Referat

Byrådet godkendte på sit møde i april 2016 Rebild Kommunes regnskab for 2015, hvorefter det blev oversendt til kommunens revisor BDO kommunernes Revision.

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med de dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetning nr. 8 for 2015 den 23. juni 2016. Beretningen er udsendt via mail til Byrådet den 29. juni 2016.

Revisionsberetning nr. 8 indeholder såvel revision af de sociale regnskaber (områder med statsrefusion), herunder sagsrevision, samt den overordnede tværgående regnskabsaflæggelse - det finansielle regnskab.

Revisionen konkluderer, at de ikke har konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Revisionen har dette til trods, alligevel givet anledning til en bemærkning, som Byrådet skal svare på overfor tilsynsmyndigheden vedrørende rettighed på kontanthjælpsområdet m.v.

Den overordnede konklussion i beretningen nr. 8 er:

"Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis."

Revisionen har ligeledes revideret kommunens interne it-kontroller og gennemgået kommunens regler for økonomisk styring, samt vurderet om regulativet for økonomisk styring i Rebild Kommune fortsat beskriver rammen og reglerne for, hvordan kommunens økonomistyring, kasse- og regnskabsvæsen mv. udøves i praksis, herunder bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller. Den overordnede konklussion er at der er velfungerende forretningsgange, retningslinjer og kontroller og at områder administreres på betryggende vis.

Revisionen har også været på to decentrale besøg på Børnecenter Himmerland og på Driftsenheden, hvor følgende områder er undersøgt: behandling og afstemninger af likvide beholdninger, forretningsgange for indtægter, bilagsbehandling og decentral bogføring, procedure for budgetopfølgning og decentral indberetning af løn. Ingen af områderne har givet anledning til væsentlige kommentarer.

Herudover har revisionen gennemgået løn- og personaleområdet, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, balance og låneoptagelse - ingen af områderne har givet anledning til væsentlige kommentarer og revisiones konklussion er at områderne administreres på betryggende vis.

Revisionen har sidst lavet sagsrevision og har på baggrund heraf konkluderet, at områderne vedrørende kontanthjælp og uddannelseshjælp ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler, idet der i flere tilfælde ikke er givet rettidige tilbud. Kommunen har på den baggrund udarbejdet en handleplan for at rette op på områderne.

Der er som bilag vedhæftet den samlede Revisonsberetning, samt et forslag til svar til tilsynsmyndighenden på angivne bemærkning.

Ingen.

Forvaltningen indstiller:

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 61:

Taget til efterretning.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 88:

Indstillingerne blev godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 135:

Godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 17. august 2016, pkt. 72:

Taget til efterretning.

Michael Portefee P. Lex deltog ikke i behandlingen af sagen.

Hermed foreligger årets anden økonomivurdering for den kommunale drift indenfor Økonomiudvalgets område. Økonomivurderingen er som udgangspunkt lavet ud fra forbruget i 1. halvår 2016, dog således at der også er taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen indgår overførsler fra år 2015, som besluttet på byrådets møde i april.  

Samlet set er vurderingen for Økonomiudvalget et mindreforbrug på 9,4 mio. kr.

Afvigelserne i det forventede regnskab er fordelt på de 3 sektorer på følgende måde:

• Administrationen - samlet mindreforbrug på 4,8 mio. kr. som primært skyldes forventet mindreforbrug på risikostyring og effektiviseringer via indkøbsaftaler.
• Fælles lønpuljer - samlet mindreforbrug på 5,3 mio. kr. som skyldes overførsel fra 2015 og at investeringspuljen til besparelsesinvesteringer ikke er forudsat anvendt.
• Boligstøtte - samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af en fortsat stigning i antallet af sager.

For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager økonomivurderingen til efterretning

Den samlede vurdering af økonomien med udgangen af juni 2016 er opgjort incl. overførslerne fra regnskab 2015.  Vurderingen efter 1. kvartal viste at forbruget på driften var presset på flere områder, men efter 2. kvartal ses der en tydelig bedring på alle udvalg. Ændringen i forhold til 1. kvartal indikerer at der generelt udvises tilbageholdenhed. Det samlede likviditetstræk forventes at blive ca. 29 mio. kr. i regnskab 2016.

Det relativt store likviditetstræk skal ses i sammenhæng med, at der politisk er bevilget overførsler på drift og gældsnedsættelse for 10,7 mio. kr., samt 69,2 mio. kr. på anlæg.

Mindreforbruget på Økonomiudvalget findes specielt under risikostyring og lønpuljer, og består dels af mindreforbrug i 2016 og dels af overførsler fra 2015.

På Arbejdsmarked forventes der balance mellem budget og forbrug, det skyldes primært nedgang i ledighed. Der forventes fortsat merforbrug til jobafklaringsforløbene, der blev indført med sygedagpengereformen og er en rettighed for de sygemeldte borgere.

På Børne- og Ungdomsudvalget er det især på betalinger til privat- og efterskoler samt skolernes forbrug, der er årsag til det ændrede resultat.

På Sundhedsudvalget er merforbruget på voksne med særlige behov blevet mindre og udgiften til medfinansiering på sundhed er ligeledes blevet mindre.

For anlæg forventes der et forbrug på ca. 92,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 35 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Grundet det forventede mindreforbrug på anlæg forventes der også et mindre låneoptag end forudsat i budgettet, da størstedelen af låneoptaget er en direkte følge af anlægsforbruget.

Nedenfor er der en samlet oversigt over vurderingen af økonomien med udgangen af 2. kvartal.

For en mere specifik gennemgang af de enkelte områder henvises til fagudvalgsbehandlingen af ØKV2, samt den samlede økonomivurdering 2 der er vedhæftet.

Jfr. sag.

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.

I forbindelse med ejerskifte er vedtægter for Grangårdens Seniorfællesskab fremsendt til Rebild kommunes godkendelse.  

Baggrunden for vedtægtsændringen er, at den ustøttede andelsboligforening "Grangården" er solgt samlet til JL Ejendomme i Randers, hvorefter andelsboligforeningen er nedlagt og nu istedet er en udlejningsejendom.

Den nye ejer "JL Ejendomme" er indgået i de eksisterende vedtægter med Grangaardens Seniorfællesskab og vedtægterne er tilrettet med nye ejeroplysninger.

Vedtægterne er gennemgået og der er ingen bemærkninger til det fremsendte.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om at godkende de fremsendte vedtægter.

I forbindelse med etablering af Nordjyllands Beredskab I/S blev der i november og december 2015 gennemført en proces for godkendelse af vedtægterne for Nordjyllands Beredskab I/S i de 11 Nordjyske kommuners byråd.

Parallelt med at vedtægterne var til godkendelse i de 11 Nordjyske kommuners byråd var Nordjyllands Beredskab i dialog med Statsforvaltningen og vedtægterne blev sendt til godkendelse i Statsforvaltningen.

Den 21. december forelå en endelige godkendelse fra Statsforvaltningen af vedtægterne med tekniske præciseringer.

De tekniske præciseringer:

• § 3.2 er ændret til at Nordjyllands Beredskab skal varetage samtlige opgaver der efter beredskabsloven kan henlægges til den fælles beredskabskommission.
  Bilag der nærmere beskriver opgavedelingen på en række områder er udgået af vedtægterne, men er på bestyrelsesmøde den 9. februar 2016 protokolleret af bestyrelsen.

• § 6.4 er formuleret, så der her er taget højde for en eventuel lovændring, der bestemte, at politidirektøren ikke længere skulle være medlem af bestyrelsen. Her er tilføjet, at ændringer i bestyrelsen skal vedlægges vedtægterne som bilag, samt indsendes til Statsforvaltningen til orientering.

• § 9.2 er en præcisering af opgaver for et eventuelt forretningsudvalg.

 

• § 12.2 her er det præciseret, at regnskabet skal aflægges i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem. Endvidere, at årsregnskabet fremsendes, til Statsforvaltningen sammen med revisionspåtegningen og de afgørelser bestyrelsen måtte have truffet i forbindelse hermed.

• § 13.1 er ændret fra at det er administrationskommunes revisor selskabet benytter, til at revisionen foretages af en af bestyrelsen antaget revisor. De endelige vedtægter er godkendt af bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab I/S på bestyrelsesmøde den 3. maj 2016, hvor det blev besluttet, at fremsende de endelige vedtægter til behandling i de 11 ejerkommuner.

Vedtægterne i den endelige udformning efter godkendelse i Statsforvaltningen fremsendes således til behandling i de 11 kommuner.

Lovgrundlag

Beredskabsloven og Styrelsesloven

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg over for byrådet anbefaler, at vedtægterne for Nordjyllands Beredskab godkendes.

Økonomiudvalget har på møde den 18. maj 2016 under pkt. 109 besluttet, at byzonepuljen skal evalueres.

Byzonepuljen blev fordelt første gang i 2012, hvor der var afsat 0,5 mio. kr. til formålet. Siden 2013 har puljen været på 1 mio. kr., som er blevet fordelt til projekter i byzonebyerne. De seneste år har de otte – oprindelig ni - lokalråd modtaget et grundbeløb. Grundbeløbet for 2016 har udgjort 50.000 kr. til hver lokalråd. De resterende 600.000 kr. er fordelt efter ansøgning.

Man ansøger ved at udfylde et elektronisk ansøgningsskema. Ifølge retningslinjerne for ansøgninger til byzonepuljen skal støtten fremme projekter, der ligger i forlængelse af byrådets vision 2025, og som understøtter visionens formål.

Hvem kan søge støtte:
Udover lokalrådene kan foreninger, borgere og interessegrupper med et relevant projekt i Støvring, Suldrup, Øster Hornum, Sørup, Skørping, Rebild, Terndrup, Bælum, Blenstrup, Nørager, Ravnkilde, Rørbæk og Haverslev søge støtte fra byzonepuljen.

Ansøger skal repræsentere en bredere kreds af borgere i byerne. Der kan således ikke søges fra enkeltpersoner eller foreninger, der kun repræsenterer en smal kreds af borgere, da der ønskes en så bred forankring og accept af projekterne som muligt i de enkelte byer. Ansøgninger kan også være forankret i et samarbejde på tværs af byerne.

Der kan søges til enkeltprojekter, og der må gerne være tale om kommunal medfinansiering ved eksterne ansøgninger. Der kan ikke søges midler til at løse kommunale opgaver f.eks. bosætningsanalyser og udviklingsplaner, som er en del af kommuneplanen, eller etablere faciliteter i kommunens bygninger.

Forvaltningen samler og prioriterer ansøgningerne til Økonomiudvalget ud fra om formålet i ansøgningen er opfyldt. I forbindelse med denne prioritering er det visionens to første mål, nemlig "sundt at leve og bo" og "sunde oplevelser", som vurderes at være relevante. I forhold til det første mål prioriterer forvaltningen projekter, som skønnes at skabe attraktive byer, hvor de nuværende borgere fastholdes, og som vil være indbydende for nye borgere. Generelt foretrækkes nye projekter fremfor vedligeholdelsesprojekter af mere driftsmæssig karakter. Nyhedsværdien spiller også en rolle. I forhold til det andet mål vægtes fritidstilbud med fokus på sundhed.

Ved bevilling skal projekterne være afsluttet inden for en periode på to år, hvorefter der skal indsendes regnskab med supplerende dokumentation for udgifter afholdt til det ansøgte inklusive 3-5 fotos af projektet. Hvis dokumentationen ikke er indsendt i den givne periode, tager forvaltningen kontakt til den pågældende forening og sørger for, at den fornødne dokumentation indhentes. Hvis projektet ikke gennemføres, skal beløbet tilbagebetales Rebild Kommune.

Puljen uddeles i én ansøgningsrunde. Indkomne ansøgninger behandles og prioriteres i Økonomiudvalget hvert år i april måned.

I forbindelse med budgetlægningen er der prioriteret 1 mio. kr. til projekter i byzonebyerne.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning, om der skal ske ændringer i proceduren for Byzonepuljen.

Som administrator for Støvring Boligselskab, modtager PLUS Bolig henvendelser om bomuligheder i Støvring-området fra interesserede borgere.

PLUS Bolig har på den baggrund undersøgt eventuelle byggemuligheder i Støvring og har indledt nærmere forhandlinger med lokal grundejer om at erhverve et areal beliggende ved Kærvej i Støvring.

Ved mail til borgmester og kommunaldirektør den 11. august 2016, har PLUS Bolig fremsendt anmodning om tildeling af kvote til opførelse af 40 almene familieboliger i budgettet for 2017 eller budgetperiodens overslagsår 2018-2020.

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget træffer beslutning om at oversende anmodningen til budgetforhandlingerne 2017 samt overslagsårene 2018-2020.

I disse år er der gang i en lang række bygge-og anlægsprojekter i Rebild kommune. Der har været ekstra pres på anlægsaktiviteterne, og det høje aktivitetsniveau udløser et stort administrativt træk på kommunens byggeteam, der leverer projektering, bygherrrerådgivning og projektstyring på de mange projekter. I et forsøg på at imødegå presset er der i 2015 betalt for overarbejde, en pensioneret medarbejder i teamet fik forlænget sin ansættelse, den pensionerede medarbejder er allerede erstattet af en ny, og der er pr 1.8. ansat endnu en bygningskonstruktør i teamet, som nu er på 4 mand. Endelig er udvendig bygningsvedligeholdelse reduceret til et minimum, hvor der pt kun udføres akut vedligehold på de kommunale bygninger.

Uanset disse tiltag overgår efterspørgslen på bygherrerådgivning mm. de tilrådighed værende ressourcer. En sammentælling af behovet for resten af 2016 viser, at skal eksisterende og planlagte projekter køre, mangler der i størrelsesordenen 2½ normering i 2016. I 2017 ser situationen sådan ud, at der ved overførelse af de herunder foreslåede projekter fra 2016 til 2017 vil mangle i størrelsesordnen 1½ normering.  

Der er flere årsager til, at vi er kommet i denne situation. Aktivitetsniveauet er generelt højt i disse år. Visse projekter har vist sig langt mere komplicerede end oprindeligt antaget, eks. byggeriet af bibliotek/ungdomshus. Nye projekter opstår, når eksempelvis efterspørgslen efter boliger til flygtninge stiger. Der er brugt mange personaleressourcer på vurdering af ændret anvendelse af ældrecentre med ledig kapacitet, en pludselig opstået mulighed for at etablere materielgård i Haverslev kræver assistance fra byggeteamet, og endelig har bemandingen i teamet gennem flere år nok ligget i underkanten af, hvad behovet reelt var.

Der er forskellige handlemuligheder:

1) Teamet tilføres yderligere en medarbejder.

Idag finansieres en del af byggeteamets normering ved at det politisk er besluttet, at 2% af anlægsbudgettet på investeringsoversigten til bygge- anlægsprojekter på over 1 mio. kr. kan anvendes til ansættelse af personale til bygherrerådgivning m.m. De penge, der ikke har været anvendt til at ansætte personale indenfor 2%-rammen, er forblevet på anlægsbudgettet og indgået i de afviklede projekters budgetter.

Med den seneste ansættelse og såfremt visse projekter udskydes til 2017(se herom senere), kan der ansættes yderligere en medarbejder indenfor 2%-rammen. En ny medarbejder vil kunne starte 1.11., og i 2017 vil effekten heraf kunne slå fuldt igennem.

Når rammen på de 2% udnyttes fuldt ud vil det have den naturlige konsekvens, at der vil være lidt færre midler at bygge for. Til gengæld vil det have større fremdrift i projekterne til følge.

Forvaltningen forventer derfor at opslå endnu en stilling til besættelse snarest.

2) Der anvendes i højere grad eksterne byggerådgivere/konsulenter.

Denne løsning er ret omkostningstung. En god konsulent koster almindeligvis 850 kr i timen og skal et underskud i 2016 på knap 5000 timer købes hos eksterne konsulenter vil det koste ca 4,25 mio. kr. Penge som kun kan tages af anlægsbudgettet, hvorfor nogle opgaver må nedprioriteres. Det vil givet være muligt at udbyde flere af rådgivningsopgaver og dermed opnå en billigere timepris, men det vil stadigvæk være en udgift på flere mio. kr.

Konsulenter kan iøvrigt ikke løfte rådgiveropgaven uden et vist samspil med kommunens byggeteam, da opgaven omfatter kendskab til og indsigt i den kommunale organisation. Det er derfor ikke uden personaleomkostninger i det kommunale byggeteam at hyre eksterne konsulenter.

3) Bygge- og anlægsopgaver udskydes.

Den sidste mulighed er at udskyde projekter til udførelse på et senere tidspunkt. Af bilaget fremgår hvilke projekter der allerede er igangsat og hvilke, der står næst i køen til udførelse. Forvaltningen giver her et bud på hvilke projekter der kunne udskydes til 2017 for at få balance i forholdet mellem de adminstrative ressourcer i byggeteamet og de igangsatte/planlagte projekter.

Byggeprojekter der fordrer ressourcetræk i byggeteamet er listet i bilaget.

De øverste (grønne) er projekter, som er igangværende- og eller under afslutning. Af disse projekter er det umiddelbart kun muligt at udskyde en del af den udvendige bygningsvedligehold ( ca 600 timer) fra 2016 til 2017.

Projekter anført med rødt står næst i køen til udførelse, men der mangler personale til udmøntning af hovedparten af opgaverne. Forvaltningen har markeret hvilke projekter, der kunne udskydes til 2017. Det drejer sig om:

- Energioptimering af børnehaven Skovbjørnen

- Energimærkning af kommunale ejendomme

- Nyt skolekøkken på Skørping skole

- Tilbygning/renovering af Karensmindeskolen

- Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering Stubhuset

- Helhedsorienteret energi- og bygningsrenovering børnehaven Skovhuset

- Om- og tilbygning af børnehaven Toppen

- Toiletter mm i børnehaven Bavnebakken

- Ombygning af børnehavenSkovhuset

- Om- og tilbygning af børnehaven Tumlehøj

- Reparation af gulv i produktionskøkkenet  på Himmerlandshave

Hvis de markerede opgaver udskydes, vil ressourcebehovet for 2016 blive reduceret med 4200 timer. Dette efterlader en udfordring på knap 800 timer i resten af 2016, som i et vist omfang kunne løses ved tilknytning af eksterne konsulenter kombineret med en stram ressourcestyring.

Når der således er ansat en yderligere en bygningskonstruktør i byggeteamet ultimo 2016, vil der i 2017 mangle i størrelsesordenen 0,5 normering til at understøtte de allerede planlagte og de udskudte opgaver. Dette underskud vil blive søgt dækket ind af en kombination af eksterne rådgivere og en løbende optimering og stram styring af opgaverne. 

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter de forskellige muligheder for at genskabe balancen mellem igangsatte bygge- og anlægsprojekter og bemandingen i kommunens byggeteam og herunder beslutter at udskyde de i dagsordenen foreslåede specifikke projekter til 2017

Vagn Kristensen A/S, der ejer ejendommen Jernbanegade 16, ønsker at erhverve en del af den bagvedliggende parkeringsplads. Sagen har tidligere været behandlet i TMU i 2011, hvor det daværende udvalg gav afslag på salg af arealet og afslag på indkørsel fra Elmealle.Det er oplyst, at der etableres 2 butikker og ca. 6 lejligheder på ejendommen Jernbanegade 16, 9530 Støvring. Blandt andet for at opfylde p-normen ønskes det at erhverve en del af den nyetablerede parkeringsplads på Elmealle – se kortbilag i bilag.

Fordele

Ejendommen har de sidste 8 - 10 år fremstået som en byggetomt, efter nedrivningen af et gammelt enfamiliehus - se billeder i bilag. Ejendommen er med sin centrale placering i Jernbanegade, ikke et særligt belejligt sted at have en byggetomt, da den skæmmer bybilledet i byens eneste egentlige handelsgade.  

Der har gennem årene været forskellige byggeprojekter på ejendommen, men alle er frafaldet. Ejeren har oplyst, at han er indstillet på at opføre etagebyggeriet i overensstemmelse med den nye lokalplan fra 2012, bortset fra den delvise fravigelse om kravet til adgangsvejen, som primært skal ske fra Jernbanegade.

Ejer påpeger, at grunden med et areal på kun 713 m², er meget svært at bebygge grundet det lille areal, hvis der skal være en fornuftig økonomi i byggeriet. Det vurderes umiddelbart, at det ikke vil være muligt at følge lokalplanens intentioner, med mindre at der tilstykkes et grundareal til ejendommen.

Umiddelbart vurderes det, at grunden med dens historik og nuværende størrelse, vil være svær at få bebygget, med et efter lokalplanen ønsket byggeri om bl.a. etablering af byggeri langs Tjørnealle.

Ulemper

Behovet for p-pladser i Jernbanegade vurderes at være stigende, og det forventes ikke, at tendensen ændres fremtidigt. Jernbanegade er den fremtidige handelsgade i Støvring, og p-pladsbehovet forventes derfor at stige. I den sidste tid, er der i området omkring den omtalte parkeringsplads åbnet et fitnesscenter, blomsterbutik og nu ønskes der opført 2 butikker på nabomatriklen.I umiddelbar nærhed af parkeringspladsen ligger der et pizzaria med tilhørende selskabslokaler, og forvaltningen har modtaget flere henvendelser om uheldigt/generende parkerede køretøjer ved pizzariaet. Der er tidligere behandlet en sag vedrørende køretøjer parkeret foran ejendommen Tjørnealle 2, men politiet ville ikke tillade etablering af standsningsforbud. Der har i forvaltningen været overvejelser om etablering af standsningsforbud på østsiden af Tjørnealle langs Jernbanegade 16 og den offentlige parkeringsplads - et eventuelt forbud vil tvinge flere bilister ind på p-pladsen.I forhold til indkørsel fra Elmealle vurderer forvaltningen, at der kan gives tilladelse til indkørsel, såfremt den kun benyttes af personbiler og varevogne (tunge køretøjer kan ikke tillades). Politiet skal godkende indretningen af en evt. fremtidig privat parkeringsplads/vej - det vides endnu ikke om politiet kan godkende indretningen.

Forvaltningen vurderer, at der bør købes arealer i/ved Jernbanegade til fremtidige parkeringspladser, da der fremtidigt vil være behov for at etablere flere parkeringsmuligheder. 

Købspris bør tage udgangspunkt i ejendomsværdien af Jernbanegade 16 tillagt anlægsomkostninger til den aktuelle del af parkeringspladsen.

Forvaltningen indstiller

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 144:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Allan Busk, Jeppe Ugilt, Ole Frederiksen og Thomas Simoni Thomsen godkendte indstillingen.

Morten Lem kunne ikke tiltræde indstillingen, idet han ønsker at fastholde den tidligere beslutning om ikke at afgive P-arealet ved Elmealle.

Budgetforslaget for rebild Kommune er følgende :

• Tilskud fra ejere ca. 12,6 mio. kr. minus regulering for 2015 på ca. 0,8 mio. kr., i alt ca. 11,8 mio. kr.
• Flexhandicap kørsel ca. 0,9 mio. kr.

Den samlede udgift til NT forventes således at blive på ca. 12,7 mio. kr. i 2017 (eksklusiv specialkørsel).

Dertil kommer beløb til vedligeholdelse af busstoppesteder, leje af grunde samt øvrige arbejder.

Basisbudgettet på området i Rebild Kommune udgør i 2017 12,0 mio. kr.

Fordelingen af NT's udgifter og budget hertil er:

Det forventede forbrug til NT er således et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til basisbudgettet for 2017, dog skal det bemærkes at besparelsen i henhold til regeringens aftale med KL er medregnet i basisbudgettet. 

Beskrevet i sagsfremstillingen.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter NT's budgetforslag for 2017 med henblik på eventuelt høringssvar, samt at de 0,7 mio.kr. indgår i det videre arbejde med budget 2017 og medtages som en samlet budgetudfordring

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 136:

Morten Lem, Thomas Simoni Thomsen og Jeppe Ugilt besluttede, at det undersøges om NT er enig i, at budgetudfordringen er ændret, og at budgetudfordringen indgår i byrådets videre drøftelser.

Allan Busk og Ole Frederiksen kunne ikke godkende indstillingen, da der ønskes afsat økonomi til busrute fra Skørping til Bælum jævnfør punkt 115 på byrådsdagsordenen den 23.6.2016.

Administrative bemærkninger:

Udvalget for Teknik Miljø blev orienteret om, at der på grund af fejl vedr. forventet efterregulering er en budgetudfordring på 1.503.600 kr. og ikke 728.600 kr. som angivet i sagsfremstillingen.

Udvalget blev orienteret om, at der arbejdes på en sag vedr. effektivisering af den kommunale befordring, specialkørsel og kollektiv trafik, hvor der beskrives tidsplaner og fokusområder. Desuden at det i forhold til byrådets beslutning (sag 65 den 28. april) om at se på muligheden for at mindske antallet af elever, der søger ud af kommunen, ved bedre busforbindelser, af hensyn til gældende tidsfrister kun kan gennemføres mindre justeringer i 2016. Resultaterne af arbejdet med at se på effektiviseringer gennemføres således langt overvejende med virkning fra skoleåret der starter august 2017.

Stenild Foredrags- & Aktivitetsforening søger om Bygningsfornyelsestilskud jvf. byfornyelseslovens § 8 stk. 1 og 2 til bygningsfornyelse af ejendommen Stenild Forsamlingshus, Borgergade 2, Stenild.

Stenild Foredrags- & Aktivitetsforening ønsker at bibeholde Stenild Forsamlingshus som landsbyens samlingssted for foredrag, byfester såvel som private sammenkomster, som det har været igennem mere end 125 år. Samtidig ønsker foreningen at udvikle forsamlingshuset som ramme for flere og nye aktiviteter end i dag og på den måde fastholde husets relevans som samlingssted i 2016 og frem.

Det er derfor nødvendigt med en renovering af taget, dels pga. tagets/konstruktionens dårlige stand og dels for at sænke energiforbruget i huset samt forbedre akustikken i salen. Derudover ønsker foreningen at renovere forsamlingshusets nedslidte køkken for dels at bibeholde det eksisterende aktivitetsniveau med udlejninger, men også for at muliggøre fællesaktiviteter i huset der i højere grad inddrager gastronomi og brugerinddragelse i arrangementerne.

Renoveringen af tagkonstruktionen koster iflg. tilbud kr. 365.600 og er incl. nye lofter, øget isolering og nye spær og tag som krydsfiner med lister pr. 90 cm og tagpap. Nyt udhæng og tagrender med nedløb er incl. i prisen.

Der er fremsendt en ombygningsudgift på i alt kr. 571.530,20 excl. moms. Prisen er excl. nedtagning af gl. køkken, opsætning af nyt køkken, malerarbejde i sal og køkken, murerarbejde ved ændring af køkken og indgang, rep. af gesimser ved nyt tag. Alt dette udføres af medlemmerne.

Der er foretaget energimærkning af forsamlingshuset og bygningens energimærke er E. De besparelsesforslag, der iflg. bygningsreglementet skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftning af bygningsdele eller bygningskomponenter, bliver gennemført.

Renoveringsudgiften for tagkonstruktionen er på ialt kr. 365.600 excl. moms.

Renovering af køkken kr. 146.556 excl. moms.

Nøglebrikløsning til adgangskontrol kr. 24.800 excl. moms.

Multimedieopgradering, wifi, projektor, lærred og lydanlæg kr. 34.574,20 excl. moms

Samlet renoveringsudgift kr. 571.530,20 excl. moms.

Der er samtidig med ansøgning af bygningsfornyelsesstøtte ansøgt om tilskud efter grøn ordning.

Et evt. tilskud på 25% af de tilskudsberettigede udgifter (renovering af tagkonstruktionen) udgør kr. 91.400 excl. moms.

Da der samtidig ansøges igennem grøn ordning indstiller forvaltningen at der ydes et tilskud på kr. 75.000 excl. moms. Hvilket er 20,5% tilskud.

Udgiften finansieres via puljen til Landsbyfornyelse 2015 og fordeles mellem stat og kommune som 60/40.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

Forvaltningen orienterer ansøgerne om eventuelle andre støttemuligheder.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 140:

Indstillingen blev godkendt.

Rørbæk Kultur- og Borgerforening søger om Bygningsfornyelsestilskud jvf. byfornyelseslovens § 8 stk. 1 og 2 til bygningsfornyelse af ejendommen Rørbæk Kultur og Borgerhus, Aagade 1, Rørbæk, 9500 Hobro.

Der er i Rørbæk Kultur- og Borgerhus for store driftsomkostninger til varme. Disse ønskes nedbragt, så foreningen i stedet kan udvikle nye aktiviteter. I flere år har der været problemer med et utæt tag, som er lappet af flere gange. Der er også rådne og utætte vinduer.

Husets murværk og gesimser har løst puds og løse mursten. For at undgår fugt- og svampeskader skal dette udbedres og samtidig med en udskiftning af taget skal hele overetagen efterisoleres, nye vinduer isættes og der skal iblæses isolering i alle husets hulmure. Da der også er store problemer med knirkende gulv i salen og træk fra kælderetagen skal gulvet ersattes af et nyt samtidig med, at der isoleres til kælderen. Husets gamle kalorifereanlæg skal udskiftes, da det ikke længere er energirigtigt og toiletter og køkken skal ombygges så de bliver tidssvarende.

Renoveringen af tagkonstruktionen koster iflg. tilbud kr. 392.668 og er incl. opretning af spær med påforing af planker og nye taglægter, nyt tag som Decra ståltegl, nye tagrender i zink og nye skotrender. Efterisolering af tagkonstruktionen, skråvægge, skunke og lofter til nyeste energikrav løber op i kr. 110.227. Dertil kommer udgift til renovering af facader og gesimser kr. 87.919 + 24 nye vinduer incl. isætning, fuger m.m. kr. 148.995 + ny dobbelt facadedør kr. 18.000 i alt tilskudsberettiget renoveringsudgift på kr. 757.809 incl. 50% af momsen iflg. aftale med skat.

Udover disse udgifter kommer udgifter til nyt gulv i salen på kr. 185.625 + hulmurisolering kr. 37.800 og nyt varmeanlæg kr. 73.980.

Der er foretaget energimærkning af forsamlingshuset og bygningens energimærke er E. De besparelsesforslag, der iflg. bygningsreglementety skal gennemføres i forbindelse med renoveringen eller udskiftning af bygningsdele eller bygningskomponenter, bliver gennemført og efter renoveringen vil energimærkningen være B.

Der har været afholdt et borgermøde hvor der er kommet mange nye ideer til aktiviteter i huset, så efter en gennemgribende energioptimering vil "energien" i huset og Rørbæk stige og resultere i meget mere aktivitet, som betyder meget for fastholdelse og styrkelse af bosætningen i Rørbæk og omegn.

Renoveringsudgiften for tagkonstruktionen, facader, vinduer og fordør er på i alt kr. 757.809 incl. 50% af momsbeløbet. Excl. moms kr. 673.608.

Der er samtidig med ansøgning af bygningsfornyelsesstøtte ansøgt om tilskud efter grøn ordning.

Et evt. tilskud på 25% af de tilskudsberettigede udgifter udgør kr. 168.402 excl. moms. da der samtidig ansøges gennem grøn ordning indstiller forvaltningen at der ydes et tilskud på kr. 100.000 excl. moms. Hvilket er ca. 15% tilskud.

Udgiften finansieres via puljen til Landsbyfornyelse 2015 og fordeles mellem stat og kommune som 60/40.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

 Forvaltningen orienterer ansøgerne om eventuelle andre støttemuligheder.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 141:

Udvalget besluttede, at der ydes tilskud på 130.000 kr svarende til ca. 20 pct. af de støtteberetttigede udgifter.

Udkast til lokalplan nr. 298 samt kommuneplantillæg nr. 23 omfatter et areal på ca. 11 ha langs Gammel Skørpingvej i Skørping. Arealerne er ikke omfattet af kommuneplanrammer, hvorfor der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Udvidelsesmulighederne i Skørping er begrænsede fordi mange af de omkringliggende arealer er beskyttet af lovgivningen med det formål at bevare naturværdierne. Den eneste mulige udviklingsretning er mod nord, hvor skovlandskabet ændres til et landbrugslandskab.

Lokalplanområdet er, med undtagelse af en enkelt beboelse og et enkelt sommerhus, ubebygget landbrugsareal og bevokset areal. Området er beliggende i landzone, lige udenfor byzonegrænsen.

Området ligger i naturlig forlængelse af boligområdet Hedesvinget. Ejendommen nærmest Hedesvinget er dog i stort omfang omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (hede), derfor overføres kun et mindre areal til byzone. Ejer af denne ejendom er på ingen måde interesseret i at blive omfattet af lokalplanen, dels fordi lokalplanens muligheder for udstykning ikke ønskes realiseret og fordi en overførsel af arealet til byzone betyder en højere ejendomsskat. Ejer har mulighed for at forlange, at Kommunen overtager ejendommen. De arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal i et vist omfang indgå i lokalplanen og overføres til byzone, for at de øvrige arealer kan bebygges. Der skal være en direkte sammenhæng mellem eksisterende byzone og ny byudvikling.

Lokalplan nr. 298 åbner mulighed for at udbygge området med parcelhuse i direkte forlængelse af bebyggelsen ved Hedesvinget.

Lokalplanområdet er på ca. 10,9 ha, hvor ca. 2,1 ha er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (hede). Resten af området ligger som skovbevoksning og landbrugsjord. Rebild Kommune har erhvervet arealerne matr. nr. 32 h og 33 g Skørping By, Skørping med et areal på 4,85 ha til byudvikling.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af minimum 35 boliger i op til 2 etager på forholdsvis store grunde. Lokalplanområdet er meget kuperet med et fald på mere end 20 meter fra det højeste punkt ved Gammel Skørpingvej til de lavest liggende områder i det nordlige skel. De lavest beliggende områder samt de mest kuperede områder friholdes for bebyggelse, og udlægges til opholdsarealer. Mod vest grænser bebyggelsen op til jernbanen, her friholdes et beplantningsbælte på 50 meter som bufferzone i forhold til støj og vibrationer.

Lokalplanområdet vejbetjenes via Gammel Skørpingvej af et lukket system uden gennemkørende trafik.

Ejerne af matr. nr. 2g har i forbindelse med planstrategien indsendt et forslag om udvikling af et nyt boligområde på arealet. I beskrivelsen fremgår det, at udstykningen er bygget op om en central allé med tre runde pladser til fælles ophold. Der er skitseret 15 grundene på mellem 1.800 og 3.000 m2 på arealet. Ejeren kæder ”byzonepassagen” på sin ejendom ved Gl. Skørpingvej sammen med, at de får planlagt deres areal ved Hanehøjvej.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanarbejdet for dette areal igangsættes, når der er fundet en permanent løsning på vejadgang til området. Hanehøjvej vurderes ikke at kunne rumme den trafik en udbygning af matr. nr. 2g vil medføre, se yderligere om vejadgang på sag nr. 150 på dagsorden på møde 17.august 2016 i udvalget for Teknik og Miljø.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at udkast til lokalplan nr. 298 og kommuneplantillæg nr. 23 fremlægges som planforslag i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 150:

Indstillingen blev godkendt.

Et byudviklingsområdet i Skørping har været i høring til boligformål. Området ligger i den nordlige del af Skørping by. Det ligger i naturlig forlængelse af boligområderne mod syd, vest og øst og giver mulighed for udstykning af 12 nye byggegrunde til åben lav bebyggelse.

Området er på ca 1,9 ha, hvoraf de vestligste ca. 0,45 ha består af §3 beskyttet overdrev. Resten af området ligger som landbrugsjord i almindelig omdrift. Der er plantet læbælter mod nord og to nord-sydgående, hvoraf den længst mod øst nedlægges ved lokalplanens realisering. Lokalplanområdet er afgrænset af landbrugsjord mod nord, af Hanehøjvej og landbrugsarealer mod øst, et boligområde mod syd og vest. Området er beliggende inden for Kommuneplan 2013, rammeområde 08.B50, som lokalplanen er i overensstemmelse med.

Planen har været i offentlig høring i 8 uger fra 03. juni 2016 til 29. juli 2016.

I perioden er indkommet 3 bemærkninger til forslaget

Samlet set er bemærkningerne af en sådan karakter, at det ikke ændrer lokalplanens intentioner. 

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 297

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 147:

Indstillingen blev godkendt.

Lokalplan nr. 17 udlægger området til erhverv, hvor der kan tillades én bolig i tilknytning til virksomheden.

Området er i Kommuneplan 2013 omfattet af rammeområde 09.B1, som udlægger arealet til boligområde.

Lokalplan nr. 17 kan ophæves efter planlovens § 33, stk. 2 uden der udarbejdes en ny lokalplan. I så fald vil området fremover blive administreret på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelse og de generelle bestemmelser i bygningsreglementet for byggeri med videre – herunder bygningsreglementets regler om ”byggeretten” og helhedsvurderinger. Det vil bl.a. sige, at det er muligt at forbyde nye udstykninger, byggeri eller ændret anvendelse i strid med kommuneplanens rammedel efter planlovens § 12, stk. 3.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at lokalplan nr. 17 aflyses for ejendommene Hobrovej 136 - 146 (lige numre) efter planlovens § 33, stk. 2.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 148:

Indstillingen blev godkendt.

På arealerne mellem Hobrovej, Nibevej, Mastrup Bæk og arealreservationen til en ny fremtidig Nibevej er byudviklingen Høje Støvring igangsat. Området forventes udbygget i 3 etaper. Hovedparten af grundene i etape 1 er solgt og en del huse er opført eller under opførelse. Ejer af området ønsker at begynde etableringen af etape 2 af byudviklingsområdet.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen udlægger 57 relativt store parcelhusgrund på mellem 900 m² og 1.399 m². Dertil skal lægges et delområde, som kan anvendes enten til 7 parcelhuse eller 22 række-/gårdhavehuse og 2 delområder med mulighed for samlet at opføre 56 række-/ gårdhavehuse. Samlet i alt op til 135 boliger.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra den eksisterende stamvej i etape 1, som har udkørsel ved Nibevej. Langs den gennemkørende stamvej anlægges cykelgangstier. Fra stamvejen etableres 6 boligveje. Når den sydlige halvdel af lokalplanområdet skal etableres får området også vejadgang via Hobrovej. Langs fredningsgrænsen ved ådalen ved Mastrup Bæk skal der etableres stier. Langs Hobrovej skal der etableres støjvolde for at beskytte imod trafikstøjen fra Hobrovej.

En vigtig del af lokalplanen er reguleringen af bebyggelsens udseende, som skal være med til skabe et homogent område med stor kvalitet i bebyggelsens udformning og som samtidig vil skabe sammenhæng til bebyggelsen i etape 1, som er reguleret af tilsvarende bestemmelser. Det vil sige, at der er restriktive krav til tagudformning, materialer og farver på byggeri (§§ 7.8, 7.9, 7.10 og 7.11). Efter ejers ønsker er lokalplanudkastet dog udformet, så disse bestemmelser kun gælder i ca. 2/3 af området, hvilket skyldes et ønske om både at kunne tilbyde grunde til købere, der ønsker stram styring af byggeriets udseende og grunde til dem som ønsker begrænset styring af byggeriets udseende. Forvaltningen anbefaler, at de restriktive bestemmelser (§§ 7.8, 7.9, 7.10 og 7.11) gælder i hele lokalplanområdet, således at Høje Støvring bliver et homogent og måske mere eksklusivt område. Forvaltningen ser det som en styrke for mulighederne for at tiltrække nye borgere, at der er stor forskel på Støvring Ådal og Høje Støvring, og dette sikres bl.a. ved at have restriktive bestemmelser for bebyggelsens udseende i Høje Støvring, hvorimod Støvring Ådal vil kunne tilbyde friere muligheder for udformning af bebyggelsen. På bilag 5 er området opdelt efter, hvor ejer af området ønsker restriktive bestemmelser og mere lempelige bestemmelser for bebyggelsens udseende.

Grundvandsredegørelse

Hovedparten af lokalplanområdet er indvindingsopland for Støvring Vandværks kildeplads ved Buderupholm. Byudvikling i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplande til vandværker udløser jf. retningslinje 40 og 41 i vandplanerne, at der skal udarbejdes en redegørelse for kommunens grundvandsinteresser og kommunens planer for byudvikling og anden ændret arealanvendelse så det sikres, at der sker en samlet planlægning herfor. Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen og for Høje Støvring etape 2 på baggrund af disse retningslinjer. Den overordnede konklusion er, at der kan ske byudvikling indenfor de udlagte arealer. Den specifike grundvandsredegørelse skønner, at boligområdet Høje Støvring ikke vil påvirke grundvandskvaliteten eller mængden af grundvand, der dannes væsentligt. Det er også vurderingen, at der er en stærk planlægningsmæssig begrundelse for områdets placering.

Nye regler på vej 

Vandplanerne er d. 1. juli 2016 erstattet af nye vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 og retningslinje 40 og 41 udgår. Der er en ny bekendtgørelse i høring, som modernisere og erstatter retningslinje 40 og 41. De nye regler forventes at træde i kraft d. 15. september 2016. De nye regler forventes at medføre, at der efter 15. september 2016 ikke længere vil være redegørelseskrav ved byudvikling i OSD og indvindingsoplande. Der vil stadig være redegørelseskrav ved udlæg af nye arealer til erhvervsformål eller anlæg og ændret arealanvendelse, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet.

Tiltag til beskyttelse af grundvandet

Lokalplanen og projektet udformes, så der tages størst mulig hensyn til grundvandsinteresser, og så risikoen for forurening af kildepladsen til Støvring Vandværk minimeres. Lokalplanen skal fastsætte, at der ikke kan anvendes bly, zink eller kobber til tagmaterialer, og det skal sikres, at regnvand nedsives fra de enkelte grunde. Derimod må regnvand fra veje og indkørsler ikke nedsives, men skal renses og forsinkes i bassiner inden udledning til vandløb. Den tekniske udformning af regnvandshåndteringen herunder placering af bassiner er endnu ikke på plads, men skal afklares inden udbygningen påbegyndes.

Høring

Planerne skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Samlet vurdering

Udkast til lokalplanforslag og kommuneplantillæg for 2. etape byudviklingsområdet Høje Støvring er klar til at blive sendt i 8 ugers høring. To af de væsentligste emner er sikring af grundvandsinteresser og afklaring af bebyggelsens udseende. Med grundvandsredegørelsen er det afklaret, hvordan grundvandsinteresser bedst muligt sikres, når der etableres boliger. Bebyggelsens udseende er væsentlig, da der er afgørende for områdets karakter, og hvor forvaltningen anbefaler, at hele området får et særkende som adskiller området fra andre nyere boligområder.

Grundvandsredegørelsen er udarbejdet af eksterne konsulenter. Udgifter til udarbejdelse af grundvandsredegørelsen er fordelt mellem ejer af området og Rebild Kommune.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 149:

Indstillingen blev godkendt.

Den ønskede fliskedel er på ca. 1 MW, og kan dække hele varmebehovet.

Den eksisterende naturgasmotor og -kedel vil fremover fungere som reserve- og spidslastkapacitet, men forventes ikke at blive brugt til daglig. Den eksisterende akkumuleringstank kan bruges til flisanlægget.

Der skal laves en skorsten på 23-28 m. Den endelige skorstenshøjde vil blive beregnet vha. en OML-model, som er en atmosfærisk spredningsmodel til beregning af luftforureningen.

Der skal laves en ny delvis nedgravet lagersilo på ca. 200 m³ til opbevaring af flis. Der skal laves en transmissionsledning til det eksisterende værk.

De eksisterende lokalplaner for erhvervsområdet tillader en bygningshøjde på max 8,5 m bortset fra enkelte bygninger eller bygningsdele, hvis det er nødvendigt for virksomhedens indretning eller drift. En skorsten på 23-28 m vil dog stadig kræve en dispensation fra lokalplanen.

Forvaltningen vurderer, at anlægget kan opføres indenfor lokalplanerne under forudsætning af, at der gives dispensation til skorstenen, og OML-beregningerne viser, at grænseværdierne kan overholdes ved naboer.

Der er lavet beregninger for selskabsøkonomien samt energi- og miljøforhold. Der forventes en en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på ca. 202.500 kr./år ved opføres af flisanlægget. Besparelsen vil komme forbrugerne til gode i henhold til "hvile i sig selv"-princippet. Der forventes en reduktion i CO2-ækvivalenter på 709 ton/år, hvilket svarer til en reduktion på ca. 89 %.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til anlægget.

Udvalget for Teknik og Miljø, 8. juni 2016, pkt. 119:

Udvalget for Teknik og Miljø udsatte sagen med henblik på, at der afholdes møde om bl.a. placering af projektet. Dette møde er afholdt - og resultatet fremgår af denne dagsordens sag vedr. "Vejføring og udvidelse af Ravnkilde erhvervsområde".

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 146:

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at varmeværket jf. sag 145  kan placeres anderledes end angivet i bilaget.

Som en langsigtet løsning for industriområdet foreslås etablering af en ny vej nord for Skalborgvej som adgangsvej for eksisterende og nye virksomheder. Den eksisterende vej går gennem et mindre boligområde. Naboerne føler sig generet af den tunge trafik til området, og der kan forventes øget trafik fremover.

Forvaltningen har afholdt møde med varmeværket, ejer af Skalborgvej 14 og ejer af Skalborgvej 22/24, om køb af jord til virksomhedernes fremtidige udvidelser samt vejforsyning. Varmeværket kan acceptere at vente på en ny lokalplan, hvis hele kommunens areal bliver købt af de andre virksomheder.

Der er lavet en trafiktælling på Skalborgvej. Der kommer i gennemsnit 174 trafikanter om dagen. Heraf er 21 lastbiler. Ca. 80 % af lastbilerne vender ved daginstitutionen og Skalborgvej 22, da der ikke er lavet vendeplads for enden af Skalborgvej.

Der står i den eksisterende lokalplan nr. 3.3, at erhvervsområdet skal trafikbetjenes via Skalborgvej, men at den eksisterende vej vil blive erstattet af en ny vej mod nord ved en senere udvidelse af erhvervsområdet. Det er således i overensstemmelse med det vi nu foreslår.

På vedlagte bilag er vist 3 løsningsforslag for vejføringen. Ved løsningsforslag 1 er det tanken, at Skalborgvej 14, Skalborgvej 22/24 samt det fremtidige flisanlæg skal have vejgang via den nye vej. Ved løsningsforslag 2 laves en vendeplads for enden af Skalborgvej. Ved løsningsforslag 3 kan Skalborgvej formentlig lukkes for trafik øst for Skalborgvej 13. Trafikalt er løsningsforslag 3 den bedste. Men det er også langt den dyreste løsning. Nedenstående priser er anslåede priser ekskl. tilslutningsbidrag.

Løsningsforslag 1 vil formentlig koste ca. 1,8 mio. kr.

Løsningsforslag 2 vil formentlig koste ca. 0,5 mio. kr.

Løsningsforslag 3 vil formentlig koste ca. 2,5 mio. kr.

Hvis erhvervsområdet skal udvides mod nord vil der være brug for en ny vej.

Varmeværket kan sandsynligvis være indenfor det eksisterende erhvervsområde. Enten på landmandens jord lige vest for vendepladsen på løsningsforslag 2 eller på Skalborgvej 24 lige nord for vendepladsen (hvis ejeren af Skalborgvej 22/24 er indstillet på at bytte med en del af kommunens areal på Skalborgvej 20). I så fald kan man klare sig med en vendeplads som i løsningsforslag 2. Der forventes ca. 65 lastbiltransporter om året til varmeværket. I de koldeste perioder vil der blive leveret flis hver 2.-3. dag.

Vi kan forsøge at få plads til varmeværket indenfor det eksisterende erhvervsområde. Løse de umiddelbare trafikale problemer med en vendeplads. Og lave en lokalplan for en udvidelse af erhvervsområdet, men vente med at etablere vejen til der kommer en ny virksomhed, som vil placere sig i området.

Kommunens areal er prissat til 45 kr./m². Salg af kommunens eksisterende erhvervsareal kan måske indbringe ca. 160.000 – 180.000 kr. alt efter, hvor meget der skal friholdes til vej og lignende.

Kommunens udgift til vej eller vendeplads kan ikke dækkes af salg af jord. Merudgiften skal dækkes af asfaltkontoen med mindre der findes penge andre steder.

Ejere af arealet hvor byzonestatus ophæves kan få erstatning for den øgede grundskyld som følge af, at arealerne har ligget i byzone jf. § 29 A, stk. 1 i lov om kommunal ejendomsskat.

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der laves en ny lokalplan for en udvidelse af erhvervsområdet, og at løsningsforslag 1 for etablering af vej vælges.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 145:

Indstillingen blev godkendt.

Baggrund

Regeringens Ressourcestrategi ”Danmark uden Affald” (2013) og den efterfølgende Ressourceplan (2014) fastlægger, at der skal forbrændes mindre affald og genanvendes mere. Der er ambitiøse mål om bl.a. 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. Landets kommuner skal bidrage til at opnå disse mål. Ressourcestrategien anbefaler at der tilrettelægges indsamlingsordninger, der sikrer borgerne let adgang til at sortere affaldet. Der er stort fokus på udsortering af emballageaffald (papir, pap, plast, metal, glas, træ) og organisk affald.

Rebild Kommunes Affaldsplan blev vedtaget på byrådsmødet den 18. december 2014. Planen indeholder handleplaner, der skal føre til mere genanvendelse. Det følger af handleplanen for emballageaffald at Rebild Kommune undersøger muligheder for at indsamle og afsætte 2-3 fraktioner yderligere fra husholdninger til genanvendelse. Handleplanen for organisk affald indebærer at RK undersøger muligheder for at indsamle og afsætte det organiske affald til genanvendelse. Det tilstræbes at nye indsamlingsordninger indføres i forbindelse med ophør af nuværende indsamlingskontrakter. 

I august 2015 afholdte Forvaltningen temamøde om affald for Byrådet. Baggrunden herfor var en henvendelse fra affaldsselskabet I/S Reno-Nord om, hvorvidt Rebild Kommune kunne tilkendegive at ville levere plast- og metalemballageaffald fra husholdningerne til Reno-Nords planlagte sorteringsanlæg. Der kom ikke nogen beslutning fra Byrådet på det efterfølgende byrådsmøde, og sagen blev sendt tilbage til Forvaltningen med ønske om at vide mere om omkostninger ved indførelse af en ny ordning og at borgerne informeres og inddrages i processen.

Brugerundersøgelse og kommunikation 

Forvaltningen gennemførte en brugerundersøgelse i Rebild Kommune tidligere på året. Herfra fik vi et klart signal om, at borgerne gerne vil sortere mere af deres affald hjemme end de har mulighed for i dag. Forvaltningen får også flere henvendelser, der går på affaldssortering og genanvendelse. Undersøgelsens resultater blev fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget 11. maj 2016. 2093 borgere deltog i undersøgelsen, og udvalgte godkendte undersøgelsen som grundlag for beslutning vedrørende fremtidig affaldssortering (se bilag 2 for de samlede resultater).

Når en ny indsamlingsordning ønskes etableret i Rebild Kommune, vil Forvaltningen udarbejde en kommunikationsplan, der løbende informerer borgerne om den nye ordning, så de er godt klædt på fra start. Det var et andet klart signal fra brugerundersøgelsen, at borgerne ønsker klar information, hvordan der skal sorteres og hvad der sker med affaldet. Vi fremlægger en kommunikationsplan for Teknik- og Miljøudvalget, når den er klar.

Nabokommunerne

Rebild Kommunes nabokommuner er godt i gang med realiseringen af deres affaldsplaner. Mariagerfjord opstartede med en ny indsamlingsordning af emballageaffald i oktober 2015 og Vesthimmerlands startede med to nye indsamlingsordninger af emballageaffald i januar 2016. Aalborg og Jammerbugt Kommune starter op med nye ordninger i løbet af efteråret 2016. Ingen af de nævnte kommuner har konkrete planer om separat indsamling af organisk affald, da der endnu ikke er tilstrækkelig afsætningsmulighed i regionen.

Forskellige modeller

Forvaltningen præsenterer her to mulige løsninger i forhold til den nuværende papirindsamling. Der er utallige måder at strikke en indsamlingsordning sammen på, og indtil videre har kommunerne metodefrihed. Det er dog ikke meningen at hver kommune skal udtænke deres helt egen model. Fra regeringen og KL lægges der op til stordrift, effektivitet og samarbejde mellem kommunerne. I forbindelse med behandling af Affaldsplan 2014-24 har Byrådet lagt vægt på at Rebild Kommune skal indføre nye løsninger, når de er velafprøvede. De præsenterede løsninger er således fra nabokommunerne, Model 2 fra Mariagerfjord (+ Aalborg og Jammerbugt) og Model 3 fra Vesthimmerlands.

Samlet vurdering

Den nuværende papirindsamling er blot medtaget til sammenligning, da den ikke lever op til initiativerne i Ressourcestrategien. De andre modeller medtager 3-4 affaldstyper mere og gør det nemt for borgerne at sortere derhjemme. Vi forventer, at begge vil kunne medvirke til at Rebild Kommune kommer tættere på 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet, og vil bringe affaldssortering tættere ind i borgernes hverdag.

Forvaltningen anbefaler at der arbejdes videre med at indføre Model 2 i Rebild Kommune. Vi vurderer at vi dermed får den mest smidige løsning, dels fordi affaldet kan køres direkte fra indsamling til sortering og dels fordi Model 2 ikke introducerer flere containere ude ved husstanden, end der er i forvejen.

Den samlede økonomi for løsningerne er beregnet med udgangspunkt i nuværende indsamlings- og afsætningspriser og nuværende antal materiel og husstande. Pris på indkøb af containere, transport og omlastning er beregnet på baggrund af erfaring med lignende. Et valg af Model 2 vil betyde en investering i bl.a. nyt materiel på 5-6 mio kr. En usikkerhedsfaktor i beregning af driftsøkonomi er, hvor store mængder der indsamles og hvor godt affaldet er sorteret.

Hvert år skal affaldsområdets takster beregnes efter de faktiske omkostninger og godkendes af Byrådet sammen med kommunens budget. Over tid skal resultatet på affaldsområdet gå i nul. Pr. 31.12.2015 var der på det takstfinansierede dagrenovationsområde opsparet kr. 6,65 mio. Opsparingen øges ikke i 2016.

Erfaringer fra nabokommunerne viser at vi må forvente en hel del flere borgerhenvendelser i forbindelse med en ny affaldsordning. Det ekstra arbejde med at svare borgerne vil blive håndteret internt i centret ved i perioder at trække på medarbejdere udover Affaldsteamet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

- at Model 2 vælges som Rebild Kommunes nye indsamlingsordning

- finansieringen til drøftelse 

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 137:

Indstillingen blev godkendt.

Driften af udstillings- og museumsmiljøerne i Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer i løbet af 2016 overgår til at blive varetaget af en fond.

Fondens stifter og bestyrelsesformand er Niels Moes, og fonden etableres som en ikke-erhvervsdrivende fond med almennyttige formål under navnet ”Rebildcentrets Kunst- og Kulturfond”. 

Udkast til fondens vedtægter er vedlagt som bilag og udarbejdet i samarbejde med Kvist & Jensen, Mariagerfjord, Statsautoriserede Revisorer A/S.

Etableringen af ”Rebildcentrets Kunst- og Kulturfond” fremsendes til godkendelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fondens bestyrelse er udpeget (jf. Vedtægtens § 5.01.1).

Fonden anmoder i den forbindelse om, at Rebild Kommune vil udpege en repræsentant til at indgå i fondens bestyrelse.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller,

Kultur- og Fritidsudvalget, 16. august 2016, pkt. 77:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet, at Rebild Kommune ikke udpeger en repræsentant til bestyrelsen.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Rebildporten og Center Kultur og Fritid var initiativtagere til projekt om eventudvikling mv.

Projektet startede d. 15. september 2014 og har i perioden været finansieret af Rebild Kommune, AalborgSamarbejdet og Vækstforum Nordjylland. Finansieringen kan dække udgifterne frem til 31. oktober 2016, hvorefter projektet ophører, medmindre der kan findes finansering til at fortsætte, enten i projektform eller som fast drift.

Finansieringen har dækket lønudgift til eventkoordinator og i mindre grad udgifter til markedsføring. Udover ovennævnte finansiering har Rebild Kommune bidraget i væsentligt omfang med personaleressourcer, markedsføring og materialer, ligesom Naturstyrelsen, eventaktører og dele af erhverslivet har bidraget.

Med henblik på at afdække behovet for at indsatsen med events fortsætter, har forvaltningen foretaget en evaluering af betydningen af den hidtidige indsats, som projektet har leveret. Evauleringen kan læses i sin helhed i vedlagte rapport.

Indsatsen har været organiseret i et tværgående samarbejde mellem de nævnte aktører, benævnt Oplevelsessekretariatet.

Evaluering

Formålet med projektet og eventindsatsen er: 

• Synlighed:  at skabe synlighed om eksisterende events, og omkring de mange andre muligheder, området tilbyder.
• Branding: at udarbejde fælles brandingstrategi om events og arrangementer, der kan bidrage til at turisterne vender tilbage efter en eventoplevelse
• Arbejdspladser og værditilvækst: at skabe grobund for værditilvækst i virksomhederne, flere arbejdspladser og øget udbytte i hele værdikæden for lokale events.
• Udenlandske gæster: at tiltrække flere turister – særligt fra Skandinavien og Tyskland.
• Samarbejde og effektivisering: at vi kommunikerer og arbejder bedre og mere effektivt sammen for at forstærke synergieffekten i værdikæden for en event.

Projektet / indsatsen har skabt en professionel organisering og et samlingspunkt for aktører, foreninger og virksomheder i forhold til eventudviklingen i Rebild Kommune, hvilket vurderes til at have stor betydning for Rebild kommune og de øvrige aktører.

Events som økonomisk katalysator

Som kommune er det naturligt at spørge, hvorfor man skal interessere sig for events og hvilken værdi det skaber for Rebild kommune. Grundlæggende er event- og kulturturisme en driver for vækst, da vi ved at have attraktive events og et rigt kulturliv er mere attraktive for turister, gæster, tilflyttere, beboere og virksomheder. Konkurrencen er hård, og ønsker kommunen flere turister til området, som skal overnatte, spise på spisesteder og lægge penge i forretningerne, så er det nødvendigt, at kommunen understøtter arbejdet med at skabe de bedste og mest servicemindede events samt markedsføre og brande eventsene. Det gør kommunen bl.a. ved at arbejde sammen med aktørerne, og ved at også kommunen anlægger en kommerciel tilgang til events. 

Ved at arbejde strategisk med events og værdikæden for events kan kommunen bidrage til at opfylde ovenstående formål.

Resultater / udbytte

Eventindsatsen kan give konkrete resultater til det lokale erhvervsliv og brande Rebild Kommune. Fx kan nævnes:

 Triathlon for Alle – 500 deltagere

•  Mad og drikke til eventen
• Salg af produkter og synlighed i start og målområdet
•  Overnatningssteder og restaurationer har gæster de ellers ikke ville have haft
•  Synlighed for lokale virksomheder

Red Bull Rævejagt 

• Set af 5,8 Mio fordelt i Danmark samt udland
• Set af 1,4 Mio på danske landsdækkende tv-kanale
• Vist på 70 forskellige kanaler i 26 forskellige medier (TV, Web, Blogs, Facebook, etc.)
• Online: set af 2,6 Mio i mere end 50 forskellige artikler på 15 forskellige medier
• WEB-TV: set af 156.000
• Red Bulls hjemmeside: 15 historier med 67.332 unikke besøgende
• Promotionn video forud for eventen: set af 411.444 unikke besøgende
• Action video fra løbet: set af 297.775 unikke besøgende
• PR i Nordjyske og lokalaviser
• Red Bulls Facebook sider: 21 opslag set af 2.3 Mio unikke besøgende
• Konkurrence på Cykelmagasinets Facebook side (19.425 følgere)
• Dækning på Facebook og Instagram fra feltet.dk (cykelsport internetportal)

Forvaltningens vurdering og anbefaling:

Projektet har synliggjort betydningen af, at der er dedikerede personaleressourcer til at understøtte, udvikle og markedsføre events, hvis de ovennævnte formål skal forfølges. Det er forvaltningens vurdering, at der er potentiale i en kommunal investering i en eventorganisation. Potentiale i form af synlighed/branding, flere turister, øget omsætning i erhvervet, arbejdspladser og værditilvækst.

Forvaltningen vurderer, at den kommunale investering bør være af en størrelsesorden 0,5-0,75 mio. kr., idet en sådan investering sikrer de nævnte dedikerede personaleressourcer samt midler til aktiviteter, markedsføring og effektmålinger. Desuden vil en sådan kommunal investering fungere som løftestang i forhold til yderligere finansiering fra eksterne samarbejdsparter som fx det lokale erhvervsliv.

Projektet og indsatsen inden for event og branding har været finansieret og bør også fremover være finansieret af de deltagende aktører, bl.a. gennem partnerskabsaftaler med såvel eventaktører som erhvervsliv. Rebild Kommune har bidraget og kan også fremover bidrage med såvel kontant medfinansiering som personaleressourcer.

Forslag til Budget for 2017 og frem:

Driftstilskud fra Rebild kommune kan principielt enten finansieres ved "nye penge" eller ved omprioritering af eksisterende ressourcer. Den hidtidige kontante finansiering fra Rebild kommune er sket fra Økonomiudvalgets område, suppleret med personaleressourcer. Desuden med markedsføringsmidler fra Center Kultur og Fritid, dvs Kultur- og fritidsudvalgets område.

Kultur- og Fritidsudvalget, 16. august 2016, pkt. 68:

Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning og er positive i forhold til at fortsætte med hidtidigt bidrag i form af personaleressourcer og markedsføringsmidler fra Center Kultur og Fritid.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

I 2015 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt syv tilsynsbesøg i Rebild Kommune, idet tre ældrecentre var fritaget for tilsynsbesøg i 2015. Ældrecentre kan fritages for tilsyn i det efterfølgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller mangler ved de sundhedsmæssige forhold på ældrecentret, eller hvis der alene konstateres få fejl eller mangler, som efter Styrelsen for Patientsikkerheds skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. De tre ældrecentre, der var fritaget for tilsyn i 2015, er:

• Skørping Ældrecenter
• Rørbæk Ældrecenter
• Øster Hornum Ældrecenter

Ved de syv gennemførte tilsyn blev der foretaget 21 stikprøver hos de 197 beboere på kommunens ældrecentre for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold.

Konklusionen er, at der ved tilsynene er fundet få fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden gældende for alle syv ældrecentre. Det betyder, at alle syv ældrecentre bliver fritaget for tilsyn i 2016.

I den samlede årsrapport er indsat en skematiseret oversigt over:

• Målepunkter for instrukser og hygiejne
• Målepunkter for dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser
• Målepunkter for medicinhåndtering
• Målepunkter for patienters retsstilling

I oversigterne forklares delelementerne heri samt hvor mange af de syv ældrecentre, der opfylder målepunkterne.

For en detaljeret beskrivelse henvises til årsrapporten fra 2015 samt de syv enkeltstående rapporter, der er vedhæftet som bilag på sagen.

Under øvrige forhold fremgår blandt andet, at

• Samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerer tilfredsstillende
• Samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen og gerontopsykiatrisk team fungerer tilfredsstillende
• Der er et velfungerende samarbejde med de lokale sygehuse
• Personalet anvender arbejdsdragt i overensstemmelse med Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren.

Årsrapporten gældende for 2015 har været forelagt Ældrerådet til orientering d. 23. juni 2016.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at embedslægens årsrapport for 2015 tages til efterretning.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 92:

Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at Sundhedsudvalget er meget tilfredse med udviklingen.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Rebild Kommune igangsatte i 2015 forsøgsprojektet; Borgerbudget "Sundhed for pengene" som byrådet afsatte 200.000 kr. til på Budget 2016. Projektet gennemføres efter stort efter samme model som forsøgsprojektet. Projektet er justeret i forhold til forlængelse af projektperioden og udvælgelse af lokalområder.

Tre lokalområder; Blenstrup, Haverslev og Rørbæk har hver modtaget 65.000 kr. til sundhedsfremmende aktiviteter. Forvaltningen har foretaget en midtvejsevaluering i juni 2016. Midtvejsevalueringen er foretaget på baggrund af interviews med styregrupperne i de tre lokalområder.

Resultatet af midtvejsevaluering

Styregrupperne i de tre lokalområder har grebet processen forskelligt an, men de har alle lagt et stort arbejde i at engagere og motivere deres medborgere til at deltage aktivt i processen. Lokalområderne har efter de modtog pengene på forskelligvis informeret og inviteret til deltagelse blandt andet med husstandsomdelt løbeseddel, opslag ved købmand, skole og institutioner, Facebook og presseomtale i lokalaviserne. Der var været holdt borgermøder med ca. 25-50 fremmødte, hvor deltagerne er blevet informeret om Borgerbudget "Sundhed for pengene" og har haft mulighed for at komme med projektideer. Lokalområderne har holdt afstemning om hvilke projekter, der skulle prioriteres og gennemføres. Alle tre lokalområder er i gang med at gennemføre de valgte projekter og aktiviteter.  

De valgte projekter og aktiviteter i de tre lokalområder

I Haverslev valgte de ca. 20 fremmødte til afstemningsmødet at tilpasse de ti indkomne projektforslag, så der blev penge til alle projekterne:

• Gå dig glad. Arrangement med fælles gåture
• Skater ramper ved skolen/hallen
• Madklub for mænd, der gerne vil lære at lave sundere mad
• Fritidslokale. Inventar til lokale i hallen til brug for byens borgere
• Litteraturklub. Læsning og diskussion af udvalgte bøger
• Sundhedsuge 38. Hele byen aktiveres i sundhedens tegn
• Vild med dans. Dans og hygge for voksne i alle aldre
• Byens seniorer. Socialt samvær omkring "jobs" i byen fx. renovering af byens bænke
• Foredrag og fællesspisning med diætist Mette Pilegaard
• Foredrag og fællesspisning med Hans Thorup - Det gode liv.

Rørbæk holdt afstemningsmøde kombineret med et foredrag, hvor ca. 50 deltog. Ud af ni projektforslag blev følgende fem projekter valgt:

• Rørbæk løbet + fælles løbetræning  
• Fællesspisning til byfest med temaet; "sund mad"
• Foredrag om sundhed og stress med Karen-Marie Lillelund 
• Madlavning for mænd 
• Mødested for byens unge. Indkøb af inventar og underholdning fx bordfodbold.

Blenstrup holdt afstemning i forbindelse med deres årlige "Majbøg fest", hvor 142 stemte. Ud af otte projektforslag blev følgende seks projekter valgt.

• Musik/cirkusprojekt for alle 0-4 årige børn i Valhalla - dagplejere og private
• Udendørs levende lørdag i idrætsugen
• Indkøb af refleksbånd/-snappere
• Et arrangement for 50 +, med en ”sund tallerken ” og underholdning af gårdsangerne Lea og Peter
• Foredrag med TV-lægen Peter Qvotrup Geisling med fokus på stress
• Mad og livsstil - En foredragsrække om motivation, livsstil, sundhed, vaner og madkultur, måltidssammensætning, fysisk aktivitet, madglæde, kræsenhed.

Hovedkonklusioner fra interviews

På baggrund af interviews i de tre lokalområder kan der drages følgende konklusioner:

• Kommunens informationsmøde fungerer fint. Inspiration fra sidste års vindere er godt, både i forhold til hvad de har gjort for at samle folk og hvilke projekter de har fået ud af det.
• Der er tilfredshed med den lille ceremoni - pengeoverrækkelsen. Højtideligt og et godt startskud. Fint med pengesæk og holdfoto, der kan bruges til at udbrede kendskabet.
• Beløbet har en passende størrelse. Projekterne behøver ikke at være dyre for at sætte gang i fællesskabet og aktiviteter. Pengene bliver meget mere værd.
• Teamet; "Sundhed" og de få regler har skabt kreativitet og energi.
• Den lokale proces omkring borgerbudget har fået nogle nye personer ind i fællesskabet, som normalt ikke deltager i de lokale arrangementer eller som er relative nye i lokalområdet. Den har været med til at viden deles på tværs af foreninger og aktive.
• Nogen af de projektideer, som er sorteret fra, realiseres på anden vis, fordi folk har snakket sammen.
• Tidsplanen ønskes ændret. Enten en længere projektperiode - gerne frem til sommerferien det efterfølgende år eller at projektperioden følger kalenderåret, så de "mørke måneder" kan bruges til forberedelse af det lokale borgerbudget.

PR og kommunikation

Der har været presseomtale i Nordjyske og lokalaviserne af Borgerbudget; ”Sundhed for pengene” ved flere arrangementer. Rebild Kommunes og Center Sundheds facebooksider har været benyttet flere gange til at fortælle om aktuelle aktiviteter. Der er oprettet en hjemmeside www.rebild.dk/sundhedforpengene med information om projektet og de lokale borgerbudgetter.

Samlet vurdering

Det er ikke muligt, at måle på den sundhedsmæssige effekt af de lokale sundhedsfremmende aktiviteter. Men det er forvaltningens opfattelse, at for et forholdsvis beskeden beløb, skaber processen med borgerbudgettering værdi for lokalområderne. Det skaber engagement og aktivitet og bidrager til nye fællesskaber i lokalområderne. Forvaltningen anbefaler på baggrund af resultaterne:

• At projektet, Borgerbudget; "Sundhed for pengene" videreføres i 2017 med samme tema.
• At udvælgelsen af tre nye lokalområder sker efter samme koncept som i år, hvor 14 lokalområder havde mulighed for at søge. De seks lokalområder, som har modtaget 65.000 kr. enten i 2015 eller 2016, prioriteres lavest.
• At tidsplanen ændres, så informationsmødet og frist for ansøgning sker inden udgangen af 2016 og pengeoverrækkelse i januar 2017. De tre nye lokalområder får hele 2017 til at gennemføre deres lokale proces og aktiviteter.

I Budget 2016 er der afsat 200.000 kr. til Borgerbudget; Sundhed for pengene" under sundhedsudvalgets budget. I overslagsårene er der ikke afsat midler.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at orienteringen tages til efterretning.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 96:

Godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Hjemmehjælpskommissionen anbefalede i 2013, at aldersgrænsen for de forebyggende hjemmebesøg skulle ændres fra 75 til 80 år. Baggrunden for dette var, at der siden de forebyggende hjemmebesøg blev indført i 1996, er sket en markant forbedring i funktionsniveauet blandt de ældre mellem 75 og 80 år. Kommissionen anbefalede, at de frigjorte ressourcer skulle målrettes til borgere i aldersgruppen 65-79 år, der har særligt behov for en forebyggende indsats.

Nu er dette vedtaget som lovgivning. Derfor skal kommunen ophøre med at tilbyde besøg til alle i aldersgruppen 76-79 år, hvis der indenfor den økonomiske ramme skal være mulighed for at iværksætte en indsats for de 65-79-årige i særlig risiko. Borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem eller i plejebolig, er fortsat undtaget fra ordningen.

Som en del af lovgivningen vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en vejledning til, hvordan kommunerne kan identificere de borgere, der er risikogruppen. Vejledningen forventes at foreligge ultimo 2016 og udarbejdes på baggrund af Sundhedsstyrelsens håndbog til kommunerne ”Forebyggelse på ældreområdet”(2015), hvor de primære risikofaktorer vurderes at være, når ældre

• mister samlever eller ægtefælle
• har en alvorligt syg samlever eller ægtefælle
• forlader arbejdsmarkedet
• udskrives fra sygehus
• afslutter rehabiliteringsforløb
• mænd lever alene
• har anden etnisk baggrund end dansk
• har kort uddannelse eller kort erhvervserfaring

Indtil vejledningen foreligger sammen med erfaringer med andre kommuner, foreslås det, at de 65-79-årige i risikogruppen opspores ved følgende indsatser:

• Oplysning til alle 65-årige om ordningen indeholdende et selvevalueringsskema, som kan anvendes til at vurdere, om man er i målgruppen for at bede om et forebyggende hjemmebesøg
• Sorgbesøg tilbydes til alle, der mister en samlever eller ægtefælle
• Tilbud om besøg til borgere med særligt mange indlæggelser eller særlige typer af indlæggelser
• Tilbud om besøg til borgere, der afslutter forskellige typer rehabiliteringsforløb
• Tilbud om besøg til borgere, som forskellige afdelinger i kommunen vurderer, har behov for et forebyggende hjemmebesøg

Kommunen kan vælge at tilrettelægge ydelsen til den nye målgruppe på forskellige måder, blandt andet som gruppe- og holdydelser. Indtil videre foreslås det, at ydelsen til risikogruppen er et forebyggende hjemmebesøg af samme type som hidtil, dog med mulighed for hyppigere opfølgning end det sædvanlige år.

Kvalitetsstandarden skal godkendes årligt. Ved næste godkendelse vil der foreligge vejledning og erfaringer fra andre kommuner, som kan danne baggrund for eventuelle ændringer af indsatserne.Økonomi
Lovgivningen er udgiftsneutral for kommunerne. Dette betyder, at den besparelse, der er ved ikke at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle i aldersgruppen 76-79 år, anvendes til de 65-79-årige i særlig risiko. I Rebild drejer dette sig om ca. 400 besøg årligt, svarende til en tredjedel af alle besøg. Af de 400 besøg vurderes ca. en tredjedel at skulle anvendes til borgere i aldersgruppen 76-79 år, der er i særlig risiko. Dette betyder, at der vil være omkring 260 besøg til rådighed til borgere i aldersgruppen 65-74 år i særlig risiko. Forvaltningen indstiller:
At Sundhedsudvalget sender kvalitetsstandarden i høring hos Ældrerådet Sundhedsudvalget, 7. juni 2016, pkt. 79:

Godkendt som indstillet.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

På baggrund af Ældrerådets høringssvar er der foretaget enkelte sproglige ændringer i kvalitetsstandarden. Derudover er det er tilføjet, at 65-årige som en del af tilbuddet inviteres til et arrangement med fokus på en sund og aktiv overgang fra arbejdsliv til pensionstilværelse. Dette tilbud eksisterer allerede, men nævnes nu i kvalitetsstandarden. Ældrerådets høringssvar og forvaltningens bemærkninger hertil kan læses i bilaget.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at kvalitetsstandarden godkendes med de indskrevne ændringer.

Sundhedsudvalget, 16. august 2016, pkt. 93:

Godkendt.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

1. Regnskab for Renovest 2015.

I henhold til opløsningsaftalen skal årsrapporten fremsendes til parternes godkendelse og underskrift, og ifølge opløsningsaftalens skal dette ske inden 30 dage efter modtagelsen.  Forvaltningen har modtaget regnskabet den 17. juni 2016, og har derfor foretaget en administrativ godkendelse af regnskabet.

Regnskab vedhæftes. 

2. Orientering om Landsbypuljen

Rebild Kommune har i 2014 modtaget 1,5 mio. kr. fra puljen til Landsbyfornyelse og i 2015 modtaget 1,6 mio. kr.

Da Rebild Kommune her pr. juli 2016 ikke længere er blandt de kommuner der kan ansøge og få del i landsbypuljen har vi ansøgt om at kunne få del i de midler som andre kommuner ikke

kunne nå at bruge (mellemkommunal overdragelse). Vi har ansøgt og fået overdraget Landsbypuljemidler fra 2015 med fristforlængelse, fra Næstved Kommune på kr. 1,0 mio.

Staten har i 2016 desuden reduceret Rebild Kommunes ordinære ramme til Byfornyelse fra beløbet i 2015 på kr. 400.000, til i 2016 kr. 200.000. Midlerne skal bruges i forholdet 50/50. Midlerne fra 2015 er brugt.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager forvaltningens orientering til efterretning.