Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Hermed præsenteres en samlet økonomivurderingen pr 31. marts 2021.

Vurderingen viser et forventet mindreforbrug på driften på 12,1 mio. kr. ud af et budget på 1,8 mia. kr. og på anlæg forventes der et netto mindreforbrug på 135,5 mio. kr., som især skyldes salget af Støvring Ådale ud af et nettobudget incl. overførsler på 197 mio. kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager økonomivurderingen til efterretning.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 55:

Taget til efterretning.Jeanette Sagan og Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Administrativ bemærkning:
Borgmesteren har ønsket dette punkt behandlet i Økonomiudvalget med vedhæftede bilag.Vedlagt er udover bilaget fra punktets behandling i Sundhedsudvalget også Sundhedsudvalgets sparekatalog for 2021, der blev drøftet i Sundhedsudvalget den 22. september 2020. Spareforslagene 1, 2, 3, 10 og 11 indgik i budgetaftalen for 2021.

Sagsfremstilling

Hermed præsenteres årets første økonomivurdering for Sundhedsudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget for 1. kvartal 2021, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.


På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 535,5 mio. kr. Det giver en afvigelse på 13,4 mio. kr. i merforbrug i forhold til det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 522,1 mio. kr. Sundhedsudvalget står ifølge indstilling fra Økonomiudvalget til at få overført 1,2 mio. kr. samlet i merforbrug fra regnskab 2020.



Det forventede merforbrug på Sundhedsudvalgets områder afspejler ligesom i 2020 udgifter til Covid-19, både direkte og indirekte. På Sundhed afholdes udgifter til kviktest som er direkte relateret til Covid-19, det samme er indkøb af værnemidler til hele kommunen konteret under sygeplejen på ældreområdet. Dertil kommer udgifter på ældreområdet til eksempelvis isolationsfaciliteter, vaccinationsudgifter og indirekte udgifter i hjemmepleje, akutpladser, sygepleje og ældrecentre i forbindelse med ekstra rengøring og hjemsendelser ved tæt kontakt til smittet med mere.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten som er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.Økonomivurderingen pr. 31. marts 2021 for Sundhedsudvalget viser et forventet merforbrug på 13,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. forventede overførsler.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen.

Sagsfremstilling

Hermed præsenteres årets første økonomivurdering for Økonomiudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Det er en del af den samlede økonomivurdering, som er på dagsodenen som et særligt punkt. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 1. kvartal 2021, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.


På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 233,9 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 22,0 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til et korrigeret budget på 255,9 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2020, som er besluttet på byrådets møde i april 2021. Økonomiudvalget har samlet fået overført 21,6 mio. kr. i overskud fra 2020. Det bemærkes at det tidligere er besluttet at der skal styres efter det oprindelige budget, således at overførslerne betragtes som indefrosset.



For en nærmere beskrivelse af de forventede budgeafvigelser henvises til økonomirapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Økonomivurdering pr. 31. marts 2021 for Økonomiudvalget viser et mindreforbrug på 22,0 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0