Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse

Ejer skal underskrive en erklæring efter planlovens § 47A, hvori han fraskriver sig retten til, at kommunen skal overtage arealet når det overføres til byzone.

I Nørager ligger det gamle gartneri, som ønskes nedlagt og udviklet til boligbebyggelse. Området omfatter 2 matrikler (del af 1np og 1mk Nøragergård HGD., Durup), og det samlede areal er ca. 1,3 ha. Ansøger ønsker at opføre 25 rækkehuse i forskellige størrelser. Rækkehusene kommer til at ligge på en samlet matrikel, men kan udstykkes med grunde på mindst 300 m². Der er vedlagt en bebyggelsesplan, som er udviklers udkast til en bebyggelsesplan, som derfor kan ændres undervejs i processen.

Området ligger i landzone, og vil i forbindelse med vedtagelse af en ny lokalplan blive overført til byzone. Der er derfor ikke noget eksisterende plangrundlag. I forslaget til kommuneplan indarbejdes en ramme for lokalplanlægning, der fastlægger, at tæt-lav bebyggelse må opføres med en bebyggelsesprocent på 40, en bygningshøjde på max 8,5 m og i max 2 etager. Desuden skal der tilvejebringes 10 % fælles opholdsareal. Disse rammer vil der også blive taget udgangspunkt i for den nye lokalplan.

Det nye boligområde kommer kun til at fylde halvdelen af det område, som det gamle gartneri fylder i dag, men samtlige bygninger på arealet nedrives.

Udvikler forventer, at regnvand kan ledes til den offentlige kloak. I forbindelse med udviklingen af lokalplanen, skal der laves undersøgelser af afvanding af området, og om hvorvidt dette kan lade sige gøre. Der vil til bebyggelsen blive udlagt et fælles opholdsareal på ca. 1.300 m². Der skal i forbindelse med lokalplanen kigges på, om dette areal er fyldestgørende.

Bilag 3 viser krydsningsmulighederne af Bredgade når bløde trafikanter skal mod skole og hal. Det røde forløb er ikke trafiksikkert, da det går via erhvervsområdet på Kathrinevej, hvor der er en del tung trafik, og der er ikke en krydsningshelle på Bredgade og krydsningspunktet ligger udenfor byzonen. Det grønne forløb er mere trafiksikkert, da det forløber via en eksisterende sti ud mod den eksisterende krydsningshelle på Bredgade. Men ruten er også længere, hvorfor der i lokalplanprocessen skal være fokus på at indrette området, således det grønne forløb bliver det mest attraktive at vælge for bløde trafikanter.

Forvaltningens vurdering er, at området fint egner sig til boligbebyggelse, men at der skal stilles fokus på en trafiksikker løsning for de bløde trafikanter, der skal op til skolen og hallen.

Boligområdet er udlagt indenfor restrummeligheden i forslaget til Kommuneplan 2021.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er afsat 1,4 mio. kr. af i forbindelse med Helhedsplanen, hvoraf det er besluttet at ca. 650.000 kr. skal bruges til at realisere Jernbanegade.

I Budgetforhandlingerne blev der i 2022 afsat 500.000 kr. til realiseringen af Støvring midtby.

Tirsdag den 9. februar 2021 blev der afholdt et møde med medlemmerne af Handelsstandsforeningen og Støvring Sørup Lokalråd. På mødet blev projektet omdannelsen af Støvring midtbyprojektet præsenteret med henblik på at indlede en dialog om den videre proces for Jernbanegade.

I øjeblikket arbejdes der med muligheden for at søge fonde til diverse projekter i Støvring, og heriblandt Jernbanegade. Handelsstandsforeningen og lokalrådet blev spurgt om deres holdning til, om tiltag i Jernbanegade skulle afvente evt. fondsmidler eller yderligere budget, da belægningen i Jernbanegade er en stor post og der på nuværende tidspunkt ikke er økonomi til den del af projektet. Det var dog tydeligt på mødet, at der gerne måtte ske nogle tiltag med det samme. Gaden er i ringe stand og den trænger til en fornyelse. Det blev drøftet, hvilke tiltag der kunne laves nu, og her var der enighed om, at grønne elementer og opholdsmuligheder med siddepladser var et stort ønske for at forskønne gaden i nogen grad. En anden ting der blev drøftet på mødet var vigtigheden af, at der blev tænkt hele Jernbanegade, når der skulle laves nogle tiltag. Det var vigtigt, at de ting der skal laves, bliver lavet hele vejen langs Jernbanegade, så hele gadeforløbet bliver forskønnet.

På mødet blev der også drøftet forskellige muligheder for at finde flere penge til at realisere mere af projektet. I forhold til fondsøgning ville Handelsstandsforeningen gerne stille sig til rådighed, da det potentielt kunne blive problematisk at få nogle midler, hvis det var Kommunen, der stod som ansøger. En anden mulighed, der blev foreslået, var Crowdfunding. Jernbanegade er hele Støvrings handelsgade, og ved at lave en Crowdfunding, kunne borgerne få mulighed for at tage ”ejerskab” over Jernbanegade, og på denne måde kunne man realiseringer flere midler til projektet. Det blev foreslået, at man som privat person eller ejer af en forretning eksempelvis kunne købe et træ med sit navn på. På denne måde kunne det giver borgerne i Støvring en form for ejerskab over Jernbanegade.

Næste step i processen med omdannelsen af Jernbanegade er, at der arbejdes videre med grønne elementer med fleksible bede og siddeløsninger, så når alle midlerne til at realisere projektet er på plads, vil de tiltag der bliver lavet nu, ikke gå til spilde. Der er en forventning om, at disse elementer etableres inden udgangen af 2021.

Forvaltningen vil involvere driften i forhold til at lave nogle tiltag, der er nemme at vedligeholde, men samtidig giver et ordentligt billede af en ”grøn” Jernbanegade.

Derudover vil der blive arbejdet videre med at rejse flere midler til at realisere projektet.

I forbindelse med projektet med omdannelsen af midtbyen, har der ikke været fokus på offentlige toiletter. På mødet med Handelsstandsforeningen var der dog generelt et stort ønske om, at der bliver etableret nogle. Pt. er de eneste offentlige toiletter inde i midtbyen dem der står nede ved stationen og disse er ofte ikke i en stand, hvor folk ønske at bruge dem. Med nogle bedre byrum, og en øget mulighed for arrangementer i midtbyen, var der en generel frygt for, at handelslivets toiletfaciliteter bliver brugt som offentlige toiletter. Derfor er der et stort ønske om offentlige toiletter. Dette tages også med i den videre proces for omdannelsen af midtbyen.