Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:


At der udpeges 5-7 medlemmer til valgbestyrelsen for kommunalvalg


At der udpeges tilsvarende personlige suppleanter


At udpegning af valgstyrere og tilforordnede behandles på byrådets møde i marts 2022.

Sagsfremstilling

Med henblik på valg til byrådet i november 2025, skal der vælges en valgbestyrelse.


For hver kommune vælger byrådet en valgbestyrelse senest tirsdagen 13 uger før valgdagen. Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højest 7 af byrådets medlemmer. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen. Der udpeges personlige suppleanter for medlemmerne.


Byrådet skal ligeledes udpege et passende antal valgstyrere og tilforordnede til at bistå ved alle valghandlinger i indeværende byrådsperiode.


Valgbestyrelsen for perioden 2018-2021 bestod af 5 medlemmer:

Peter Hansen udpeges med Thøger Elmelund Kristensen som personlig suppleant.

Leon Sebbelin udpeges med Tommy Degn som personlig suppleant.

Holger Pedersen udpeges med Jeanette Sagan som personlig suppleant.

Ole Frederiksen udpeges med Thomas Simoni Thomsen som personlig suppleant.

Maybritt Toft Pedersen udpeges med Rasmus Rask som personlig suppleant.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - konstituerende møde.


Valg af medlemmer til valgbestyrelsen ved kommunalvalg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der udpeges et medlem til Hjemmeværnets distriktsudvalg

Sagsfremstilling

Det følger af Hjemmeværnslovens § 9, stk. 2, at der skal nedsættes et distriktsudvalg, bestående af en formand og 4 til 10 medlemmer. Distriktsudvalgets funktionsperiode er på fire år og begynder 1. september 2022 og slutter 31. august 2026.


Distriktsudvalgets opgave består i at træffe afgørelser om optagelse af frivillige i hjemmeværnet.


Rebild kommune skal indstille et medlem til distriktsudvalg Nordjylland Syd. Medlemmet udpeges af og blandt byrådets medlemmer.


Repræsentanten kan med fordel være medlem af Økonomiudvalget eller Socialudvalget af hensyn til en smidig kontakt til kommunens sociale forvaltning. Repræsentanten bør ikke have en sådan funktion i Hjemmeværnet, at der ved behandling af ansøgninger om optagelse i Hjemmeværnet kan sættes spørgsmålstegn ved udvalgets habilitet.


I perioden 2018-2021 har Holger Pedersen været udpeget.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - konstituerende møde.


Valg af medlem til Hjemmeværnets distriktsudvalg.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der udpeges et medlem og en personlig stedfortræder til repræsentantskabet i Nordjyllands Trafikselskab

Sagsfremstilling

Rebild Kommune deltager i Nordjyllands Trafikselskab. Ifølge vedtægterne vælger kommunen et medlem til Repræsentantskabet. Medlemmet vælges af byrådet blandt dets medlemmer. På samme vis udpeges en stedfortræder.


Valg til repræsentantskabet sker for byrådets funktionsperiode.


Selskabet ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, hvoraf 2 udpeget af og blandt Regionsrådet, 1 udpeget af og blandt kommunalbestyrelsen i den kommune, der yder det størst årlige tilskud til trafikselskabets finansiering og 6 udpeget af repræsentantskabet blandt de øvrige kommunale repræsentanter (forholdstalsvalg). For hvert bestyrelsesmedlem udpeges en suppleant.


For perioden 2018-2021 var følgende valgt:

Anna Oosterhof med Tommy Degn som personlig stedfortræder.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0