindsatser og gennemsnitspris. Budgettet rummer samlet 628 helårsindsatser og der er i oktober disponeret med 665 helårsindsatser. Afvigelsen i antal er størst på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig ligger gennemsnitsprisen over budgettet, hvilket betyder en afvigelse på 2,3 mio. kr. Anbringelserne ligger også over budgettet både i forhold til antal og gennemsnitspris. Forebyggende indsatser ligger derimod under budgettet. Der forventes dog tilgang i udgifterne i de resterende måneder.

Center Familie & Handicap forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold korrigeret budget på 76,1 mio. kr. inklusiv 1 mio. kr. i overført mindreforbrug fra regnskab 2022. Tilgangen af nye sager resten af året er dog forbundet med stor usikkerhed.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget samt over for Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og den juridiske handleplan godkendes.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. november 2023, pkt. 97:

Indstilles godkendt.

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 1,5 % af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2022. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 3 ud af 1230 afgørelser - svarende til 0,24%.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2022:

På hele socialområdet har Ankestyrelsen omgjort 18 ud af 40 afgørelser, der fordeler sig med én klage på voksenhandicapområdet, otte klager på børnehandicapområdet og ni klager på de områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til Børne- og Familieområdet.

På Børne - og familieområdet er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 45% (18 ud af 40 afgørelser), på børnehandicap og voksenhandicap området er der en omgørelsesprocent på henholdsvis 53 % (8 af 15) og 25 % (1 af 4). På voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget dog begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant hvor én ud af fire afgørelser er omgjort, hvilket giver en omgørelsesprocent på 25.

Juridisk handlingsplan

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.

Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 3% af Rebild kommunes afgørelser på det sociale område påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 1230 ydelser i 2021 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer.

Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 45 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 37,5 %.

Fordelt på områder skiller voksenhandicapområdet sig positivt ud med en omgørelsesprocent på 25% over for landsgennemsnittet på 38,9%. 1 ud af 4 påklagede sager er blevet hjemvist. Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er 53% i Rebild kommune mod landsgennemsnittet på 48,8%, og det peger på, at der skal være et større fokus på dette område, særligt afgørelser om merudgifter. 8 ud af 15 afgørelser er omgjorte. 5 ud af 7 afgørelser om merudgifter til børn er hjemviste, hvorimod 4 ud af 5 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste som noget positivt blev stadfæstet.

De resterende 21 påklagede sager ligger inden for det øvrige sociale område. Omgørelsesprocenten er 42,8%. Der er ofte tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om de enkelte områder. Som noget positivt kan nævnes af 4 ud af 5 afgørelser om hjælpemidler er stadfæstet. 3 ud af 3 afgørelser om foranstaltninger til udsatte børn og unge er også stadfæstede.

Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 18 omgjorte sager på tværs af områder og anbefaler at have fokus på følgende:

• Et særligt fokus på merudgifter ved forsørgelsen af børn med funktionsnedsættelse
• På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:

1. Oplysningsfasen: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 89% af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2022, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste.
2. Regelanvendelsen: opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.
3. En helhedsvurdering når der ansøges om hjælp:
   kan der gives hjælp efter andre bestemmelser, end det der er ansøgt om - vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.
4. Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering. Fx ved udmåling af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte.

Handlingsplanen kan være:

• Et ledelsesmæssigt fokus på, at centrene samarbejder med hinanden, og at dette formidles og omsættes til sagsbehandlerniveau, så man koordinerer på tværs af centre førend afgørelse træffes.
• Kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept. Det kan være både de formelle sagsbehandlingsregler, som sagsoplysning, partshøring og begrundelse og den materielle regelanvendelse, som fx vurderingen af, om en borger tilhører personkredsen for hjælp.
• At sikre administrationsgrundlaget, dvs. de vejledende retningslinjer for omfanget af hjælp, udformes, så der altid lægges op til individuelt skøn.
• Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau, og det foreslås, at der foretages en gennemgang med de berørte afdelinger og en drøftelse af læringspunkter.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller,

- at Børne- og Familieudvalget drøfter den fremlagte økonomivurdering og godkender denne.

- at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der med baggrund i midtvejsregulering, herunder kompensation af udgifter til fordrevne ukrainere, gives en tillægsbevilling på 2,1 mio. kr. til dækning af modtageklasser samt kørsel hertil.

Generelt
Tidligere på året blev budget 2023 delvis genåbnet, da der var udsigt til et stort forbrug af kommunens kassebeholdning. Målet med genåbningen var dels at overholde budgettet i 2023, men også at skabe balance mellem budget og servicerammen for at undgå en eventuel sanktion. Genåbningen har medført en række besparelser og tilpasninger af service.

Økonomivurderingerne her pr. 30. september 2023 indeholder en økonomisk opfølgning herpå i det omfang, det er muligt. Fokus på budgetoverholdelse i 2023 er desuden centralt for at opnå budgetoverholdelse i 2024 og fremad, da forbrugsniveauet her sidst i 2023 udgør udgangspunktet for 2024 og dermed muligheden for balancen mellem forbrug og budget i 2024.

Forventningerne til årets resultat for Børne- og Familieudvalget er et merforbrug på 13,8 mio. kr. Afvigelsen i forhold til oprindeligt budget 2023 er det et merforbrug på 7,3 mio. kr.

Udgiften til fordrevne ukrainere forventes at give et samlet merforbrug på 2-sprogsområdet og transport af ukrainere på samlet 2,1 mio. kr. i 2023. Kommunerne er blevet kompenseret herfor gennem midtvejsreguleringen.

I forhold til ØKV1 pr. 30.04.2023 er der en forbedring på 2,1 mio. kr., som spænder over stor tilbageholdenhed på driften af daginstitutioner og skoler, mens fællesområderne på dagtilbud og skoler er blevet dyrere.

På børn og unge med særlige behov forventes et lille merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forhold til ØKV1 er det en forbedring på 0,2 mio. kr.

På dagtilbud er der et forventet merforbrug på 4,2 mio. kr., som primært skyldes overført merforbrug fra regnskab 2022. I forhold til ØKV1 er der en forbedring på 0,2 mio. kr. Dagtilbuddene isoleret har nedbragt forventet merforbrug fra 5 mio. kr. ved ØKV1 til 2,9 mio. kr. her ved ØKV3. Derimod er udgifterne til særlige dagtilbud steget.

På folkeskole forventes der et merforbrug på 9,4 mio. kr., som skyldes det overførte merforbrug og de fortsatte udfordringer med antallet af elever der har behov for specialundervisning. I forhold til ØKV1 er det en forbedring på 1,7 mio. kr. Skolerne isoleret set er lykkes med at forbedre deres samlede forventede restbudget fra -14,2 mio. kr. ved ØKV1 til -8,5 mio. kr. her ved ØKV3. Forbedringen forventes dog at blive udhulet af fællesområdet, hvor særligt udgiften til transport og tosprogsområdet, er steget i forhold til første økonomivurdering.

For en nærmere beskrivelse af forventningerne til årets resultat henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

For nærmere beskrivelser henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at godkende "Udviklingsplan for skoler og dagtilbud, tids- og procesplan".

Baggrund

Både skole- og dagtilbudsområdet i Rebild Kommune er udfordret af stigende udgifter til specialiserede indsatser for de børn og elever, der har behov for et særligt tilbud enten i almen miljøet eller i et specialiseret tilbud. Det udfordrer både økonomien og muligheden for at sikre alle børn og unge i Rebild Kommune et godt pasnings- og skoletilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området. Børne- og Familieudvalget anmodede derfor i foråret 2022 om en analyse af skole- og dagtilbudsområdet, som skulle indeholde modeller for tildeling, socio-økonomi, specialundervisning, indskoling, specialtilbud, ledelse og PPR. Derudover anmodede Økonomiudvalget d. 15. juni om, at forvaltningen udarbejdede forslag - herunder strukturelle forslag - til tiltag, som har et økonomisk potentiale.

Det udmøntede sig i den samlede analyse af området, som blev præsenteret for Byrådet i marts 2023. Efterfølgende blev sagen drøftet af flere omgange i Børne- og Familieudvalget, og i løbet af foråret 2023 valgte politikerne at nedsætte en politisk delegation til at drøfte analysens indhold. Den politiske delegation bestod af medlemmerne fra Børne- og Familieudvalget og repræsentanter fra samtlige partier i byrådet. Drøftelserne blev samlet i et arbejdspapir, som blev taget med i de politiske forhandlinger om budget 2024-2027.

Den 12. oktober 2023 blev der indgået en budgetaftale, hvormed en samlet udviklingsplan for kvalitetsløft af folkeskole og dagtilbud i Rebild Kommune blev vedtaget.

Formålet med udviklingsplanen er, at området løftes med fokus på inkluderende indsatser og specialpædagogiske kompetencer, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i almenområdet i skole og dagtilbud med tidlig og tilstrækkelig støtte. Udviklingsplanen trækker på flere scenarier fra den samlede analyse og er udtryk for et samlet udspil på, hvordan området løser de økonomiske udfordringer, samtidig med at det skal være med til at sikre, at alle børn og unge får et godt pasnings- og skoletilbud, der lever op til de vedtagne politikker og mål på området jf. den skitserede problemstilling ovenfor. Endelig vil det være med til at indfri kommunens vision 2035 'Sammen udvikler vi Rebild'.

Opsamling på budgetaftale

Med budgetaftalen er der taget nogle overordnede beslutninger, som der er behov for at udvikle og implementere i forskelligt omfang og tempi frem mod 2030.

Indledningsvis er den overordnede vision med udviklingsplanen:

• Vi vil tage ansvar og handle hurtigt, når børn og unge mistrives. Derfor vil vi være på forkant og forebygge, sådan at børn og unge får tilstrækkelig hjælp tidligt gennem særlig tilrettelæggelse og støtteforanstaltninger i det almene fællesskab
• Vi har færre børn og unge, der går i et specialtilbud eller specialklasse/-skole i 2030, fordi vi har skabt et udviklende, trygt og tillidsfuldt almenmiljø for alle børn og unge
• Vi skaber velfærden gennem fællesskabet, derfor bygger vores organisering på forpligtende netværk
• Vi ser sammenhænge, inddrager og tænker på tværs, derfor skal kommende års udvikling af dagtilbud og skoler i Rebild Kommune ske i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, ledere, andre kommunale centre, uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervslivet

Derudover er der vedtaget en ny struktur og organisering på området, PPRs rolle og funktion udvides, økonomiske midler omprioriteres og investeres, og der skal udarbejdes ny tildelingsmodel samt nye målgruppebeskrivelser for specialområdet. Realisering af budgetaftalen kræver iværksættelse af en række processer, som forvaltningen i samarbejde med områdets parter vil udvikle og implementere.

Udviklingsplan for skole og dagtilbud

Udviklingsplanens målsætning er at sikre, at en langt større del af kommunens børn og unge trives og udvikler sig i det almene miljø. Indsatser og støtteforanstaltninger skal iværksættes tidligere og i tæt tilknytning til det almene fællesskab. På den måde får vi skabt et skole- og dagtilbudsområde, som er på forkant, foregriber og forebygger, så vi kan vende udviklingen til gavn for alle børn, elever og medarbejdere.

Vedhæftet sagen er dokument "Udviklingsplan for skole og dagtilbud, tids- og procesplan", som beskriver vision og formål for delelementer samt procesplaner for området. Udviklingsplanen strækker sig over perioden 2024-2030 og der vil være tale om en iterativ proces, som betyder, at processen er designet til at skabe viden og resultater gennem en trinvis læringscyklus. Udviklingsplan udvikles og udfoldes derfor løbende og i det vedhæftede dokument kan der ses en foreløbig samlet plan samt nogle af elementerne er uddybet særskilt. Ligeledes er der delemner, som endnu ikke er udfoldet, ligesom der kan forekomme ændringer i takt med den læring, der vil komme
i løbet af processen.

"Udviklingsplan for skoler og dagtilbud, tids- og procesplan" indeholder nedenstående elementer:

• Baggrund
• Vision - Sammen udvikler vi skoler og dagtilbud i Rebild
• Overordnet tids- og procesplan

• Formål: "Flere skal hjælpes - færre skal segregeres"
• Formål: "Forpligtende netværksledelse"
• Formål: "Udvikling af specialområdet"
  • Proces - nye målgruppebeskrivelser på specialområdet
  • Proces - nedlæggelse af Læringscenter Himmerland (se særskilt dagsordenpunkt)
• Formål: "PPR kompetenceopbyggere"
• Nye bestyrelser
  • Proces - nye bestyrelser
• Formål: "Nye tildelingsmodeller"
  • Proces - deldelingsmodel skoler/dagtilbud
• Kommunikation
• Moderniseringsplan for de fysiske rammer

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstiller at tilpasse skoledistrikterne i Støvring jf. scenarie A+3, således at hele Grangårdsvej, Ledvogtervej og Rådyret samlet overgår fra Bavnebakkeskolens - til Karensmindeskolens distrikt pr. 1. august 2024.Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 6. september 2023, pkt. 118:

Scenarier for nye skoledistrikter i Støvring sendes i høring i berørte bestyrelser.

Baggrund

Fra skoleåret 2024/2025 vil der med det nuværende børnetal i Bavnebakkens distrikt være behov for at oprette fem 0. klasser, og skolens samlede kapacitet overskrides dermed. Der er fortsat ledig kapacitet på Karensmindeskolen, hvorfor en midlertidig løsning på den manglende kapacitet på Bavnebakkeskolen kan være at tilpasse skoledistrikterne. Ved at tilpasse skoledistrikterne kan elever flyttes fra Bavnebakkens distrikt til Karensmindeskolens så kapacitet og behov balancerer.

Lovgivning

Kommunens inddeling i skoledistrikter besluttes af byrådet, og ændringer af distriktsgrænser vedtages i byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler jf. Folkeskoleloven § 40 stk. 3.

Der er på nuværende tidspunkt en politisk aftale om at sænke klasseloftet - forventeligt fra skoleåret 20242/2025. Klasseloftet er her sat til 26 elever i 0.-2. klasse og 28 elever pr. klasse i 3.-9. klasse. Klasseloftet betyder yderligere klassedannelse, hvis antallet overstiges. I dag er klasseloftet på max 28 elever pr. klasse ved skoleårets starts og i helt særlige tilfælde kan byrådet give dispensation op til 30 elever jf. folkeskoleloven §17.

Analyse

Følgende forudsætninger er lagt til grund for analysen af kapacitet og behov:

• Bavnebakkeskolen har en samlet kapacitet på 40 klasser. Det vil sige, at de har kapacitet til at oprette fire klasser/spor pr. årgang.

Det giver en kapacitet på 96 elever pr. årgang på Bavnebakkeskolen (med mulighed for op til 104 elever jf lovgivningen, men så er der intet råderum til tilflyttere. I 2023 startede der 102 elever på skolen).

• Karensmindeskolen har en kapacitet på samlet set 33 klasser. Det vil sige, at de kan have tre klasser/spor pr. årgang + max. tre årgange med fire klasser på ethvert givent tidspunkt.
• Indskrivningsprocent på 95 % af distriktets børn jvf. befolkningstal.
• Max 24 elever i hver klasse i 0.-2. klasse og 26 elever i 3.-9. klasse.
• Klasseoptimering; dvs. at flytning af distrikt/elever ikke medfører yderligere klassedannelse på Karensmindeskolen
• 10. klasse tæller ikke med i hverken antal elever eller kapacitet. De har i dag ét stort lokale på Karensmindeskolen.

Børnetallet/kapacitetsbehov

Antallet af elever i Støvring er fortsat stigende. Med en samlet klassekapacitet på 7 (til enkelte 8) klasser pr. årgang i Støvring med de nuværende skoler, bliver kapaciteten udfordret. Antallet af elever i Støvring samlet set jf. befolkningsprognosen, kan ses af nedenstående tabel.

Med et klasseloft på hhv. 24 for 0.-2. klasse og 26 elever for 3.-9. klasse udløser det følgende antal klasser i Støvring samlet set:

Midlertidig løsning for en to-årig periode

Som det kan ses af antal klasser, så bliver det samlede antal klasser markeret med rød i 2026, fordi antallet af klasser her overstiger kapaciteten samlet set. Justeringen af skoledistrikterne udgør derfor kun en midlertidig løsning for de kommende to år. Herfra vil det være nødvendigt med en udvidet skolekapacitet i Støvring, fordi begge de nuværende skolers kapacitet overstiges. Der er igangsat en proces vedrørende ny tredje skole i Støvring, men på grund af den presserende udfordring på Bavnebakken allerede fra næste år, er det nødvendigt at lave en midlertidig løsning nu for de kommende år.

Kapacitetsudfordringen på Bavnebakkeskolen

Bavnebakkens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0.klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	126	107	118	111	90

Med en kapacitet på 96 elever, er der for mange elever i distriktet i den kommende årrække (selv hvis man fyldte klasserne op til det maksimale jf lovgivningen).

Det betyder, at der er behov for at tilpasse skoledistriktet for følgende antal:
børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever (min)	30 (min 22)	11 (3)	22 (14)	15 (7)	-6

Ledig kapacitet på Karensmindeskolen

I dag har Karensmindeskolen både årgange med to, tre og fire klasser pr. årgang. I 2023 har Karensmindeskolen samlet 29 klasser på tværs af alle årgange (ekskl. 10. klasse).

Karensmindeskolens distrikt har pt. følgende antal forventede elever til skolestart i 0. klasse med en indskrivningsprocent på 95 %:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal	76	61	79	83	85

Det giver følgende antal klasser og ledig kapacitet:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Antal elever	76	61	79	83	85
Antal klasser	4	3	4	4	4
Gennemsnit klassekvotient	19	20	20	21	21
Ledig kapacitet uden yderligere klassedannelse (max)	20 (28)	12 (18)	16 (24)	12 (20)	12 (20)

Forvaltningen har undersøgt, hvor de kommende skoleelever bor henne geografisk med henblik på at lokalisere de veje, som vil give størst mening af flytte fra Bavnebakkeskolens- til Karensmindeskolens distrikt.

Derudover er der også undersøgt, hvor der bor elever, som aktivt har valgt et andet skoletilbud gennem frit skolevalg.

På baggrund af analysen fremlægges scenarier til høring i de berørte bestyrelser på skolerne i Støvring og dagtilbud i Støvring.

Scenarier

Analysen viser, at der er mange elever fra Bavnebakkeskolens distrikt, som bor på Grangårdsvej, som aktivt vælger Karensmindeskolen i dag gennem frit skolevalg (pt. 24 elever). Derfor vil det være oplagt at lade hele Grangårdsvej overgå fra Bavnebakkeskolens distrikt til Karensmindeskolens. Derudover kunne det være oplagt at samle hele Ledvogtervej i Karensmindeskolens distrikt. Størstedelen af vejen er allerede i Karensmindeskolens distrikt (Her er tendensen dog med modsat fortegn; flere vælger aktivt Bavnebakkeskolen fra Karensmindeskolens distrikt på denne vej - pt. 10 elever).

De elever, som allerede er startet i skole, skal selvfølgelig ikke skifte skole, men det indikerer, at der er mange, som aktivt ønsker et skifte primært fra Grangårdsvej. Samtidig ligger begge veje geografisk på distriktsgrænsen.

Det flytter dog ikke nok elever alene, og derfor er der behov for at kigge på, hvilke yderligere muligheder der er.

• Scenarie A: Grangårdsvej og Ledvogtervej overgår helt fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen

Grangårdsvej (hele vejen) og Ledvogtervej (hele vejen) overgår til Karensmindeskolens distrikt fra Bavnebakkeskolen.

Fremover vil det forventelig flytte følgende antal børn:

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej + Ledvogtervej	6	(under 5)	10	(under 5)	(under 5)

• Scenarie A+1 (Grangårdvej, Ledvogtervej og et minimum af andre veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + et minimum af andre veje	19	10	12	(Under 5)	10

De andre veje, som er medtaget i scenariet er: Posborgvej, Møllebakken, Rosenvænget og Mosbækalle.

Der kan være et rationale i placere den nye distriktsgrænse, således at Ledvogtervej, Mosbækalle og Rosenvænget flyttes til Karensmindeskolen, så distriktsgrænsen kommer til at gå ved Kærvej og Hobrovej.

Scenariet realiserer ikke tilstrækkeligt den nødvendige tilpasning i 2024, 2026 og 2027 under de givne forudsætninger.

• Scenarie A+2 (Grangårdsvej, Ledvogtervej og yderligere veje, som ligger i udkanten af Bavnebakkens distrikt)

De andre veje, som er medtaget i dette scenarie med 'yderligere veje' er: Hæsumvej, Hovhedevej og Støvring Hedevej.

Støvring Hedevej og Hovhedevej ligger nord for byen, men udenfor, og derfor kan det være uden større betydning, om de skal til Bavnebakkeskolen eller Karensmindeskolen ren distance/tidsmæssigt.

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + yderligere veje	28	13	33*	19	16

* Det overflytter for mange til Karensmindeskolens distrikt, fordi det vil udløse nye klasser. Kapaciteten er til stede fysisk på Karensminde, men det vil være en økonomisk byrde.

Scenariet realiserer den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter til gengæld rigeligt børn de andre år og lidt for mange i 2026 under de givne forudsætninger. Der er flere usikkerheder og forudsætninger lagt til grund for analysen, som gør, at det kan være, at det kan lade sig gøre at have yderligere klasser på Karensminde på den ene årgang, men samtidig er det umiddelbart heller ikke noget problem, at scenarie A2 flytter for mange elever i år 2026, fordi distrikterne forventes ændret igen inden da.

• Scenarie A+3 (Rådyret)

I stedet for at flytte flere forskellige veje med få børn, som er placeret forskellige steder på og omkring distriktsgrænsen, vil et scenarie være at flytte Rådyret som én samlet vej, hvilket vil give nogenlunde samme resultat antalsmæssigt. Forvaltningen foreslår Rådyret, som et scenarie, fordi det er den vej, som har den ønskede volumen, og som samtidig ligger nærmest Karensmindeskolens distrikt (i forhold til f.eks. Kronhjorten eller andre børnetalsrige-veje).

Skolestart	2024	2025	2026	2027	2028
Grangårdsvej, Ledvogtervej + Rådyret	22	18	28	19	13

Scenariet realiserer netop den nødvendige tilpasning i 2024 og flytter flere børn end nødvendigt de efterfølgende år.

Tidsplan

Tid	Handling	Ansvarlig
6. september	Politisk behandling af scenarier	BFU
7. september - 5. oktober	Høring i berørte bestyrelser	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
5. oktober	Høringsfrist	Skolebestyrelserne på Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen samt dagtilbudsbestyrelserne i Støvring Nord og Støvring Syd
15. november	Politisk behandling efter høring	BFU
30. november	Politisk behandling efter høring	BY
December	Information om skoleindskrivning til forældre til kommende nye skolebørn	Forvaltningen
Januar	Skoleindskrivning pba nye skoledistrikter	Forvaltningen

Sag genoptaget efter høring

De forskellige scenarier har nu været i høring i skole- og dagtilbudsbestyrelserne i Støvring. Der er indkommet høringssvar fra alle fire bestyrelser (se bilag).

I høringssvarene er det gennemgående, at bestyrelserne ønsker en strategi eller mere overordnet og langsigtet planlægning for skolekapacitet og distrikterne i byen. Det skaber usikkerhed og udfordrer familielivet, når der er ændringer og usikkerhed omkring byens skoler og dagtilbud. Ingen af høringssvarene ønsker at pege på, hvilke af de fremlagte scenarier, de foretrækker. Høringssvarene ønsker i høj grad at værne om familierne, så børn i samme familie ikke fordeles på forskellige skoler. Der ønskes en søskendegaranti eller en form for forrang for søskende. Det er dog ikke muligt at give søskende, som bor/kommer til at bo udenfor distriktet forrang for andre børn, som bor i distriktet. Det skyldes folkeskoleloven § 36. stk. 2. ('... Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig...'). Hvis der er plads i klasserne på den ønskede skole, bliver der dog som det første taget hensyn til søskende blandt kommunens børn (Retningslinjer for skoleindskrivning findes i styrelsesvedtægtens bilag 6, side 2). Derudover ønskes der fra bestyrelserne, at der indtænkes sikre skoleveje, og at skoledistriktet organiseres, så det giver geografisk mening. Her peger et enkelt høringssvar på, at det giver mening hvis ét samlet område flyttes samlet og andre peger på, at det ikke giver mening, når elever skal køre forbi Bavnebakkeskolen på deres vej til Karensmindeskolen. Endelig er der et enkelt høringssvar, som opfordrer til, ”…at fremtidige skoleskift som følge af strukturelle beslutninger, så vidt muligt undgås for det enkelte barn”. Hertil bemærker forvaltningen, at tilpasninger af skoledistrikterne alene gælder for kommende elever. Der vil aldrig være elever, som allerede er startet på en skole, som skal skifte skole på grund af strukturelle beslutninger.

Med afsæt i de indkomne input i høringssvarene, anbefaler forvaltningen scenarie A+3; at Grangårdsvej, Ledvogtervej og Rådyret flyttes fra Bavnebakkeskolens distrikt til Karensmindeskolens distrikt pr. 1. august 2024. Ændring af distriktsgrænsen kan ses på kort vedhæftet som bilag.

Grangårdsvej og Ledvogtervej ligger på distriktsgrænsen, og dele af vejene hører allerede i dag til Karensmindeskolens distrikt, hvorfor ændringen kommer til at betyde, at et samlet geografisk område flyttes, samtidig med at ingen elever skal passere Bavnebakkeskolen på vej til Karensmindeskolen.

Rådyret udgør tilmed ét samlet område i modsætning til de andre fremførte scenarier. Skolevejen for eleverne fra Rådyret kan gå ad både Ny Kærvej, hvor der er cykelsti hele vejen i begge sider af vejen, eller ad cykelsti under viadukten fra Rådyret til Kærvej/Mosbækalle. Derved er der heller ingen elever med dette scenarie, som skal passere Bavnebakkeskolen på deres vej til Karensmindeskolen. Endelig har Rådyret let adgang til stationen/bus, hvis nogle ønsker at benytte den offentlige transport. Der vil dog ikke være ret til kørselsbefordring fra Rådyret, da skolevejen ikke er ad trafikfarlig vej eller er mere end 2,5 km (ruten under viadukten til Karensmindeskolen er 2,2 km.).

Forvaltningen anbefaler tilmed scenarie A+3, fordi dette scenarie realiserer den antalsmæssigt mest optimale flytning af elever fra Bavnebakkeskolen til Karensmindeskolen i forhold til kapacitetsudfordringen.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne-og Familieudvalget træffer beslutning om

- at fastsætte normering for den nye institution i Skørping på 30 vuggestuepladser og 45 børnehavepladser + vip

- at Skovtroldens vuggestue udvides til 15 vuggestuepladser + vip fra 1. april 2024

- at 100 Meter Skovens normering fastsættes til 26 vuggestuepladser og 43 børnehavepladser

Forvaltningen har på baggrund af aktuelle børnetal og prognoser kigget nærmere på de forventede pasningsbehov i Skørping fremadrettet.

Senest blev normeringen på den nye institution vurderet til at skulle rumme 25 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn.

Behov fremadrettet

De nye prognoser viser en stigning i antallet af 0-2 års børn. Det betyder, at det samlede antal af børn i 0-2 års alderen i Skørping, der fremadrettet vil have behov for et pasningstilbud vil være et sted mellem 90 og 100 pladser. Spændet dækker over en vis usikkerhed på, hvornår forældrene ønsker pasning. Den nye barselsorlov kan medvirke til, at børnene kommer tidligere i pasning, fordi barselsorloven skal deles mellem mor og far. Der er dog umiddelbart ikke noget der p.t. tyder på, at det ændrer tidspunktet for opstart af pasning af børnene i Skørping.

Desuden vil de kommende minimumsnormeringer kunne medføre, at børnene evt. først vil skulle starte i børnehave, når de er 3,1 år i stedet for som i dag, hvor de er 2,11 år, hvilket betyder, at alle børn skal være 2 måneder længere i 0-2 års pasning. (Der kommer senere en konkret sag herom).

I forhold til børnehave vurderes kapacitetsbehovet mellem 150-160 pladser jf. de nye befolkningsprognoser.

Nuværende kapacitet

I dag er kapaciteten som følger

	Kapacitet 0-2 år	Kapacitet 3-5 år
Skovbjørnen	Ingen	50
Skovtrolden	10	40
100 meter Skoven	26 (midlertidig omkontering af pladser)	43
Skovpavillon (midlertidig institution)	20 (ingen vippepladser)	Ingen
Skovhaven i Hellum		30 (til 45)
Dagpleje (pt. 5 dagplejere)	20
I alt	76	163

På baggrund af den nuværende normering og behov fremadrettet er behovet reelt set en institution, hvor der 30-35 vuggestuepladser og 30 børnehavepladser. Det er umiddelbart uhensigtsmæssigt at lave en institution med denne normering, da det vil betyde, at det ikke er muligt at børnene kan overgå direkte fra vuggestue til børnehave i samme institution.

Der ønskes af pædagogiske årsager, at der tænkes i integrerede institutioner, hvor børn i vuggestuen automatisk overgår til børnehave i samme hus.

Forslag til kapacitet fremadrettet - og fastsættelse af behov for ny institution

På den baggrund har forvaltningen (CBU og Plan, byg og vej) samt dagtilbudsledelsen været ude at se på alle institutioner i Skørping for at vurdere på mulighederne, om der kunne laves løsninger, hvor der tænkes i en god fordeling mellem vuggestue og børnehavepladser i hele distriktet.

Det vurderes ikke, at der kan ske ændringer i forhold til Skovbjørn. Normeringen på 50 børn er passende og der er ikke gode muligheder for at lave en vuggestuegruppe.

Gennemgangen viser, at Skovtrolden kan opnormere antallet af vuggestuepladser. Jf. moderniseringsplanen i Skovtrolden er det muligt at opnormere fra 10 til 15 pladser plus vip i de nuværende lokaler. Der er de nødvendige kvadratmeter, puslefaciliteter samt krybberum til at kunne rumme 15 pladser plus vip. Desuden foreslår forvaltning og dagtilbuddet at fortsætte den nye midlertidige konvertering af vuggestuepladser i 100 Meter Skoven til 26 børn plus vip.

Derudover vurderes det, at såfremt der er behov for at skaffe yderligere vuggestuepladser på sigt kan der etableres lidt flere pladser, hvis der bliver behov herfor, men det vil samtidig betyde færre børnehavepladser i 100 Meter Skoven.

Der er i nedenstående kapacitet lidt luft i forhold til børnehavepladser, men fordelingen er fastsat for at sikre en god balance mellem vuggestuepladser og børnehavepladser. Desuden giver dette forslag - med en uændret prognose - mulighed for at der er rum til eksempelvis at arbejde med nye måder at skabe inklusion på jf. udviklingsplanen på skole- og dagtilbudsområdet.

Dette betyder, at den nye institution skal kunne rumme 30 vuggestuebørn samt 45 børnehavebørn. Det er dog forvaltningens indstilling, at den nye institution skal bygges så fleksibelt, at der i højere grad kan veksles mellem vuggestue- og børnehavepladser for at kunne imødegå udsving i henholdsvis vuggestuepladser og børnehavepladser.

Forslag til kapacitet fremadrettet

	Kapacitet 0-2 år	Kapacitet 3-5 år
Skovbjørnen	Ingen	50
Skovtrolden	15	40
100 meter Skoven	26	43
Skovpavillon (midlertidig institution)	lukkes	Ingen
Skovhaven i Hellum	Ingen	Overgår til den nye institution
Ny institution	30	45
Dagpleje (pt. 5 dagplejere)	20
I alt	91	178

Ændringsforslaget forventes ikke at udløse behov for flere midler.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om at sende nedlæggelse af Læringscenter Himmerland i høring med høringsfrist torsdag d. 11. januar 2024.

Baggrund

Byrådet vedtog budget 2024-2027 d. 12. oktober 2023. I budgetaftalen indgår det, som en del af udviklingsplanen for Center Børn og Unge, at specialskolen Læringscenter Himmerland nedlægges.

Med budgetaftalen har byrådet sat en ny vision og retning for skole- og dagtilbudsområdet frem mod 2030.

Visionen for 2030 er følgende:

• Vi vil tage ansvar og handle hurtigt, når børn og unge mistrives. Derfor vil vi være på forkant og forebygge, sådan at børn og unge får tilstrækkelig hjælp tidligt gennem særlig tilrettelæggelse og støtteforanstaltninger i det almene fællesskab.
• Vi har færre børn og unge, der går i et specialtilbud eller specialklasse/-skole i 2030, fordi vi har skabt et udviklende, trygt og tillidsfuldt almenmiljø for alle børn og unge
• Vi skaber velfærden gennem fællesskabet, derfor bygger vores organisering på forpligtende netværk
• Vi ser sammenhænge, inddrager og tænker på tværs, derfor skal kommende års udvikling af dagtilbud og skoler i Rebild Kommune ske i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, ledere, andre kommunale centre, uddannelsesinstitutioner, foreninger og erhvervslivet.

Visionen udmøntes i en samlet udviklingsplan. På nærværende dagsorden for Børne- og Familieudvalget vil opfølgning og proces for den samlede vision og udviklingsplan blive behandlet særskilt.

Begrundelse for nedlæggelse af Læringscenter Himmerland

I 2021 blev der udarbejdet en analyse af 'En bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland". Analysen blev udarbejdet af forvaltningen, PPR-leder og ledelsesrepræsentanter fra de berørte skoler og ad hoc inddragelse af medarbejdere og bestyrelsesrepræsentanter mm.
Analysen - som også er medtaget som grundlag for konklusionerne i den samlede analyse af skole- og dagtilbudsområdet i 2023 - viste følgende faglige argumenter for nedlæggelse:

• Børneperspektivet
  Det forventes at kunne give eleverne mulighed for tilknytning til almenområdet og mulighed for spejling i og med andre elever, samtidig med at der kan skabes skærmende rammer. Det vil være en stor overgang for eleverne at skulle flytte skole, og det vil stille store krav til forældre, medarbejdere og ledelse. Vurderingen er dog, at på den lange bane vil det være en fordel for børnene ift. trivsel og udvikling ved at komme tættere på elever fra almenområdet.
• Udviklings- og sparringsmuligheder for medarbejdere og ledelse
  Det vurderes, at det stærke faglige miljø blandt medarbejderne på Læringscenter Himmerland vil kunne udvikles yderligere af, at de bliver en del af en større personalegruppe med andre og flere muligheder. Desuden er det en central del af udviklingsplanen, at almenområdet også skal lære af specialområdets kompetencer, så der forventes en synergi på tværs af almen og specialområdet grundet den større nærhed af elever og medarbejdere. Samtidig er Læringscenter Himmerland, som tidligere påpeget, sårbar ift. mulighederne for reel ledelsessparring, hvilket kan afhjælpes ved at tilbuddets ledelse bliver del af ledelsesteamet på en anden skole.
• Central placering
  Det vil være forskelligt for de nuværende elever på Læringscenter Himmerlands vedkommende, om de får længere eller kortere afstand til deres kommende tilbud. Med et specialtilbud mere centralt placeret end i dag, vil der være bedre muligheder for transport – deraf både lavere transportomkostninger, tid på transport og øgede muligheder for at træne og udvikle elevernes selvhjulpenhed/livsduelighed med offentlig transport på sigt.
• Bæredygtighed
  Læringscenter Himmerland er et lille skoletilbud, som har en meget bred elevgruppe. Den høje grad af behov for både specialisering og diversitet udfordrer bæredygtighed for et lille skoletilbud.

Analysen 'En bæredygtig fremtid for Læringscenter Himmerland', som blev politisk behandlet i februar 2021, er vedlagt sagen som bilag.

Omstrukturering og organisering af specialområdet

En del af udviklingsplanen indebærer en omstrukturering og -organisering af specialområdet. For at kunne understøtte realisering af visionen i 2030, er det et afgørende skridt på vejen, at koblingen mellem almen- og specialtilbuddene bliver tættere. Det sker både ved en geografisk tættere placering samt en organisatorisk tættere tilknytning. Byrådet ønsker, at specialtilbud skal placeres, så der er optimal mulighed for at skabe synergi mellem almenområdet og specialområdet til gavn for børn, unge og medarbejdere og Læringscenter Himmerland ligger i dag placeret decentralt og isoleret fra andre tilbud.

Derfor er en del af udviklingsplanen at sende forslag om nedlæggelse af Læringscenter Himmerland pr. 31. juli 2024 i høring.

Forslagets konsekvenser for den fremtidige struktur

Der etableres et nyt specialtilbud på Suldrup Skole, sådan at der fremadrettet vil være en specialafdeling i hvert netværk (Pr. 1. august 2024 organiseres skoler- og dagtilbud i tre netværk).

Som følge af budgetaftalen er der ydermere iværksat en proces vedrørende udarbejdelse af nye målgruppebeskrivelser for alle specialtilbud i kommunen. Denne proces får betydning for den endelig målgruppebeskrivelse for specialtilbud fremadrettet.

Med udviklingsplanen, som det er skitseret i budgetaftalen, vil eleverne, som i dag går i P-sporet på Læringscenter Himmerland, blive flyttet til det nye specialtilbud på Suldrup skole.

De elever, som i dag går i F-sporet (skoledelen), vil fremadrettet blive visiteret til tilbud udenfor kommunen. Det skyldes, at der kun er en håndfuld elever i målgruppen, hvis helt særlige behov kan imødekommes i nabokommunernes specialtilbud.

Dagtilbuddet på Læringscenter Himmerland fortsætter i de nuværende fysiske rammer indtil den nye institution i Støvring er klar til at modtage børnene. Det vil det forventeligt være til marts 2025.

Proces for flytning af medarbejdere, elever og børn.

Der vil blive lavet en god proces for omplacering af alle børn, elever og medarbejdere i forbindelse med en nedlæggelse. Alle børn og elever skal lovpligtigt visiteres til et nyt tilbud, som kan imødegå de specialpædagogiske behov den enkelte har. Officielt vil skolen blive nedlagt pr. 31. juli 2024, men der vil blive taget den nødvendige tid til at få alle godt og sikkert flyttet i nye rammer, ligesom børnehavedelen vil forsætte frem til den nye institution, er klar i 2025.

Der vil også fremadrettet være behov for medarbejderne og deres kompetencer i kommunen, og intentionen er, at elever og medarbejdere kan flytte sammen til deres nye lokation efter sommerferien.

Offentliggørelse og høring

Forslag om nedlæggelse af Læringscenter Himmerland vil blive offentliggjort på kommunens - og skolens hjemmeside, ligesom forslaget sendes i offentlig høring på otte uger med høringsfrist d. 11. januar 2024.

Endelig beslutning vedrørende nedlæggelse af Læringscenter Himmerland skal træffes på byrådsmødet d. 29. februar 2024.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

I forbindelse med Vives løbende indsamling af data til evaluering af arbejdet med velfærdsaftaler har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af prøvehandlinger i dagtilbuddene i løbet af juni til oktober 2023. Beskrivelserne er lavet på baggrund af kvalitets- og udviklingssamtaler samt andre dialoger mellem forvaltning, ledere og medarbejdere i perioden, og er efterfølgende godkendt af dagtilbuddene. Uddrag af i alt 24 beskrivelser er vedlagt som bilag 1 og er en del af følgende status. Beskrivelserne bidrager med viden om konkrete initiativer, erfaringer og tendenser, som frisættelsen katalyserer nu 2,5 år inde i aftaleperioden. Derudover henvises til udsendte nyhedsbreve i 2023 (bilag 2-4).

Lokale prøvehandlinger i dagtilbuddene

Dagtilbuddene i Rebild Kommune har siden velfærdsaftalens start anvendt prøvehandlinger som tilgang til at arbejde frisættende med pædagogiske og ledelsesmæssige tiltag under velfærdsaftalen. Prøvehandlinger er en metode til, hvordan ledere og medarbejdere i samarbejde med børn og forældre systematisk kan arbejde med at genere ny viden og ny praksis til gavn for en organisation. Det centrale i tilgangen er det eksperimenterende element; at der prøves af, læres og justeres. Prøvehandlinger på bilag 1 er uddrag af sådanne eksperimenterende processer med dertilhørende udfordringer, dilemmaer og læring undervejs. Eksempler fra bilag 1:

Fælles prøvehandlinger mellem forvaltning og dagtilbud

Fællesskabende ledermøder

Under velfærdsaftalen har forvaltningen fået en langt mere understøttende og faciliterende rolle ift. at udvikle og styrke fællesskabet på tværs af dagtilbud. Fællesskabet opleves som en forudsætning for at kunne være fri - at nogen har din ryg, og at man ikke står alene med friheden. På ledermøder faciliteres rum til refleksion, sparring, håndtering af dilemmaer, nytænkning og videndeling. På ledermøder før velfærdsaftalen var der i højere grad fokus på drift, udefrakommende projekter og indhold af mere orienterende karakter. Nu er der i højere grad fokus på det fælles ansvar og den fælles forpligtelse dagtilbuddene imellem. I forbindelse med Vives midtvejsevaluering blev der tilsvarende afholdt ‘midtvejsstop’ sammen med lederne - og her var et af ønskerne for den næste tid at blive mere fællesskabende som samlet organisation. Frisættelsen giver mulighed for at gøre tingene anderledes i de enkelte dagtilbud for at løfte kvaliteten, men også fælles fx ift. dilemmaer om åbningstid, §32 børn, koordineret pasning, serviceniveau mellem dagtilbud, årsnorm-aftale for pædagoger m.v. Perspektiverne ligger i tråd med visioner for området i Budgetaftalen 2024-2027 og bliver et fortsat fælles afsæt.

Fra besøgsrunder til kvalitets- og udviklingssamtaler

Ledelsesopgaven bliver en anden under frisættelsen - også fra et forvaltningsperspektiv. Derfor er der også sket løbende ændringer i den måde, hvorpå forvaltningen er understøttende og evaluerende. Et eksempel herpå er ‘besøgsrunder i dagtilbuddene’, som netop er afviklet for femte gang under velfærdsaftalen. I starten kom repræsentanter fra forvaltningen på ‘besøg’ i dagtilbuddene og hørte om deres arbejde med velfærdsaftalen. Form og fokus i samtalen er ændret i takt med den forandring og kulturændring, der sker i mindset samt den anden styring og ledelse, som deraf bedrives. I samtalerne deltager repræsentanter fra forvaltning, ledere, medarbejdere og ofte også forældre. En fælles erfaring er, at frisættelse kræver konstant insisteren på at arbejde frisættende, kontinuerlig opfølgning på frisættelsens betydning for arbejdet med kvalitet og derfor ledelse tæt på. ’Besøgsrunder’ er derfor ændret til ’kvalitets- og udviklingssamtaler’, da det i højere grad indfanger, hvad besøgene faktisk omhandler. Forvaltningens rolle i samtalen er at facilitere en dialog med fokus på refleksion og udvikling ved at stille nysgerrige, udfordrende og forstyrrende spørgsmål til praksis samt opsamle læring og erfaringer. Samtalerne er en anden og mere nærværende måde at tænke og arbejde med evaluering, ledelsesinformation og dokumentation på, som opleves betydningsfuld og ikke en unødig tidsrøver. Samtalerne skaber overblik over den fælles proces med velfærdsaftalen og forskelligheden lokalt, og forvaltningen bliver opmærksom på, hvor kan der videndeles på tværs, hvad er der behov for at understøtte og sætte fokus. Samtalen er et konkret eksempel på den anden og mere dialogbaseret samarbejdsform mellem forvaltning og dagtilbud, som der iagttages i Vives midtvejsevaluering.

Opsamling

Velfærdsaftalen og arbejdet med frisættende ledelse viser sig nu i højere grad end tidligere at være katalysator for flere af prøvehandlingerne på nuværende tidspunkt (bilag 1, fx nr. 8, 21, 23). Arbejdet med frisættende ledelse kommer til udtryk i ledernes måde at agere på ift. deres medarbejdere. Følgende citat fra en dagtilbudsleder er et eksempel herpå; “Vi ledere er ikke nødvendigvis de klogeste i verden. Tænk hvis udviklingen kun kunne nå til lederens niveau. Som ledere skal vi få de bedste hjerner til at udvikle tingene for os, så vi arbejder klogt. Vi udvider udviklingspotentialet ved ikke at tænke ledelse traditionelt. Derfor sætter vi vores medarbejdere fri til at udvikle sammen” (Bilag 4).

I forlængelse heraf giver flere medarbejdere udtryk for at deres mindset også er forandret over tid - og at frisættelsen har bidraget til øget fokus på deres faglighed og professionelle dømmekraft. Frisættelse fra at foretage sprogvurderinger på alle børn og fra den styrkede pædagogiske læreplan har vist sig at have større indflydelse på pædagogisk praksis, end først antaget. Friheden opstår i at kunne gøre det som er betydningsfuldt for kerneopgaven; at kunne følge børnenes initiativ, de daglige impulser og ideer, som opstår – og ikke at skulle vinge bestemte ting af. Den frihed afspejler sig i flere af de beskrevne prøvehandlinger (bilag 1, fx nr. 9, 13) og indrammes af følgende medarbejdercitat: “Frihed betyder ikke, at der sker mindre, eller at vi tager lettere på tingene. Frihed handler om ansvar, og vi oplever mere faglighed. Vi kigger mere hen end opad og har stor opmærksomhed på egen og hinandens faglighed. Der er en lyst til at tage ansvar og tænke anderledes. Vi oplever at have lov til mere - og derved vise vores faglighed som pædagog. Der stoles på vores og hinandens professionelle dømmekraft, men fortsat med stor fokus på refleksion, evaluering og udvikling. Fx vælger vi nu pædagogiske tilgange som giver værdi, for det vi arbejder med - og ikke fordi vi skal, eller plejer at gøre det - et fagligt tilvalg.

Et andet element som er gennemgående i dagtilbuddenes arbejde, er velfærdsaftalens fokus på forældreinvolvering. Flere prøvehandlinger med og om forældre er igangsat, herunder eksperimenter med nye forældreorganiseringer, andre forældremødeformer og generelt et fokus på at få flere forælderstemmer i spil med henblik på at udvikle og være fælles om kvalitet. Arbejdet med involvering af forældre- og også børneperspektiver er et af de mere udfordrende elementer i velfærdsaftalen, men som rummer et stort potentiale, og som der arbejdes udforskende med (fx bilag 1, nr. 4, 9, 10, 11, 17, 18).

På nuværende tidspunkt i processen ytrer flere både ledere og medarbejdere, at der er gået ‘hverdag’ i den, men at det måske lige præcis er sådan det skal være. Det positive heri er, at velfærdsaftalen ikke opleves som et projekt, der kører parallelt med praksis eller et skuffedokument, som tages frem ved særlige lejligheder, men at frisættelsen opleves som en aktiv del af praksis og den måde, der arbejdes pædagogisk og ledelsesmæssigt på. Omvendt giver det en opmærksomhed på, at velfærdsaftalen ikke bare bliver det nye ’plejer’, og at det fortsat kræver en stærk insisteren fra alle ledelsesniveauer samt facilitering af løbende forstyrrelser gennem kvalitetssamtaler, refleksionsrum, observationer af hinandens praksis, feedback m.v.

Frisættelse og afbureaukratisering i hele Rebild Kommune

Byrådet godkendte den 21. september 2023 (pkt. 120) en fælles aftale om frisættelse og afbureaukratisering gældende for hele kommunen efter drøftelser i Økonomiudvalg og alle fagudvalg. Aftalen er et politisk og administrativt afsæt for en fælles flerårig proces, som skal medvirke til at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven. Med aftalen og den kommende proces ønsker kommunen at udvise rettidig omhu i forhold til den nationalpolitiske frisættelsesdagsorden og drage nytte af de positive erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet i hele kommunen.

Forslag om forlængelse af velfærdsaftaler
Regeringen ønsker at forlænge velfærdsaftalerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet i de udvalgte forsøgskommuner. Børne- og undervisningsministeriet har i oktober 2023 sendt forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på områderne, herunder forlængelse af forsøgsperioden for velfærdskommunerne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, i høring. Rebild Kommune er meget positiv omkring forslaget. Lovforslaget forventes at blive fremsat for Folketinget i december 2023. Hvis forslaget godkendes, vil velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet forlænges til 31. juli 2025.

På udvalgsmødet i april 2024 fremlægges BFU næste status på velfærdsaftalen.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Som følge af nedlæggelse af afdeling Ravnkilde fra Haverslev-Ravnkilde Skole pr. august 2023 fratrådte flere forældrerepræsentanter skolebestyrelsen for Haverslev Skole. Skolebestyrelsen manglede derfor to forældrevalgte repræsentanter fra 1. august 2023. På den baggrund har det været nødvendigt at afholde et suppleringsvalg jf. Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen §10 stk. 2: "Er der ved ledighed ingen stedfortrædere for skolebestyrelsens forældrerepræsentanter, holdes der snarest muligt suppleringsvalg med henblik på besættelse af den ledige plads i skolebestyrelsen for resten af valgperioden og eventuelt valg af yderligere stedfortrædere."

Med afsæt i de vedtagne regler for valg til skolebestyrelsen i Rebild Kommune er suppleringsvalget nu afviklet. Den nuværende skolebestyrelse ser sådan ud:

• Daniel Olesen (formand)
• Camilla Trads (næstformand og repr. i Skole og Forældre)
• Lene Bak Outzen
• Kiki Holm Sørensen
• Mette Højris Hansen
• Stinna Stella Larsen (nyvalgt)
• Henrik Kjær Andersen (nyvalgt)
• Merete Gert Nielsen (1. suppleant)
• Danni Thyrrestrup (nyvalgt, 2. suppleant)
• Josefine Bagger Sørensen (medarbejderrepr.)
• Catarina Møller (medarbejderrepr.)

De nye repræsentanter indtræder i bestyrelsen med det samme.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen

En drøftelse af:

1) Kommunikation. Hvordan kan vi styrke vores kommunikation fremadrettet i forhold til initiativer og beslutninger fra BFU?

2) Læringscenter Himmerland. På baggrund af den nuværende status en drøftelse af fremtidsperspektiverne i henhold til skole- og dagtilbudsanalysen.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning

1. Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning