Referat

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget 

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender dagsordenen.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget drøfter den fremlagte økonomivurdering og godkender denne.

Generelt
Tidligere på året blev budget 2023 delvis genåbnet, da der var udsigt til et stort forbrug af kommunens kassebeholdning. Målet med genåbningen var dels at overholde budgettet i 2023, men også at skabe balance mellem budget og servicerammen for at undgå en eventuel sanktion. Genåbningen har medført en række besparelser og tilpasninger af service.

Økonomivurderingerne her pr. 30. september 2023 indeholder en økonomisk opfølgning herpå i det omfang, det er muligt. Fokus på budgetoverholdelse i 2023 er desuden centralt for at opnå budgetoverholdelse i 2024 og fremad, da forbrugsniveauet her sidst i 2023 udgør udgangspunktet for 2024 og dermed muligheden for balancen mellem forbrug og budget i 2024.

Forventningerne til årets resultat er, isoleret set for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, forbedret med 3,0 mio. kr. fra ØKV1 til ØKV3. Forbedringen er blandt andet sket på baggrund af de beslutninger der blev truffet i forbindelse med den delvise genåbning af budgettet.

På Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalgets område er der i 2023 overført 6,2 mio. kr. i mindreforbrug fra tidligere år. Årets resultat forventes, i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler, at blive et mindreforbrug på 6,3 mio. kr.
I forhold til det oprindelige budget 2023 svarer det til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr.

På Kultur og Fritidsområdet (Sektor Fritid, Kultur og Natur og Landdistrikter) er der et forventet mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Indeholdt i dette resultat er der en overførsel fra tidligere år på 5,8 mio. kr. i mindreforbrug, det svarer til et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for 2023.

På Sundhedsområdet forventes resultatet at blive et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførsler. Sundhed har fået overført et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. fra 2022 hvorfor årets resultat forventes at blive et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

For nærmere beskrivelser henvises der til den vedhæftede økonomivurdering.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning ,hvordan der skal arbejdes videre med udmøntningen af anlægsmidlerne fra investeringsoversigten på Kultur- og Fritidsområdet med udgangspunkt i de opstillede scenarier.

I det godkendte Budget 2024, er der sket omprioriteringer på anlægsområdet, som kræver en nærmere afklaring af, hvad det betyder for de nuværende anlægsprojekter på kultur- og fritidsområdet.

I investeringsoversigten fremgår det, at der nu er afsat 6 mio. kr. som medfinansiering til halprojekter fordelt med 2 mio. kr. i 2027, 3 mio. kr. i 2028 og 1 mio. kr. i 2029. Derudover er midler til øvrige projekter på fritidsområdet forskydt til senere budgetår jævnfør nedenstående skema. I alt er der afsat 7,4 mio. kr. frem mod 2029 til anlæg på fritidsområdet. De 6 mio. kr. er afsat i en pulje, og de 1,4 mio. kr. er afsat til 3 navngivne projekter i anlægsoversigten.

I investeringsoversigten i Budget 2024 er der afsat midler til henholdsvis halprojekter og anlægsprojekter hos foreninger. De afsatte midler til halprojekter er ikke tilsvarende de tidligere bevillinger, og midlerne er ikke navngivet til specifikke projekter. Derfor kræves der beslutning i forhold til de tidligere bevillinger og udmøntning af midlerne afsat i investeringsoversigten.

Samtidig kræves der stillingtagen til, om bevillingerne til Støvring IF, IK FREM Sønderup/Suldrup og Skørping Idrætscenter skal forlænges jævnfør investeringsoversigten.

Foruden ovenstående er der afsat midler til en pulje på 2,5 mio. kr. til om- og tilbygning af kulturhuse fordelt med 1,8 mio. kr. i 2026 og 0,7 mio. kr. i 2027.

I investeringsoversigten i Budget 2024 er der afsat midler til projekter i 2 kulturhuse. De afsatte midler til kulturhusene er ikke tilsvarende de tidligere bevillinger, og midlerne er ikke navngivet til specifikke projekter. Derfor kræves der beslutning i forhold til de tidligere bevillinger og udmøntning af midlerne afsat i investeringsoversigten.

Forvaltningen bemærker, at der er flere forskellige muligheder for udmøntning. Nedenfor er skitseret 3 mulige scenarier:

1. Fordeling efter vurdering af de kendte projekter. Forvaltning indhenter status fra de projekter, der tidligere har opnået bevilling samt de nævnte projekter i investeringsoversigten. Udvalget præsenteres for denne status, og tager på den baggrund en beslutning om fordeling af midlerne til projekterne i hele investeringsoversigtens periode. Det gælder de navngivne projekter og tidligere projekter indenfor Fritidsområdet og de nævnte 2 projekter indenfor kulturområdet.
2. Fordeling efter fornyede ansøgningsrunder i hvert budgetår for kendte projekter. De afsatte anlægsmidler på henholdsvis fritidsområdet og kulturområdet samles til en fælles pulje jf. nedenstående oversigt. Der gennemføres en årlig ansøgningsrunde og der bliver mulighed for at fastsætte kriterier for at opnå støtte. Ansøgningsrunden vil være åben for de projekter, der tidligere har haft bevillinger og de nævnte projekter i investeringsoversigten med gældende bevillinger. Der kan søges om de afsatte anlægsmidler i det respektive år. Det betyder, at der tages en fornyet konkret stilling til projekterne og fordeling af anlægsmidlerne det pågældende år. Det vil betyde, at de gældende bevillinger ophæves.
3. Fordeling efter fornyede ansøgningsrunder i hvert budgetår for kendte og nye projekter. De afsatte anlægsmidler på henholdsvis fritidsområdet og kulturområdet samles til en fælles pulje jf. nedenstående. Der gennemføres en årlig ansøgningsrunde som beskrevet i scenarie 2. Der gives i dette scenarie mulighed for at både kendte projekter og nye projekter kan søge om anlægsmidler. Det vil betyde, at de gældende bevillinger ophæves.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om den videre proces for udmøntning af halvedligeholdelsespuljen i 2024 med udgangspunkt i de skitserede scenarier.

I Budget 2023-2026 blev det årlige budget til halvedligeholdelsespuljen halveret i en periode, hvilket betød, at der blev afsat 1,0 mio. kr. årligt i 2023 og overslagsårene. I april 2023 blev hallerne informeret om, at de planlagte halvedligeholdelsesprojekter blev sat i bero grundet anlægsstoppet, dette fortsætter resten af 2023. I forbindelse med den politiske aftale i juni 2023 om tilpasning af budgettet, blev der ændret på fordelingen af de afsatte 10 mio. kr. ud i overslagsårene. Samtidig blev det besluttet, at puljen nulstilles, så der ikke kan overføres ubrugte midler fra 2023 til 2024, og bevillinger til tidligere projekter dermed bortfalder.

I investeringsoversigten i Budget 2024 er beløbet til halvedligeholdelsespuljen yderligere reduceret til 0,5 mio. kr. årligt i de kommende 3 år.

I bilag 3 fremgår de projekter, som Byrådet i marts 2023 frigav midler til. Forvaltningen undersøger, hvad status er på disse projekter, og om der er igangsat brug af midlerne og fremlægger en oversigt på mødet.

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag 1. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 9. juni 2021 i forbindelse med godkendelsen af rapporten, at økonomien i puljen skulle følges tæt, da der var opmærksomhed på, at de estimerede udgifter, hvis alle projekter fra rapporten gennemføres, ville overstige det afsatte budget. Denne afvigelse er med beslutningen om færre midler de kommende 3 år blevet større.

Halvedligeholdelsespuljens samlede restbudget var pr. 30. oktober 2023 på 3,7 mio. kr., dette beløb er besluttet nulstillet i forbindelse med Budget 2024.

Den nuværende status på halvedligeholdelsespuljen ses i nedenstående skema.

Udover ovenstående tilbagestår tidligere godkendte projekter, hvor praksis hidtil har været, at vedligeholdelsesprojekter med bevilling er blevet tilgodeset. Denne praksis kan ikke fastholdes, da der ikke overføres ubrugte midler mellem årene.

Praksis for fordeling af midler i halvedligeholdelsespuljen

Principper for uddeling af puljen frem til 2023 kan ses i bilag 4.

I januar 2023 besluttede Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget en ny midlertidig praksis for administration af halvedligeholdelsespuljen i lyset af det reducerede budget. Denne praksis blev indført efter dialogmøde med de selvejende haller. Det blev besluttet, at der ydes tilskud til prioritet 1 og 2, og dermed ikke tildeles midler til projekterne i prioritet 3, derudover fastholdes de nuværende retningslinjer og tilskudsprocenten på 90%. Derudover var der opbakning til aftale om, at den årlige frigivelse af midler til vedligeholdelsesprojekter i de respektive haller skulle ske ved en konkret henvendelse til forvaltningen. Dermed ville der ikke automatisk være frigivelse af midler til projekter fra rapporten, men frigivelse vil bero på en konkret henvendelse fra hallen og en forventning om gennemførsel af projektet.

Tilretning af modellen for 2023 kom aldrig rigtigt i brug, da der hurtigt blev indført anlægsstop. Dog nåede hallerne at byde ind med deres egne prioriteringer af projekter, der ses i bilag 3. Derudover har der ikke været lavet en konkret drøftelse af fremtidig praksis for puljen, da der har været stor usikkerhed omkring beløbsstørrelse i forbindelse med anlægsstop og budgetforhandlinger. Hallerne har desuden ønsket at se det i en sammenhæng til arbejdet med tilskudsmodel på halomådet.

Forslag om anvendelse af puljen til energimærkning

Udvalget har tidligere udsat behandling af en henvendelse fra hallerne omkring muligheden for at prioritere midler til energimærkning af hallerne fra halvedligeholdelsespuljen. Arbejdsgruppen for haller har fremsendt forslaget i en bevidsthed om at hallerne i større grad har behov for at hente ekstern finansiering til energibesparende vedligehold, hvilket en energimærkning er afgørende for at kunne opnå. Der udestår derfor fortsat et behov for en politisk stillingtagen til hvorvidt halvedligeholdelsespuljen kan anvendes til energimærkning af hallerne.

Forslaget om energimærkning har været til kommentering hos alle de selvejende haller. Der er modtaget en tilbagemelding fra Arena Rebild, som har indsendt følgende bemærkning: "Arena Rebild er enig i behovet for kommunal støtte til energimærkninger, men i lyset af de massive besparelser på puljen til halvedligeholdelse ønsker Arena Rebild en fornyet drøftelse. Arena Rebild kan ikke bakke op om at bruge midler fra halvedligeholdelsespuljen til energimærkning, når puljen samtidig bespares. Det vil få konsekvenser for det fremtidige vedligehold af de selvejende haller i kommunen."

Forvaltningen bemærker, at der ikke i den nye investeringsoversigt er afsat midler, som rækker til alle projekterne i halvedligeholdelsesrapporten, og der derfor heller ikke er resterende midler til energimærkning.

Forvaltningen ser der er følgende 3 forskellige scenarie for den videre proces med udmøntning af midlerne i 2024:

1. Den nedsatte arbejdsgruppe får til opgave at lave en fornyet drøftelse af udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen som følge af godkendt investeringsoversigt. Arbejdsgruppens forslag sendes til udvalget til en fornyet drøftelse af udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen
2. Udvalget prioriterer, at halvedligeholdelsespuljen i 2024 anvendes til energimærkning af hallerne med 250.000 kr. og der fastholdes en akutpulje på 250.000 kr., hvilket er i overensstemmelse med tidligere fremsendt sag jf. bilag 5.
3. Den besluttede praksis for 2023 fastholdes, hvilket betyder, at hallerne skal indsende en prioriteret og realistisk ansøgning om støtte til konkrete halvedligeholdelsesprojekter. Den tidligere besluttede praksis om prioritering af prioritet 1 og 2 fastholdes. Udvalget træffer, på baggrund af de fremsendte ønsker fra hallerne, stilling til, hvordan midlerne fordeles i 2024 og frem.

Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2024 i halvedligeholdelsespuljen.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget igangsætter processen med en indledende drøftelse af budgetteksten og den ønskede proces for arbejdet.

I Budget 2024 er det prioriteret, at der skal arbejdes med helhedsplaner i lokalområderne, samtidig med der skal etableres en udviklingspulje til lokale initiativer. Den indledende drøftelse i udvalget skal medvirke til, at forvaltningen efterfølgende kan udarbejde et forslag til proces- og tidsplan for implementering af den vedtagne budgetaftale for udvikling af lokale initiativer.

Helhedsplaner

I budgetteksten er der skrevet følgende om helhedsplaner:

"Der igangsættes et arbejde med helhedsplaner i lokalområderne i forhold til deres udviklingspotentialer. Arbejdet udføres i samarbejde med relevante lokale aktører som fx. foreninger, lokalrådene og landsbyrådet. Formålet er at samle kræfterne om en fælles udvikling med udgangspunkt i områdernes lokale karakteristika. Civilsamfundet skal spille en stor rolle i både planlægningen og udførelsen af lokale initiativer."

Af hensyn til den kommende proces, så vil det være vigtigt i opstartsprocessen at få en dialog om, hvad en helhedsplan skal indeholde, hvilket formål helhedsplanerne skal have, hvilke aktører der skal inviteres ind i arbejdet med planerne for lokalområderne, og hvordan der løbende skal arbejdes og følges op på arbejdet med planerne. Der skal kort sagt drøftes, hvad helhedsplanerne skal kunne og hvordan organiseringen skal være omkring det

I forhold til organiseringen er der i budgetteksten lagt stor vægt på inddragelse, både i den indledende planlægningsfase og i den udførende fase hvor planerne skal udarbejdes og der skal arbejdes med indholdet. Som det fremgår af teksten, er der ønske om en proces, der inddrager en bred række af aktører i lokalområderne, hvor foreninger og råd er nævnt som eksempler, og institutioner samt andre aktører også kunne være relevante for at sikre det brede lokale sigte.

Den godkendte budgettekst ligger op til et bredt samarbejde i lokalområderne. I Rebild Kommune er der etableret en række råd, der har særlige opgaver indenfor de forskellige områder. Ønsket om det brede samarbejde giver anledning til, at overveje hvorvidt det er rådene, der skal have en særlig rolle i arbejdet med helhedsplaner og udviklingspulje eller om der er behov for at udvide eller ændre målgruppen for det lokale arbejde med helhedsplaner.

Udviklingspulje til lokale initiativer

Budgetteksten indeholder følgende vedrørende udviklingspulje til lokale initiativer:

"Lokale ildsjæle, foreninger og andre aktører udvikler initiativer, som skaber udvikling lokalt til gavn for nærområdet og for hele kommunen. Med henblik på at understøtte dette lokale engagement er aftaleparterne enige om, at etablere en udviklingspulje. Puljen kan anvendes bredt til støtte af kultur- og fritidsinitiativer, fysiske faciliteter, lokal byforskønnelse, startmidler til projektudvikling m.v. For at sikre det lokale ejerskab skal ansøgerne til kommunal støtte fra puljen bidrage med medfinansiering."

I løbet af 2024 skal grundlaget for puljen udarbejdes og de første midler kan uddeles fra 2025.

Som det fremgår af budgetteksten, så er der en klar sammenhæng mellem helhedsplanerne og de prioriteringer der skal være for muligheder for støtte fra udviklingspuljen. Det vil derfor være vigtigt, at den kommende proces tager hensyn til en rammesætning for helhedsplanerne, interessenterne og at der arbejdes for en konkretisering af adgangen til udviklingspuljens midler.

Sammenhæng til øvrige puljemidler m.v.

I forbindelse med fastlæggelsen af arbejdet med helhedsplaner og udviklingspulje kan det være relevant at se på sammenhængen til de øvrige puljemidler på fritids- og kulturområdet samt det administrationsgrundlag, der findes for disse. Dette med henblik på at sikre sammenhæng og undgå overlap i indsatserne. En del af disse puljer administreres af de forskellige råd på området.

Det kan ligeledes være relevant at overveje om arbejdet med helhedsplanerne og udviklingspuljen bør ændre på opgaverne for rådene, også her for at sikre sammenhæng og undgå overlap.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der på kultur- og fritidsområdet eksisterer følgende puljemidler, der administreres af de nedsatte råd:

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget sender udkastet til kvalitetsstandarder i høring.

Formålet med en kvalitetsstandard er for det første en politisk fastlæggelse af det serviceniveau, som Forvaltningen skal træffe afgørelse i forhold til, og leverandørerne skal levere indsatser ud fra. For det andet fungerer den forventningsafstemmende i forholdet mellem borger og leverandør. I en situation, hvor serviceniveauet reduceres, er forventningsafstemningen særligt vigtig for et fortsat godt samarbejde mellem borger, leverandør og myndighedsfunktion.

Byrådets beslutning den 22. juni 2023 om at reducere genoptræningsforløbene fra en gennemsnitlig varighed på 6,8 timer til 6,0 timer. I Forvaltningens udkast til kvalitetsstandarder er det gennemgående princip, at Rebild Kommunes træningsleverandører leverer instruktion og vejledning i, hvordan borgeren selv kan træne og genvinde sit funktionsniveau. Opstarten foregår altid ved fysisk fremmøde med undersøgelse, forløbstilrettelæggelse og instruktion og vejledning. Borgeren skal forvente, at indsatsen i højere grad bliver tilrettelagt med virtuel og telefonisk kontakt og selvtræning.

Byrådet vedtog derudover som en del af budget 2023-2026, at den betalte takst til leverandørerne skulle reduceres fra 412 kr. til 383 kr. for en times basal træning og fra 775 kr. til 592 kr. for en avanceret times træning. Det betyder, at der er mindre tid til tværfaglig koordinering. Derfor indeholder udkastet til kvalitetsstandarder en konkretisering af, hvornår forløbene kan varetages i borgerens hjem, og hvad konsekvenserne er ved for sen aflysning og udeblivelse.

Udkastet til kvalitetsstandarder er vedlagt som bilag, hvor slettede ord og passager fra den gældende kvalitetsstandard er markeret med overstreget rødt. Tilføjede ord og passager er markeret med rødt.

Udkastet til kvalitetsstandarder er en udmøntning af tidligere besparelser, og har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune.

Kultur-, Fritids- og sundhedsudvalget. Byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget over for byråd anbefaler at sundhedsaftalen 2024-2027 godkendes.

Sundhedssamarbejdsudvalget har, med løbende inddragelse og input fra bl.a. de nordjyske kommuner, udarbejdet den nordjyske Sundhedsaftale 2024-2027. Sundhedsaftalen er bl.a. blevet til på baggrund af input fra et tværsektorielt politisk møde, Sundhedspolitisk Samling, den 22. november 2022, input fra Sundhedsklyngerne, samt høringssvar afgivet i perioden juni-september 2023. Her afgav Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune et høringssvar efter inddragelse af Handicaprådet og Ældrerådet. Det regionsdækkende patientinddragelsesudvalg har bidraget med input, og kommunalt har sundhedsaftalen været behandlet politisk i Sundhedspolitisk Dialogforum. Rebild Kommune har også deltaget i den administrative arbejdsgruppe som har skrevet aftalen.

Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 3 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.

Den nationale vejledning for sundhedsaftaler fastlægger, at formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner, kommuner og almen praksis med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af regionen, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

Visionen i sundhedsaftalen lyder, at ”Nordjyderne bliver sundere og tager medansvar for egen sundhed med hjælp fra et sammenhængende sundhedsvæsen.”.

Der skal arbejdes henimod visionen gennem 3 politiske pejlemærker opstillet i sundhedsaftalen:

• Et tilgængeligt og sammenhængende sundhedsvæsen: Pejlemærket handler om at skabe et sundhedsvæsen præget af nærhed, tilgængelighed og sammenhæng. Pejlemærket har særligt fokus på den ældre medicinske patient, borgere med kronisk sygdom samt borgere med svære psykiske lidelser (dvs. de målgrupper, som sundhedsklyngernes arbejde ligeledes skal fokusere på jf. bekendtgørelse).

• Øget mental sundhed og trivsel: Pejlemærket handler om at øge den mentale trivsel og behandle psykisk sygdom med særlig fokus på børn og unge. I pejlemærket fremhæves den nordjyske tilgængelighedsanalyse samt den nationale 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed som tiltag, der skal arbejdes videre med.

• Styrket forebyggelse: Pejlemærket handler om at styrke forebyggelsesarbejdet i kommunerne og på hospitalerne, bl.a. ved brug af differentierede tilbud, digitale løsninger/velfærdsteknologi og fokus på borgerens egenmestring og sundhedskompetence.

Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri.

I arbejdet med at indfri den kommende sundhedsaftale er der i sundhedsaftalen derudover opstillet 4 bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. Det drejer sig om:

• Mest mulig sundhed for de fælles ressourcer: Et samlet sundhedsvæsen er nødt til at håndtere opgaverne grundlæggende anderledes for at håndtere flere borgere uden flere medarbejdere. I fællesskab skal ressourcerne benyttes bedst muligt og med en fair balance i samarbejdet.

• Digitale løsninger og velfærdsteknologi: En øget brug af digitale løsninger og datadeling skal medvirke til at skabe et mere tilgængeligt, fleksibelt og effektivt sundhedsvæsen.

• Sammen med borgerne sikrer vi gode forløb: Borgernes ønsker og kompetencer skal sættes i spil i det enkelte patientforløb og i udviklingen af sundhedsvæsenet. Og samtidig skal sundhedsvæsenet være tydelige om, hvem der har ”stafetten” ved sektorovergange.

• Øget lighed i sundhed: De enkelte sundhedsindsatser og patientforløb skal kunne tilpasses den enkelte borger. Borgerne skal behandles forskelligt for at fremme lighed i sundhed.

Det er vigtigt at bemærke, at den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet, men ikke på forhånd opstiller konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i Sundhedsklyngerne i et samarbejde mellem parterne. Dette giver fleksibilitet i løbet af aftaleperioden, mere lokalt ejerskab og friere rammer.

Den politiske organisering omkring sundhedsaftalen, som ligeledes beskrives i aftalen, er i vid udstrækning fastlagt fra national side i kraft af Sundhedssamarbejdsudvalget og Sundhedsklyngerne. Dette suppleres med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum, Sundhedspolitisk Samling.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning  

Supplerende sundhedsaftaler indeholder aftaler, som ikke alle nordjyske kommuner ønsker at tilslutte sig. Rebild Kommunes nuværende supplerende sundhedsaftale består af tre delaftaler:

1. Muskelskeletområdet, der omhandler borgere med smerter i lænderyg.

Fælles Forretningsudvalg har den 16. juni 2023 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en regionsdækkende samarbejdsaftale vedr. lænderygsmerter, hvorfor denne aftale vedr. muskelskeletlidelser udgår. Arbejdet med den nye samarbejdsaftale forventes færdiggjort i løbet af 2024. Den nye aftale vil komme til politisk behandling som en samarbejdsaftale.

2. Udskrivnings- og forløbskoordination – aftale om lokale på Aalborg Universitetssygehus.

Denne aftale har i praksis vist sig ikke at være nødvendig. Der er et godt samarbejde mellem regionens hospitaler og kommunens udskrivningskoordinator, men der er ikke brug for en aftale om et fysisk lokale. Dermed ønskes aftalen ikke forlænget.

3. Træning i stedet for operation for mennesker med knæartrose.

Denne aftale ønsker forvaltningen at opsige for at tilpasse seviceniveauet med de øvrige opgaver på genoptræningsområdet.

Forvaltningen har ingen ønsker til nye supplerende sundhedsaftaler. Dermed forventes der ikke indgået en supplerende sundhedsaftale, bortset fra at forlænge aftalen for muskelskeletområdet indtil den nye regionsdækkende aftale kan behandles.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget udpeger de tre indstillede kandidater Pernille Grunwald Falk, Henrik Bugge Mortensen og Birgit Christensen til en 2-årig periode i Kulturrådet.

Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne for Rebild Kommunes Kulturpolitik "Oplevelser, Fritid og Fællesskaber" i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere. Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturlivet i Rebild Kommune.

Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget vedrørende:

• Udarbejdelse og revision af handleplaner indenfor kulturpolitikkens områder
• Udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet
• Udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler

Kulturrådets medlemmer udpeges af Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.

Sammensætning

Kulturrådet består af 5 medlemmer.

Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, så 3 medlemmer afgår i lige år, og 2 medlemmer afgår i ulige år. Ny udpegning sker for det efterfølgende år. Genudpegning kan finde sted - dog kun for to sammenhængende perioder.

Kulturrådet 2023

Karolina Kanstrup, Skørping

Pernille Grunwald Falk, Skørping

Mia Amigo Eriksen, Støvring

Jane Staack, Nørager

Ida Maria Forster Kristensen, Bælum

Der skal udpeges 3 nye kandidater. Karolina Kanstrup og Pernille Grunwald Falks perioder udløber, og Mia Amigo Eriksen er på grund af flytning stoppet i Kulturrådet.

Ved udpegning skal følgende aspekter indgå:

• Erfaring med forskellige kunstneriske udtryk
• Erfaring med planlægning og afvikling af store og/eller små arrangementer
• Oplevelsesarrangør
• Amatører og professionelle kunstnere
• Land - by
• Geografisk spredning
• Netværksudvikling
• Kultur for børn og unge

Der er indkommet 3 indstillinger af kandidater til Kulturrådet, indstillingerne er begrundet i vedlagte bilag.

De indstillede kandidater er:

• Pernille Grunwald Falk, Skørping - ønsker genudpegning til Kulturrådet
• Henrik Bugge Mortensen, Skørping
• Birgit Christensen, Guldbæk

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber:

Referat fra Frivilligrådsmøde 22. september 2023

Referat fra Landsbyrådets bestyrelse 10. oktober 2023

Referat fra Kulturskolens bestyrelse 24. oktober 2023

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orientering til Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget:

1. Kapacitetsstyring vedr. almen praksis - bilag 1, 2 og 3

Regionen har fremsendt den kvartalsvise vurdering af kapacitetsbehovet for praktiserende læger i de enkelte lægedækningsområder i regionen. Administrationen har afgivet følgende svar: "I udgangspunktet fastholder vi tidligere fremsendte bemærkninger. Specifikt vil vi dog gerne fremhæve, at vi bemærker et stigende pres på lægerne i Støvring."

2. Den gode historie

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget