Referat

Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender dagsordenen.

Valghandlinger, herunder udpegning af valgstyrere og tilfordnede vælgere, er reguleret i hhv. Folketingsvalglovens § 29 ff. og Kommunalvalgloven § 16 ff., men fremgangsmåden er identisk. Til brug for bemandingen under valghandlinger, skal der udpeges 11 valgformænd samt et passende antal tilforordende vælgere.

Udpegningen er personlig og gældende for hele byrådsperioden. Der er ikke krav om medlemsskab af et parti for at kunne varetage opgaven.

Økonomiudvalget godkendte på dets møde 16. marts 2022, nedenstående principper for fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere. Efterfølgende er fordelingen udsendt til alle gruppeformændene med henblik på at sætte de endelige navne på.

Forventede valghandlinger i perioden 2022-2025:

1. juni 2022 - Folkeafstemning om Forsvarsforbeholdet

Senest 4. juni 2023 Folketingsvalg

Maj/juni 2024 - Valg af medlemmer til Europaparlamentet

18. november 2025 - Valg af medlemmer til Byrådet 2026-2029

Valgsteder:

Rebild kommunes valghandlinger varetages på 11 valgsteder, der er geografisk fordelt i kommunen. Samlet har kommunen ca. 23.000 vælgere og ved seneste valg i november 2021, var registreret følgende antal vælgere på de enkelte valgsteder:

Støvring: 7.446

Skørping 3.297

Nørager 2.262

Suldrup 2.133

Terndrup 1.833

Øster Hornum 1.540

Bælum 1.236

Blenstrup 1.175

Haverslev 1.018

Ravnkilde 710

Veggerby 532

Udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere:

Valgstyrerne og de tilforordnede vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen. Selv om loven foreskriver forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at valgstyrerne udpeges på anden vis, blot Byrådet er enige heri.

Praksis i Rebild kommune har hidtil været, at alle partier indvalgt i byrådet, udpeger et antal vælgere baseret på en beregning med udgangspunkt i de enkelte partiers mandater, men at det står det enkelte parti frit for at bytte pladser mellem de enkelte valgsteder eller tilbyde pladser til kandidatlister som ikke har opnået valg til byrådet. Der er ikke taget hensyn til valggrupper i forbindelse med det fremsatte forslag til fordeling.

Nedenstående kandidatlister med antal mandater i Byrådet, indgår i forvaltningens forslag til fordeling. Hvor der er partier med samme antal mandater, er den alfabetiske rækkefølge i partibogstavet afgørende:

Liste V 7 mandater

Liste C 6 mandater

Liste A 4 mandater

Liste L 4 mandater

Liste B 2 mandater

Liste F 1 mandat

Liste Ø 1 mandat

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg, men byrådet kan også her beslutte en anden fordeling. Fordeling af tilforordnede vælgere er ligeledes sket efter samme princip som for valgstyrere.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af valgformænd, valgstyrere og tilforordnede vælgere på hver enkelt valgsted. Antal tilknyttede personer på hvert valgsted er fastsat af forvaltningen med baggrund i antallet af vælgere, men under hensyntagen til lovens krav om minimum 5 personer på et valgsted. Samlet skal der udpeges 133 personer og ved fordelingen foreslås de første 11 som valgformænd, de efterfølgende 72 som valgstyrere og de sidste 50 som tilforordnede vælgere.

Forvaltningen indstiller samtidig til at står partierne frit i forhold til at bytte pladser mellem valgsteder og funktioner. Det skal dog sikres at de enkelte valgsteder er partipolitisk bredt repræsenteret.

Enhver der udpeges som tilforordnet vælger, skal være bosiddende i kommunen på valgdagen, været fyldt 18 år samt være valgbar.

Nærmere funktionsbeskrivelse for de udpegede tilforordnede vælgere:

Valgformanden har ansvaret for valgstedets arbejde. Valgstyrerformanden holder den officielle tale, der markerer valgstedets åbning, og markerer ligeledes valghandlingens afslutning. Efter valgstedet har afsluttet en grovtælling af de afgivne stemmer fordelt på parti, underskriver valgstyrerne og valgstyrerformanden valgbogen.

Valgstyrere er udpeget til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. For hvert afstemningsområde udpeges mindst 5 og højst 9 valgstyrere På de større valgsteder i kommunen udpeges ligeledes et passende antal tilforordnede vælgere, der bistår valgstyrene med valghandlingens praktiske afvikling. Valgstyrere udfører samme opgaver som de tilforordnede vælgere, og underskriver sammen med valgstyrerformanden valgbogen, der opregner grovtællingens resultat. Valgstyrere medvirker desuden i løbende kontrol af de tilforordnedes arbejde, sikrer at der ikke foregår valgagitation i lokalet og medvirker i kontrollen af tvivlsomme stemmesedler under optællingen.

Tilforordnede vælgere udfører kontrol af vælgerens valgkort, registrerer vælgerens fremmøde i valgbogen og stiller kontrolspørgsmål, fører løbende kontroloptælling mellem valgbogen og antallet af indleverede valgkort, kontrollerer at alle stemmesedler lægges i stemmeurnen, besvarer tvivlsspørgsmål fra vælgere, og assisterer i øvrigt ved stemmeafgivningen. Efter stemmeafgivningens afslutning udgør de tilforordnede vælgere hovedparten af de personer, der udfører stemmeoptællingen på valgaftenen.

Valgsekretær er normalt ansatte fra kommunens administration og bistår valgformanden under valghandlingen. Valgsekretærerne indberetter optællingens resultat til valgbestyrelsen, medbringer brevstemmer til valgstedet og transporterer stemmesedler og valgbog frem og tilbage mellem Rådhuset og valgstedet.

Forslag til fordeling:

Fordeling af valgstyrere og tilforordnede foreslås således, at:

Venstre skal udpege ialt 38 personer, heraf 3 valgformænd

Konservative Folkeparti skal udpege 32 personer, heraf 3 valgformænd

Socialdemokratiet skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Sociale Fællesliste skal udpege 21 personer, heraf 2 valgformænd

Radikale Venstre skal udpege 11 personer, heraf 1 valgformand

Socialistisk Folkeparti skal udpege 5 personer og

Enhedslisten skal udpege 5 personer

- herunder fordeling af valgformænd:

Støvring: Venstre

Skørping Konservative Folkeparti

Nørager: Socialdemokratiet

Suldrup: Social Fællesliste

Terndrup: Venstre

Øster Hornum: Konservative Folkeparti

Bælum: Venstre

Blenstrup: Radikale Venstre

Haverslev: Socialdemokratiet

Ravnkilde: Social Fællesliste

Veggerby: Konservative Folkeparti

Forvaltningens forslag til fordelingen af pladser er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller,

• at Byrådet godkender principper for fordelingen af valgformænd, valgstyrere og tilforordnede

• at borgmesteren bemyndiges til at forestå udpegningen af personer, såfremt der skal indkaldes nye repræsentanter ved forfald eller hvor der fortsat mangler indstilling fra partierne.

Afskrivningerne i regnskabsår 2021 består af forskellige uerholdelige fordringer, det vil sige beløb, som borgere skylder kommunen men som de ikke kan betale.
I 2021 er der i alt afskrevet 546.522. Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i 2019 og 2020 henholdsvis 1,4 og 0,6 mio. kr.

I det vedhæftede bilag er der en specifikation af afskrivningerne i 2021.

Den største del af årets afskrivninger består af krav, der er optaget som tilgodehavender i kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger udgør i alt kr. 524.502 (se bilag). Den type af krav med de største afskrivninger er tilbagebetalingspligtig kontanthjælp hvor der er afskrevet kr. 404.902. Restafskrivningen i debitorsystemet på kr. 119.600 er opdelt på 7 forskellige områder, hvilket fremgår af det vedhæftede bilag.

I 2021 er der afskrevet krav på 22.020, der ligger udenfor kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger er ligeledes specificeret i det vedhæftede bilag.

I den vedhæftede oversigt over afskrivninger fra debitorsystemet er der redegjort for årsagerne til afskrivning af de enkelte krav.

Afskrivningerne er opdelt i følgende kategorier.

• Bortfald, hvor der sker afskrivning i henhold til servicelovens bestemmelser. Det omfatter kontanthjælp, hvor der sker afskrivning efter 3 år, hvis ikke der er påbegyndt en tilbagebetaling.
• Afskrivning ved konkurs eller gældssanering.
• Boudlæg, der betyder at kravet er mod et dødsbo. Her gælder, at krav skal afskrives, hvis værdierne i et dødsbo er under kr. 44.000.
• Forældelse, her afskrives kravet ifølge forældelsesloven fra 2013. Det vil sige, at kravet som udgangspunkt forældes efter 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Andre bestemmelser kan f.eks. være, at der er udstedt et gældsbrev, kravet er anerkendt skriftligt, eller at der foreligger en dom. I disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.
• Afskrivninger ved SKAT. Dette drejer sig om kommunale krav der er sendt til inddrivelse hos SKAT. Hvis ikke SKAT kan inddrive beløbet hos borgeren afskriver SKAT beløbet. Herefter må Rebild Kommune ligeledes afskrive kravet.

Der er i regnskab 2021 afskrevet i alt 546.522.

De samlede afskrivninger på kr. 546.522 er afskrevet over balancen og har således ingen direkte betydning for resultatet på driften.

Forvaltningen indstiller, at de foretagne afskrivninger godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 87:

Indstilles godkendt.

Coronapandemien ramte Danmark i starten af 2020. Den har gennem året ført til omfattende nedlukninger og nødvendige omstillinger i den kommunale opgaveløsning. Mer- og mindreudgifter som følge af Covid-19 er indeholdt i regnskabet og de tabeller der fremgår af vedhæftede. Regnskabet indeholder ikke en opgørelse over Rebild Kommunes udgifter til Covid-19, det vil teknisk være vanskeligt at foretage en nøjagtig opgørelse, blandt andet da en række coronarelaterede opgaver er løst ved at benytte de eksisterende ressourcer til andre opgaver.

I de korrigerede budgetter indgår som altid overførsler fra tidligere år. Igen i 2021 blev det besluttet, at overførsler fra 2020 ikke måtte anvendes i 2021.

Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Indenrigs- og boligministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber. Regnskabet er vedhæftet som bilag.

Resultaterne i regnskabet er præsenteret uden § 40 bevillingerne (Styrelseslovens § 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillingerne.

Driftsregnskabet for 2021 viser på driften et mindreforbrug på 16,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget og der er på byrådsmøde den 24. marts 2022 besluttet overførsler til 2022 på 18,7 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 58,4 mio. kr., som dækker over overførsler fra 2020, tilpasning til aktivitet samt kompensation til Covid-19. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 193,3 mio. kr., og der er her indstillet, at de 136,6 mio. kr. videreføres, da de dækker over projekter, der ikke er afsluttet. På anlæg blev der i 2020 fremrykket anlægsinvesteringer for knap 40 mio. kr. med baggrund i Covid-19, det medførte, at der også fra 2020 var en stor anlægsoverførsel til 2021. Der er i alt givet tillægsbevillinger til anlæg på 110,7 mio. kr. i 2021.
Mindreforbruget på anlæg dækker også over, at der har været indtægter (salg) for 70,4 mio. kr. mod en budget på 7,5 mio. kr. På udgiftssiden har der været et forbrug på 75,4 mio. kr. og et oprindeligt budget på 95 mio. kr.

Jævnfør det endelige regnskab for 2021.

Forvaltningen indstiller, at regnskab 2021 godkendes og afgives til revisionen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 89:

Indstilles godkendt.

Skørping Vandværk er udfordret både i forhold til kvalitet og kvantitet med den eksisterende indvinding af grundvand. For at sikre rent drikkevand er der i 2019 lavet en undersøgelsesboring (DGU 41.2113) og en midlertidig pejleboring (DGU 41.2114) nær Fræer til undersøgelse af fremtidig ressource med henblik på at etablere en ny kildeplads i området til indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Resultatet viser, at der er potentiale for indvinding af vand af drikkevandskvalitet. Efterfølgende er der i 2022 etableret 2 indvindingsboringer (DGU 41.2615 og DGU 41.2617).

Projektet omfatter følgende:

Ny kildeplads og ledningsanlæg mellem nyt vandværk og kildeplads: Udbygning af kildeplads og ledningsanlæg - 2 stk. ø200 mm råvandsledning fra den nye kildeplads og frem til vandværket på Hanebakken samt 2 stk. komplet bestykning med overfladestationer, rør, pumpe og elinstallationer. Samlede forventede udgifter 3 mio. kr., jfr. vedhæftede overslag fra Niras.

Nyt Vandværk Hanebakken: Bygning af et nyt vandværk hvor der regnes med en bygning på 380 m2, en kapacitet på 2x40 m3/t samt to stk. 175 m3 beholdere. Samlede forventede udgifter 16-17 mio. kr., jfr. vedhæftede overslag fra Niras.

Hertil kommer forventede udgifter til rådgivere på ca. 1,25 mio. kr.

Samlet overslagspris på hele investeringen er 20 - 21 mio. kr. eksl. moms.

Der er vedlagt budget for perioden 2022 - 2025, ligesom der er vedlagt de sidste 3 års regnskaber.

Rebild Kommune har med udgangen af marts 2022 ingen hæftelser på Skørping Vandværk.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler at der meddeles garanti på op til 20 mio. kr.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 104:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Informationssikkerhedspolitikken er den overordnede beskrivelse af rammerne for beskyttelse af information i Rebild Kommune. Da kommunen behandler store mængder af informationer – herunder personoplysninger, skal brugen og håndteringen af data foregå betryggende og med et passende sikkerhedsniveau, som borgere og virksomheder har tillid til. Rebild Kommune følger principperne i den internationale standard for informationssikkerhed, ISO27001, som vedtaget i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Standarden skal betragtes som en referenceramme, der anvendes som rettesnor og redskab for tilrettelæggelse og styring af informationssikkerhed i kommunen.

Det overordnede formål med informationssikkerhedspolitikken er at sikre, at anvendelsen af informationer sker efter gældende lovgivning, anerkendte standarder og udmeldinger fra Datatilsynet. Politikken fastslår blandt andet, at ansvaret for informationssikkerhed og cybersikkerhed er forankret i topledelsen. Desuden at sikkerhedsarbejdet er en løbende proces, der integreres i de daglige rutiner som en del af det samlede arbejde med ledelse og styring af organisationen. Rebild Kommunes informationssikkerhedspolitik blev oprettet i 2013. Politikken er senest revideret i 2017.

Forvaltningen har på det grundlag udarbejdet en revideret informationssikkerhedspolitik. Informationssikkerhedspolitikken følger ISO-standarden og er godkendt af direktionen og af kommunens informationssikkerhedsudvalg den 15. marts 2022 til indstilling til byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler at godkende informationssikkerhedspolitikken.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 105:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Der er udarbejdet rapport med henblik på at informere kommunens øverste ledelse om status på Rebild kommunes implementering og overholdelse af databeskyttelsesreglerne - som fastlagt i EU-Databeskyttelsesforordningen (GDPR), samt i de danske vedtagne bestemmelser. Rapporten afsluttes med databeskyttelsesrådgiverens vurdering af Rebild kommunes overholdelse af reglerne, samt anbefalinger til det fortsatte implementeringsarbejde.

Det vurderes, at Rebild kommune arbejder godt med persondatabeskyttelse, men at arbejdet i 2021 har båret præg af såvel pandemiens hjemmearbejde, som manglende ressourcer på området. Medio 2020 blev det besluttet at tilføre området ressourcer, men grundet udfordringer med besættelse af de opnormerede stillinger, har området i praksis ligget stille i store dele af 2021. Per 1. maj 2021 er stillingen som informationssikkerhedskoordinator dog genbesat, og per 1. november 2021 er stillingen som informationssikkerhedskonsulent også besat.

Anbefalinger fra DPO:

• Risikovurderinger og konsekvensanalyser - Det anbefales, at kommunen fremover har fokus på at implementere faste procedurer for risikovurderinger ved implementering af nye behandlings-aktiviteter. Det anbefales videre, at der bliver indført en procedure, der i forlængelse af risikovurderinger kan vurdere behovet for en konsekvensanalyse. Denne anbefaling er en gentagelse af sidste års anbefaling.
• Informationssikkerhedshåndbog - Det anbefales, at der sker en gennemgang af informations-sikkerhedshåndbogen, med henblik på at indarbejde databeskyttelsesreglerne og de nyeste beslutninger om informationssikkerhed. Denne anbefaling er en gentagelse af sidste års anbefaling.
• Opfølgning på brugerrettigheder - Det anbefales, at kommunen retter op på efterslæbet af kontroller af såvel brugerrettigheder som loginforsøg, herunder kontrol af de store KMD-systemer, samt OPUS.
• Sletning - Det anbefales, at den allerede etablerede indsats med at få etableret sagsgange og rutiner der sikrer at kommunen lever op til databeskyttelsesreglerne om sletning, prioriteres meget højt. Denne anbefaling er en videreførelse af sidste års anbefaling og der opfordres kraftigt til at færdiggøre arbejdet.
• Beredskabsplan - Det anbefales, at Rebild kommune udarbejder og gennemfører en plan for jævnlige test af de udarbejdede beredskabsplaner for håndtering af persondata. Denne anbefaling er en gentagelse af sidste års anbefaling og der opfordres fortsat til handling.
• Tilsyn med databehandlere og databehandleraftaler - DPO anbefaler, at der snarest iværksættes løbende og regelmæssigt tilsyn med databehandlere og databehandleraftaler. Især databehandleraftaler, der har været nedprioriteret siden 2020 bør prioriteres, ligesom databehandlere, der tilbyder systemer med mange følsomme persondata, bør opprioriteres.
• Afsendelse af usikker mail eller mails sendt til forkert modtager - Det vurderes, at der bør iværksættes en ekstra indsats med henblik på at nedsætte antallet sikkerhedsbrud, der omhandler mails afsendt til forkert modtager eller mails afsendt via usikre kanaler. Indsatsen kan anbefales iværksat i form af undervisning og kan eventuelt tilrettelægges i forlængelse af den påtænkte awareness, der aktuelt planlægges i forbindelse med Projekt Datarejsen.

Det er DPOs vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er iværksat tilstrækkelig organisatoriske foranstaltninger til implementering af nødvendige tiltag og efterlevelse af gældende databeskyttelsesregler. Det er dog også DPOs forventning, at de til området tilførte ekstra ressourcer vil kunne rette op på dette i løbet af 2022.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler, at rapporten godkendes.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 106:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Efter afholdt licitation på byggemodningen Torsdal i Nørager, har det vist sig, at udgiften til byggemodningen bliver 800.000 kr. dyrere end forventet. Endvidere har forsyningen meddelt at de ikke må håndtere drænvand fra vejkassen. Dette er under afklaring, idet kommunen ikke er enig. Såfremt vand fra vejkassen ikke kan bortledes via forsyningens ledninger vil det afstedkomme en ikke budgetteret udgift på estimeret knap 200 t.kr.

Priser på byggegrundene på Torsdal blev i december 2021 fastsat i forbindelse med den årlige prissætning bolig- og erhvervsgrunde. Priserne blev fastsat til 380.000 kr. inkl. moms + tilslutningsafgifter for de mest attraktive grunde og 355.000 + tilslutningsafgifter for de lidt mindre attraktive. Tilslutningsafgifterne på grundene blive på ca. 150.000 incl. moms pr. grund.

De samlede merudgifter til byggemodning for grundene beløber sig til 800 t.kr. plus eventuelle udgifter til bortledning af vand fra vejkassen.

Udbud af grundene var planlagt til at blive gennemført umiddelbart efter påske. Der skal tages stilling til om priserne skal ændres inden budrunde eller afvente næste prisregulering, som normal foretages ved årskiftet.

Realisering af byggemodning fordrer en anlægsbevilling til finansiering af de ekstraordinære anlægsudgifter på 800 t.kr. til byggemodning samt eventuel merudgift til håndtering af drænvand fra vejkassen på op til 200 t.kr. Beløbet indstilles frigivet fra køb og salg.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget;

• tager stilling til om de annoncerede priser for byggegrundene skal ændres

• at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til byggemodning og håndtering af drænvand. At beløb frigives og finansieres af Køb og Salg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 110:

Udbudspriserne for byggegrundene fastholdes.

Anlægsbevillingen på 1 mio. kr. indstilles frigivet.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fredag d. 8/4/22 blev der afholdt licitation på byggemodningen i Sørup (Råbjergvej etape 4).

Den vindende entreprenørs tilbud var ikke langt fra de forventede anlægsomkostninger og byggemodningen forventes at kunne afholdes inden for budgettet.

Byggemodningen var oprindeligt planlagt til at skulle nedsive på egne grunde, hvorfor der kun blev budgettet for spildevandskloakering i området. Geotekniske boringer viste dog at jorden ikke var nedsivningsegnet, hvorfor der i december 2021 blev vedtaget en ny spildevandsplan for området, der sikrede at området blev separatkloakeret.

Som følge af denne ændring får Rebild Kommune en ekstra udgift på tilslutningsbidraget for de 16 grunde til Rebild Forsyning fra 643.136 kr. til 1.071.894 kr.

Denne merudgift har ikke betydning for de fastsatte grundpriser, da den fastsatte markedspris i Sørup er højere end kostpris. Forvaltningen indstiller, at finansiering skal anvises fra køb og salg.

Realisering af byggemodning i Sørup fordrer finansering af merudgiften til tilslutningsbidrag til Rebild Forsyning på 430.000 kr. Beløbet indstilles frigivet fra køb og salg.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler:

- at frigive 430.000 kr. til finansering af merudgift til tilslutningsbidrag og at udgiften finansieres af Køb og Salg

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 111:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2022 blev der tilkendegivet et politisk ønske om at disponere 1 mio. kr. fra puljen til Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

I budgetaftalen blev det aftalt, at 610.000 kr., der er afsat i 2022 til en tunnel under Nibevej, flyttes til puljen til Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed, der er dermed udgør 2.610.000 kr. i 2022.

Det er foreslået at disponere 1 mio. kr. af puljen til følgende projekter:

• 275.000 til færdiggørelse af stiprojekt i Nysum
• 75.000 til lysanlæg i Ravnkilde
• 100.000 til færdiggørelse af fortov i Terndrup
• 50.000 til nyt busskur i Terndrup
• 500.000 til byfornyelse i Jernbanegade i Støvring.

I budgetaftalen for budget 2022 var der endvidere enighed om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskab, skulle vurderes hvorvidt der er mulighed for at prioritere en pulje af et eventuel nettooverskud. I forbindelse med overførselssagen på byrådsmødet den 24. marts 2022 punkt 37 blev det besluttet, at 800.000 kr. overføres fra merindtægter.

Der er tilkendegivet et politisk ønske om, at en andel af puljen disponeres til følgende projekter inden for Teknik og Miljøudvalgets område (den resterende andel af puljen tilgår projekter på kultur og fritidsområdet);

300.000 til Natursti Rebild Øst

200.000 til Undersøgelser skydebanen.

Med denne sag frigives der 1 mio. kr. fra puljen Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed og 0,5 kr. til Natursti og undersøgelser på skydebanen.

Forvaltningen indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget beslutter ovennævnte disponering

at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at anlægsbeløbet hertil frigives.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 73:

Godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 113:

Det indstilles, at anlægsbeløbet frigives.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen for 2022, var Regeringen og KL enige om, at det er en central forudsætning, at både den aftalte kommunale service- og anlægsramme i 2022 overholdes i budgetterne og regnskaberne. Byrådet besluttede sig for at reducere anlægsrammen med henblik på at bidrage til det samlede anlægsloft kunne holdes i økonomiaftalen.

Rebild kommunes andel af den samlede kommunale anlægsramme udgør i omegnen af 100 mio. kr. beregnet på baggrund af kommunens andel af tilskudsnøgle på 0,5 procent. Det blev imidlertid besluttet at budgetlægge kommunens bruttoanlægsudgifter på omkring 80 mio. kr., hvorved Rebild bidragede til kommunernes samlede overholdelse af anlægsrammen for landet.

I den forbindelse indgik overvejelser om at opføre 2 børnehaver ved anvendelse af OPP som finansieringsmodel, for at undgå et yderligere pres på den kommunale bruttoanlægsramme. Det blev endvidere i den forbindelse vurderet, at merprisen ved anvendelse af OPP ville være i omegnen af 5%. Dette var baseret på et forsigtigt skøn med baggrund i erfaringerne fra blandt andet opførelsen af Åbybro skole.

Med henblik på at realisere byggerierne, har Rebild kommune fået foretaget en nærmere vurdering som fremgår af vedlagte notat.

Vedlagte notat er udarbejdet i samarbejde med rådgivervirksomhederne PwC, HjulmandKaptain og D|K2-bygherrerådgivnning på baggrund af en markedsundersøgelse blandt 11 udvalgte entreprenørvirksomheder samt en økonomisk analyse. Markedsundersøgelsen har haft til formål at afdække markedets input til udformning af en OPP-aftale og de udbudsstrategiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af et udbud, mens den økonomiske analyse har haft til formål at give en indikativ vurdering af den kommunaløkonomiske påvirkning ved valg af samarbejdsform ved udmøntningen.

Analysen sammenligner derfor tre scenarier for udbud af to daginstitutioner i henholdsvis OPP-samarbejde og opførelse uden OPP-samarbejde, men opførelse ved et normalt udbud med enten en hoved- eller fagentreprise og efterfølgende leasingaftale. Disse modeller benævnes a, b og c i tabellen herunder. De belaster ikke anlægsrammen, men der skal ske deponering jfr. reglerne i lånebekendtgørelsen. Reglerne indebærer, at kommunen som udgangspunkt skal deponere et beløb modsvarende de samlede opførelsesomkostninger, såfremt der ikke anvendes en ledig låneramme. Et OPP-projekt betragtes efter lånebekendtgørelsen som en aftale om leje eller leasing og kommunen er derfor omfattet af lånebekendtgørelsens deponeringsregler i forbindelse med OPP-projekter, når disse aftaler kan sidestilles med og erstatter en kommunal eller regional anlægsudgift.

Derudover kan de to dagtilbud opføres efter et normalt udbud med hoved- eller fagentreprise samt finansieret på helt normal vis ved brug af kassebeholdningen. Denne model benævnes model e i tabellen herunder. Denne model forudsætter, at de to dagtilbud finansieringsmæssigt og i forhold til bruttoanlægsrammen prioriteres indenfor den kommende investeringsoversigt 2023-2032 eller prioriteres indenfor de 136,6 mio. kr. der er overført fra 2021 til 2022.

Rådgivernes anbefaling er, at der arbejdes videre med en traditionel projektform i form af en totalentreprise eller hoved- og fagentreprise ved realisering af de to nye daginstitutioner, altså model c.

Følgende forhold har primært dannet grundlag for rådgivers anbefaling:

• De samlede anlægsomkostninger forbundet med realisering af de to nye daginstitutioner er væsentligt lavere end de fleste øvrige OPP-projekter set i Danmark - dette gør det svært at realisere de fordele der normalt ville være ved brug af OPP.
• Finansieringsomkostningerne ved en realisering som OPP med privat finansiering er højere end ved brug af offentlig finansiering.
• OPP samt leasing (model 1, 2 og 3) kan realiseres uden en belastning af den kommunale anlægsramme.
• Der er ikke identificere t væsentlige besparelser i anlægs- eller driftsøkonomien ved en realisering som OPP
• Markedsinteressen forventes at være højere ved brug af en traditionel projektform.

Rådgiver har ikke forholdt sig til model e, da denne normale finansieringsform lå udenfor kommissoriet for redegørelsen. Model e indebærer imidlertid de samme fordele som rådgiver har skitseret for model c, blot skal der findes finansiering og anlægsramme.

Forvaltningen indstiller, at børnehaverne opføres som Total hoved- eller fagentreprise, og det i den kommende budgetlægningsproces for budget 2023 besluttes om de to dagtilbud finansieres via leasing eller kassetræk.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 94:

Indstilles godkendt.

Byrådet har den 18. november 2021 truffet beslutning om, at der skal etableres en ny integreret daginstitution i Skørping, og at institutionen skal placeres i forbindelse med Skørping Idrætscenter. Institutionen skal kunne rumme 25 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn. (Oversigtskort er i bilag 1.) Placeringen er jf. indstilling fra Børne- og Familieudvalget under forudsætning af, at der findes en løsning på trafikudfordringerne ved rundkørslen, samt at der tages dialog med fodboldklubben i forhold til fodboldbanerne.

Der er i forvejen en række foreninger, som har interesser og udviklingsønsker i området. Overordnet er der udviklingsønsker jf. bilag 2. Disse omfatter bl.a. en haludvidelse, etablering af en padelbane samt etablering af et aktivitetsstrøg, der skal binde aktiviteten omkring skolen og aktiviteterne omkring hal og boldbaner sammen. Med undtagelse af et mindre bidrag til padelbane er der ikke afsat kommunal finansiering til udviklingsønskerne.

Der pågår pt. en proces om trafiksikring af rundkørslen, og en del af en trafiksikker løsning kan være etablering af en cykelsti syd for parkeringspladsen langs banearealet.

Udover foreningernes interesse i arealet er der bindinger, som har betydning for, hvor institutionen kan etableres. Det gælder f.eks. gravhøje, skov og placering af kloakledninger i området. En række placeringsforslag har dannet grundlag for tværgående drøftelser. På baggrund af disse drøftelser peger forvaltningen på to forslag til placering af daginstitutionen. Disse kan ses i bilag 3. Hensyn til at holde afstand til skov, samle bebyggelse og påvirke boldbaner mindst muligt ligger til grund for anbefalingen om at trække byggeriet mod vest. Skovbyggelinjerne i området er muligvis blevet ophævet i forbindelse med lokalplan 4.1.4 for idrætsanlægget. Det undersøges nærmere i forbindelse med planlægningen.

Overordnet vurderer forvaltningen, at forslag 1 er det mest hensigtsmæssige, da der er mulighed for nær tilknytning mellem hal og børnehave, og da dette forslag inddrager færre boldbaner og ikke påvirker større boldbaner. Begge forslag giver store og regulære byggefelter, hvor der er plads til udvidelse af børnehaven og udendørsarealer. De ligger begge i tilknytning til parkeringspladsen.

I forslag 1 er der mulighed for at trække bebyggelsen længere mod vest end i forslag 2, men begge forslag samler bygningerne i afstand fra skov. Begge forslag griber ind i ønsket om placering af en padelbane, beachvolley, beachhåndboldbane og udformning af aktivitetsstrøg. Derfor indeholder skitserne også foreløbige forslag til omplacering af de aktiviteter, men det kræver en større revurdering af områdets anvendelse og dialog med Skørping Idrætscenter at finde de mulige placeringer. Padelbanen vil støjmæssigt ikke kunne placeres i nærheden af en daginstitution, men den bør placeres i nærheden af andre bygninger. Forslag 1 giver mulighed for at etablere parkering (hvis nødvendigt), så trafikken til den nye institution ikke blandes med trafikken til skolen, og friholdes areal nær hal og parkeringsplads, så der kan være mulighed for at realisere hallens udviklingsønsker. Begge forslag ligger i et område, hvor der er behov for terrænregulering.

Der kan være synergi i at sammentænke haludvidelse og etablering af en ny daginstitution i det samme byggeri. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt, da der dels ikke er afsat økonomi til haludvidelsen og dels fordi tidsplanen for lokalplanen er fastlagt ud fra, at institutionen skal stå færdig ultimo 2024. Men institutionen kan placeres i området, så en evt. udvidelse deraf kan sammentænkes med den ønskede haludvidelse.

De to forslag er blevet præsenteret for foreningerne Skørping Idrætscenter og FREM Skørping, der har interesser i området. De har fået mulighed for at indsende bemærkninger til de to forslag. Bemærkningerne er vedlagt som bilag 4 og 5.

Det er hensigten at udarbejde et lokalplanudkast, der indeholder et rummeligt byggefelt, der sikrer mulighed for at placere institutionen mest hensigtsmæssigt samt sikrer fremtidig udvidelsesmulighed. Byggefelterne skal ikke fylde hele det areal, der er angivet på forslag 1 og 2. Forslagene angiver blot muligheden for at placere byggeriet, den nærmere placering og afgrænsning af byggefeltet fastlægges i lokalplanlægningen.

Afgrænsningen af byggefeltet skal fastlægges i overensstemmelse med øvrige bindinger i området, når der er besluttet en endelig placering. De øvrige bindinger i området er bl.a. servitutter og en trafiksikker løsning ved rundkørslen samt evt. byggelinjer, der alle kan påvirke placering af byggeriet.

• Der er to tinglyste servitutter på ejendommen, som fastlægger begrænsninger på anvendelse og byggeri samt fastlægger principper for pleje af skovarealer. Derfor skal der igangsættes dialog med Fredningsnævnet og Naturstyrelsen, når der er besluttet en placering.
• Undersøgelsen af en trafiksikker løsning er igangsat, og det forventes, at der truffet politisk beslutning om den endelige løsning, inden der skal vedtages et lokalplanforslag.

Der er kapacitetsproblemer i Rebild Vand og Spildevands ledninger i området, hvilket er en udfordring, der er til stede uanset, hvilken placering der vælges. Der er formentlig ikke mulighed for nedsivning, og det er svært at finde egnede arealer til forsinkelse af regnvand, da det er så store volumener, der er behov for. I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen, skal der i dialog med forsyningen findes en løsning, så institutionen ikke forværrer udfordringerne.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, er der behov for at foretage en række undersøgelser. Disse er ikke sat i gang, da der ikke er afsat økonomi der til. Der er behov for følgende undersøgelser:

• Trafikal redegørelse om parkeringskapacitet for at afklare, om der evt. kan være mulighed for dobbeltudnyttelse af parkeringsarealet
• Arkæologiske forundersøgelser
• Redegørelse for overfladevand, herunder klimavand
• Servitutredegørelse
• Evt. væsentlighedsvurdering i forhold til påvirkning af Natura 2000

Undersøgelser forventes i alt at koste ca. 150.000-170.000 kroner.

Institutionen skal stå klar til indflytning ultimo 2024, hvilket kræver, at lokalplanen prioriteres til udarbejdelse med en forventet fremlæggelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i 4. kvartal 2022. Med det nuværende antal igangværende lokalplaner, forventes det ikke, at der er mulighed for at igangsætte flere lokalplaner i 2022, medmindre forslagene først skal fremlægges i 2023. Tidsplanen for lokalplanen er afhængig af, at Nordjyllands Museum kan sætte gang i arkæologiske forundersøgelser. Disse kan ikke bestilles, før der er truffet beslutning om en placering af lokalplanområdet. Når undersøgelserne er bestilt, er der en sagsbehandlingstid på ca. 8 uger, og der skal være ledigt mandskab til at foretage undersøgelserne.

Der skal frigives 170.000 kroner til forundersøgelser. Forvaltningen foreslår, at udgifter betales af konto for "køb og salg".

Der er ikke i budgettet afsat midler til børnehave, da det jf. budgetforlig skal etableres som OPP.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om

at der arbejdes videre med en lokalplan og tillæg til kommuneplan med udgangspunkt i placering som forslag 1,

at der i forbindelse med opstart af lokalplan afholdes dialogmøde med foreningerne om sammentænkning af projektønsker i området og evt. justeringer

at forvaltningen kan tilpasse lokalplanens afgrænsning og disponering efter dialogmøde

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udgifter til undersøgelser frigives og betales af konto for "Køb og salg"

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 84:

Morten Lem og Leon Sebbelin stemte for indstilling.

Morten Lem og Leon Sebbelin ønskede at præcisere at endelig placering af børnehaven sker i dialog de berørte parter inden for område 1. Og indstillede at der også frigives 100 t.kr. fra køb og salg til at udarbejde en helhedsplan for området, som kan sikre at hensyn sammentænkes.

Mads Holm Danielsen og Flemming Larsen stemte imod, idet de ønsker en anden placering af hensyn til byens udvikling.

Peder Hjulmann forbeholdt sin stillingtagen

Morten Lem og Leon Sebbelin begærede sagen i byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 95:

Sagen oversendt til byrådet.

Byrådet besluttede den 22. september 2021, at der skulle udarbejdes mulige trafiksikkerhedsløsninger af rundkørslen i Skørping. Forvaltningen har i samarbejde med Via Trafik undersøgt mulige løsninger.

Via Trafik har undersøgt de trafikale forhold i rundkørslen og er kommet frem til 7 principskitser.

• 1A - Pudebump i til- og frafarter
• 1B - Indsnævret cirkulationsareal
• 2 - Hævet cykelstiring
• 3 - Separat, tilbagetrukket cykelsti
• 4 - Signalregulering
• 5 - Stitunnel under rundkørslen
• 6 - Dobbeltrettet fællessti på Under Broen.

Et notat med nærmere beskrivelse af de 7 principløsninger samt fordele og ulemper ved disse er i bilag 1.

I trafiknotatet er hver enkelt principskitse vurderet på trafiksikkerhed, tryghed, fremkommelighed for de bløde trafikanter og fremkommelighed for motorkøretøjer. Der er angivet estimeret anlægsoverslag. Skalaen er del op i 5 smiley'er - meget dårlig effekt, dårlig effekt, ingen effekt, god effekt og meget god effekt. I bilag 2 kan effekten af hver enkelt principskitse ses. (Bilag 5 rummer en samlet præsentation af principskitserne)

Skitserne til løsningsforslag har været fremlagt for og drøftet med skolebestyrelsen på Skørping Skole, der foreslog principskitse 6 som en yderligere løsningsmulighed. Via Trafik har efterfølgende vurderet denne på samme vis som de øvrige projekter.

Efterfølgende har der været afholdt møde med Lokalrådet samt CykelSikkerSkørping. CykelSikkerSkørping er en borgergruppe som har stået bag indsamlingen til trafiksikkerhedsvurdering af Skørping.

På mødet gav Lokalrådet og CykelSikkerSkørping udtryk for, at der skal arbejdes videre med principløsning 1, 2 og 6. De gav også udtryk for, at principløsning 5 var god i forhold til trafiksikkerhed, men der var forståelse for, at denne løsning har store økonomiske omkostninger i forhold til de øvrige projekter.

I bilag 3 er notat fra møde med Skolebestyrelsen og i bilag 4 er notat fra mødet med Lokalrådet og CykelSikkerSkørping.

Via Trafik anbefaler, at der arbejdes videre med at præcisere principskitse 2 og 6. I perioden frem mod anlæg af en ny trafiksikker løsning kan det overvejes at etablere en midlertidig løsning i form af princip 1.

Ud fra hensyn til trafiksikkerhed, fremkommelighed og økonom, foreslår forvaltningen, at principskitse 2 og 6 detaljeres yderligere som konkrete skitseprojekter. Efterfølgende vil udvalget blive præsenteret for skitseprojekterne samt et mere præcist økonomi-overslag med henblik på at træffe endelig beslutning til løsning for rundkørslen i Skørping.

Midlertidig løsning

Den 29. september 2021 besluttede Børne- og Familieudvalget at udpege rundkørslen som trafikfarlig til og med 6. klasse på baggrund af politiets anbefaling.

Forvaltningen forslår, at der som en midlertidig løsning etableres pudebump (løsning 1A), indtil der kan etableres en varig løsning. Pudebumpene er præfabrikeret i gummi og vil derfor være muligt at flytte til en anden placering, når den varige løsning er etableret. Selvom der etableres pudebump kan forvaltningen ikke garantere, at det vil ændre politiets vurdering af trafikfarlig skolevej, men det er en billig løsning til hurtigt at højne sikkerheden i rundkørslen ved at få sænket den generelle hastighed. Pudebumpene vil dog også sænke fremkommeligheden for motorkøretøjerne, og derved kan der komme klager over etablering af disse.

Forhold til områdefornyelsen

Som en del af områdefornyelsen i Skørping arbejdes der sammen med en lokal arbejdsgruppe med en ombygning af krydset ved Møldrupvej - Under Broen. Hvis der skal arbejdes videre med principskitse 6 med en dobbeltrettet fællessti syd for Under Broen, så bør der skitseres en samlet løsning for cyklister fra Møldrupvej til rundkørslen, og stillingtagen til indretning af krydset ved Møldrupvej - Under Broen bør afvente afklaring af løsning.

Etablering af principskitse 1a - pudebump vil forventelig koste 130.000-150.000 kr. Der er i Budget 2022 afsat 1,12 mio. kroner til trafiksikkerhed i Skørping. Udgifter til pudebump kan finansieres af denne pulje.

Principskitse 2 - Hævet cykelstiring er estimeret til at koste mellem 1-2 mio.

Principskitse 6 - Stikrydsning under Broen og dobbeltrettet fællessti på sydsiden af Under Broen og langs vej og parkering til hallen er estimeret til at koste 3-4 mio.

Når der er udarbejdet egentlige skitseprojekter, vil der foreligge mere præcise overslag, der kan danne grundlag for budgetlægning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

at der arbejdes videre med principskitse 2 og 6,

at der etableres pudebump indtil den endelige løsning etableres samt

at det anbefales overfor Økonomiudvalg og byråd, at der til dette formål frigives 150.000 kr. fra anlægsprojektet Trafiksikkerhed i Skørping

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 75:

Godkendt, hvor det belyses, hvordan cykelstien ”rammer” hallen/skolen og løsning med dobbeltrettet sti helt til Møldrupvej ligeledes undersøges.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 114:

Det indstilles, at de 150.000 kr. frigives til formålet.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Allan Busk anmoder på vegne af Den Sociale Fællesliste og Socialistisk Folkeparti om, at følgende punkt optages på byrådets dagsorden:

"Vedr. Punkt 114 fra økonomiudvalgsmødet ang. trafiksikring af rundkørsel i Skørping. Der ønsker vi at der arbejdes videre med punkt 5.

Sti-tunnel under rundkørsel"

Forvaltningen indstiller, at byrådet drøfter sagen.

Beskrivelse af lokalplanforslag

Lokalplanen er et tillæg til den eksisterende lokalplan 335 for Sundhedshus i Støvring. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere apotek og udvalgsvarebutikker til medicinske ortopædiske artikler i tilknytning til sundhedshuset i Støvring Ådale.

Lokalplanområdet kan ses på kortet i bilag 1. Området er ca. 3000 m² og ligger i Støvring Ådale i det område, hvor der er mulighed at opføre sundhedshus.

Ved vedtagelse af Kommuneplan 2021 blev butiksområdet i Støvring bymidte udvidet mod øst, og der blev tilføjet mulighed i kommuneplanrammen for at etablere butikker i området. I kommuneplanen er der et særligt fokus på at begrænse butiksmulighederne, så der kun gives mulighed for små butikker som relaterer sig til sundhedsformål. Dette skal sikre sammenhæng med den øvrige anvendelse i området, samt sikre at der ikke skabes konkurrence med øvrige butikstyper i Støvrings bymidte.

Lokalplanen fastlægger udelukkende mulighed for at udvide anvendelsen med butiksformål til apotek og udvalgsvarebutik til medicinske ortopædiske artikler. Der må etableres 1 dagligvarebutik i form af et apotek i området. Denne butik må have en størrelse på maks. 400 m². Derudover må der etableres udvalgsvarebutikker, som forhandler medicinske og ortopædiske artikler. Udvalgsvarebutikkerne må have en størrelse på maks. 200 m² pr. butik. Det samlede butiksareal i området må være maks. 400 m².

Øvrige forhold reguleres af den eksisterende lokalplan 335. Se lokalplanudkast i bilag 2 eller i digital version her: Lokalplan 335 T1

Miljøvurdering

Planen er omfattet af miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 335 T1 sendes i offentlig høring i 4 uger

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 79:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 115:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Lokalplan 332 giver mulighed for at opføre boliger i tilknytning til det eksisterende Park Hotel i Skørping og fastlægger bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse skal opføres i harmoni med og i respekt for den eksisterende bebyggelse.
Oversigtskort er i bilag 1.

Lokalplanen har været i offentlig høring fra den 31. august til den 7. oktober 2021. I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 2. Lokalplanforslaget er i bilag 3, eller kan ses via dette link: https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/plan/36#/lokalplanid/425

På byrådsmødet den 18. november 2021 blev lokalplanens vedtagelse udskudt for at undersøge, om det var muligt at finde en løsning mellem grundejer og Skørping Varmeværk og Skørping Vandværk omkring de varme- og vandledninger, der ligger på grunden. I løbet af vinteren har der været dialog mellem bygherre og Skørping Varme- og Vandværk omkring en løsning.

Høringssvar 1 - Skiltning

Der er kommet et høringssvar fra bygherre, der gerne vil have ændret maks. størrelse på skilte fra 0,25 m² til 0,5 m².

Størrelsen på skilte er fastsat ud fra en hensyn til, at der er tale om et boligområde. Heri ønskes ikke dominerende skiltning, som ændrer områdets karakter af et boligområde. Det vurderes dog ikke, at der sker en væsentlig ændring ved skilte på 0,5 m².

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres på baggrund af høringssvaret, således den maksimale størrelse af skilte i 7.5 ændres til 0,5 m².

Høringssvar 2 – Sikring af ledningstraceet

Der er kommet et høringssvar fra Skørping Varmeværk og Skørping Vandværk, der har fjernvarme- og vandledninger, der går igennem lokalplanområdet. De ønsker ikke, at der kan etableres faste anlæg (bygninger) ovenpå ledningstraceet og anmoder om, at ledningstraceet friholdes for bebyggelse, men gerne må anvendes til parkering eller parkering med overdækning med punktfundamenter.

Ledningerne ligger i lokalplanens delområde 3, der er udlagt til parkering med mulighed for overdækning inden for byggefelterne. Lokalplanen giver ikke mulighed for anden bebyggelse på ledningstraceet.

Der er tinglyst en deklaration fra 2015 om ledningernes placering på ejendommen. Denne kan lokalplanen ikke tilsidesætte.

Forsyningsselskaberne har vurderet, at deres interesser ikke har været sikret tilstrækkeligt. Det har ført til en aftale mellem dem og grundejer om, hvordan ledningerne sikres, samt hvordan carporte kan udføres. Der er tinglyst en ny deklaration om dette, som aflyser den oprindelige deklaration. I den forbindelse er der parkering udenfor ledningstraceet, hvor der er mulighed for at opføre lukkede garager. Denne mulighed ønsker grundejer tilføjet til lokalplanen. I forbindelse med tilføjelsen af mulighed for garager er naboejendommen (Jyllandsgade 2) blevet hørt. Der er ikke modtaget høringssvar.

Forvaltningen vurderer, at der kan foretages få tilretninger af lokalplanen, som kan understøtte aftalen mellem forsyningsselskaberne og grundejer.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres på baggrund af høringssvaret, så anvendelseskortet ændres jf. bilag 5. Derudover indskrives mulighed for garager i 3.4, og der tilføjes en bestemmelseskommentar til 3.4 og 6.1, hvori der henvises til deklarationen.

Øvrige ændringer

Et vigtigt princip i planlægningen har været, at ny bebyggelse skal tilpasses materialevalget til den eksisterende bebyggelse. Lokalplanen fastlægger, at vinduer skal fremstå i grøn eller sort med billedreference til et vindue fra den eksisterende bebyggelse.

Forvaltningen vurderer ikke, at den præcise farve kan håndhæves med nuværende lokalplanbestemmelse. Derfor er der behov for at tilføje en specifik farvekode (RAL 6007) for at sikre ens farvevalg mellem eksisterende og nye vinduer.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så farvekoden indarbejdes i 7.4.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne mht. farver, skiltning og sikring af ledningstrace indarbejdes i lokalplanen

at forslag til lokalplan nr. 332 for boligområde ved Jyllandsgade, Skørping vedtages endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 80:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 116:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Byrådet har den 14. oktober 2021 besluttet, at der skulle udarbejdes et tillæg til lokalplan 272, som skulle give mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten i en del af lokalplanområdet ved Porsborgparken. Oversigtskort er i bilag 1. På samme møde blev kompetencen til at sende forslag til lokalplantillæg i offentlig høring delegeret til forvaltningen.

Forslaget giver mulighed for at opføre byggeri med en bebyggelsesprocent på 80 under forudsætning af, at bygningsaftrykket på grunden ikke overstiger 50 %. Det betyder, at det er nødvendigt at bygge i flere etager, hvis bebyggelsesprocenten skal kunne opnås. Lokalplanforslag er i bilag 2. Den digitale plan kan ses på dette link: http://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=459.
 
Tillægget har været i offentlig høring fra 18. februar til 4. marts. I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar, som omhandler høringslængde og en tilkendegivelse fra Energinet. Høringssvar er i bilag 3.

Høringslængde
Høringssvaret relaterer sig ikke til lokalplanens indhold. Danmarks Naturfredningsforening har skrevet, at høringsfristen på 2 uger er for kort, samt at de først er blevet orienteret om høringens start 4 dage efter høringen startede.

DN modtager høringer gennem deres eget system, som importerer høringerne fra Plandata. Det er i det system, der har været en forsinkelse, og det er dermed ikke en forsinkelse fra Rebild Kommunes side. Planen er offentliggjort korrekt, og det er vurderet, at en høringslængde på 2 uger er tilstrækkelig for at kunne forholde sig til en mindre ændring af en lokalplan.

Forvaltningen har vurderet, at der ikke skulle ændres på høringens længde. Desuden er høringslængden et retligt spørgsmål, der kan påklages. Det er ikke sket.

Energinet
Lokalplanen ligger indenfor konsekvenszonen omkring en naturgastransmissionsledning. Energinet har ikke bemærkninger til tillægget, så længe de øvrige bestemmelser i lokalplan 272 opretholdes. Da der ikke sker andre ændringer end fastlagt i lokalplanhøringen, giver bemærkningen ikke anledning til ændringer i lokalplanen.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 272 T2 vedtages

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 81:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 117:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Byrådet besluttede den 30. marts 2017 at kompetencen til sende projektforslag i høring blev delegeret til Teknik- og Miljøudvalget, medmindre projektforslaget viser en negativ brugerøkonomi. Teknik og Miljøudvalget besluttede på mødet den 9. juni 2021, at forvaltningen har kompetencen til at sende varmeprojektforslag i høring, medmindre projektforslaget viser en negativ brugerøkonomi. Dette blev gjort som led i at forkorte sagsbehandlingstiden.  

Når forvaltningen modtager et varmeprojektforslag er sagsbehandlingen følgende:

1. Projektforslaget screenes på et overordnet niveau og sendes evt. tilbage til ansøger til justering
2. Projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter.
3. Høringssvar behandles.
4. Politisk godkendelse af projektforslaget:

• Teknik & Miljøudvalget
• Økonomiudvalget
• Byrådet

5. Forvaltningen meddeler godkendelsen til ansøger.
6. 4 ugers klageperiode

Som forudsætning for godkendelse af varmeprojekter skal det ansøgte projektet være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, samt i overensstemmelse med øvrige krav fra varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen.

Forvaltningen foreslår, at godkendelse af varmeprojekter delegeres til Teknik og Miljøudvalget. Hermed afkortes sagsbehandlingstiden yderligere for varmeprojekter.

For at et varmeprojekt kan godkendes, skal det være samfundsøkonomisk bedre end alternativet. Derfor opstilles der i projektforslaget forskellige scenarier, også kaldet referencer, som sammenlignes med det ansøgte projekt.

For varmeprojekter, som vedrører etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg, er alternativet ofte etablering af kollektiv forsyning med en anden energiform, eller uændret drift af det eksisterende forsyningsanlæg.

Den 4. december 2020 blev der offentliggjort en ny projektbekendtgørelse, som muliggør at udelade alternativer, hvor forsyningen primært sker ved fossilt brændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.

Beslutningen om, at udelade fossilt brændsel som alternativ, skal tages for hvert enkelt projektforslag, hvor forsyningen primært sker med fossilt brændsel. Forvaltningen vil efterstræbe, at muligheden for at undlade at sammenligne med fossile alternativer bruges i videst mulige omfang, så at det kun vil være i de få tilfælde, hvor det kan være relevant, at det regnes med.

Forvaltningen foreslår, at forvaltningen får kompetencen til at beslutte, at det ikke er relevant at opstille scenarier for forsyning med fossile brændsler. Forvaltningen vil ved den første screening af det enkelte projektforslag vurdere, om det fossile alternativ er relevant i forhold til beregningen af samfundsøkonomi i det enkelte projektforslag.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at godkendelse af varmeprojektforslag delegeres til Teknik- og Miljøudvalget

at godkendelse af, at et varmeprojektforslag ikke beregner samfundsøkonomiske fordele med fossile brændsler, som reference til det aktuelle varmeprojekt, delegeres til forvaltningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 85:

Godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 118:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Skørping varmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at forsyne det kommende boligområde ved Hanehøjvej - Nordhøj - i Skørping omfattet af lokalplan nr. 326 med fjernvarme og derved udvide deres forsyningsområde. Se bilag 1 for oversigtskort over området og bilag 2 for det samlede projektforslag.

Formålet med projektforslaget er at belyse, om fjernvarmeforsyning af projektområdet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige og hvad de miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyningen vil være. Projektforslaget belyser både de samfunds-, forbruger-, og selskabsøkonomiske konsekvenser for fjernvarmeforsyning samt sammenligner disse med individuel opvarmning med luft-til-vand varmepumper.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen.

Der er i projektforslaget regnet med 22 parcelhuse på 180 m² med et varmeforbrug på 10,8 MWh om året. Der er regnet med, at 20 af parcelhusene bliver tilkoblet fjernvarmen og 2 af parcelhusene opføres som Lavenergiklasse 2020 og med individuel varmeforsyning.

Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme, frem for individuelle varmepumper. De konkrete ledninger skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1.430.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 117.500 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Minimumstilslutningen til fjernvarmen for at skabe et samfundsøkonomisk overskud ligger på 8 huse.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 14.261 kr./år og varmepumper ca. 17.786 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Høring

Der er indkommet et høringssvar fra Evida som ingen bemærkninger har til projektet.

Der er indkommet et høringssvar fra N1, der efter opfølgende dialog har valgt at trække høringssvaret tilbage pga. en misforståelse i gennemlæsningen af varmeprojektet.

I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 86:

Godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 119:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

DFP A.m.b.a. har på vegne af Bælum Varmeværk ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt vedrørende ny produktionskapacitet herunder opførelse af et varmepumpeanlæg, en træpillekedel samt etablering af en varmeakkumuleringstank. De ønsker at etablere et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 1.500 kW ved 0°C udetemperatur og en træpillekedelanlæg med en varmeydelse <1.000 kW. Varmepumpeanlægget installeres som et kompakt fritstående anlæg og træpillekedlen, præinstalleret i modulcontainer. Produktionsanlæggene placeres i forbindelse med eksisterende solfangeranlæg. Varmeydelse på varmepumpen er valgt, så varmepumpen og solvarmen dækker langt det meste af årsvarmeproduktionen og træpillekedlen, efter idriftsætning af varmepumpen, udgør spids- og reservekapacitet.

Derudover ønsker de at etablere en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Varmeakkumuleringstanken etableres i tilknytning og i samme højde som eksisterende

varmeakkumuleringstanke. Se placeringen af produktionsanlæggene og varmeakkumuleringstanken på bilag 1 og se bilag 2 for varmeprojektet.

I projektforslaget er der også beregnet på et alternativ, hvor der etableres et varmepumpeanlæg med en varmeydelse på 2.400 kW ved 0°C udetemperatur og en varmeakkumuleringstank på 1.000 m³ ved eksisterende varmeværk. Dette alternativ benævnes (alternativ) i det efterfølgende.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. De konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi

Projektet viser en samfundsøkonomisk fordel på 60 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til, hvis værket fortsætter driften på de eksisterende anlæg. Samtidig viser projektet også en samfundsøkonomisk fordel på ca. 5,4 mio. kr. i forhold til alternativet over en 20-årig periode.

Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at projektet er robust ved ændringer i anlægsinvesteringer, gas- og elpriser samt udskydelse af idriftsættelsestidspunktet.

Selskabsøkonomi

Projektet viser med en samlet anlægsinvestering på ca. 17,5 mio. kr. et selskabsøkonomisk gennemsnitligt overskud på ca. 430.000 kr. årligt over 20 år i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Forbrugerøkonomi

Projektet viser en brugerøkonomisk besparelse på ca.1.500 kr./år inkl. moms ved at gennemføre projektet i forhold til hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der bemærker, at det i projektforslaget er uklart, om der er påvist et behov for træpillekedlen, som kun skal agere reserve- og spidslast, men de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 87:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 120:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Niras har på vegne af Aalestrup-Nørager Energi ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt med henblik på at forsyne det kommende boligområde ved Nøragervej i Nørager og derved udvide deres forsyningsområde. Samtidig søger de som en del af varmeprojektet om godkendelse af varmeprojekt med henblik på at konvertere Solhøj i Nørager fra individuel naturgas til fjernvarme. Se bilag 1 for områderne, der skal forsynes med fjernvarme og bilag 2 for det samlede projektforslag.

Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at forsyne områderne med fjernvarme, samt om forsyning af områderne giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen.

Der er i 2021 godkendt et varmeprojekt for udvidelsen af forsyningsområdet ved Nøragervej. Varmeværket har dog valgt at indsende et nyt projektforslag, hvor også konverteringen af Solhøj er med, da de to områder samlet giver en bedre samfundsøkonomi.

Der er i den del af projektforslaget, der omhandler udvidelsen af forsyningsområdet til Nøragervej regnet med 13 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året.

I den del af projektforslaget, som omhandler konverteringen af Solhøj fra naturgas til fjernvarme, er der registreret 12 ejendomme opvarmet med naturgas, 3 med olie og 2 med elektricitet. Bygningerne på Solhøj er opgjort til et gennemsnitligt areal på 170 m2 og varmebehovet er opgjort ud fra seneste 3 års graddagskorrigeret gasforbrug oplyst af Evida.

I begge dele af projektforslaget sammenlignes fjernvarme med individuelle luft-til-vand varmepumper. I den del af projektforslaget, der omhandler konverteringen af Solhøj, sammenlignes der ikke individuel naturgas. Kommunen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes naturgas som hovedbrændsel, ikke anses som et relevant scenarie til brug for de samfundsøkonomiske analyser. Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme frem for individuelle varmepumper. De konkrete ledninger skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Investeringen baseres på en forventet sluttilslutning på 80 % af de kommende boliger i lokalplan 334 og eksisterende boliger på Solhøj.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. ca. 58.000 kr., ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 81.600 kr. per år ekskl. moms for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme ved en maksimal tilslutning på 80% svarende til 24 parceller. Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at de eksisterende forbrugere sparer ca. 60 kr./år.

Selskabsøkonomien bliver positivt, når der tilsluttes 28%, svarende til 8 af de 30 parceller.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. Det forventes, at fjernvarme vil koste ca. 10.500 kr./år og varmepumper ca. 12.700 kr./år for forbrugerne på Nøragervej, og at fjernvarme vil koste ca. 13.900 kr./år og varmepumper ca. 14.250 kr./år for forbrugerne på Solhøj. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.

Økonomien vil dog bl.a. afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Høring

Der er kommet et høringssvar fra Envida, der bemærker, at det samfundsøkonomiske overskud i den spinkle ende, men de ingen bemærkninger har til projektforslaget.

Vedtages projektforslaget vil de berørte ejere ikke længere have mulighed for at få tilskud til varmepumper gennem Bygningspuljen.

I projektforslaget er forudsat, at der gives kommunegaranti for lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslaget endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 88:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 121:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Områdefornyelsen i Skørping tager udgangspunkt i helhedsplanen for Skørping, som blev vedtaget i 2018. Områdefornyelsen giver mulighed for at arbejde videre med nogle af de indsatser, som er beskrevet i helhedsplanen.

Områdefornyelsen kan ikke virkeliggøre alle forslagene fra helhedsplanen, men der er i samarbejde med lokale arbejdsgrupper udvalgt indsatsområder. Målsætningerne for områdefornyelsen er:

• Byfællesskab: At skabe grobund for fællesskab i det offentlige rum.
• Byudvikling: At gøre byen attraktiv i forhold til nye og eksisterende borgere.
• Trafiksikkerhed: At få skabt større trafiksikkerhed og styrke forbindelserne i byen.

I områdefornyelsen er der to indsatsområder: Bløde trafikanter og byrum og forskønnelse.

For indsatsområdet Bløde trafikanter er der arbejdet med følgende nedslagspunkter:

• Krydset Under Broen/Møldrupvej
• Møldrupvej
• Krydset Møldrupvej/Jyllandsgade
• Sverriggårdsvej - Stationsforpladsen

Skitseprojekterne for nedslagspunkterne kan ses i bilag 1.

Krydset Under Broen/Møldrupvej er under skitsering. I følge den oprindelige tidsplan skulle anlæg etableres i sommeren 2022, men jf. sagsfremstilling om trafiksikring af rundkørslen, så bør det sikres, at der er trafikal sammenhæng mellem de to løsninger. Derfor forventes det, at projektet først færdiggøres, når der er truffet beslutning om, hvordan trafiksikkerhed håndteres i og ved rundkørsel.

For indsatsområdet Byrum og Forskønnelse bliver der arbejdet med følgende indsatser:

• Forskønnelse af rundkørsel
• Torvene
• Byrummene ved Kulturstationen

Den videre tidsplan for indsatsområdet Byrum og Forskønnelse forventes afklaret med arbejdsgruppen i marts/april.

For at områdefornyelsen kan realiseres, skal der frigives anlægsmidler.

I budgetaftalen fra 2019 og 2020 er der til opfølgning på helhedsplaner for Støvring og Skørping afsat 875.000 kr. i 2019 og 1.525.000 kr. i 2020 - i alt 2.400.000 kr. Det resterende beløb er 2.150.000 kr. På byrådsmødet den 22. januar 2020 blev det besluttet, at der ud af det resterende beløb afsættes 750.000 kroner til Skørping.

Desuden er der i budgetaftalen for 2018 afsat 1 mio. kr. til områdefornyelsen i Skørping.

På byrådsmødet den 30. marts 2017 blev der prioriteret 500.000 kroner til trafiksikring af krydset ved Under Broen og Møldrupvej. En del af pengene er brugt på krydset tidligere, men det resterende beløb 387.000 kr., indgår i forbindelse med områdefornyelsen på krydset.

I budgettet til 2022 blev der afsat 500.000 kr. til Skørping bymidte.

Der er således afsat 2.637.000 kr. af kommunale midler til områdefornyelsen. Der er søgt refusion fra Bolig- og Planstyrelsen på 1.282.200 kr. Samlet er der i alt 3.919.200 kr til områdefornyelsen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at frigive anlægsrammen på 2.637 mio. kr. til områdefornyelsen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 91:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 122:

Økonomiudvalget indstiller, at det samlede beløb på 3.919.200 kr. frigives til områdefornyelsen.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Center Plan, Byg og Vej havde i 2020 slidlagsarbejderne i udbud, hvor Colas vandt.

Udbuddet var en rammeaftale på 1 år med option på forlængelse i 2x1 år. Der blev gjort brug af første option i 2021 og der gøres brug af anden option i år, og dermed forsætter samarbejdet med Colas.

Der vil blive lagt slidlag på boligveje og vejstrækninger i åbent land samt renovering af bump og hævede flader. Vejene, hvor slidlaget forventes udført, kan ses på vedhæftet bilag.

Det er meget energikrævende at fremstille asfalt og pga. energipriser forventes der en prisstigning på 15-20%.

Ved de slidlagsarbejder, som er planlagt i år, er der taget højde for prisstigning, og vi holder os inden for rammeaftalen. Det betyder dog, at vi kan udføre færre slidlagsarbejder end tidligere år.

Der er afsat 6,0 mio. kr. på anlægsbudgettet til slidlagsarbejderne. Det er anlægsbevillingen på 6,0 mio. kr. som ønskes frigivet

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at frigiver midlerne til slidlagsarbejderne på anlægsbudgettet

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. april 2022, pkt. 92:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 123:

Indstilles godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I budgetaftalen for budget 2022 var der enighed om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskabet, skulle vurderes hvorvidt der var mulighed for at prioritere en pulje af et eventuelt nettooverskud til presserende nye opgaver.

I forbindelse med overførselssagen på byrådsmøde den 24. marts 2022 punkt 37 blev der overført 3,8 mio. kr. til kultur og Fritid anlægspulje - foreningsprojekter. Der er i forvejen afsat 2,22 mio. kr. i denne pulje i budget 2023.

Den samlede pulje udgør således nu 6 mio. kr. i budget 2022 og 2023.

Der er tilkendegivet et politisk ønske om, at puljen disponeres til følgende projekter i 2022 og 2023 indenfor Kultur-, fritids- og sundhedsudvalgets område:

• 0,5 mio. kr. til tribune i Suldrup
• 0,8 mio. kr. til indgangsparti ved Kinorevuen i Skørping
• 1,2 mio. kr. til padeltennisanlæg fordelt med 0,4 mio. kr. i henholdsvis Støvring, Skørping og Bælum
• 0,5 mio. kr. Skørping Idrætscenter (Spektrum)
• 0,7 mio. kr. Støvring Idrætsforening (fodbold)
• 0,3 mio. kr. til lysanlæg i Øster Hornum
• 0,5 mio. kr. til at vende fodboldbane i Haverslev
• 1 mio. kr. til kunstgræsbane i Rebild syd

I alt svarer ovenstående disponering til 5,5 mio. kr.

Her udover er der tilkendegivet et politisk ønske om disponering til følgende fra Kultur- og fritids anlægspuljen til foreninger:

• 0,3 mio. kr. til natursti i Rebild Øst
• 0,2 mio. kr. til undersøgelse af forskellige forhold vedrørende lydgener fra skydebane i Støvring

I alt svarende til 0,5 mio. kr., disse 2 projekter hører retteligt til i Teknik- og Miljøudvalget og er derfor medtaget i sag på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 6. april 2022.

Der er ikke en opsplitning på om det de enkelte projekt ligger i 2022 eller 2023, der skal derfor i forbindelse med beslutningen tages stilling til, hvilke projekter der skal ligge i 2022 - svarende til 3,3 mio. kr. og hvilke der skal ligge i 2023 - svarende til 2,2 mio. kr.

Budgettet på puljen i 2022 er på 3,8 mio. kr., heraf skal der overføres 0,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, svarende til de 2 projekter der skal flyttes.

Der skal frigives anlægsbudget svarende til den del af projekterne der udmøntes i 2022, der kan dog maksimalt frigives midler til projekter svarende til budgettet i 2022. Såfremt det besluttes, at frigive alle projekterne nu, skal der samtidig træffes beslutning om at fremrykke anlægsbudgettet i 2023 til budget 2022.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om:

- at godkende disponeringen jævnfør sagsfremstilling

- samt stillingtagen til hvilke projekter, der disponeres i 2022 (i alt 3,3 mio. kr.).

- over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler frigivelse af anlægsbudget svarende til de projekter, der skal udmøntes i 2022

- samt at der flyttes 0,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, svarende til de 2 projekter.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022, pkt. 50:

Godkendt med den tilføjelse, at beslutningen om fordeling af disponeringen på 2022 og 2023 træffes på Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets møde i maj på baggrund af forudgående dialog med ansøgerne i april måned om behov for opstart.

Udvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd, at de 3,3 mio. kr. for 2022 frigives.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 124:

Det indstilles, at frigivelsen af anlægsbudget og flytning af midler til Teknik- og Miljøudvalget godkendes.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Når en borger på et tidspunkt i livet får en hjerneskade, der ikke er medfødt, kaldes det en erhvervet hjerneskade. Komplekse erhvervede hjerneskader medfører akut behandling på sygehus og en længerevarende indlæggelse med rehabilitering på et specialiseret sygehusafsnit. Dette sker for én til to borgere om året i Rebild Kommune. Når borgerne udskrives fra sygehuset, overtager kommunen ansvaret for forløbet. I første omgang er kommunens opgave at købe en plads på et specialiseret rehabiliteringstilbud, der har særlige kompetencer i forhold til målgruppen. Rebild Kommune køber pladser på Neurocenter Østerskoven i Hobro. Dette er i praksis den måde, som Rebild Kommune kan leve op til lovgivningens kompetencekrav på området.

Der er dog to situationer, hvor kommunens personale skal varetage rehabiliteringen:

• Hvis borgeren ikke ønsker at tage imod tilbuddet på det specialiserede rehabiliteringstilbud
• Når borgeren afsluttes på det specialiserede rehabiliteringstilbud, men fortsat har et udviklingspotentiale til at genvinde noget af det tabte funktionsniveau

I disse situationer mangler der en politisk beslutning om ressourceforbrug og kompetenceniveau. Forvaltningen foreslår, at den kommunale træningsenhed i begge tilfælde løser opgaven med de kompetencer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Den kommunale træningsenhed er forpligtet til at have medarbejdere, der har efteruddannelse på højt niveau og relevant erfaring med målgruppen. Medarbejderne skal beskæftige sig med neurologisk genoptræning mindst 10 timer om ugen og indgå i løbende kompetenceudvikling. Forpligtelsen til at have disse kompetencer skyldes kommunens politisk fastlagte kompetencekrav for almene genoptræningsplaner.

Der er stor forskel på det kommunale kompetencekrav for almen genoptræning og på kompetencekravene for specialiseret rehabilitering. Det ville således være muligt at levere en indsats med mere kvalitet, hvis der blev tilkøbt specialister udefra, når der af og til er en patient i målgruppen. Inden for det nuværende budget er der ikke afsat midler til at tilkøbe specialister til løbende kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere og ikke til at varetage selve indsatsen.

Forvaltningen vurderer, at det ikke bør være kommunens opgave at tilkøbe specialister, når borgeren har afslået et tilbud om et specialiseret rehabiliteringstilbud, hvor de specialiserede kompetencer er til stede. Dertil vurderer Forvaltningen, at kompetencerne i den kommunale træningsenhed er tilstrækkelige til at varetage indsatserne over for borgeren, når det specialiserede rehabiliteringstilbuds forløb er afsluttet. På dette tidspunkt i forløbet er opgaven mindre kompleks og kræver således ikke samme høje kompetenceniveau.

Forslaget til den politisk vedtagne kvalitetsstandard svarer til Forvaltningens nuværende praksis. Derfor har forslaget ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring i Ældreråd, Handicapråd og i kommunens MED-system.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 12. januar 2022, pkt. 8:

Godkendt.

Sagen forventes behandet igen på udvalgsmødet i marts efter høringen.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022:

Kvalitetsstandarden har været sendt i høring hos følgende parter: Ældrerådet, Handicaprådet, Lokal-MED Center Familie og Handicap (CFO), samt Lokal-MED Center Sundhed, Kultur og Fritid (CSKF). Der er indkommet høringssvar fra Lokal-MED (CSKF), Handicaprådet og Ældrerådet, som er vedlagt. Lokal-MED (CFO) har ikke afgivet høringssvar.

Lokal-MED CSKF har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarden.

I Handicaprådets høringssvar angives det, at Rebild Kommune tilsidesætter og gradbøjer lovgivningen, idet der ikke foretages en konkret individuel vurdering, men at alle borgere tilbydes samme tilbud uagtet individuelle behov.
Forvaltningen kan oplyse, at der foregår en konkret individuel vurdering, og at Rebild Kommune lever op til gældende krav på området, ved at anvende behandlingstilbud, som er godkendt og underlagt tilsynspligt. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Rebild Kommune i praksis køber pladser på Neurocenter Østerskoven, som dermed fungerer som det primære behandlingstilbud.

Kvalitetsstandarden indebærer ingen principiel beslutning om, at Rebild Kommune kun anvender Neurocenter Østerskoven. I praksis vil det dog være Neurocenter Østerskoven som anvendes, da de er godkendt og geografisk er nærmeste tilbud for borgere i Rebild Kommune.

I Handicaprådets høringssvar angives desuden, at der ved anvendelse af Neurocenter Østerskoven kan være risiko for ventetid, og at Rebild Kommune har pligt til at iværksætte genoptræning inden for 7 dage.
Forvaltningen kan oplyse, at der i alle tilfælde, iværksættes genoptræningsplaner inden for gældende lovgivningsmæssige rammer. Overgangen fra fase 2 til fase 3 sker via løbende planlægning, og det sikres, at der ved afslutning af fase 2, ikke forekommer en mellemliggende periode, inden fase 3 påbegyndes.

Som det fremgår af høringsbilaget side 5, under punktet Tidsperspektiv, vil forløbet med en borger, hvor en specialiseret rehabiliteringsplan indgår: (…) være præget af løbende planlægning og overlevering mellem de forskellige faser, og der bør således ikke forekomme ventetider.

I Handicaprådets høringssvar påpeges desuden, at Rebild Kommune lægger op til en praksis, hvor der vil blive egenbetaling for borgeren, idet der tilbydes behandlingstilbud efter Serviceloven, og ikke Sundhedsloven.

Som det fremgår af kvalitetstandarden, er lovgrundlaget Sundhedslovens § 140 og Servicelovens § 107. Det afhænger af en konkret individuel vurdering, hvilket tilbud som anvendes og passer bedst til borgerens livssituation. Det indgår ikke i vurderingen om der anvendes egenbetaling på tilbuddet.

Ældrerådet har ligeledes indgivet høringssvar og tager kvalitetsstandarden til efterretning med indstilling til, at der i fase 4 – Den fortsat udviklende fase – ændres således, at der: ”vurderes ud fra den enkelte konkretes behandlingsplan i samarbejde/råd med en lægefaglig vurdering.”

Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar, anbefaler forvaltningen, at der foretages en mindre, redaktionel ændring i formuleringerne under punktet Den fortsat udviklende fase (fase 4). Ændringerne vil medføre, at det fremgår tydeligere, at Rebild Kommunes myndighedsfunktion på træningsområdet, i samarbejde med øvrige aktører, som er involveret i borgerens forløb, vil foretage en konkret individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens aktuelle funktionsniveau og det videre genoptræningsbehov.

Derudover vil ændringerne medføre øget transparens omkring beslutningsgrundlaget i denne fase. Det vil fremgå, at der dels tages udgangspunkt i den lægefaglige vurderede specialiserede rehabiliteringsplan, og dels den faglige status som er udarbejdet ved endt forløb ved det specialiserede rehabiliteringstilbud.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalg og byråd at godkende kvalitetsstandarden.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 6. april 2022, pkt. 51:

Indstilles godkendt.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. april 2022, pkt. 125:

Godkendt.

Jesper Greth og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.