Efter i flere år at have haft det som en målsætning at skabe bedre resultater for sygemeldte med bopæl i Rebild Kommune, blev der med vedtagelsen af Budget 2020 investeret i to indsatser målrettet hhv. sygemeldte fra beskæftigelse og personer i jobafklaringsforløb med 1-2 års varighed. For sygemeldte der kommer fra beskæftigelse, består indsatsen i en fremrykket indsats for at forkorte sygedagpengeforløbene ved at afholde førstegangssamtalerne på sygemeldtes arbejdsplads. For personer i jobafklaringsforløb bestod indsatsen af en særlig håndholdt og virksomhedsrettet indsats for borgere som har været i jobafklaringsforløb i 1-2 år, hvor indsatsen forventedes at gøre den største forskel. Samtidig blev sagsstammerne reduceret for de øvrige jobafklaringsforløb, så der også blev skabt bedre rammer for at styrke indsatsen og opnå bedre resultater.

Den iværksatte indsats har i nogen grad været påvirket af corona-situationen. Det har betydet, at opfølgningerne på virksomheder i perioder slet ikke har været mulig, ligesom flere virksomheder har afvist at deltage i fælles samtaler. For at imødekomme udfordringerne med at opfølgningerne ikke kunne foregå fysisk, blev det besluttet af forsøge at erstatte dem med online fællesmøder. Det gav desværre en række IT-tekniske udfordringer, som har betydet, at det i længere perioder ikke var muligt at afholde fællessamtaler. Dertil kommer at det i nogle tilfælde har været en udfordring at skulle berøre følsomme emner, når mødeformen var digital.

I forhold til indatsen på jobafklaringsområdet har den i højere grad kunnet gennemføres som planlagt. Dog har det i perioder ikke været muligt at iværksætte så meget virksomhedsrettet indsats i jobafklaringsforløbene som planlagt pga. nedlukningerne. Samlet set er det forvaltningens vurdering, at de fremskudte fællessamtaler på virksomhederne er gennemført i så begrænset et omfang at de kun kan have en begrænset effekt. I forhold til den ekstra indsats i jobafklaringsforløbene er det vurderingen, at det i høj grad har gjort en forskel på trods af nogle begrænsninger. Dette underbygges også af, at der i forhold til året før var flere der blev raskmeldt i løbet af 2020, ligesom flere kom tilbage på arbejdsmarkedet eller blev klar til at tage et job.

På grund af corona blev det centralpolitisk vedtaget i foråret 2020, at ingen skulle miste retten til sygedagpenge ved at overgå til jobafklaringsforløb. Det har betydet at udviklingen på de to ydelser har været meget atypisk det seneste år. Det gør det svært at følge op på sygedagpenge og jobafklaringsforløb hver for sig. Men ses der på det samlede antal sygemeldte på de to ydelser som andel af hele befolkningen, har Rebild siden de to indsatser blev iværksat, haft en positiv udvikling sammenlignet med resten af landet. Udviklingen i antal sygemeldte skal ses i lyset af, at der generelt er sket en stigning i antal sygemeldte under corona. På landsplan er der således sket en stigning fra 4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2021 på ca. 21 %. I Rebild har stigningen i samme periode kun været på 12 %, hvilket har medført at forskellen i niveauet stort set er udlignet.

Tabellen herunder viser forskellen i andelen af befolkningen i aldersgruppen 16-66 år, som er sygemeldt og på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i Rebild sammenlignet med landsgennemsnittet. Derudover viser tabellen, hvor mange forskellen svarer til i antal sygemeldte fuldtidspersoner i Rebild.

Kilde: Jobindsats.dk (antal sygemeldte) & Danmarks Statistik (befolkning)

Tabellen viser, at der i 2018 og starten af 2019 var mellem 70 og 100 flere sygemeldte fuldtidspersoner i Rebild sammenlignet med landsgennemsnittet. Denne forskel begyndte at falde i anden halvdel af 2019 og fortsatte med at falde i 2020, hvorefter niveauet har ligget på 5-10 sygemeldte fuldtidspersoner frem til seneste opgørelse, som dækker 1. kvartal 2021. Det er således i høj grad lykkedes at nedbringe forskellen i andelen af sygemeldte. I første kvartal 2021 ligger Rebild samlet set ca. 6 sygemeldte fuldtidspersoner over landsgennemsnittet. Det dækker over 17 fuldtidspersoner flere på sygedagpenge og 6 færre i jobafklaringsforløb.

Den ekstra indsats i jobafklaringsforløbene blev afsluttet med udgangen af 2020, men det store fokus på at undgå langvarige sygeforløb gennem den mere arbejdsmarkedsrettede tilgang er videreført. Fællessamtalerne med virksomhederne fortsætter frem til og med 2023. En justering af tidsfristen for fællessamtalerne blev godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget i starten af 2021, da det i flere tilfælde viste sig at være uhensigtsmæssigt, at det skulle være den første samtale, som skulle foregå på arbejdspladsen. Det betød i nogle tilfælde, at fællessamtalerne ikke kunne ske på et tilstrækkeligt velforberedt grundlag. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at det kan lykkes at gennemføre indsatsen fra 2021 og frem og derigennem understøtte, at flere sygemeldte kommer hurtigere tilbage til deres job. Det skulle gerne bidrage til at Rebild kan fastholde de fremskridt der er sket det seneste år, når området ikke længere er slet så påvirket af Corona situationen.

Investeringerne udgjorde 1,5 mio. kr. i 2020 og 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-23. Forventningen var at antallet af sygemeldte gennem investeringen kunne nedbringes med 11 personer i 2020, 25 personer i 2021 og 8 personer årligt i perioden 2021-23. Trods et stort fald i antal personer i jobafklaringsforløb, gjorde en større stigning i sygedagpengemodtagere, at det ikke lykkedes at nå målene. Men det skal ses i lyset af en generel stigning i antal sygemeldte på landsplan. Som det fremgår af sagsfremstillingen er det i løbet af 2020 lykkedes at nedbringes forskellen på andelen af befolkningen som er sygemeldt i Rebild ift. landsgennemsnittet.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

I budgetproceduren for 2022-25 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2022-25.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2020, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2021, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i det samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2022-25 indenfor egne budgetrammer.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 40:

Udvalget vil gerne se budgetnotat på indsatsbudgettet, herunder særligt budget til opkvalificering og uddannelse.

Udvalget vil desuden gerne have status på investeringstiltag fra budget 2020.

Supplerende sagsfremstilling 8. juni 2021

Med henblik på at udarbejde et egentligt budgetnotat vedr. indsatsbudgettet til behandling på Arbejdsmarkedsudvalgets møde i august,
har forvaltningen udarbejdet et kort oplæg. Såfremt udvalget er enigt i de udstukne linjer i oplægget, arbejder forvaltningen videre med at beskrive og regne på indsatser og forventede resultater.

Investeringen i beskæftigelsesindsatsen kunne udgøres af 3 indsatsspor, hvor det vurderes mest relevant at styrke indsatsen.

Det første spor er en fortsat investering i om- og opkvalificering af ledige med henblik på at sikre, at ledige med behov for opkvalificering og/eller omskoling for at genfinde en plads på arbejdsmarkedet fortsat vil have mulighed for dette – også hvis de konkrete ønsker til opkvalificering ikke er omfattet af de regionale eller nationale positivlister. Investeringen i dette spor er direkte koblet til målet fra beskæftigelsesplanen om, at flere ledige skal opkvalificeres og vil samtidig bidrage til beskæftigelsesplanens mål om at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Det andet spor er målrettet personer med psykisk diagnose eller sårbarhed, som ønsker og er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Investeringen består af en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i IPS-konceptet, hvor borgerne skal hurtigt ind på arbejdsmarkedet og tilbydes støtte, mens de er på arbejdsmarkedet. Indsatsen er baseret på en særlig metode, som har vist gode resultater i flere andre kommuner. Det forudsætter at beskæftigelsesrådgiverne klædes på til at arbejde ud fra et særligt IPS-koncept (Individuelt Planlagt job med Støtte) og/eller at der købes eksterne kompetencer ind. Forvaltningen er aktuelt i indledende drøftelser med Mariagerfjord og Vesthimmerland samt en ekstern leverandør om, hvordan det kunne sammensættes. Indsatsen vil understøtte beskæftigelsesplanens mål om at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse.

Det tredje spor retter sig mod at styrke den håndholdte indsats for unge med autisme, hvor et særligt tilrettelagt virksomhedsvendt ansættelsesforløb ud fra Klar til Start-konceptet gennem fokus på at matche virksomhedernes krav op mod borgernes individuelle kompetencer og sociale udfordringer, sigter mod at skabe et skræddersyet job/fleksjob til deltagerne.

Indsatsområderne flugter således alle med beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, som er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2021, og som ministeren netop har udmeldt fortsætter i 2022 for at sikre kontinuitet.

Økonomien i investeringerne vil blive beregnet og fremgå af budgetnotatet.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om forvaltningen skal udarbejde et budgetnotat på baggrund af oplægget.