Referat

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Årets løbende afskrivninger vedrører uerholdelige fordringer. Disse uerholdelige fordringer opstår hovedsageligt på grund af forældelse og dødsfald.
Beløbet der afskrives i regnskabsår 2017 udgør ialt 0,5 mio. kr. Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i regnskabsår 2015 og 2016 hhv. 1,0 og 1,3 mio. kr.

Den største del af afskrivningerne i år 2017 består af krav optaget i kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger udgør ialt kr. 338.966 (se bilag).
De beløbsmæssigt største afskrivninger i debitorsystemet er foretaget på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp hvor der er afskrevet kr. 287.276.

I år 2017 er der ialt afskrevet kr. 172.176 på krav der ikke er optaget i kommunens debitorsystem. Disse afskrivninger består af begravelseshjælp, boligindskud, boliglån, eksterne kreditorer og afskrivninger vedrørende renovation og vandafledningsafgift (se bilag).

I oversigten over hvad der er afskrevet fra debitorsystemet er der redegjort for årsagen til at de enkelte krav er afskrevet. (se bilag).
Afskrivningerne er opdelt på følgende kategorier:

• Bortfald hvor der sker afskrivning i henhold til serviceloven. Det drejer sig om afskrivning af kontanthjælp, hvor der sker afskrivning af kravet efter 3 år, hvis ikke der er påbegyndt en tilbagebetaling.
• Afskrivninger ved konkurs eller gældssanering.
• Boudlæg, hvor kravet er mod et dødsbo. Bestemmelsen siger at kravet skal afskrives, hvis værdierne i et bo er under kr. 42.000.
• Forældelse, her afskrives kravet ifølge forældelsesloven af år 2013. Det vil sige at kravet som udgangspunkt forældes efter 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Det kan f.eks. være hvis der er udstedt et gældsbrev, at kravet er anerkendt skriftligt eller at der foreligger en dom. I disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.

Der er i regnskabsår 2017 afskrevet ialt kr. 511.142,04 over balancen. Afskrivningerne har således ingen driftsmæssig betydning for regnskab 2017.

Forvaltningen indstiller, at de foretagne afskrivninger godkendes.

Hermed præsenteres regnskabsresultatet 2017 for Økonomiudvalgets område. Der er vedlagt bilag med specielle bemærkninger som indeholder en nærmere redegørelse af områderne. Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, hvilket indebærer, at der kan forekomme difference ved sammentælling af kolonner. Til økonomiudvalgets og byrådets møder i april, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en nærmere redegørelse af anlægsregnskabet.

Resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges i henhold til overholdelse af Styrelsesloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Økonomiudvalgets område viser et samlet mindreforbrug på 19,4 mio. kr. for 2017. Der er et forbrug på samlet 221,0 mio. kr. og et korrigeret budget på 240,1 mio. kr. I det korrigerede budget indgår overførsler fra 2016 på 13,3 mio. kr. i mindreforbrug. Det oprindelige budget for 2017 på det administrative område var på 225,5 mio. kr., så afvigelsen i forhold hertil viser et mindreforbrug på 4,5 mio. kr.

Nedenstående tabel viser regnskabsresultatet fordelt på de tre sektorer: Administrationen, fælles lønpuljer og boligstøtte.

På området for adminstrationen er der et samlet mindreforbrug på 12,8 mio. kr., der især er på fællesområderne som tjenestemandspensioner, indkøbsaftaler og kommunens interne forsikringsordning.

På fælles lønpuljer er der et samlet mindreforbrug på 6,8 mio. kr., som primært er under investeringspuljen, der kun i mindre omfang er blevet brugt.

På boligstøtte er der et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. som følge af et stignede antal sager.

For nærmere specifikation og forklaring på afvigelserne henvises til bilaget med specielle bemærkninger.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager regnskabet for udvalget til efterretning

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2017 for Rebild Kommune. Regnskabet er vedhæftet som bilag. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteret uden § 40 bevillingerne (Styrelseslovens § 40, der fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillingerne.

Det driftsmæssige resultat for 2017 viser et mindreforbrug på 32,1 mio. kr. og der er indstillet en overførsel til 2017 på 30,1 mio. kr. jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 30,4 mio. kr., hvoraf 27,4 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2016. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 73,9 mio. kr., og der er her indstillet at de 68,3 mio. kr. videreføres, da de dækker over projekter der ikke er afsluttet. Der er i alt givet tillægsbevillinger til anlæg på 75,1 mio. kr., hvoraf 71,8 mio. kr. er en videreførelse af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2016. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2017.

Overførslen fra et budgetår til det næste er at betragte som en opsparing, og brug af opsparinger vil påvirke kommunens likviditet.

I nedenstående tabel er regnskab 2017 opstillet i hovedposter.

Omkostningsregnskab 2017:

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller et anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 29,7 mio. kr. For nærmere specifikation henvises til afsnittet Omkostningsregnskab bagerst i årsregnskabet.

Jævnfør det endelige regnskab for 2017. 

Regnskab 2017 viser et resultat på 32,1 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til korrigeret budget. De gældende regler for overførsel er senest evalueret i byrådet november 2014 og efterfølgende justeret i forhold til overførsel på vintertjeneste sidste år. Reglerne for overførsel er:

• Der kan maksimalt overføres mindreforbrug svarende til 5 % af oprindelig bruttobudget.
• Overskud ud over 5% tilgår kassen som udgangspunkt, dog kan der efter ansøgning bevilges større opsparing end 5% til konkrete projekter og lignende.
• Overskud under 100.000 kr. overføres 100%
• Underskud overføres 100%
• Der accepteres maksimalt et underskud på 2% af oprindelig bruttobudget. Hvis underskuddet er større medfører det, at kontraktområdet skal udarbejde en konkret handleplan for afvikling af underskuddet med administrativ opfølgning hver måned.
• Eksterne midler (Eu-tilskud, projektmidler mv.) overførsel 100% mellem årene.
• Takstområder overføres ikke.
• Max +/- 1 mio. kr. i overførsel på specialiserede områder, arbejdsmarked og vintertjeneste.

Overførslerne på driften fra 2017 til 2018 er opgjort til 30,1 mio. kr. netto fordelt på 12 mio. kr. i merforbrug og 42,1 mio. kr. i mindreforbrug. I nedenstående tabel fremgår overførslerne for de enkelte udvalg. For nærmere specifikation henvises til bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal kontraktområder, der har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig bruttobudget udarbejde handleplan for afvikling af underskud. Der er i alt 7 områder, der skal udarbejde handleplan i 2018.

Samlet er der 2,1 mio. kr. som ikke overføres til 2018 i henhold til overførselsreglerne. Heraf udgør 2,3 mio. kr. overskud som ikke overføres fordi mindreforbruget er udover grænsen på 5%. 

Særligt vedrørende Børne- og Ungdomsudvalget:

• Merforbrug på særlige dagtilbud 6,1 mio. kr. heraf er 2,5 mio. kr. overført merforbrug fra tidligere år. Merforbruget foreslås nulstillet i henhold til politisk aftale om genopretning af området.

Særligt vedrørende Kultur- og Fritidsudvalget:

• 100 % overførsel på tidligere bevilling til nyt lokalebookingssystem.

Særligt vedrørende Sundhedsudvalget:

• Ingen overførsel på medfinansiering.
• Ældreboligernes mer-/mindreforbrug overføres ikke. Mer-/mindreforbrug reguleres mellem årene via henlæggelser på mellemregningskonti. Overførselsreglerne på dette område ændres fremadrettet.

Særligt vedrørende Teknik- og Miljøudvalget:

• Nedrivningspuljen overføres 100%.

Særligt vedrørende Økonomiudvalget:

• Merforbrug på lægeerklæringer overføres ikke. Det er udgifter til lovpligtige lægeerklæringer på center arbejdsmarked og center familie og handicap, som vedrører de konjunkturafhængige områder, hvor der ikke er overførselsadgang.
• Risikostyring overføres 100% 

Særligt vedrørende indskud i Landsbyggefonden (08.32.24)

Byrådet har tidligere besluttet, at der årligt skulle afsættes 4,0 mio. til indskud i landsbyggefonden. Den andel, af det årligt afsatte budgetbeløb, der ikke indbetales til Landsbyggefonden overføres i forbindelse med overførselssagen til det efterfølgende budgetår. Indskud i Landsbyggefonden er budgetmæssigt placeret som en finansforskydning på hovedkonto 8 (balanceforskydninger) og er
derfor ikke en del af hverken drift eller anlæg. I regnskab 2017 er der et underskud på 7,4 mio. kr. som foreslås overført til 2018.

Forslag til overførsler fra regnskab 2017 til 2018 indeholder:

• at der overføres et samlet mindreforbrug på 30,1 mio. kr. netto fra regnskab 2017 til budget 2018
• at overskud vedrørende landsbyggefonden overføres 100%

Forvaltningen indstiller, at udvalget indstiller overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler.

Arbejdsmarkedsudvalget, 10. april 2018, pkt. 36:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 10. april 2018, pkt. 39:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 45:

Indstilles godkendt inkl. nulstilling af overført merforbrug på særlige dagtilbud.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 61:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 11. april 2018, pkt. 42:
Indstilles godkendt.

Udgangspunktet for anlægsbevillinger er, at der sker videreførelse på alle uafsluttede anlægsprojekter. Dog er der for løbende anlægsbevillinger alene videreførelse på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb i forbindelse med forsinkelser af projekter kan videreføres, idet anlægsprojekterne forventes at fortsætte uden yderligere ophold. Under- og overskud fra afsluttede projekter videreføres ikke.

Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalg er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 73,9 mio. kr., og der er et forslag om at få videreført 68,3 mio. kr. til 2018.

På Arbejdsmarkedsudvalgets område videreføres 0,1 mio. kr., som vedrører midlertidige boliger flygtninge.

På Børne og Familieudvalgets område videreføres 12,7 mio. kr., som primært vedrører Moderniseringsplan daginstitutioner, Suldrup Børnehave, Renovering skoler og Bælum Børneunivers.

På Kultur og Fritidsudvalgets område videreføres 14,1 mio. kr., som primært vedrører Haller/vedligeholdelse, Støvring svømmehal og Højskole 1. sal renovering.

På Sundhedsudvalgets område videreføres 2,4 mio. kr., som primært vedrører Servicearealer - vedligehold, Nødkaldeanlæg og nyt Care system (NEXUS).

På Teknik- og Miljøudvalgets område videreføres 31,6 mio. kr., som bl.a. vedrører Cykelsti-projekter, LED-lys Skørping/Rørbæk, LED-lys, kommunale bygninger og Klimastrategi.

Der er endvidere i forslaget om overførsel medtaget overskud på salgsindtægter på salg af byggegrunde og jord. Der er et samlet budget på 10 mio. kr. i indtægter og der er solgt for i alt 12,8 mio. kr. Der er således et samlet overskud på 2,8 mio. kr., som kan disponeres til indskud i landsbyggefonden jf. Byrådets (BY pkt. 45. 21.03.2018) sag om prioritering af støttede boliger i 2018-21.

På Økonomiudvalgets område videreføres 7,6 mio. kr., som bl.a. vedrører Ny administrationsbygning i Nørager, Helhedsorienteret energi-/bygningsrenovering og Byudviklingsområde i Støvring Ådale.

Generelt foreslås det, at forvaltningen løbende prioriterer om udskydelse af projekter kan erstattes af andre budgetterede projekter i den godkendte investeringsplan.

De foreslåede videreførelser på anlæg fremgår nedenfor.

Såfremt der videreføres i henhold til sagsfremstillingen betyder det at anlægsbevillingen for 2017 forøges med 68,3 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Byråd indstiller videreførelse af uforbrugte anlægsbeløb i henhold til sagsfremstillingens opgørelse.

Arbejdsmarkedsudvalget, 10. april 2018, pkt. 37:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 10. april 2018, pkt. 40:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 46:

Indstilles godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 62:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 11. april 2018, pkt. 43:

Indstilles godkendt.

Der er udarbejdet et nyt forslag til Økonomisk politik og finansiel strategi for Rebild Kommune gældende for 2018-21. De overordnede linjer blev præsenteret på Byrådets visionsseminar den 16 marts 2018.

Formålet med at have en økonomisk politik og finansiel strategi er, at fastlægge de overordnede rammer for Rebild Kommunes økonomiske og finansielle styring. Den skal blandt andet være med til at sikre;

• At Rebild Kommune er på forkant med udviklingen, således at Byrådet har reelle handlemuligheder, når kommende års budgetter skal udarbejdes.
• At Rebild Kommune på både kort og langt sigt får en robust og bæredygtig økonomi, der sikrer økonomisk handlefrihed.
• At Rebild Kommune fremover kan finansiere udviklingsprojekter og investeringer i fremtiden.

Den økonomiske politik vil blive taget op til revision, hvis udviklingen på de finansielle markeder, lovgivningen, kommunens vurderinger af finansiel risiko eller øvrige forhold tilsiger det. Den skal dog som minimum tages op til politisk behandling i det første år i en ny byrådsperiode.

De konkrete mål er, at:

1. have overskud på det skattefinansierede område inkl. renter og afdrag på lån.
2. have et bruttoanlægsniveau på 75 mio. kr. eksklusiv ældreboliger, således at kommunens kapitalapparat som minimum bevares.
3. have en løbende kassebeholdning (opgjort efter kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger, svarende til ca. 90 mio. kr. i 2018
4. at låneoptagelse (indenfor det skattefinansierede område) primært sker, hvor det lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
5. der sker en nettoafvikling af kommunens samlede gæld (hvert år), samt en reduktion i kommunens gæld over de kommende 4 år, med minimum 10 mio. kr.) for dermed, at sikre kommunens økonomiske handlemuligheder. (Eksklusiv ældreboliger)
6. der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger.  Økonomiske udfordringer uden for de lovbundne område, finansieres eksempelvis via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres om muligt ved træk på et forud opbygget økonomisk råderum. Der tillades dog overførsel mellem årene i henhold til gældende vedtagne regler herfor.
7. taksterne på de brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.

I den økonomiske politik er der endvidere indarbejdet en finansiel strategi, der i store træk skal betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug for den løbende håndtering af kommunens finansielle portefølje, herunder likviditetspleje og låne- og gældspleje.

Formålet med den finansielle strategi er at;

1. samle og samordne gældende “politikker” for kommunens finanser
2. optimere afkast/risikoforhold på likviditetsplacering
3. minimere finansieringsomkostninger indenfor blandt andet lånoptagelse og gældspleje
4. klargøre hvem og hvilke kompetencer der er indenfor de enkelte områder

Til den finansielle strategi er der endvidere udarbejdet retningslinjer for leasing, samt afgivelse af kommunale garantier.

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget over for byråd anbefaler at den økonomiske politik og finansielle strategi godkendes i sin helhed

Der er udarbejdet et forslag til budgetvejledning og proces for budget 2019-22. De overordnede linjer blev præsenteret og drøftet på Byrådets visionsseminar den 16 marts 2018.

Forvaltningen har udarbejdet budgetvejledningen med baggrund i de senere års erfaringer og drøftelserne heraf.

Hovedformålene med budgetproceduren kan opdeles i følgende 4 hovedformål:

1. Budgetproceduren skal give overblik over budgetprocessen og sikre indsigt, gennemskuelighed og stort informationsniveau.
2. Budgetproceduren skal medvirke til, at fastholde målene i den økonomiske politik
3. Budgetproceduren skal medvirke til, at skabe ejerskab til budgettet.
4. Budgetproceduren udgør en samlet vejledning over hvilket budgetmateriale, der skal anvendes samt hvornår og hvordan dette materiale tilvejebringes.

I den økonomiske politik 2018-2021, som behandles på samme dagsorden er der lagt op til følgende.

Det er Byrådets mål, at:

1. have overskud på det skattefinansierede område inkl. renter og afdrag på lån.
2. have et bruttoanlægsniveau på 75 mio. kr. eksklusiv ældreboliger, således at kommunens kapitalapparat som minimum bevares.
3. have en løbende kassebeholdning (opgjort efter kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger, svarende til ca. 90 mio. kr. i 2018
4. at låneoptagelse (indenfor det skattefinansierede område) primært sker, hvor det lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
5. der sker en nettoafvikling af kommunens samlede gæld (hvert år), samt en reduktion i kommunens gæld over de kommende 4 år, med minimum 10 mio. kr.) for dermed, at sikre kommunens økonomiske handlemuligheder. (Eksklusiv ældreboliger)
6. der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger.  Økonomiske udfordringer uden for de lovbundne område, finansieres eksempelvis via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres om muligt ved træk på et forud opbygget økonomisk råderum. Der tillades dog overførsel mellem årene i henhold til gældende vedtagne regler herfor.
7. taksterne på de brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.

Budgetvejledningen indeholder endvidere forslag til tidsplan, der beskriver processen fra visionsseminar, over politiske drøftelser i foråret, til udarbejdelse af basisbudget, til budgetseminar, til 1. behandling af budgettet, høringsfase og endelig vedtagelse, for til sidst, at ende med en opfølgnings- og informationsfase.

Det er forvaltningens vurdering, at det bliver nødvendigt at tilvejebringe et vist råderum til politiske prioriteringer.

I budgetproceduren er det fremført, at der blandt andet kan skabes råderum via en yderligere reduktion af fremskrivning på løn og priser (der er besluttet indarbejdet reduktion af fremskrivningen med 0,5 % for hvert af årene 2019-22). Det bemærkes, at råderummet ikke er afsat som en særlig pulje, men indgår i bundlinjen.

Alternativt kan der udarbejdes forslag til konkrete besparelser og/eller effektiviseringer.

ingen

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget over for byrådet anbefaler

Økonomiudvalget drøfter emner til det årlige dialogmøde med Rådhusudvalget (sektorMED for administrationen) den 23. maj 2018.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til hvilke emner de ønsker at drøfte med Rådhusudvalget (sektorMED for administrationen) på dialogmødet den 23. maj 2018.

Lokalrådet for Suldrup og omegn har i 2015 ansøgt om midler fra byzonepuljen til større tilgængelighed af de grønne områder og stier, hvor de fik bevilget 100.000 kr. Projektet skulle være afsluttet ved indsendelse af regnskab med supplerende dokumentation for udgifter afholdt til det ansøgte inklusive 3-5 fotos i april måned 2018.

Projektet har tidligere fået udsættelse, da det tog gruppen længere tid at få fundet finansiering. Det er endnu engang nødvendigt at bede om udsættelse, da den ekstremt våde sommer og efterfølgende efterår har gjort det umuligt at få færdiggjort denne første etape af projektet.

Forvaltningen har den 10. april 2018 modtaget en ansøgning fra Lokalrådet for Suldrup og omegn om forlængelse af fristen med hensyn til færdiggørelse af projektet.

Af ansøgningen fremgår det, at projektet forventes færdiggjort i august 2018.

Såfremt pengene skal tilbagebetales, vil Rebild Kommune få en indtægt på 100.000 kr.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter om ansøgningen kan imødekommes eller om pengene skal kræves tilbagebetalt.

Forvaltningen har med rådgivning fra konsulentfirmaet NIRAS gennemført en offentlig licitation for realisering af etape 1 af vejprojektet i Støvring Ådale. Projektet er udbudt med tildelingskriteriet laveste pris jf. byrådets beslutning af 21. december 2017

Vejprojektet består af ca. 440 meter fordelingsvej og 130 meter stamvej, rundkørsel i krydset mellem Rådyret og Støvring Ådale og ny bro over Mastrup Bæk.

Projektet er udbudt i en samlet entreprise.

Under forudsætning af politisk godkendelse, vil der kunne kontraheres med entreprenørerne ultimo april, og anlægsarbejdet opstartes primo maj. Forventet aflevering ultimo december. Arbejdet koordineres med det igangsatte anlægsarbejde for realisering af ny børnehave syd for Kærvej.

Licitationsresultatet fremlægges under punktets behandling. 

Der er i investeringsoversigten afsat 11 mio. kr. i indeværende år til gennemførelse af projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at frigive den nødvendige anlægsøkonomi på 11 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 68:

Godkendt, idet indkomne tilbud fremsendes til Økonomiudvalg og byråd.

Administrativ bemærkning:

Den lavest pris på udførelse af anlægsarbejdet er på 11.882.953 kr. Den manglende finansiering i forhold til den afsatte ramme er på 882.953 kr. Pga. af det højere prisniveau er der i projektet ikke økonomisk rummelighed til at imødegå uforudsete omkostninger, hvilket erfaringsmæssigt udgør 10% af anlægsarbejdet, svarende til 1,18 mio. kr.

På vejområdets anlægsbudget er det et mindre forbrug på ca. 200.000 kr, fra projektet til etablering af buslomme på Viborgvej, som det er besluttet ikke at gennemføre i sin helhed, og der har været et mindre forbrug på projektet til forbedring af skolernes ankomstarealer ligeledes på ca. 200.000. Endvidere er der 1 mio. kr, som er afsat til Trafiksikkerhed og Vejforskønnelse, men pt. ikke disponeret.

De potentielle besparelser jf. vedhæftede besparelseskatalog andrager forventeligt 0,5 mio. kr (hertil skal modregnes et rådgiverhonorar). Det kan af æstetiske hensyn, og da der er tale om relativt små besparelser, ikke anbefales, at ændre på valget af materialer.Ved forhandling med entreprenøren søges omkostningerne generelt minimeret. Der er således en forventning om, at kunne reducere omkostningerne til jordarbejde, ved anvendelse af geonet til håndtering blødbund ved Mastrup Bæk. Det økonomiske potentiale og de anlægstekniske konsekvenser er pt. ikke fastlagt.

Af hensyn til overholdelse af tidsplanen, herunder koordinering med ibrugtagningen af den nye børnehave, er det hensigtsmæssigt, at kunne påbegynde anlægsarbejdet i løbet af maj måned.  

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af ansøgning om etablering af en overdækning i forbindelse med udslagsstederne ved driving range. Desuden ønskes mulighed for at etablere en ekstra bygning i tilknytning til det eksisterende byggeri.

Beskrivelse af lokalplanforslag
Lokalplanområdet er ca. 1.500 m² stort, og udgør en del af ejendommen beliggende Rosbjergvej 4, Hobro. Lokalplanen giver mulighed for at opføre nyt byggeri, således at golfcenteret kan forbedre faciliteterne. Lokalplanen er lavet som et tillæg til den eksisterende lokalplan 289, hvormed en del af lokalplanområdet reguleres af de eksisterende bestemmelser. Det er særligt bebyggelsen i tilknytning til driving range, som lokalplanen regulerer.  

Formålet med lokalplanen er, at ny bebyggelse skal tilpasses omgivelserne. Derfor har der i planlægningen været særligt fokus på, at bebyggelse vest for Rosbjergvej skal ligge samlet, samt at bebyggelse øst for Rosbjergvej gives en udformning, der tager hensyn til landskabet.

Lokalplanen fastlægger placeringen af ny bebyggelse. Desuden fastlægger lokalplanen, hvordan bebyggelsen i tilknytning til driving range skal udformes.

Miljøvurdering
Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Screeningen har været i høring ved berørte myndigheder, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger, som har givet anledning til at ændre vurderingen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering.

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at lokalplan nr. 289T1 sendes i offentlig høring i 2 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 66:

Godkendt.

Støvring Kraftvarmeværk ejer matr. nr. 1ab Julstrup Præstegård, Buderup beliggende Hjedsbækvej 2, 9530 Støvring. En del af arealet er omfattet af lokalplan nr. 272, delområde A1. Delområde A1 må bruges til egentlige erhvervsformål (fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, handels- og omsætningsvirksomhed samt transportvirksomhed) men ikke til varmeværk. I bilaget er vedlagt et kort med delområder samt varmeværkets ejendom.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 giver mulighed for, at delområde A1 i lokalplan nr. 272 tillige kan bruges til forsyningsvirksomhed. Alle øvrige forhold (byggeri, hegn osv.) er forsat reguleret ved lokalplan nr. 272.

Lokalplanen er i Kommuneplan 2017 omfattet af rammeområde 09.E3, som udlægger arealet til Erhvervsområde (Produktion- og fremstillingsvirksomhed, lager- og værksteds- og entreprenørvirksomhed, samt servicevirksomhed). Kommuneplantillæg nr. 8 præciserer, at rammeområdet tillige kan anvendes til forsyningsvirksomhed.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan 272 og kommuneplantillæg nr. 8 sendes i offentlig høring, og at forvaltningen bemyndiges til at vedtage planerne endeligt, hvis der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 65:

Godkendt.

Landdistriktspolitikken har den overordnede målsætning, at ”Livet på landet eller i en landsby i Rebild Kommune er et aktivt tilvalg!”

Politikken er opdelt i fem fokusområder:

• Udvikling eller afvikling

• Attraktive boliger

• Natur og friluftsliv

• Sammenhold og fællesskab

• Positiv omtale

Forvaltningen har i samarbejde med landsbyrådets bestyrelse og øvrige forvaltninger udarbejdet forslag til handlingsplan, der skal medvirke til at nå målsætningerne i landdistrikspolitikken. Handlingsplanen skal afspejle politikkens intentioner om, at landdistriktsudviklingen sker i et samarbejde mellem alle relevante aktører ud fra et helhedsorienteret perspektiv.  

Handlingplanen anviser konkrete handlingsforslag inden for alle politikkens fokusområder. Som eksempler på højt prioriterede handlinger kan nævnes:

• Landsbygennemgange: Der udarbejdes landsbygennemgange, som bl.a. kan fungere som et idékatalog for hver landsby og være vejledende for fremtidige forandringer og projekter. Første skridt er at udarbejde en model for indhold og proces. Det forventes at landsbygennemgangene kommer til at indeholde: Status på de nuværende forhold; landsbyens struktur, infrastruktur, bynær natur, faciliteter og servicefunktioner etc.. Lokalisering af nye byggemuligheder og eksisterende bygninger med potentiale til at blive omdannet eller nedrevet. Beskrivelse af fremtidige udviklingspotentialer
• Internet- og mobildækning i hele kommunen: Afdækning af handlemuligheder.
• Registrering og formidling af eksisterende stier og ruter: Registreres og formidles via Stiguide Himmerland–app og trykte foldere.
• Etablering af stier: Kortlægning af mangler/huller i ruter med henblik på at finde ud af, hvor det vil give mening af skabe forbindelse. Prioritere sammenbinding af eksisterende stier, så der bliver lange sammenhængende forløb med mulighed for at transportere sig fra (lands)by til (lands)by ad sti.
• Kursustilbud/kompetenceløft til de frivillige: Fx rekruttering af frivillige, formidling af de gode historier, hjemmeside, mødeledelse, projektudvikling, fundraising. Forvaltningen og Landsbyrådet arrangerer i samarbejde med Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner fælles konference/kursus for anden gang i 2018.
• Opprioritere vedligehold og udbygning af www.landsby-rebild.dk: Uddannelse af de lokale webmastere. Sikre at alle landsbyer som minimum har en præsentabel forside med relevante kontaktinformationer og henvisning til andre aktive formidlingskanaler (lokale hjemmesider, Facebook)

Der foretages en status på de konkrete handlinger i foråret 2019. Status sendes til politisk orientering. Handlingsplanen justeres om nødvendigt.

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af konkrete tiltag afholdes som udgangspunkt inden for fagudvalgenes egne rammer.

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende forslag til handlingsplan for Landdistriktspolitik 2017-2020.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 70:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget, 11. april 2018, pkt. 45:

Indstilles godkendt

Udvalget anbefaler, at der er stort fokus på bedre internet- og mobildækning.

Byrådet besluttede i forsommeren 2017 at iværksætte en visionsproces for det centralt beliggende, kommunalt ejede areal øst for banen i Støvring. ØK besluttede i september 2017, at en endelig udviklingsplan for arealet skal foreligge senest ved udgangen af 2018. Med forslag om godkendelse af udbudsmaterialet kan idéudviklingen af projektarealet sendes i offentligt udbud med henblik på, at tre rådgiverfirmaer bliver udvalgt til at lave hver sin plan, som skal indfri byrådets vision for arealet. Udviklingsplanerne forelægges byrådet i oktober, som herefter vælger hvilken rådgiver, der skal færdigudvikle en samlet udviklingsplan på baggrund af de tre foreløbige planer.

Efter inddragelse af eksterne interessenter og to visionsworkshops med byrådet, er der fremkommet en række udsagn om og ønsker til, hvad en udviklingsplan for arealet kunne indeholde. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet udkast til et udbudsmateriale, der samler disse udmeldinger til en overordnet vision og en række delvisioner for området.

Den overordnede vision for arealet er formuleret som:

Projektarealet skaber opmærksomhed omkring Støvring som en levende og attraktiv by med optimale rammer for mangfoldighed, fællesskab, aktiviteter, bosætning og socialt liv. Her er liv og tryghed hele dagen og alle årets dage og attraktivt at leve og bo på tværs af generationer og livsfaser.

Projektarealet binder byen sammen over jernbanen, styrker byens centrum og supplerer de funktioner byen allerede har. Området er inspirerende, understøtter multifunktionalitet og det sunde og aktive liv.

Delvisionerne dækker temaer som:

• Fysisk og social sammenhæng
• Byrum
• Byfunktioner
• Uderum
• Boligformer

Udviklingsplanen skal rumme bud på, hvordan visionen og delvisionerne nås. Udviklingsplanen skal desuden opbygges, så den indeholder:

• En strategisk plan, der beskriver og gerne udfordrer, hvordan vi bedst kan realisere vision og delvisioner for området.
• En etape- og tidsplan, der viser hvordan området skal udbygges og give et velargumenteret bud på, i hvor mange byggefelter projektarealet kan udbydes og sælges.
• En økonomisk plan, der blandt andet giver et realistisk bud på de økonomiske overvejelser i forbindelse med realiseringen af udviklingsplanen.
• En fysisk plan, der indeholder en samlet plan for arealdisponering af området, herunder forslag til bebyggelse, boligtyper, fortætning, infrastruktur, byrum mm.

Bilagt sagsfremstillingen er:

• Program for parallelopdrag, hvor vision, delvisioner og programkrav er beskrevet, og hvor området/Støvring er præsenteret.
• Bilag til program for parallelopdrag.
• Udbudsbetingelser, der indeholde det mere formelle omkring parallelopdraget, herunder udvælgelses- og vurderingskriterier.
• Bilag til udbudsbetingelser.
• Kontrakt, som er udkast til aftale om teknisk rådgivning og bistand.
• Bilag til kontrakt.

Byrådet bevilgede d. 29. juni 2017 ialt 950.000 kr. til hele processen omkring udviklingsplanen. Heraf skulle max. 750.000 kr. anvendes til de tre rådgiverfirmaer, der udvælges til at komme med forslag til en udviklingsplan. De 950.000 kr. blev i november 2017 hævet til 1.100.000 kr efter behandling i økonomiudvalget. Arrangementerne med de eksterne interessenter og to visionsworkshops med byrådet er afholdt, og forvaltningen vurderer, at de resterende midler bedst anvendes, så de tre rådgiverfirmaer, der inviteres til at give et første bud på en udviklingsplan, hver får 220.000 kr. for deres arbejde. Der er så reserveret 150.000 kr. til den af de tre rådgivere, der bliver bedt om at lave den endelige udviklingsplan.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udbudsmaterialet godkendes til offentliggørelse.

Teknik- og Miljøudvalget, 18. april 2018, pkt. 76:

Godkendt.

Med sag nr. 13 om forbedring af rute 55 på byrådets møde den 25. januar 2018 blev forvaltningen bedt om at vurdere og konkretisere et forslag om indsættelse af ringbus på ruten Terndrup-Solbjerg-Bælum-Terndrup. Endvidere fremkom der på mødet et forslag om ændring af busrute i forhold til Guldbæk og Øster Hornum som også tidligere har været drøftet.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har følgende overordnede vurdering af de to forslag:

En ringrute i Bælum-Solbjergområdet

• Hvis der skal laves en busløsning bør det ske ved at udbygge rute 382
• Service på rute 55 bør ikke forringes
• Den årlige driftudgift forventes at blive ca. 500.000 kr. om året og der forventes kun få passagerer (>10 %)

En ny rute mellem Øster Hornum, Guldbæk og Aalborg

• Det vil ikke være aktuelt for Regionen at flytte afgange fra hovednettet (rute 52) og det frarådes at Rebild Kommune flytter afgange fra hovednettet (60E)
• Den nye rute vil derfor blive en udvidelse af Rebild Kommunes rutenet; hvis de to ønskede afgange morgen og eftermiddag ligger min. 1½ time forskudt, kan driften varetages af en bus, ellers skal der to busser til
• Hvis der benyttes en bus, bliver den estimerede udgift ca. 850.000 kr. om året og der forventes få indtægter (>10 %)

Forvaltningens samlede vurdering:

NT har overslagsmæssigt vurderet, at de foreslåede ekstra busruter årligt vil koste ca. 1.300.500 kr. Øget busdrift er som samlet vurdering, ikke den optimale løsning for en øget betjening af borgerne i de to områder. Det er vurderingen, at der er større potentiale og bedre service i øget udbredelse og anvendelse af flexture og de nye plusture, som netop er målrettet områder med mindre passagergrundlag. Plustur er et nyt tilbud fra 1.1.2018, som kendskab til og anvendelse af forventes øget i foråret og sommeren.

Der er og bliver løbende foretaget justeringer af busdriften, herunder ruter og tider. Forvaltningens vurdering er, at den løbende justering og tilpasning af busruterne tilsammen med flex- og plusture, sikrer en relativt velfungerende kollektiv trafik i Rebild Kommune. En gennemgribende analyse af den kollektive trafiks busruter og betjening vurderes ikke at være omkostnigseffektiv, såfremt de nuværende principper med hovednet bibeholdes. En grundig analyse forventes at koste ca. 500.000 kr. til rådgiver.

Byrådet afsatte p.g.a. underskud på området 1 mio. ekstra til kollektiv trafik i budgettet for 2018.

Se sagsfremstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at der ikke foretages ændringer i den kommunale busbetjening, udover relevante løbende justeringer. Endvidere at der gives en status på flex- og plusture i efteråret 2018.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 69:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Kim Edberg, Ole Frederiksen, Jeanette Sagan og Anna Oosterhof forbeholdt sig stillingtagen.

Morten Lem ønskede at følge indstillingen.

I forlængelse af sag 31 på Udvalgets dagsorden den 7. februar er der foretaget justeringer af trafiksikkerhedsprojektet på Skaarupvej i Ravnkilde.

I forhold til det tidligere skitserede projekt (TMU, sag 31), så er bumpet ud for Skaarupvej blevet flyttet ca. 40 meter mod nord, for at minimere generne for beboerne på Skaarupvej nr. 23, samt for undgå at den tunge trafik til det nye industriområde bliver generet af et bump.

I bilag trafiksikkerhedsprojekt i Ravnkilde er det nye projekt skitseret. Anlægsoverslaget er på 900.000 kr.

Byrådet besluttede d. 2. marts 2018 at projektet skal finansieres fra puljen til trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesprojekter. Den samlede pulje til trafiksikkerhed er i 2018 1,675 mio. kr.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at trafiksikkerhedsprojektet i Ravnkilde gennemføres med de foreslåede justeringer.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at der frigives 900.000 kr. fra Trafiksikkerhedskontoen.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. april 2018, pkt. 67:

Godkendt.

Rørbæk Idrætsforening har den 19. marts henvendt sig til Rebild Kommune med et ønske om, at lejekontrakten på Børnehaven i Rørbæk gøres uopsigelig i 3 år. Den nuværende aftale er uden tidsbegrænsning men 12 måneders opsigelsesvarsel. 

Rørbæk Idrætsforening oplyser, at de har igangsat byggeriet af en mini-hal til gavn for børnehaven og byens befolkning i Rørbæk. De oplyser at de mangler yderligere kr. 400.000,- til projektet, ud over den godt kr. 1.000.000,- som er samlet ind.

Rørbæk Idrætsforening finansierer selv byggeriet af mini-hal og ønsker derfor sikkerhed for lejeindtægten i 3 år for Børnehaven i Rørbæk. Dette vil kræve en ændring af nuværende lejekontrakt, som skal ændres fra 1 årig opsigelse til, at den tidligst kan opsiges om 3 år.

Rebild Kommune har i 2014 fået en lignende forespørgsel, som ikke blev imødekommet.  Afslaget var dengang begrundet i, at Byrådet i januar 2013 godkendte en evaluering af organisationen, hvori det blev anbefalet, at ”det meddeles alle kontraktholdere, at alle aftaler om indgåelse af lejemål skal godkendes i sekretariatet – så risikoen for, at der indgås langfristede aftaler uden koordination med overblikket over ledige kommunale ”kvadratmeter” minimeres. Sekretariatet har siden arbejdet med at professionalisere vores indgåelse af lejeaftaler, og et væsentlig punkt heri er forsigtighed med at indgå lejemål med for lange opsigelsesvarsler. Eksisterende langvarige aftaler bliver omlagt i takt med deres udløb. Udgangspunktet er Erhvervslejeloven, hvor opsigelsesvarslet er 3 mdr. fra begge parter. Når forvaltningen ikke finder det hensigtsmæssigt, at binde kommunen for en endnu længere periode, er det bl.a. for, at give byrådet råderum.

I enkelte tilfælde er der accepteret en længere opsigelse. Konkret er der overfor Rørbæk Idrætsforening givet tilsagn om en løbende lejeaftale med 12 måneders opsigelse.

Såfremt Byrådet imødekommer ansøgningen, indebærer det, at lejeaftalen ændres således, at den tidligst kan opsiges med udgangen af 2019 med 12 måneders varsel, hvorefter lejeaftalen kan overgå til nugældende vilkår igen med 12 måneders opsigelse.

Den seneste prognose viser, at antallet af børn i Børnehaven i Rørbæk er stabilt.

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd indstiller, om udvalget ønseker at forlænge opsigelsesperioden med 3 år således, at den fra og med den 31.12.2019 igen kan opsiges med 12 måneders varsel.

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 52:

Børne- og Familieudvalget indstiller overfor Økonomiudvalg og Byråd, at Rebild Kommune accepterer, at lejeaftalen for Børnehaven i Rørbæk er uopsigelig indtil udgangen af 2019. Efter 31/12 2019 kan lejeaftalen opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned, som aftalt i den gældende lejekontrakt.

Aktive sager 

Antal aktive sager fordelt på socialområdet og børnehandicapområdet pr. 20 marts 2018:

På socialområdet er der 433 aktive sager mod 416 ved sidste optælling

På børnehandicapområdet er der 220 aktive sager mod 225 ved sidste optælling

Der er pr. marts 2018 i alt 16 rådgivere fordelt på socialområdet og børnehandicapområdet.

Det gennemsnitlige antal aktive sager pr. rådgiver på socialområdet er 36. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på socialområdet er 25-35 sager pr. rådgiver. Arbejdes der efter Sverigesmodellen, lyder Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal dog på 15-20 sager pr. rådgiver. Siden januar 2016 er der sket en stigning i antal aktive sager på socialområdet på 21%.

Det gennemsnitlige antal aktive sager pr. rådgiver på børnehandicapområdet er 55. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på børnehandicapområdet er 35-45 sager pr. rådgiver. Siden januar 2016 er der sket en stigning i antal aktive sager på børnehandicapområdet på 50%.

Underretninger

I perioden 1. december 2017 - 28. februar 2018 er der i alt indgået 160 underretninger til Center Familie og Handicap på 90 børn. Ved sidste ledelsestilsyn var der indgået 182 underretninger på 98 børn.

• 13 underretninger har ført til afgørelse om børnefaglig undersøgelse
• 10 underretninger har ført til §11 forløb (forebyggende social indsats i familien)

Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Pr. 20. marts 2018 er der 26 børnefaglige undersøgelser i gang.

Gennem det seneste år har der på børneområdet (0-12 år) været en generel øget produktion, som skal ses i sammenhæng med en stigning i antallet af sager. Konkret blev der i 2017 truffet beslutning om opstart af børnefaglig undersøgelse i 100 sager. Dette repræsenterer i sig selv en stigning på 61% set i forhold til antal afsluttede børnefaglige undersøgelser i 2016.

79 af de 100 børnefaglige undersøgelser blev afsluttet i 2017, mens 21 forsat var under udarbejdelse efter årsskiftet. Stigningen i antallet af nye sager medfører flere opfølgninger, og generel øget efterspørgsel på rådgiverassistance i det tværfaglige samarbejde. Men tilgangen kalder også på handling ift eksisterende/“gamle” sager, hvor der har været ekstra opmærksomhed på at få lukket disse, hvor der fandtes faglige forklaringer, der kunne lægges til grund. 

Den ophobede “pukkel” på 21 børnefaglige undersøgelser har ikke været mulig at få udarbejdet indenfor den eksisterende ramme med den nuværende (marts 2018) rådgiverkapacitet i børneteamet på 4 rådgivere. Der er derfor lavet en mer-arbejdsaftale med øvrige rådgivere på social-/familieområdet med henblik på at få denne sagspukket afviklet. Aktuelt er 5 rådgivere i gang i henhold til mer-arbejdsaftalen og 14 af de manglende børnefaglige undersøgelser fra 2017 er pt. under udarbejdelse. Et antal af disse sager vil forventeligt blive lukket efter endt undersøgelse. Mer-arbejdsaftalen evalueres når de resterende børnefaglige undersøgelser fra 2017 er færdiggjorte. 

Børnesamtaler

Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet. Hvor børnesamtalen er et lovkrav, er der afholdt børnesamtaler i 77% af bevillingssagerne på socialområdet og 67% på børnehandicapområdet.

Løbende udvikling:

Handleplaner

Der foreligger en handleplan i 98% af sagerne på socialområdet og 100% af sagerne på børnehandicapområdet.

Handleplanernes rettidighed er denne gang på 66% på socialområdet. På børnehandicapområdet er rettidigheden faldet fra 58% til 40% siden sidste ledelsesinformation.

Opfølgninger

Der er samlet set fulgt rettidigt op i:

• 61% af §41 sagerne (merudgifter)
• 80% af §42 sagerne (tabt arbejdsfortjeneste)
• 51% af §52/76 sagerne på socialområdet
• 43% af §52/76 på børnehandicapområdet

Den beskedne opfølgningsprocent på socialområdet og børnehandicapområdet anslås at skyldes det øgede arbejdspres for socialrådgiverne. Sagernes indledende del er dermed prioriteret højere end den opfølgende del, hvilket er meningsfuldt ift. socialrådgivernes kapacitetudfordringer.

Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget

Børne- og ungdomsudvalget - nu Børne- og Familieudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. marts 2014, at statistik

vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget skulle omfattes af ledelsesinformationen.

Der har ialt været 9 ankeafgørelser i perioden 1. januar til 20. marts 2018.

I 7 af afgørelserne er Rebild Kommunes afgørelse blevet stadfæstet - i 2 blev Rebild kommunes afgørelse
hjemvist til fornyet behandling.

Der er ialt behandlet 1 samværssag i Børn og Unge-udvalget i 2018, her blev Rebild kommunes indstilling stadfæstet.

Vedlagt er:

Status over ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap i perioden 01.01. - 20.01.2018

Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2017

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 53:

Taget til efterretning.

Udvalget er fortsat bekymret for fald i rettidighed i de forskellige tiltag samt øget tilgang af sager. Sagen videresendes til Økonomiudvalget med henblik på øjeblikkelig tilførsel af min. 2 rådgivere til Center Familie Handicap.

Forvaltningen gennemfører derudover nærmere analyser af udfordringerne og udarbejder forslag til evt. yderligere tiltag.

I KL's udspil 'Forebyggelse for fremtiden' opfordres kommunerne til at tage stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere.

Undersøgelser viser, at strukturelle sundhedsfremmende tiltag har størst effekt i forhold til at ændre personers sundhedsvaner. Det er eksempelvis rygeloven og lokale politikker for røgfri miljøer, som har reduceret antallet af daglige rygere i Danmark. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2016 en rapport; ’Sygdomsbyrden i Danmark: risikofaktorer’. Her konkluderes det, at rygning er dén sundhedsmæssige risikofaktor, som koster samfundet mest, sammenlignet med andre sundhedsrisikofaktorer som fx overvægt, inaktivitet og alkoholmisbrug.

Rebild Kommunes nuværende politik for røgfrie miljøer er vedtaget i Økonomiudvalget i december 2012 og vedlagt sagen som bilag.

Sundhedsprofilen 2017 viser følgende udvikling vedrørende rygning blandt borgerne i Rebild Kommune:

• Andelen af daglige ryger er faldet i perioden fra 2010 til 2017, dog er der sket en lille stigning fra 2013 til 2017.
• Andelen af storryger er på samme niveau i perioden fra 2010 til 2013, dog er der sket en lille stigning fra 2013 til 2017.
• Der er flere mænd end kvinder der ryger. 14% af de unge mænd fra 16 til 24 ryger, 16% af mænd i 25 til 44 alderen og for de 45 til 64 årig er tallet 18,6%

Beregninger viser, at hver ryger i gennemsnit koster 13.500 kr. mere årligt end ikke-rygere (udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster).

Røgfri arbejdstid kan være med til at nedsætte disse udgifter da strukturelle ændringer har stor effekt i forhold til at ændre sundhedsvaner. Lige så vigtigt at det, at Røgfri arbejdstid vil være medvirkende til at beskytte medarbejderne – og ikke mindst borgerne – mod tobaksrøg. Det vil bidrage til at skabe og understøtte et røgfrit miljø og en røgfri kultur. Desuden kan det være med til at beskytte nye medarbejdere i forhold til ikke at påbegynde rygning.

Røgfri arbejdstid betyder, at; medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – dvs. fra de møder på arbejde til de går hjem. I dette tidsrum må der hverken ryges indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Ej heller i selvbetalte pauser. Alle afdelinger, institutioner og matrikler skal have samme rygepolitik.

Fordelene ved at indføre Røgfri arbejdstid er mange; det kan ændre den sociale norm omkring rygning og forebygge dannelsen af rygekliker - hvilket er en stor hjælp for ansatte som ønsker at stoppe med at ryge og de ansatte som ikke ønsker at starte. Både ansatte og borgere beskyttes mod de skadelige partikler, som bæres i tøjet og huden.

Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen arbejder intensivt med at indføre røgfri arbejdstid i landets kommuner og der vil således være mulighed for at få personlig rådgivning gennem processen og kommunen kan få idéer til; pjecer, reviderede rygepolitikker, vejledning til medarbejdere osv. Sundhedscentret har allerede en kontakt til Hjerteforeningen, som gerne vil vejlede Rebild Kommune i processen om at indføre røgfri arbejdstid. Med Trygfonden og Kræftens Bekæmpelses initiativ ’Røgfri Fremtid’ kan vi som kommune arbejde med røgfri arbejdstid i et bredere perspektiv og få de fordele, som et nationalt samarbejde kan give. Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag partnerskabet ’Røgfri Fremtid’, som arbejder for at se de første røgfrie generationer vokse op. Visionen er: ”et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg.” og målet er ”at i 2030 ryger ingen børn og unge under 18 år og færre end 5% af den voksne befolkning ryger.” Alle, som ønsker at arbejde for visionen om et røgfrit Danmark kan blive partner i Røgfri Fremtid, eksempelvis; kommuner- herunder skoler og arbejdspladser, virksomheder, organisationer og foreninger. Partnerskabet er omkostningsfrit.

Emnet har været drøftet i Hovedudvalget efter anmodning fra Sektor MED sundhed. Uddrag af referat fra Hovedudvalgets behandling af emnet den 1.februar 2018:

"Medarbejdersiden gav udtryk for, at det ikke er en hovedudvalgsopgave at lave et forbud, men udvalget kan give en opfordring. Medarbejdersiden i hovedudvalget ønsker at opfordre til, at Rebild Kommune får en så røgfri arbejdstid som muligt, samt at man i alle SektorMED og Driftsenheden drøfter, hvordan man på områderne vil arbejde hen imod at blive en arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Fra ledelsessiden blev det tilkendegivet, at man går ind for røgfri arbejdstid i kommunen og supplerede med, at emnet ikke har været drøftet i byrådet. SektorMED skal vende tilbage til hovedudvalget efter sommerferien med besked om hvad man på området er nået frem til i forhold til røgfri arbejdstid."

Hvis Sundhedsudvalget og Byrådet beslutter, at indføre røgfri arbejdstid i Rebild Kommune kan Sundhedscenteret bidrage med følgende:

• Fungere som tovholder på processen
• Udbyde rygestopkurser, både lokalt på arbejdspladsen og centralt på Sundhedscentret
• Udarbejde informationsmateriale
• Assistere ved formidling til medarbejdere

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der indføres røgfri arbejdstid i Rebild Kommune fra 1. januar 2019

Sundhedsudvalget, 10. april 2018, pkt. 49:

Indstilles til byrådets godkendelse med den tilføjelse, at kommunale matrikler fra 1. januar 2019 er røgfrie med undtagelse af beboere i eget hjem.Forvaltningen afklarer inden byrådets møde om ansatte med selvbetalte pauser kan være omfattet.Imod stemte Rasmus Rask og Tommy Degn.Rasmus Rask og Tommy Degn ønsker at følge MED udvalgets ønske om, at nå målet om røgfri kommune uden forbud.

Administrativ bemærkning:

Ansatte, der har selvbetalte pauser, står ikke til rådighed for arbejdspladsen i pausen. De kan vælge at forlade arbejdspladsen og er ikke omfattet af røgfri arbejdstid i pausen. Personalekontoret har ingen opgørelse over hvor mange ansatte, der har selvbetalte pauser, men det skønnes at være et begrænset antal på cirka 50 medarbejdere primært i Driftsenheden.

Den Sociale Fællesliste anmoder om, at følgende punkt optages på byrådets dagsorden:

"I tilfæde af overenskomst forhandlingerne på Det Offentlige område ender i konflikt og Rebild Kommune følger KL og Lockouter medarbejderene.

Ønsker Den Sociale Fællesliste

de deraf afledte besparelser på bla. lønkroner direkte og uden modregning overhovedet tilbageføres til de områder hvor besparelsen er opnået.

Beløbet der tilbageføres kan bruges på bla. Efteruddannelse, kursusdage eller udstyr der i dagligdagen har relevans’s for de berørte medarbejderes daglige arbejde. Hvilke af de her nævnte eller andre tiltag pengene anvendes på bestemmer medarbejderene på de enkelte områder".

Administrativ bemærkning:

Det fremgår af Styrelseslovens §18 stk. 2, at Økonomiudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører økonomiske forhold, inden sagen forelægges til kommunalbestyrelsens beslutning. Det indstilles derfor, at forslaget oversendes til Økonomiudvalget.

Forvaltningen indstiller, at sagen oversendes til  Økonomiudvalget.

Byrådet, 21. marts 2018, pkt. 65:

For indstillingen stemte  22 (Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Den Sociale Fællesliste, Leon Sebbelin, Per Vilsbøll)

Undlod at stemme 1 (Pia Britt Elberg)

Godkendt.

Tommy Degn, Poul Erik Nørnberg, Anna Oosterhof og Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder for Tommy Degn deltog Gitte Bundgaard Andersen og som stedfortræder for Poul Erik Nørnberg deltog Bruno Nielsen.

Tommy Degn anmoder på vegne af Dansk Folkeparti om, at følgende punkt behandles på Økonomiudvalgets dagsorden:

"Dansk Folkeparti ønsker følgende punkt sat på næste økonomi udvalgsmøde

Udsættelse af Ny Nibevej

Vi ønsker at udsætte Ny Nibevej"

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter sagen.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.