Referat

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

På temamødet i november får Byrådet mulighed for at evaluere processen for budget 2023. Vedlagt byrådsvedtaget budgetproces 2023. Evalueringen indgår i det forberedende arbejde til udarbejdelse af den forestående budgetlægningsproces vedrørende budget 2023-2026. Det foreslås, at budgetproceduren for budget 2024 udarbejdes efter følgende tidsplan:

I oplægget til byrådets temadrøftelse, vil der blive lagt op til overvejelser om følgende jævnfør vedlagte bilag med skabelon:

• Fagudvalgsperspektivet; herunder øget tidlig inddragelse
• Borgerperspektivet; herunder formidling af budgetmateriale via kommunens hjemmeside, høringsprocessen.
• Medarbejderperspektivet; herunder ønsket om øget tidlig inddragelse og høringsprocessen
• Budgetmaterialet; herunder budgetmappe med indhold (hovedoversigt nøgletal, budgetstrategi, 10-årige investeringsoversigt mv.) direktionens budgetoplæg på temamøder, høringsmaterialet.
• Politikerperspektivet; herunder de politiske forhandlinger
• Øvrige elementer, herunder brugen af regnearksmodel til simulering.

Byrådets drøftelse vil tage afsæt i overvejelser om:

• Hvilke elementer fungerer godt i den gennemførte proces- ?
• Hvilke elementer ønskes styrket eller gentænkt?

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget vedtager de foreslåede rammer for evaluering af budgetprocessen for budget 2023-2026

Hermed præsenteres årets 3. økonomivurdering for Økonomiudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget pr. 30. september, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.

På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 253,6 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 0,5 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til et korrigeret budget på 254,7 mio. kr. Det korrigerede budget indeholder overførsler fra regnskab 2021, som er besluttet på byrådets møde i april 2021. Økonomiudvalget har samlet fået overført 19 mio. kr. i overskud fra regnskab 2021.

Generelt:

Kommunerne er lige nu udfordret af stigende priser samt udgifter til fordrevne ukrainere.

Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler (brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til eksempelvis varme fra sted til sted. I nogle områder er der store stigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen, der i begrænset omfang formentlig vil reducere effekten af prisstigningerne.

I forhold til fordrevne fra Ukraine er der enighed mellem regeringen (i skrivende stund fungerende regering) og KL om, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Der var også enighed om at målrette finansieringen til kommunerne efter hvor mange ukrainere, kommunen modtager, og senere på året at følge op på økonomien i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over udgifter til KL. Vi forventer derfor, at der kommer en tilbagemelding sidst på året om eventuel kompensation. Det er mellem KL og regeringen aftalt at følge op på økonomien her sidst på året, det er således forventningen, at kommunerne samlet set bliver kompenseret for nettoudgifterne.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen

I nedenstående sagsbehandling behandles følgende:

- Midtvejsregulering, herunder prisstigninger

- Resultatet af den aktuelle økonomivurdering

- Forslag til § 40 bevilling

Midtvejsregulering

I forbindelse med regeringen og KL's økonomiforhandlinger for 2023 blev der, som følge af de gængse spilleregler, aftalt en midtvejsregulering af kommunernes finansiering for 2022. I hovedtræk dækker midtvejsreguleringen over udgiftsændringer vedrørende overførsler, løn- og prisudviklingen, udgifter i forbindelse med corona og udgifter til fordrevne ukrainere.

Kompensationen til corona udgør 3,3 mio. kr., som skal dække nettomerudgifter til rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Vi har her i 2022 ikke opgjort og detaljeret registreret alle merudgifter i forbindelse med corona. En eventuel kompensation på udvalgte områder behandles i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Kompensationen til fordrevne ukrainere udgør 2,9 mio. kr. Denne er foreløbig opgjort på baggrund af kommunernes indrapportering til KL pr. 3. april 2022 og dækker derfor kun en del af udgifterne i kommunerne i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over merudgifter til Ukrainere til KL. Det er mellem KL og regeringen aftalt, at følge op på økonomien sidst på året. Det er således forventningen, at kommunerne bliver kompenseret for den samlede nettomerudgift. For merudgiften til fordrevne Ukrainere anbefales det ligeledes, at der vil blive taget stilling til kompensationen ved regnskabet, når der kan udarbejdes et samlet billede af hele årets merudgift og den samlede kompensation kendes.

Skønnet for pris- og lønudvikling er opjusteret svarende til ca. 15,7 mio. kr. Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler (brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til f.eks. varme fra sted til sted. I nogle områder i kommunen er der store prisstigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt en merudgift på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen og andre energibesparende tiltag, der formentlig i begrænset omfang vil reducere effekten af prisstigningerne. Grundet de relative store forskelle anbefales det derfor, at der i forbindelse med regnskabsafslutningen foretages en fornyet vurdering af eventuelle udfordringer grundet priser.

Niveauet for overførsler blev i økonomiaftalen kraftigt nedjusteret med baggrund i den faldende ledighed. Nedjusteringen betyder en negativ midtvejsregulering for Rebild Kommune på 37,6 mio. kr.

På overførselsområderne under beskæftigelsesudvalget budgetteres der ud fra en reel forventning i forhold til Rebild Kommunes demografi og her var forventet en lav ledighed. Det anbefales derfor ikke at meddele negativ tillægsbevilling, da dette blot vil medføre et merforbrug på udvalget.

Der skal for den samlede midtvejsregulering på 15,1 mio. kr. meddeles en tillægsbevilling til tilskud og udligning under finansiering.

Resultat af den aktuelle økonomivurdering

Økonomivurderingen viser et merforbrug på drift på 37,6 mio. kr. og et mindre forbrug på 136,5 mio. kr. på anlæg - hvoraf 42,183 mio. kr. tilgår kassen.

Det er dog ikke kun priser og krig der påvirker økonomien negativt. Der ses stadig et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget. Der er igangsat en proces og forskellige tiltag med henblik på at få balance i økonomien. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet (specialundervisning) og specialdagtilbud, der medfører merudgifter.

Også på dette område er der igangsat et analysearbejde, der skal sikre balance på sigt. Skole og dagtilbudsområdet er netto tilført eskstra budget i 2023.

Den forventede nettoudgift på anlæg udgør 79,5 mio. kr. Det oprindelige nettobudget på anlæg i 2022 udgør 72,5 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag, samt de særskilte behandlinger på fagudvalgsmøderne.

Likviditet

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2022 var indtægter og udgifter stort set i balance, idet der er budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 0,3 mio. kr. Der er godkendt overførsler for drift og anlæg for ca. 156 mio. kr. Heraf udgør opsparing på driften 19,2 mio. kr. og overførte anlæg 136,6 mio. kr. Imidlertid forventes en merudgift på driften i forhold til oprindeligt budget på 55,5 mio. kr. og en negativ efterregulering af tilskuddet fra staten på 15,1 mio. kr. Hertil kommer øvrige mindre ændringer, der stort set går lige op. Samlet betyder det, at der forventes et likviditetstræk i 2022 på 68,1 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel. Forventningen er samlet set stort set uændret i forhold til ØKV2, hvor der blev skønnet et kassetræk på 67 mio. kr.

På baggrund af udsigterne til et kasseræk på godt 68 mio. kr., anbefales det, at der fortsat udvises yderste tilbageholdenhed i forhold til indkøb, ansættelser og anlægsinvesteringer den resterende del af året. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at et egentligt ansættelses-, forbrugs- og/eller investeringsstop forinden skal godkendes af Økonomiudvalget.

Af hensyn til den fremtidige kassebeholdning bliver budgetoverholdelse et centralt fokus de kommende år. Herunder er det vigtigt, at kommunen de kommende år har nettoudgifter på anlæg der over årerne svarer til de afsatte beløb i budgettet uanset størrelsen af anlægsoverførsler fra tidligere år.

Serviceramme

Med resultatet på driftsområdet forventes der en overskridelse af servicerammen på 63,5 mio. kr. Heri skal dog modregnes forventet kompensation fra staten for kommunernes merudgifter til fordrevne fra Ukraine. Sanktionen for overtrædelse af servicerammen træder i kraft, hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen. Der er endnu ingen melding fra KL om kommunernes forventede samlede overholdelse af servicerammen. Ved sidste indberetning til KL ved halvårsskønnet forventede kommunerne samlet set kun en mindre overskridelse af servicerammen, som stort set svarede til de forventede merudgifter til priser, corona og ukrainere.

§ 40 bevilling

I forlængelse af denne økonomivurdering skal der for at overholde Styrelseslovens § 40 gives bevilling til de forventede budgetafvigelser. Af Styrelseslovens § 40 fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelseloven, skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forventet forbrug.

I Rebild Kommune er det tidligere besluttet, at det er budgettet ekskl. § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab i økonomiopfølgningen. Hvilket hænger naturligt sammen med Rebild Kommunes regelsæt for overførsel af mer- og mindreudgifter mellem budgetårene.

Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen gives for at overholde Styrelseslovens § 40, og er af teknisk karakter, mere end af styringsmæssig karakter. Bevillingen har ingen betydning i forhold til overførsler mellem årene, da disse beregnes uden hensynstagen til § 40 bevillingerne. Der gives alene § 40 bevilling til driftsbevillinger der er 1-årige. Anlægs bevillinger er flerårige og behandles særskilt, såfremt der er behov for ændringer.

Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er forskellen mellem det vedtagne budget, korrigeret for ændringer vedtaget i årets løb, og det forventede forbrug jævnfør denne økonomivurdering.

Forslag til den samlede § 40 bevilling er dermed på 37,6 mio. kr. i merforbrug og fordeler sig på de enkelte udvalg som ovenfor. Bevillingerne gives på sektor niveau, som svarer til det politiske bevillingsniveau. Se vedhæftet oversigt for bevillingerne på sektorniveau.

Anlæg 2022 og budget 2023-2026

Af hensyn til håndtering af kommunens fremtidige likviditet indgik der i budget 2023-2026 en række anlægsprojekter der oprindeligt var overført til 2022 fra tidligere år eller afsat i budgettet for 2022. Da disse anlæg nu indgår i budgettet for 2023-2026 skal de rådighedsbeløb der er afsat i 2022 tilføres kassen. Det drejer sig om anlæg på 42,183 mio. kr., som fremgår af vedlagte oversigt.

Tillægsbevillingen jævnfør indstillingen udgør 37,6 mio. kr., som finansieres af kassen. Omvendt tilføres kassen 42,183 mio. kr. fra afsatte rådighedsbeløb i 2022.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet indstiller:

- at drøfte og tage økonomivurderingen til efterretning.

- at der træffes beslutning om, at der resten af året fortsat udvises generel tilbageholdenhed både i forhold til indkøb og ansættelser.

- at der gives tillægsbevilling jævnfør § 40 på 37,6 mio. kr. til udligning af det forventede merforbrug.

- at rådighedsbeløb svarende til 42,183 mio. kr. tilføres kassen, jf vedlagte oversigt.

Boligorganisationen Lejerbo Skørping har fremsendt anmodning om Byrådets godkendelse af lejeforhøjelse for forbedringsarbejde i deres afdeling ”Det Gamle Mejeri”, beliggende på Mælkevejen i Skørping. Det drejer sig konkret om et projekt vedr. udskiftning af alle vinduer.

Spørgsmålet vedr. udskiftning af vinduer har tidligere været behandlet af Byrådet i forbindelse med behandling af budgettvist (Byrådets møde 27. januar 2022, pkt. 3) samt sag vedr. anmodning om garanti for lån til forbedringer (Byrådets møde 18. november 2021, pkt. 203)

Da lejeforhøjelsen overstiger 5 % af huslejen inden for et regnskabsår, skal lejeforhøjelsen formelt godkendes af Rebild Kommune jf. Lov om Drift af Almene Boliger, § 79, stk. 4.

Det er boligforeningens afdelingsmøde, der træffer beslutning om udførelse af moderniserings- og forbedringsarbejder af generel karakter. Reglerne herom fremgår i Almenboligloven og i Lov om drift af almene boliger.

Boligforeningens afdelingsbestyrelse afholdt ekstraordinært afdelingsmøde den 6. april 2022 med henblik på at godkende udskiftning af vinduer i afdelingens beboelsesejendom. Afdelingen består af 18 boliger, som er ombygget og renoveret i 1997. På beboermødet deltog repræsentanter fra 7 lejemål. Projektet blev godkendt af alle fremmødte. Boligforeningens vedtægter angiver, at afdelingsmødet er beslutningsdygtig, ved simpelt flertal blandt de fremmødte beboere, jfr. § 17, stk. 4.

Den samlede renovering forventes at koste 2.481.000 kr. Anlægsarbejdet finansieres ved banklån over 20 år, idet Rebild kommune, som ovenfor nævnt, den 18. november 2021 har besluttet ikke at stille garanti for optagelse af realkreditlån.

Den nødvendige lejestigning til dækning af låneydelsen udgør månedligt kr. 754 - 909 kr. alt afhængigt af boligens størrelse, svarende til 14,37%. Samtlige beløb – herunder også lejeforhøjelsen – er budgetterede beløb, som vil blive reguleret endeligt i forbindelse med udarbejdelsen af byggeregnskabet.

Låneoptagelsen samt lejeforhøjelsen blev efterfølgende godkendt på organisationsbestyrelsesmøde den 10. maj 2022.

Lovgrundlag:

Lov om almene boliger

Lov om drift af almene boliger

 Eventuelle merudgifter til boligsikring/boligydelse.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for byråd godkender huslejestigningen.

Det fremgår af budgetaftalen, at ”Rebild Kommune indgår i en tæt dialog med lokalsamfundene i de områder, som berøres mest af initiativerne af budgettet for 2023. Der afsættes således 1 mio. kr. fordelt over de to kommende år til at facilitere en sådan dialog, herunder med de respektive lokalråd. Denne indsats skal tænkes sammen med den øvrige indsats med strategisk byplanlægning. Den nærmere udmøntning heraf besluttes af Økonomiudvalget.”

Det fremgår desuden, at der årligt er afsat et beløb til områdefornyelser, så der også fremadrettet kan gennemføres områdefornyelse i kommunens øvrige byer, ligesom der er prioriteret midler til at styrke dialog med lokalråd i de områder, som bliver særligt berørt af budgetaftalen, herunder så en strategisk landbyplanlægning kan understøttes.

Siden 2019 har der i planloven været krav om strategisk planlægning for landsbyer. Det betyder, at kommunerne sammenhængende skal tage stilling til kommunens landsbyer i kommuneplanlægningen, herunder hvor der er brug for bestemte udviklingstiltag og virkemidler, fx. om man kan prioritere for placering af kommunale servicetilbud, udlæg af byggegrunde eller en aktivering af lokalsamfundet for at understøtte den ønskede udvikling. Udgangspunktet skal være med afsæt i de lokale muligheder og udfordringer. Det forudsætter, at kommunerne i det omfang, hvor der er behov for det, aktivt undersøger og tager stilling til kommunens landsbyer, og hvilken indsats der eventuelt skal foretages i disse områder.

Kommuneplanlægningen for landsbyer skal

1) understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,

2) fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og

3) angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer

Kommuneplan 2021 indeholder retningslinjer for den strategiske planlægning for landsbyer. Der er i kommuneplanen gennemført en indledende kortlægning og analyse, men der er ikke gennemført en proces for de enkelte landsbyer i forhold til at opstille differentierede målsætninger, delmål og virkemidler for de enkelte landsbyer. Der skal være fokus på at fremme de kvaliteter og individuelle styrker, hvert område har, så udviklingen af landsbyer kan ske med udgangspunkt i styrkepositionerne - både for den enkelte landsby og for det område landsbyen er en del af.

Forvaltningen anbefaler, at dialogen med lokalsamfund gennemføres i sammenhæng med processen om strategisk landsbyplanlægning. Og at et mål for processen kan være at identificere byer, hvor der i de kommende år kan gennemføres udviklingsprojekter fx. områdefornyelse, så ressourcer til dialog med lokalsamfund også kan anvendes til at opstarte konkrete udviklingstiltag. Processen forventes igangsat primo 2023, hvor der vil blive forelagt en projekt- og procesbeskrivelse til godkendelse. Der vil blive udpeget en projektmedarbejder til dialog og proces, så der er en fast kontaktperson.

På mødet tages en indledende drøftelse af, hvordan budgetteksten udmøntes, herunder om der er behov for indledende dialog med de bysamfund, der berøres mest af Budget 2023, evt. med deltagelse af repræsentanter fra Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter den videre proces.

Erhvervsgrunden Skørping Nord 18 blev i 2017 solgt og i forbindelse med salget blev der aftalt en byggefrist på 3 år mod de normalt 2 år. Oversigtskort er vedhæftet.

Køberen har aldrig fået bygget på grunden og ønsker derfor at sælge den igen. Han har fundet en ny køber, som han ønsker at videresælge grunden til. Alle betingelser for, at kommunen kan godkende videresalget, er opfyldt, dog udestår et spørgsmål om byggepligt, idet den nye køber også ønsker 3 års byggefrist fra overtagelsesdagen af grunden. Købsaftalen mellem sælger og køber er betinget af, at køber opnår dispensation for byggepligten i 3 år fra overtagelsesdagen at regne. Køber oplyser, at det er hans hensigt at påbegynde et byggeri til hans virksomhed snarest muligt, men han på grund af de urolige tider ønsker lidt "elastik", og at han derfor får samme vilkår som sælger.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, at der meddeles dispensation for byggefristen i enten 3 eller 2 år fra overtagelsesdagen at regne, således at køberen af erhvervsgrunden stilles som enten sælger, eller alternativt som om han var køber på de normale vilkår ved Rebild Kommunes salg af erhvervsgrunde.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. august 2021 at igangsætte planlægning for et boligområde samt en daginstitution ved Buderupholmvej. På udvalgsmøde den 8. juni 2022 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at lokalplanen udvides til at bestå af en byggeretsgivende del for første etape og en rammelokalplan for etape 2 af udviklingen af området, samt at Støvring Friplejehjem også skal indgå i første etape af området.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for udvikling af et boligområde med blandede boligtyper samt daginstitution og døgninstitution ved Buderupholmvej i det sydlige Støvring. Lokalplanen er udformet som en delvis rammelokalplan, som muliggør udvikling af første etape af området og samtidig fastsætter rammerne for udviklingen af anden etape. På oversigtskortet i bilag 1 ses markering af første etape samt af rammeområderne. Lokalplanområdet er ca. 26 ha, hvoraf ca. 10 ha udgør første etape, mens de resterende ca. 16 ha forbliver i landzone og kræver ny byggeretsgivende lokalplan at tage i brug.

Første etape muliggør opførelsen af knapt 20 parcelhusgrunde, en daginstitution samt en døgninstitution. Derudover omfatter den et areal til forsinkelsesbassin for hele lokalplanområdet. Området vejbetjenes fra Buderupholmvej ad en stamvej, som også kommer til at vejbetjene rammeområderne.

Rammelokalplanen fastlægger den overordnede disponering af området, herunder den overordnede vejstruktur, en sammenhængende vandhåndtering og fordeling af boligtyper. Området opdeles i 2 delområder, hvoraf det ene område kan anvendes til tæt-lav boligbebyggelse og det andet delområde kan anvendes til en blanding af tæt-lav og åben-lav boliger. Det giver variation i et større sammenhængende boligområde.

Udkast til forslag til lokalplan nr. 350 kan tilgås digitalt via linket her og er desuden i bilag 2.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre en sammenhængende vandhåndtering for hele området for både hverdagsregn og klimavand. Gennem området løber nogle strømningsveje for klimaregn. Lokalplanen regulerer derfor veje og grønne forbindelser langs disse strømningsveje, som kan medvirke til at forsinke og håndtere vandet.

Derudover har der i planlægningen været et særligt fokus på at sikre sammenhæng mellem første etape og fremtidige etaper. Derfor er der både fastsat strukturer for rammeområdernes disponering og bebyggelsesregulerende bestemmelser, så området kan fremstå sammenhængende, når det er fuldt udbygget.

Der ligger en eksisterende ejendom på Buderupholmvej 8 i den nordlige ende af lokalplanområdet, se bilag 1. I forbindelse med vedtagelse lokalplanen overføres ejendommen til byzone. Ejer ønsker, at ejendommen ikke skal indgå i lokalplanen og dermed forblive i landzone grundet beskatning af ejendommen med dens størrelse. Lokalplanen regulerer, at ejendommen ikke kan udstykkes, og derfor kan den ikke beskattes af udstykningsmuligheden ved salg. Lokalplanen sikrer, at der højst kan opføres 600 m² bebyggelse på grunden. Byggemulighederne begrænses dermed til de muligheder, som er for en ejendom i landzone. Nybyggeri vil dog ikke kræve landzonetilladelse, og der vil være større frihed til placering af mindre bygninger mv. på grunden. Hvorvidt lokalplanen vil få betydning for ejendomsbeskatning kan evt. afklares med SKAT sideløbende med den offentlige høring.

En forudsætning for ibrugtagning af lokalplanen er etablering af en dobbeltrettet cykelsti med fortov langs Buderupholmvej for at sikre en trafiksikker forbindelse for bløde trafikanter.

Der er ikke i budgettet afsat midler til cykelstien. Jævnfør vejloven er det muligt at pålægge tilstødende grundejere vejbidrag til helt eller delvist at finansiere stien, når lokalplanen er vedtaget, hvis vejen ligger i byzone. Brugen af vejbidrag kræver politisk godkendelse samt en høring af berørte grundejere i mindst 4 uger inden den endelige beslutning træffes.

Hvis den eksisterende ejendom forbliver i landzone, skal det afklares hvordan mulighederne er for brug af vejbidrag for etablering af sti og fortov.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Inden endelig vedtagelse af lokalplanen, skal ejer underskrive en fraskrivelseserklæring, så arealet ikke kan begæres overtaget af kommunen (planloven § 47A), dog med undtagelse af areal, der udlægges til daginstitutioner og cykelstier langs Hobrovej og Buderupholmvej samt Buderupholmvej 8, der ikke anvendes til landbrug og derfor ikke kan kræves overtaget.

Der vil være kommunale udgifter til køb af areal til daginstitution samt arealerhvervelse til cykelsti.

Derudover kan der være kommunale udgifter til anlæg af cykelsti langs Buderupholmvej, medmindre denne sti finansieres via vejbidrag.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at forslag til lokalplan nr. 350 sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 216:

Indstilles godkendt. Morten Lem stemte imod, idet planlægningen bør afvente strukturplan og der er udlagt store boligarealer i Støvring.

På Hjedsbækvej 367, der ligger i den sydlige del af Suldrup, er der ansøgt om et boligområde. Projektområdet er vist i bilag 1. Størstedelen af arealet ligger i landzone og er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Det er alene boligen og det nære haveareal, der ligger i byzone. Arealet ligger op ad erhvervsområder på flere sider. Zoneforhold og anvendelsen af de omkringliggende arealer er vist i bilag 2.

Der ansøges om en blanding af private og almene boliger. Det er hensigten at opføre mindre boliger, der er seniorvenlige. Området ligger tæt på ældrecenteret i Suldrup. Det er hensigten, at de mindre boliger skal bidrage til at knytte byen og ældrecenteret bedre sammen, idet de seniorvenlige boliger skal være et attraktivt tilbud, når man fraflytter sit parcelhus. I bilag 3 er der vedlagt en skitse af, hvordan området kan udvikles. I følge ansøgningsmaterialet forventes det, at der opføres ca. 46 boliger - heraf 12 almene.

Forhold til erhvervsområder

Mod nord grænser projektområdet op til et erhvervsområde, der er udlagt til erhverv i kommuneplanens rammer. Kommuneplanen fastlægger, at der må etableres virksomheder i miljøklasse 2 til 4. Indenfor det område ligger to virksomheder i miljøklasse 3 og 4. Arealet øst for projektområdet er i 2021 lokalplanlagt til erhverv i miljøklasse 2-4. En del af lokalplanområdet er dog begrænset af en bolig på Hjortholmvej 10, hvor miljøklassen er lavere. Den vejledende afstand til boliger fra virksomheder i miljøklasse 4 er 100 m. Ejendommen syd for projektområdet ligger i landzone. Der er et gartneri på ejendommen, som har et aktivt CVR-nummer. Der er knyttet en del transport til gartnerier, hvormed det også genererer støj. Ved planlægning til boligformål i projektområdet, skal anvendelsen af ejendommen afklares nærmere.

Hvis der skal planlægges for boliger i projektområdet, er det et krav, at boligerne skal være afskærmet mod støj fra erhvervsområderne. Boligområdet kan begrænse mulighederne i de planlagte erhvervsarealer. Området nord for er præget af blandet bolig og erhverv, og på nogle ejendomme er erhvervet nedlagt. Ved planlægning for boliger, kan det hindre, at der fremadrettet opføres erhverv på de grunde, der er udlagt til erhverv.

Projektområdet har været omfattet af kommuneplanens rammer for erhverv, og det har ligget i byzone. I forbindelse med, at der skulle planlægges for et nyt erhvervsområde i Suldrup (Lokalplan 337 for erhvervsområde ved Skelhøjsvej), besluttede Teknik og Miljøudvalget den 23. september 2020, at der skulle planlægges for arealet ved Skelhøjsvej, fremfor det areal, der var udlagt i kommuneplanens rammer til erhvervsformål. På bilag 4 er arealerne angivet. Område 1 svarer til det område, der er ansøgt om boliger på. Det blev besluttet, at der skulle lokalplanlægges for område 2. Erhvervsarealet skulle derfor flyttes fra område 1 til område 2. I den sag blev det fremhævet, at hvis erhvervsarealet blev flyttet til område 2, ville område 1 ligge som et hul i den bymæssige bebyggelse. Det fremgik endvidere, at det eksisterende erhvervsområde ligger for tæt på til, at arealet kan anvendes til boliger. Derudover fremgik det, at det er usikkert om arealet kan udlægges som erhverv igen, da der er grundvandsinteresser i området.

I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021, blev område 1 udtaget af kommuneplanens rammer og flyttet til område 2, og der blev truffet beslutning om at tilbageføre arealet til landzone. I den offentlige høring blev de daværende ejerne af område 1 hørt om tilbageførslen. Ejerne sendte et høringssvar, hvori de tilkendegav, at de ville anvende arealet til boligformål. I behandlingen af høringssvarene blev der lagt vægt på, at området ligger tæt på erhverv, og dermed ikke er egnet til boligformål. Høringssvaret gav ikke anledning til at ændre kommuneplanen eller tilbageførslen til landzone. Høringssvar og behandlingen deraf fremgår af bilag 5.

Ansøger har købt ejendommen med henblik på at kunne udvikle boliger derpå og er bekendt med problematikken omkring beliggenheden op ad erhvervsområder. Ansøger har anmodet om at erhverve den vestligste del af lokalplanområde 337, så der skabes en buffer over mod det ansøgte boligområde. Hvis arealet ikke skal kunne tages i brug til erhvervsformål, skal lokalplanen ændres eller ophæves. Ellers er der ikke sikkerhed for, at arealet ikke kan anvendes til erhverv. Arealet kan ikke udlægges til boligformål eller rekreativt formål, da det vil begrænse den resterende del af erhvervsområdet i lokalplan 337.

Forvaltningen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve en del af lokalplan 337, der er vedtaget ultimo 2021. Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen var at sikre, at der fremadrettet kunne tilbydes erhvervsgrunde i Suldrup.

Projektet i øvrigt

Hvis Teknik- og Miljøudvalget ønsker at igangsætte planlægning, så bør projektet tilpasses og belyses grundigere, herunder skal der redegøres for støjafskærmning. Herefter vil lokalplanen kunne optages til prioritering.

Der er skitseret parkering, der bakker ud på boligvejen, hvilket udfra et trafikalt sikkerhedshensyn ikke er hensigtsmæssigt og derfor ikke vil kunne godkendes. Derfor vil der skulle arbejdes med at indarbejde parkering på en anden måde, hvilket sandsynligvis vil afstedkomme tættere bebyggelse. Der er skitseret en nedrivning af den eksisterende bolig på Hjedsbæk 367 for at skabe vejadgang til området samt en vejadgang fra Hjortholmvej. Hjortholmvej er meget smal og det er ikke hensigtsmæssigt at lede trafikken den vej. Der kan findes en løsning med direkte vejadgang til Hjedsbækvej, som også er skitseret i projektet.

Der indgår 12 almene boliger i projektet. Der er ikke afsat kvote til dette, og jf. Økonomiudvalgets beslutning den 6. oktober 2022, så skal det spørges bredt ud, om der er nye projekter for almene boliger, der kan indgå til prioritering. Der forventes stillingtagen til dette primo 2023.

Der er i Suldrup udlagt et rammeområde til boliger syd for Humlebien. Der må jf. planloven alene udlægges areal til det fornødne antal boliger i planperioden. Udlæg af et nyt rammeområde til boliger kan betyde, at der skal tilvejebringes rummelighed ved at udtage et andet område.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget beslutter

at der ikke kan planlægges for boliger i området jf. ovenstående hensyn til de omkringliggende erhvervsområder

At såfremt udvalget ønsker planlægning for boliger i området, tilbagesendes sagen til forvaltningen med henblik på yderligere projektbeskrivelse, herunder redegørelse for støjafskærmning og afklaring af vejforhold, inden der tages stilling til om planen kan optages til planprioritering.

Forvaltningen anbefaler, at Teknik og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget

at der ikke frasælges en del af lokalplan 337, medmindre der ønskes planlægning for boliger,

at endelig stillingtagen i givet fald afventer yderligere projektbeskrivelse og redegørelse for støjafskærmning samt prioritering af lokalplan mv.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 219:

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at der ikke planlægges for boliger i området jf. hensyn til de omkringliggende erhvervsområder.

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der ikke frasælges en del af lokalplan 337.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt, at statens bloktilskud til kommunerne for 2022 forhøjes med i alt 125,0 mio. kr. i forbindelse med fremrykket varmeplanlægning mv.

Beløbet fordeles som midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2022 og afregnes til kommunerne i oktober, november og december 2022. Rebild Kommune vil modtage regulering på 648.000 i 2022 og ca. 290.000 kr. i 2023 samt et mindre beløb i 2024 og 2025.

Reguleringen tager udgangspunkt i "Aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sorte varme" og "Klimaaftale om grøn strøm og varme".

Med ovennævnte aftaler fik kommunerne en række ekstra opgaver i 2022-2025, herunder fremskyndet varmeplanlægning i 2022 og 2023

Teknik- og Miljøudvalget har den 10. august 2022 igangsat udarbejdelsen af en varmeplan for Rebild Kommune. Varmeplanen forventes sendt til politisk vedtagelse ultimo november efter en kort høring. Varmeplanen skal være vedtaget i 2022, så kommunen inden udgangen af 2022 kan oplyse borgerne, om de kan blive tilsluttet fjernvarme eller ej. Det er desuden hensigten, at fjernvarmeselskaber skal udarbejde projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, så kommunerne kan godkende projektforslag inden udgangen af 2023.

Varmeplanlægning og godkendelse af konkrete varmeprojekter er forankret i Center Plan, Byg og Vej. Pt. løses opgaven af planlæggere, der også varetager opgaver med bl.a. lokalplanlægning og strategisk energiplanlægning, hvorved varmeplanlægning pt. har konsekvenser for fremdrift i øvrige opgaver.

Forvaltningen foreslår, at reguleringen tilføres konto 6 i Center Plan, Byg og Vej og anvendes konkret til opnormering med en medarbejder i 2 år, så der kan sikres fortsat fremdrift og løsning af opgaver med fremrykket varmeplanlægning og varmeprojekter.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at bloktilskud til varmeplanlægning tilføres konto 6 i Plan, Byg og Vej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 222:

Indstilles godkendt

Rebild Kommune har modtaget en ansøgning fra Naturstyrelsen om etablering af en hængebro i det eksisterende tunnelrør under Hobrovej, der leder vandet fra Lindenborg Å under Hobrovej ved Skillingbro. Naturstyrelsen har døbt hængebroen "Skillingbro undervejsbro". Vejtunnelen er ikke synlig fra Hobrovej, da den ligger langt nede af skråningen med en afstand på ca. 15 meter fra vandspejl til kørebanen.

Naturstyrelsen ønsker at forbinde området omkring Regan Vest og Rebildcentret med området omkring Rold Skov og Rebild Bakker for gående færdsel ved at anlægge et 14 km langt stisystem. Som et led i et rekreativt stisystem ønsker Naturstyrelsen at udføre en hængebro i tunnelrøret, som skal lede gående trafiksikkert under Hobrovej. Det samlede projekt kan ses i bilag 1. Projektet for hængebroen kan ses i bilag 2.

Der er meddelt landzonetilladelse, krydsningstilladelse samt dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Inden projektet kan igangsættes, skal kommunen yderligere give tilladelse efter vejloven samt byggetilladelse til projektet.

Konstruktionen

Naturstyrelsen har udarbejdet et projekt, der omfatter etablering af en ca. 80 lang hængebro, der fastmonteres med stålwirer i den eksisterende tunnelkonstruktion, der er ca. 2,5 meter høj. Broen bliver ca. 1 meter bred med rækværk. Frihøjden på gangbroen forventes at blive 2,00 meter. Brodækket bliver udført med skridsikre snojernsstålriste lagt oven på en kraftig aluminiumskonstruktion (havvandsbestandig) med mange års dokumenteret anvendelse som badebro med en gummimembran imellem stål og aluminium for at undgå korrosion af de 2 metaltyper samt støjminimering. Stålristene medvirker til, at man får en følelse af at "gå på vandet", når man benytter hængebroen. Konstruktionen sikres fornøden kvalitet og holdbarhed både ved uafhængig ingeniørberegning samt praktisk styrketest af forankringerne i betontunnelrøret ved anlæg.

Der vil samtidig blive udført en faunapassage for oddere under tunnelen, der fastmonteres en 25-30 cm bred hylde i den sydlige side af tunnelvæggen koblet op med hyldeknægte.

Forvaltningen har med hjælp fra Rambøll fået vurderet, at det er muligt at etablere den ønskede hængebro i den eksisterende tunnelkonstruktion, og at den lever op til kravene om holdbarhed og sikkerhed.

Ejerskab og drift efter udførelse

Efter udførelsen af hængebroen ønsker Naturstyrelsen at overdrage ejerskabet af hængebroen til Rebild Kommune. Naturstyrelsen har pointeret, at det er en grundpræmis for projektets realisering, at Rebild Kommune tager ejerskab af hængebroen, og dermed den fremtidige drift og vedligeholdelse af broen. Ansøgning om at kommunen overtager broen er i bilag 3.

Leverandøren af elementerne til hængebroen har tilbudt at udføre gratis tilsyn med hængebroen de 2 første år. Derefter vil et tilsyn koste 2.800 kr. excl. moms for et årligt gennemsyn. Naturstyrelsen har derudover tilbudt at betale for yderligere 8 års tilsyn med hængebroen, så der samlet indgår 10 års tilsyn ved broleverandøren. Der er fra leverandørens side 5 års garanti på hængebroen. Der er alene tale om eftersyn af broen, og ikke eventuelle udbedringer på hængebroen og tunnelkonstruktionen.

Naturstyrelsen fremfører, at materialevalget vil sikre en vedligeholdelsesfri konstruktion som overhovedet teknisk muligt med en forventet levetid på +50 år

Kommunens overtagelse vil ske efter endt etablering og 1 års drift, forventelig pr. 1. juli 2023.

Vandløbsgruppen har 2 årlige tilsyn af vandløbene om sommeren. Der vil skulle udføres ekstra tilsyn om vinteren, af hensyn til flowet i vandløbet ved broen. Vandløbsgruppen er udfordret på at driftsfolkene er sendt hjem om vinteren, og derfor har Naturstyrelsen tilbudt at bistå med ved gennemgangen i vinterperioderne eller ved ekstraordinære højvandssituationer, hvor det vil være nødvendigt at fjerne grene eller lignende.

Forvaltningens bemærkninger

Der har senest været afholdt generaleftersyn på tunnelen i 2020, og af rapporten fremgår det, at konstruktionen som udgangspunkt er i god stand. Rådgiver har bemærket nogle mellemfine til grove revner i fuger med udfældning samt erodering/revne i den ene kantbjælke.

Forvaltningen varetager drift og vedligeholdelse af denne vejtunnel samt ca. 120 andre bygværker ved de offentlige veje i Rebild Kommune. Der er siden 2018 afholdt generaleftersyn af bygværkerne i et rul på 20-30 bygværker årligt, så at alle broer- og bygværkerne bliver efterset hvert 6. år. Der pågår pt. generaleftersyn af bygværker for 2022. Der er flere reparationsarbejder på kommunens bygværker end der er afsat midler til at gennemføre, hvilket medfører at konstruktionerne nedbrydes.

Der er ingen erfaringstal på, hvad det vil koste at vedligeholde den konstruktion, som Naturstyrelsen vil overdrage til Rebild Kommune. Forvaltningen har ingen erfaring med hvad påboringerne på tunnelen til wirerne vil få af konsekvenser for den nuværende konstruktion. Der skal i alt udføres 40 påboringer til wirerne, plus 8 påboringer til stabilisering af wirerne, som potentielt åbner betonen i konstruktionen.

Det taler for, at kommunen overtager hængebroen, at hængebroen er monteret på den eksisterende tunnelrør under Hobrovej, der ejes af kommunen. Derved bliver det samme ejer af tunnelrøret samt hængebro.

Det taler imod, at kommunen overtager konstruktionen, at de fremtidige driftsudgifter er ubekendte. Vi kender ikke konsekvensen af at påbore stålwirerne til stålkonstruktionen, der har en tykkelse på kun 22 cm. Det skal sikres, at der ikke sker skader på armeringen i konstruktionen, hvis der åbnes op. Derudover kan der opstå en forventning om, at kommunen på sigt skal etablere en ny hængebro, når dette bliver nødvendigt. I projektet har Naturstyrelsen afsat 527.000 kr. til etablering af hængebroen. Der er desuden tale om en hængebro, der forbinder stier, der ejes af Naturstyrelsen samt Niels Moes.

Der indgået aftale med grundejer om sti adgang i 10 år, men hvis en af parterne ikke ønsker adgang over deres areal efter 10 år, så er det usikkert, om kommunen kan kræve stiforbindelser forbliver jævnfør naturbeskyttelsesloven.

Forvaltningen foreslår derfor, at det bør være en forudsætning for, at kommunen overtager hængebroen, at det tinglyses, at der er offentlig adgang til stiforbindelserne, da der ellers ikke er grundlag for, at kommunen skal eje broen.

Naturstyrelsen har gennem Nordea Fonden og Rebild Kommune skaffet den fornødne finansiering på ca. 3,4 mio. kr. til etablering af den rekreative sti samt hængebroen.

Rebild Kommune har givet tilskud til projektet på 500.000 kr., da Kultur- og Fritidsudvalget den 09.06.2021 prioriterede 250.000kr. fra Kultur og Fritid og 250.000 kr. fra Erhverv og Turisme

Rebild Kommune varetager drift og vedligeholdelse af ca. 120 broer og bygværker under de offentlige veje i Rebild Kommune. Der er på investeringsoversigten for 2022-2025 på brorenoveringer afsat 0,5 mio. kr. i årene 2023-2025. Budgetbeløbene for 2021 og 2022 blev på grund af Covid19 fremrykket til 2020. Ud fra generaleftersynene, der er udført i perioden 2019-2022 er der udbedringsarbejder for ca. 5,0 mio. kr. Området for broer og bygværker er underbudgetteret.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at Rebild kommune overtager hængebroen og dermed fremtidige driftsudgifter under forudsætning af, at der tinglyses offentlig adgang til stiforbindelserne.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 223:

Indstilles godkendt, hvor tinglysningen omfatter adgang for offentligheden til stiforbindelsen langs Vej 180 mellem Rebildcentrets parkeringsplads og vej 180 til Lindenborg Å med hængebroen.

Rebildcentret søger økonomisk støtte til bl.a. dimensionering, dokumentation og myndighedsansøgning af hængebroen over Lindenborg Å under Hobrovej - Skillingbro undervejsbro. Projektet, som også omfatter et større stisystem med tilhørende formidling og publikumsfaciliteter, realiseres af partnerne: Naturstyrelsen, Nordjyske Museer/ReganVest og Rebildcentrets Kultur- og Kunstfond. Finansieringen af selve hængebroen, stisystemet mv er på plads bl.a. via midler fra Nordeafonden.

Det har vist sig mere kompliceret end forudset at opfylde myndighedskrav til hængebroen med bl.a. certificerede statikere (ingeniører) til projektering, bæreevneberegninger, stabilitetsberegninger etc. Ligeledes er der krav om fremsendelse af byggeansøgning, hvilket er kompliceret, da den skal indsendes via det generelle byggeansøgningssystem Byg og Miljø, og broen, som ikke er nogen normal ”bygning”, skal ”bygges” på/under et kommunalt vejareal hen over et matrikelskel.

Rebildcentret har ønsket, at Rebild Kommune varetager ovenstående bygherreopgaver, men for at holde bygherreansvar og myndighedsansvar klart adskilt, har forvaltningen afvist dette ønske og i stedet henvist Rebildcentret til eventuelt at søge om tilskud til yderligere finansiering, hvis finansiering af bygherreopgaver ikke kan ske med de eksisterende projektmidler.

Rebildcentret søger derfor om økonomisk støtte til udarbejdelse af materiale hos anerkendt ingeniørfirma for opfyldelse af myndighedskrav.

Rebildcentret estimerer omkostningen, og dermed det ansøgte beløb, til 100.000 kr. eksklusiv moms.

Rebildcentret estimerer omkostningen, og dermed det ansøgte beløb, til 100.000 kr. eksklusiv moms.

Hvis Byrådet beslutter at imødekomme ansøgningen, kan forvaltningen anvise finansiering af dette på anlægsbudgettet under brorenovering, hvor der aktuelt i 2022 forventes et mindreforbrug på ca. 500.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at imødekomme ansøgning om støtte til certificeret statiker med op til 100.000 kr. og

at beløbet finansisering af anlægsbudget til brorenovering.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 224:

Indstilles godkendt

Byrådet behandlede på møde den 22. juni 2021 alternative linjeføringer for Ny Nibevej og besluttede at vælge "linjeføring 3 med tilslutning til Vestre Primærvej og med en lidt sydligere krydsning af Hobrovej, idet det i forbindelse med projekteringen undersøges, hvilke muligheder, der er for fartreduktion på hele Vestre Primærvej til 60 km i timen, og hvordan der kan etableres cykelsti langs Vestre Primærvej."

Byrådet besluttede den 24. marts 2022 at den sydligste linjeføring ved den planlagte rundkørsel ved Hobrovej, skulle indgå som hovedforslag i miljøkonsekvensrapporten, samt en række justeringer af tracéet. Endvidere at en løsning syd om Porthusvej skulle medtages i det videre arbejde som alternativ til hovedforslaget. Der blev i uge 13-16 gennemført fordebat på dette.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. august 2022, at miljøkonsekvensvurdering skal omfatte en tilslutning ved Juelstrupparken, samt belyse en broløsning over Mastrup Bæk som alternativ. Derfor skulle der gennemføres en ny foroffentlighed. Desuden blev det besluttet, at alternativet syd om Porthusvej ikke belyses yderligere og alene medtages i miljøvurderingen som et undersøgt alternativ.

Ny Nibevej er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering af projektet og forudsætter, at der vedtages en lokalplan og kommuneplantillæg, der også skal miljøvurderes.

Det er muligt at udarbejde miljøkonsekvensrapport og gennemføre de nødvendige vurderinger for både en tilslutning ved Juelstrupparken og Vestre Primærvej. Derved kan de trafikale og miljømæssige konsekvenser belyses for begge tilslutningsmuligheder. Det vil desuden være muligt at udarbejde forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan med to mulige tilslutninger mod øst, som så kan sendes i offentlig høring sammen med miljøkonsekvensrapporten. Alternativt skal der vælges tilslutning, inden der vedtages planforslag. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at vedtage kommuneplantillæg og lokalplan endeligt, før der er truffet beslutning om placering og tilslutning. I så fald vil et meget stort område blive udlagt til vejanlæg med heraf følgende økonomiske og planlægnings-mæssige konsekvenser.

Der blev afholdt foroffentlighed i uge 13-16 og igen i uge 37-39, hvor alle interesserede blev opfordret til at komme med ideer og forslag til planlægningen og indholdet i den kommende miljøvurdering. Se bilag 1: Ideoplæg og bilag 2: Udkast til afgrænsningsnotat, som var i den seneste foroffentlighed.

Der er i de to foroffentlighedsperioder modtaget ialt 43 høringssvar fra borgere og myndigheder. Høringssvar fra første foroffentlighed er i bilag 3 og høringssvar fra den anden foroffentlighed er i bilag 4.
Bilag 5 indeholder resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger til den første foroffentlighed og bilag 6 indeholder resume af høringssvarene og forvaltningens bemærkninger og anbefalinger til den anden foroffentlighed.
Opsamling fra åben hus arrangementet den 7. april 2022 er i bilag 7. Ejendommen Hobrovej 180 og Præstevej 74 (bilag 3: nr. 19 og 20) ønsker at mødes med politikerne til besigtigelse af de aktuelle lokaliteter.

Høringssvarene omhandler i hovedtræk:

• Vej og trafikforhold - herunder forslag om alternative vejforløb/tilslutningspunkter, forslag om genovervejelse af tidligere forslag samt spørgsmål om trafiksikkerhed og adgangsforhold for ejendomme og marker.
• Støj - primært påvirkning af ejendomme, der ligger tæt på hovedforslaget.
• Landskabelige forhold - herunder Mastrup Ådal og de særlige landskabsmæssige udpegninger, som Mastrup Ådal er en del af.
• Rekreative værdier - herunder den visuelle påvirkning for beboere i nærheden af den nye vej.
• Naturforhold - herunder hensynet og beskyttelsen af dyr og planter og spredningsmuligheder for områdets dyreliv.

Med baggrund i høringssvarene foreslår forvaltningen, at afgrænsningsnotat suppleres med følgende emner:

Miljøstyrelsen gør i deres høringssvar opmærksom på, at styrelsen vurderer, at det bliver vanskeligt at opnå dispensation for fredningen Gravlevdalen og Rebild Bakker, samt at sagsbehandlingstid på fredningssager ligger på 1/2-4 år, alt efter om der søges om ophævelse eller dispensation. Umiddelbart vurderer forvaltningen, at vejprojektet ikke er i strid med fredningsbestemmelserne og således ikke forudsætter en egentlig ophævelse/ny fredning, men at der kan dispenseres fra fredningsbestemmelserne. Kommunen er i dialog med Miljøstyrelsen herom.

Linjeføringer

Der er kommet flere forslag om en sydligere linjeføring end hovedforslaget. Argumenterne herfor er primært at mindske genevirkningerne for ejendomme tæt på hovedforslaget, at det vil give mulighed for mere byudvikling, og at vejens indvirkninger på naturværdierne kan mindskes. Der er endvidere forslag om at gå tilbage til den oprindelige linjeføring eller til kombinationer af allerede undersøgte alternativer.

Jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. august 2022 belyses en broløsning ved Mastrup Bæk i miljøkonsekvensvurderingen.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i forhold til den forudgående linjeføringsanalyse og den politiske beslutning om valg af hovedforslag den 24. marts 2022.

Flere høringssvar anbefaler, at vejen tilsluttes ved Juelstrupparken i stedet for ved Vestre Primærvej. Argumenterne drejer sig primært om trafikafviklingen og at den øgede trafik på Vestre Primærvej vil øge de trafikale gener langs og på tværs af vejen. Der nævnes støj, lugtgener, trafiksikkerhed og trafikafvikling.

Jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 10. august 2022 skal miljøkonsekvensvurderingen også omfatte en tilslutning ved Juelstrupparken.

Hovedforslaget vurderes overslagsmæssigt at koste 59,54 mio. kr. Følgeprojekter: to stioverføringer til samlet 3,5 mio. kr og cykelstier langs Vestre Primærvej til 3 mio. kr. I alt 66,04 mio. kr.

Anlægsoverslagene er på prisniveau 2021 og er incl. rådgiverydelser, men excl. udgifter til arealerhvervelser og arkæologiske undersøgelser samt de generelt øgede anlægspriser.

Der er afsat midler til færdiggørelse af den nødvendige planlægning og forundersøgelser. Der er på investeringsoversigten 2023-32, i 2029 afsat 25 mio. kr til anlæggelse af strækningen Buderupholmvej - Hobrovej, og 20 og 25 mio. kr i hhv. 2031 og 2032 til strækningen Hobrovej - Nibevej.

I forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt og arealerhvervelsesplan, vil der kunne udarbejdes et detaljeret anlægsoverslag.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at det besluttes at medtage ændringer til afgrænsningsnotatet som beskrevet ovenfor,

at høringssvar behandles som beskrevet i bilag 5 og bilag 6.

at kommuneplantillæg og lokalplan for hovedforslaget inkl. to tilslutningsmuligheder mod vest igangsættes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 225:

Indstilles godkendt. Morten Lem stemte imod, da han ikke kan støtte linjeføringen.

Jf. pkt. 212 ønsker udvalget at byudviklingsområder i Støvring Syd har mulighed for via overordnet stamveje at blive vejforsynet fra Ny Nibevej.

Byrådet godkendte den 28. juni 2018 etablering af fortov og hastighedsdæmpning langs Haverslevvej for at sikre de bløde trafikanters færdsel langs Haverslevvej.

Byrådet godkendte den 29. august 2019 prioritering af yderligere trafiksikkerhedsmidler, hvor der bl.a. blev godkendt, at der skulle ske arealerhvervelse til realisering af fortovet.

Byrådet traf den 22. juni 2021 beslutning, om at der kunne ske ekspropriation af de nødvendige arealer fra Haverslevvej 154. Denne beslutning blev efterfølgende påklaget til Vejdirektoratet.

Den 1. november 2021 ophævede Vejdirektoratet kommunes ekspropriationsbeslutning til fortov langs Haverslevvej i Haverslev. Begrundelsen var, at andre løsninger for at sikre adgang for de bløde trafikanter ind til byen ikke var undersøgt tilstrækkeligt inden ekspropriation. Kommunen er forpligtet til at vælge den løsning, der er mindst indgribende i forhold til krav om nødvendighed og proportionalitetsprincippet. Vejdirektoratet vurderede, at det ikke var dokumenteret tilstrækkeligt, at det er nødvendigt, herunder proportionalt, at skulle ekspropriere privat ejendom for at kunne etablere et fortov langs nordsiden Haverslevvej, når det ikke var vurderet og undersøgt tilstrækkeligt, om der kunne være en mindre indgribende løsning.

Byrådet besluttede den 12. december 2021, at igangsætte en analyse for at vurdere forskellige løsninger for de bløde trafikanter.

Et rådgivende ingeniørfirma har undersøgt nedenstående 4 løsninger og kommet med en anbefalet løsning. Løsningsforslagene er vurderet i forhold til: Trafiksikkerhed, tilgængelighed samt tryghed.

1. Fortov på sydside af Haverslevvej
2. Fortov på nordside af Haverslevvej
3. Sti på nordsiden af Haverslevvej 154 med tilslutning øst for børnehaven
4. Sti på nordsiden af Haverslevvej 154 med tilslutning vest for børnehaven

I bilag 1 kan løsningsforslagene ses på kort.

Rådgiverne anbefaler, at der arbejdes videre med løsningsforslag 2; fortov langs Haverslevvejs nordside. Fortovet skaber et sammenhængende system for gående trafikanter mellem det eksisterende fortov og stisystemet sydvest for Mølhøjvangen. Kort inde på den eksisterende sti er der direkte adgang ind til det lukkede bolig-vejsystem ved Mølhøjvangen. Med et fortov på nordsiden undgår fodgængerne at krydse Haverslevvej, og kan blive på nordsiden på hele strækningen frem mod bymidten.

Løsning 1 Fortov på sydsiden af Haverslevvej anbefales ikke, da det medfører unødig krydsning af Haverslevvej.

Løsning 3 og 4 med sti på nordsiden af Haverslevvej 154 vurderes med begrænset potentiale, da de generelt medfører lidt længere ruter for hovedparten af de potentielle brugere.

Hele analysen kan ses i bilag 2.

Yderligere anbefaler rådgiver, at der etableres 2-1 vej fra parkeringspladsen ved børnehaven, frem til stisystemet ved Mølhøjvangen for at tilgodese cyklisterne på strækningen.

Forvaltningen støtter rådgivers anbefaling om, at der bør arbejdes videre med Løsning 2; fortov på nordsiden af Haverslevvej.

Yderligere undersøges nærmere mulighederne for etablering af 2-1 vej fra parkeringspladsen ved børnehaven frem til stien ved Mølhøjvangen.

For at kunne realisere etablering af fortov langs Haverslevvej skal der fortages ekspropriation af de nødvendige arealer. Der er tale om ca. 170 m fortov. Se bilag 3.

Følgende ejendomme skal afstå areal:

I bilag 4 fremgår det hvilke arealer, som skal eksproprieres.

Forvaltning vil gå i forhandling med ejeren af Haverslevvej 154, for at få en frivillig aftale til erhvervelse af det nødvendige areal til etablering af fortovet. Hvis der ikke kan indgås frivillig aftale, så vil det være nødvendigt ekspropriere arealerne for at gennemføre projektet.

Teknik- og miljøudvalget skal træffe beslutning om, hvilket løsningsforslag, der skal arbejdes videre med.

Byrådet skal godkende, at der er vilje til at foretage ekspropriation efter Vejlovens § 96, hvis det ikke er muligt at opnå enighed ved frivillig aftale. Byrådet skal desuden udpege en repræsentant fra Byrådet til at deltage i åstedsforretning.

Der er i Budget 2023 afsat 750.000 kr til projektet i 2023.

Der er brugt 47.000 kr. på landinspektørydelse, intern projektledelse samt rådgiverydelse

Etablering af fortov forventes at koste 650.000 kr. Der skal forventes en udgift på ca. 33.000 kr. til ekspropriation. Udgiften til etablering af 2-1 vej forventes at være 30.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

at der arbejdes videre med løsning 2 - fortov på nordsiden af Haverslevvej samt undersøger mulighederne for 2-1 vej, og i så fald,

at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler,

at der igangsættes ekspropriation til arealerhvervelse efter Vejlovens § 96, hvis der ikke kan opnås enighed gennem frivillig aftale

at der udpeges en repræsentant til deltagelse i åstedsforretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 226:

Godkendt, hvor Leon Sebbelin udpeges som repræsentant til åstedsforretning

I budgetaftale for 2023 er det besluttet, at der skal ske en nedklassificering af en del af de kommunale veje.

Processen for nedklassificeringen er lang, og byrådet kan tidligst træffe endelig beslutning om, hvorvidt en vej skal overgå til privat fællesvej eller privat vej i forbindelse med vejens nedlæggelse som kommunevej 4 år efter, at byrådet har offentliggjort sin plan herom. Processen forventes igangsat hurtigst muligt.

Byrådet har den 18. december 2019 besluttet, at Rebild Kommune ikke fremadrettet optager veje fra private udstykninger som offentlige veje.

Der er dog stadig veje i nye private udstykninger / byggemodninger, der er lovet optaget som offentlige veje jf. byrådsbeslutningen den. 18. december 2019, men som af forskellige årsager endnu ikke er optaget som offentlige veje.

Det drejer sig om:

• Langhøj
• Rundhøj
• Nordhøj
• Humlebien
• Cirkelslaget, etape 1
• Rådyret, etape 2

Det er administrativt ressourcekrævende at optage ovennævnte veje som offentlige veje for at drive og vedligeholde vejene i 4 år og herefter at nedklassificere dem igen jf. budgetaftalen. Da der er tale om relativt nyetablerede veje, er det forvaltningens forventning, at der alene vil kunne forekomme omkostninger til tømning af vejbrønde, gadefejning og evt. snerydning i den 4 års periode.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at det bør besluttes, at vejene ikke optages som offentlige veje.

Det betyder desuden, at driftsbudgettet ikke skal tilføres 35.000 kr. pr. km. vej, der overtages fra de private udstykninger, hvilket årligt svarer til 59.500 kr. for de ovennævnte vejstrækninger til afledt drift.

Konsekvensen ved en beslutning om ikke at overtage vejene er, at vejene forbliver private fællesveje, og at det dermed er de tilstødende grundejere, der har vedligeholdelsespligten for vejene herunder bl.a tømning af vejbrønde, gadefejning og vintertjeneste. Dertil skal bemærkes, at der i sidste vintersæson var ca. 5 udkald til saltning og snerydning på de kommunale boligveje. Når vejene forbliver private fællesveje vil det ligestille ovenstående med grundejere i nye udstykninger jf. praksis vedtaget på af byrådet i december 2019.

Ved at undlade at overtage vejene som offentlige veje sparer Rebild Kommune væsentlige administrative udgifter i form af ressourcer til overtagelse og umiddelbart herefter igangsætning af nedklassificering.

Der vil desuden være en mindre besparelse på driften af de nye veje. Driftsbudgettet tilføres 35.000 kr. pr. km. vej, der overtages fra de private udstykninger. Der følger ingen penge med fra udstykker, og det er derfor alene en udgift, der pålægges Rebild Kommune. Den samlede længde af de ovennævnte strækninger er på 1,7 km veje, hvilket betyder, at der skulle tilføres 59.500 kr. årligt for de ovennævnte vejstrækninger.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg anbefaler at Rebild Kommune ikke overtager yderligere private fællesveje, jf. beslutning om nedklassificering af kommunale veje

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2022, pkt. 227:

Et flertal støttede forvaltningens indstilling. Morten Lem og Flemming Larsen stemte imod, idet grundejere var stillet andet i udsigt.

Morten Lem begærede sagen i byrådet.

Den 29. august 2019 prioriterede Byrådet 220.000 kr. til trafikforskønnelse af Østergade i Bælum. Projektet er et følgeprojekt af trafikforskønnelse af Vestergade i Bælum, hvor der blev etableret røde hævede flader og bump samt en bredere kantbane til de cyklende. Projekterne er planlagt i samspil med Lokalrådet i Bælum.

Lokalrådet ønsker, at der gennemføres et sammenligneligt projekt på Østergade, som på Vestergade. Det vil betyde, at der skal etableres røde hævede flader i krydsene Østergade - Østre Skovvej og Østergade - Stationsvej samt kantbane fra Vestergade til Højvangsvej. Herefter bliver vejen for smal til etablering af kantbane. Skitse af projektet er i bilag 1.

I starten var det tiltænkt, at projektet skulle etableres, når forsyningen var færdige med kloakarbejdet på Østergade. Senere blev forvaltningen og Lokalrådet enige om at udskyde etableringen til, efter Rebild Forsyning var færdig med at separatkloakere de øvrige veje i området. Dette var for at undgå skader fra entreprenørmaskinerne på de hævede flader, da forsyningen havde materialeplads på Vestergade og derfor kørte en del frem og tilbage ad Østergade.

Forsyningen er færdig med at separatkloakere, og derfor er der indhentet tilbud på etablering af de røde hævede flader samt følgearbejder.

Tilbuddet er samlet på ca. 460.000 kr., dvs. et merforbrug på 240.000 kr. Den forhøjede pris skyldes generelle prisstigninger. Merforbrug kan evt. finansieres via mindreforbrug på 400.000 kr. fra trafikforskønnelse af Vestergade i Bælum

Alternative forslag til projektet

I nedenstående er der beskrevet 3 alternative forslag til projektet, som enten kræver en mindre ekstrabevilling end det beskrevne eller kan holdes inden for den afsatte økonomi på 220.000 kr.

1. Ændring af de hævede flader fra rød til sort asfalt

De hævede flader er projekteret med rødt asfalt pga. et æstetisk ønske fra Lokalrådet. Der er ingen undersøgelser, der indikerer, at hævede flader / bump af rødt asfalt er mere trafiksikkert eller har større hastighedspåvirkning end hævede flader / bump af sort asfalt. Skitse med sorte hævede flader kan ses i bilag 2

Ved at ændre de hævede flader til sort asfalt bliver den samlede pris ca. 355.000. Dette vil kræve en ekstra bevilling på 135.000 kr.

2. Reduktion af arealet på den hævede flade i krydset Østergade - Østre Skovvej

Størrelsen på den hævede flade i krydset Østergade - Østre Skovvej er et ønske fra Lokalrådet for at skabe et æstetisk udtryk for området omkring torvet i Bælum. I forhold til trafiksikkerhed og påvirkningen af den generelle hastighed er det ikke nødvendigt med så stor en hævet flade. Derfor kan arealet reduceres, og begge de hævede flader etableres i sort asfalt. Skitse af projektet kan ses i bilag 3

Den samlede pris for denne løsning vil være ca. 300.000. Dette vil kræve en ekstra bevilling på 80.000 kr.

3. Ændre projektet fra hævede flader til bump

De hævede flader er valgt primært pga. æstetiske forhold på Østergade. For at sikre at trafikanter overholder den tilladte hastighed på 50 km/t anbefaler vejreglerne, at bump etableres med 150 meters mellemrum. Det betyder, at det vil være muligt at ændre de hævede flader til bump og stadig opnå hastighedsdæmpning gennem Østergade. Især den hævede flade i krydset Østergade - Øster Skovvej ligger tæt på krydset Østergade - Vestergade, hvor der er etableret en hævet flade. Afstanden er ca. 50 meter. Enkelte undersøgelse tyder dog på, at hævede flader i kryds er med til at skærpe opmærksomheden i krydset og derved reducere uheldsrisikoen. Det foreslås, at den hævede flade i krydset Østergade - Øster Skovvej udgår af projektet, og der etableres et bump i stedet. Den hævede flade ved Østergade - Stationsvej bevares pga. af banestiens udmunding ved krydset og der må forventes flere cyklister i dette kryds. Bump og hævet flade etableres i sort asfalt. Skitse af projektet kan ses i bilag 4.

Den samlede pris for denne løsning vil være ca. 220.000. Dette kan etableres inden for de nuværende ramme på 220.000 kr.

Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med alternativ 3, hvor en af de hævende flader ændres til bump. Dette projekt vil medføre de samme resultater i forhold til trafiksikkerhed og hastighed som det oprindelige projekt og kan holdes inden for budgettet.

De 3 alternativer har været i høring ved Bælum Lokalråd. Lokalrådets høringssvar er i bilag 5.

Det fremgår af høringssvaret, at lokalrådet ikke ønsker, at der foretages reducering af projektet, der vil skæmme helheden af Bælum fremover. Lokalrådet foreslår at afvente med etablering til næste år, for at kommunen også får tid til foretage renoveringer af fortove og kantsten.

Forvaltningen gør opmærksom på, at en udskydelse til 2023 ikke betyder, at der vil være flere penge til rådighed, med mindre at dette indarbejdes i budgettet. Nødvendig udskiftning af fortov og kantsten på arealer som ikke berøres af de hævede flader, er en del af arbejdet i forbindelse med udlæg af slidlag på Østergade og således ikke omfattet af dette projekt. Både tilretning af nødvendigt fortov og kantsten, samt etablering af slidlag og hævede flader, vil blive koordineret, så arbejdet kan udføres samlet. Det forventes, at projektet og slidlagsarbejdet kan etableres i år, medmindre der tidligt kommer køligt vejr, hvorfor arbejderne vil udskydes til næste år.

I 2019 blev der prioriteret 220.000 kr. fra Trafiksikkerhed og vejforskønnelseskontoen til forskønnelse af Østergade i Bælum.

Hvis det oprindelige projekt skal gennemføres, kræver det en ekstra bevilling på 240.000 kr.

Alternativ 1 - ændring til sort asfalt - forudsætter en ekstrabevilling på 135.000 kr.

Alternativ 2 - reducering af hævede flader - forudsætter en ekstra bevilling på 80.000 kr.

Alternativ 3 - ændring af en hævet flade til bump - forventes at kunne etableres inden for nuværende ramme på 220.000 kr.

Vælges et projekt med øgede udgift, foreslår forvaltningen at restfinansieringen kan findes på ubrugte midler for trafikforskønnelse af Vestergade i Bælum, hvor der forventes en mindreforbrug på 400.000 kroner.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at der arbejdes videre med alternativ 3, hvor den midterste hævede flade ændres til bump.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. september 2022, pkt. 191:

Udvalget ønsker alternativ 2 udført med rød asfalt jf. bilag 3. Merudgift finansieres via mindre forbrug fra trafikforskønnelse af Vestergade i Bælum.

Indstilling til Økonomiudvalget, 9. november 2022:

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning indstiller forvaltningen til Økonomiudvalg og Byråd,

at den forventede merudgift finansieres via mindreforbrug fra trafikforskønnelse af Vestergade i Bælum.

Månedlig status på likviditet.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.