Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget beslutter, at Rebild Ungdomsskole og HEG (Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser) bliver faste medlemmer i Uddannelsesråd Rebild, således at der fremover kun er 2 frie pladser til besættelse efter konstituering.

Sagsfremstilling

Uddannelsesråd Rebilds formål er at øge fokus på ungdomsuddannelsesmulighederne i Rebild og omegnskommuner med henblik på at fastholde og udvikle antallet af unge i uddannelse fra Rebild Kommune.


Dette gøres i Uddannelsesrådet gennem samarbejde, koordinering og gensidig udvikling, kommunen og uddannelsesinstitutionerne imellem.

Uddannelsesråd Rebild består af repræsentanter fra Rebild Kommune, repræsentanter fra ungdomsuddannelsesinstitutioner i Rebild Kommune og omegnskommuner samt repræsentanter fra grundskolerne i Rebild Kommune.


Følgende har plads i Uddannelsesråd Rebild:

1. Rebild Kommune

2. Støvring Gymnasium

3. FGU Himmerland – Skolen i Rebild

4. 10. klassecenteret

5. 4 elevrepræsentanter: Støvring Gymnasium, Ungerådet, FGU samt Det Fælles Elevråd for grundskolen

6. 4 frie pladser til besættelse efter konstituering

I de foregående valgperioder har Uddannelsesrådet peget på, at to af de frie pladser skulle besættes til lederen af Rebild Ungdomsskole og uddannelseschefen fra HEG (Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser), da begge institutioner er store bidragsydere ind i arbejdet omkring unge og uddannelse. Da der kun afholdes to møder årligt i Uddannelsesrådet, betyder den nuværende medlemssammensætning, at de to institutioner først vil kunne blive udpeget på det første møde efter den nye valgperiode og således først vil kunne deltage og bidrage på mødet i november i det første år.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at de to institutioner får fast plads i Uddannelsesrådet, og at der derefter kun er to frie pladser i Uddannelsesrådet.

Resume

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget.


Forslag til fast udvidelse af pladser i Uddannelsesråd Rebild.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om,

- at studieturen afholdes den 16. - 17. juni.

- at forvaltningen tager kontakt til Favrskov, Hedensted og Skanderborg kommuner med henblik på at afklare, om der er mulighed for besøg på de ønskede dage.

- at der gennem studieturen søges inspiration i forhold til følgende områder: virksomhedsservice, herunder rekruttering og etablering af småjobs, samt sygedagpenge og ressourceforløb.

Økonomi

Budget for studieturen fremlægges for udvalget på mødet i april, når programmet er fastlagt.

Sagsfremstilling

Som et led i introduktionsplanen for udvalget indgår en studietur i første halvår 2022.Forvaltningen foreslår, at studieturen afholdes den 16. - 17. juni med afrejse fra rådhuset i Støvring om morgenen den 16. juni og hjemkomst samme sted den 17. kl. 15.Forvaltningen foreslår endvidere, at studieturen omfatter inspirationsbesøg i nogle kommuner, der på rammevilkår i nogen grad ligner Rebild Kommune og som ligger indenfor en rimelig køreafstand på max. 2 timer. Det foreslås endvidere, at der søges inspiration i forhold til virksomhedsservice, herunder bistand til rekruttering og etablering af småjobs, fordi dette er en højaktuel dagsorden pga. den rekordlave ledighed og virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Derudover foreslås det, at der søges inspiration i forhold til sygedagpengeområdet, da mange kommuner - herunder Rebild Kommune - i øjeblikket oplever en stigning på dette område, samt i forhold til ressourceforløb, hvor Rebild Kommune ligger højt især i forhold til unge under 30 år.Det foreslåes konkret, at der tages kontakt til Favrskov og Hedensted kommuner med henblik på inspirationsbesøg, da disse både ligner Rebild Kommune ift. rammevilkår og også udmærker sig på de områder, hvor vi søger inspiration. Derudover foreslåes at forsøge at planlægge et besøg i Skanderborg i forbindelse med studieturen, da denne kommune også vil kunne give inspiration på de ønskede områder.

Resume

Sagen afgøres i: BeskæftigelsesudvalgetDer indgår en studietur for udvalget i første halvår 2022 som et led i introduktionsplanen. Tidspunkt og rammer for indhold drøftes på mødet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0