Forslag til lokalplan nr. 374 og kommuneplantillæg nr. 1 samt afgørelse om miljøvurdering
Boligområde ved Øster Hornumvej, Øster Hornum
- Dato for offentliggørelse: Den 24. oktober 2025
- Høringsfrist: Den 19. december 2025
- Klagefrist for afgørelse om miljøvurdering: Den 21. november 2025
Høringssvar – Lokalplan nr. 374 Boligområde ved Øster Hornumvej , Øster Hornum og kommunalplantillæg nr. 1 og afgørelse om miljøvurdering
Undertegnede sender hermed høringssvar til offentlig høring om lokalplan nr. 374.
Undertegnede bor lige overfor det område, som er i høring ift planforslag.
Undertegnede vil med dette høringssvar gøre opmærksom på flere forskellige bekymrende emner ift forslaget.
1. Væsentligt stigning i støjgener ved anlæggelse og ibrugtagelse af et nyt boligområde for genboere, herunder undertegnede.
2. Væsentlig stigning i trafik på Øster Hornumvej. Vi er i forvejen voldsomt plaget af tiltagende tung trafik af lastbiler med anhængere fra grusgraven, som kører ud ad Øster Hornumvej, da de ikke må benytte Estrupvej. Lastbilerne tager ikke farten væsentlig af ved fartchikanerne og dette udsætter husene for stød og potentielle sætningsskader på sigt. Mere trafik vil belaste området yderligere, både under etablering og derefter.
3. Der kan desuden være bekymring for trafiksikkerhed med tungt trafiktryk ved etablering af et stort boligområde i en lille by, hvor trafik infrastrukturen vil blive yderligere presset.
4. Der er allerede udpeget et udviklingsområde i lokalplanen på Cirkelslaget. Et stort område, hvor kun 1. fase er igangsat og hvor udstykningen har stået stille i en længere periode. Derfor giver det ikke mening at udstykke et nyt sted i byen.
Mvh. Anne Marya Greve