I januar/februar måned 2021 foretog Nordjyllands Historiske Museum en delvist selvfinansieret arkæologisk forundersøgelse. Rebild Forsyning betalte maskinkraft i forbindelse med gravningen af søgegrøften og afgravningen af mulden i øvrigt i bassinområdet.
Den igangværende større forundersøgelse udført som en overvågning af anlægsarbejdet betales af Rebild Forsyning.
I undersøgelserne har museet påvist bygningsrester fra møllegården og selve møllehuset til Støvring Vandmølle, som er beliggende ved Mastrup Bæk. Begge antages for nuværende at kunne henføres til 1700-tallet og det tidlige 1800-tal. Dertil er fremkommet en stor mængde pæle og større trækonstruktioner, hvilket håbes at kunne dateres dendrokronologisk (årringedatering). Blandt bygningsresterne er bevaret en væsentlig del af møllehusets østlige mur og den sydlige gavl. To vinduesåbniner, en indvendig skillemur samt gulv belagt med store sten. Fundet vurderes at være levn fra stueplanet i møllehuset.
Møllehuset indgår i en særdeles spændende og relevant historie om et tidligt industrimiljø, som rækker tilbage til før 1268. En formidling af den tidligere vandmølle kan udstrækkes til også at formidle Støvrings historie fra landsby til stationsby. Fundet er historisk interessant men ikke unikt.
Møllehuset ligger i den vestlige del af det planlagte regnsvandsbassin.
Desuden er der fremkommet flere tømmerkonstruktioner, som efter museets vurdering kan knyttes til en egentlig vandmølle i form af blandt andet en hjulrende, hvori vandmøllehjulet har kørt rundt. Ifølge museet er der særligt her tale om et værdifuldt fund, da det virker yderst velbevaret. Det er meget sjældent, at sådanne anlæg dukker op, så der er tale om et væsentligt fortidsminde, som kræver udgravning. Denne vandmølle kan meget vel være den middelalderlige, som er nævnt i den skriftlige kilde fra 1268. Da konstruktionen er af træ vil den ikke kunne bevares på stedet. Den vil formentlig blive flyttet fra stedet af museet.
Forvaltningen har sammen med Nordjyllands Historiske Museum og Rebild Forsyning drøftet muligheder i forhold til fremtidig formidling af den historiske vandmølle.
Scenarier for formidling af historien om Støvrings første industri
Uanset løsning kan fortællingen om Støvring Vandmølle formidles uden, at resterne af møllehuset bliver bevaret for eftertiden. Formidlingen kan ske på stedet f.eks. ved opstillede informationstavler med tekst og illustrationer.
Det er forudsat, at regnvandsbassinet etableres som planlagt, da en flytning af dette eller reduktion af størrelsen vil indebære betydelige udfordringer for den fremtidige regnvandshåndtering i området. Der kan ikke umiddelbart peges på en alternativ placering og kapaciteten kan ikke reduceres i forhold til behovet. Endvidere vil en nyprojektering af regnvandsbassinet indebære betydelige omkostninger, som efter forvaltningens vurdering ikke står mål med en bevaring af resterne af Møllehuset på stedet.
Herunder er oplistet 2 mulige scenarier for, hvordan den tidligere mølleindustri kan formidles.
Scenarie 1: Midlertidig formidling af mølleindustrien på området vest for regnvandsbassinet
Ved denne løsning formidles vandmøllefundet på informationstavler, der sættes op i tilknytning til fundstedet på området vest for regnvandsbassinet. Der lægges op til en midlertidig formidling med henblik på en senere flytning af informationstavlerne til området i projektet omkring Mastrup Søerne.
Formidlingen af den tidligere mølleindustri kan tænkes ind i en samlet formidling af Mastrup Bæk i det kommende projekt for området ved Mastrup Søerne, hvor der lægges op til anlæggelsen af et rekreativt område. Informationstavlernes endelige placering vil kunne afgøres i forbindelse med dette udvikingsprojekt. Jf. dagsordenspunkt 87 på Teknik- og Miljøudvalgets møde i april 2021.
Konsekvenser ved scenarie 1:
Resterne af møllehuset vil ikke blive bevaret til formidling, men kan formidles med billeder og tekst på skilte.
Scenarie 2: Resterne af møllehuset bevares til formidling
Denne løsning supplerer scenarie 1 med en bevaring og genopbygning af resterne fra det gamle møllehus.
Husresterne bevares, og møllehuset kan genopføres til formidling i et nyt rekreativt område ved Mastrup Søerne.
Hvis bygningsresterne skal bevares og genopføres kræver det, at der laves detailtegninger, detailfotografering og alle sten samt teglsten skal nummereres, så de kan sættes rigtigt op igen. Så skal muren skilles ad, sten for sten, og alle sten og teglsten skal på depot. De kan godt ligge i en uopvarmet magasinbygning, men helst ikke uden for – for at undgå tilgroning etc.
I forhold til genopbygning af møllehuset kan Nordjyllands Historiske Museum ikke være behjælpelig, her kan i stedet kontaktes et landskabsarkitektfirma eller et murerfirma, der er kvalificeret til dette arbejde. Forvaltningen har været i kontakt med Bertelsen & Scheving arkitekter aps, som har erfaring med lignende projekter.
Konsekvenser ved scenarie 2:
Resterne af møllehuset bevares og kan genopføres til formidling.
En bevarelse af Møllehuset vil forlænge arkæologernes arbejde, da det vil kræve et større registreringsarbejde. Desuden kræves opbevaring af murstenene indtil det rekreative område ved Mastrup Søerne er realiseret.
Hvis det arkæologiske arbejde forlænges yderligere, vil det betyde øgede udgifter for Rebild Forsyning. Omkostningerne ved en udsættelse af anlægsarbejderne ligger pt. overslagsmæssigt på 71.000 kr./mdr. (leje og drift af pumper og arbejdsskure samt tilsyn af pladsen).
For at kunne indhente en realistisk pris på arbejdet med bevaring og genopførelse af møllehusresterne, vil det forudsætte konkret viden om omfanget af bevarede bygningsrester, hvilket på nuværende tidspunkt er uvist, eftersom de arkæologiske undersøgelser endnu ikke er afsluttet. Det har desuden betydning, i hvilket område Møllehuset skal genopføres i forhold til involvering af eksempelvis landskabsarkitekter, murere med flere.
Udgifter til de to scenarier
Rebild Forsyning afholder omkostningerne i forbindelse med de nødvendige arkæologiske undersøgelser, herunder ventetid for entreprenørerne og tørholdelse af udgravning i forbindelse med undersøgelsesfasen. Omkostningerne ved en udsættelse af anlægsarbejderne ligger pt. overslagsmæssigt på 71.000 kr./mdr. (leje og drift af pumper og arbejdsskure samt tilsyn af pladsen).
Alle omkostninger i forbindelse med infotavler, udstillinger, bevarelse af møllehus mm. afholdes af Rebild kommune, herunder ventetid for entreprenører og tørholdelse af udgravning i forbindelse med dette.
Scenarie 1
|
Midlertidig formidling af mølleindustrien på området vest for regnvandsbassinet
|
|
Tiltag
|
Pris
|
Bemærkninger
|
Informationstavler
|
5.000 kr. pr. tavle inkl. opsætning.*
|
Prisen vil afhænge af antallet af skilte, mængden af tekst og foto samt størrelsen på skiltene.
|
Udgifter til flytning af- og genopsætning af skilte ved Mastrup Søerne
|
|
|
Scenarie 2
|
Møllehuset bevares til formidling
|
|
Informationstavler
|
5.000 kr. pr. tavle inkl. opsætning.
|
Prisen vil afhænge af antallet af skilte, mængden af tekst og foto samt størrelsen på skiltene
|
Udgift til forlængelse af udgravningsarbejde
|
71.000 kr./mdr.**
|
|
Udgift til deponering af møllehuset indtil den kan genopføres
|
|
Afhænger af mængden af sten, der skal opbevares, hvor det skal opbevares, samt hvor længe.
|
Genopførelse af Møllehuset ved Mastrup Søerne
|
Fra 200.000 kr. og opefter.***
|
Ud fra det forhåndenværende materiale er det ikke muligt at få en realistisk pris på projektet, eftersom det endnu efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Hvor skal møllehuset genopføres, skal det være helt historisk korrekt med korrekt placering af hver enkelt sten, og er det alle bygningsresterne inkl. gulvlaget, der skal genopføres?
|
Løbende driftsudgifter til vedligeholdelse af Møllehuset
|
|
Ommuring af mørtelfuger efter behov, afrensninger af algevækst
|
*Prisen er indhentet fra driftsenheden, Rebild Kommune
**Pris oplyst fra Rebild Forsyning
***Vurdering foretaget af bertelsen & scheving arkitekter aps