Sagsfremstilling
Kultur- og fritidsudvalget har på deres udvalgsmøde den 23. september 2020 godkendt forvaltningens forslag til proces og tidsplan for borgerinddragelse til udvikling af aktiviteter i og omkring Materielgården i Støvring.
Forvaltningens proces har indebåret bred information til kommunens borgere og foreninger om, at det nu bliver muligt at starte kultur- og fritidsaktiviteter på Materielgårdens område i Støvring.
Tidsplan for borgerinddragelse kan ses i bilag.
Alle interesserede har været indkaldt til besigtigelse og et indledende idémøde. Det første informationsmøde med besigtigelse af lokaler og efterfølgende afklaring af ønsker og behov blev annonceret på facebooksiderne Rebild Kommune, Kulturland Rebild, Frivilligcenter Rebild. Foreninger, kulturarrangører/-aktører samt landsbyråd, frivilligråd, kulturråd og fritidsråd fik tilsendt invitation direkte. Til det første møde deltog repræsentanter fra 5 foreninger. På de efterfølgende møder er nogle foreninger frafaldet, samt nye kommet til.
På 2 efterfølgende møder er idéerne konkretiseret, og en foreløbig plan for organisering og benyttelse af lokalerne er lavet.
Foruden mødedeltagelse fra foreninger, har faggruppelederen fra driftsenheden deltaget samt de to udviklingskonsulenter fra Center Sundhed, Kultur og fritid, som er tovholdere på projektet.
De foreningsaktiviteter, som opstartes, fremgår af skemaet herunder:
Bruger |
Aktivitet |
Kommentar |
Rollespilsforening A´kastin |
- Rollespil - Brætspil - Værksted - Opbevaring - Mulighed for foreningsaktiviteter eks generalforsamling |
|
Motionscykelklub Støvring |
- Mødested - Værksted - Opbevaring - Mulighed for foreningsaktiviteter eks generalforsamling |
|
Rebild Ungdomsskole |
- Skateraktiviteter i hal - Opbevaring af kano, våddragt mv - Mulighed for knallertundervisning |
|
Støvring-Sørup Borgerforening |
|
Følger processen tæt, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt |
Opstartende skaterfællesskab |
|
Kan se potentialer i udendørsarealerne ift etablering af skaterområde og er fortsat interesseret i at følge processen, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt |
Natteravnene |
|
Følger processen tæt, men har ingen ønsker om aktiviteter på nuværende tidspunkt |
Opstartende Husflidsforening |
|
Hvis der er opbakning til at opstarte en husflidsforening, ser initiativtageren, at lokalerne kan have potentiale. Der er dog intet konkret ønske endnu. |
Der vil løbende blive afholdt statusmøde. Kommer der løbende andre interesserede foreninger og borgere, vil de blive inviteret ind til dialogmøde med de øvrige brugere.
Praktiske forhold:
De ledige lokaler fremstod temmelig rustikke, hvorfor en vis klargøring til foreningsaktiviteter er nødvendig. For at efterkomme foreningernes ønsker og behov har driftsenheden været behjælpelige med diverse udbedringer samt etableret adgangsforhold.
Til at møblere mødelokalet har Intern service tilbudt møblementet fra de gamle mødelokaler i administrationsbygningen i Terndrup, og driftsenheden kan hjælpe med køkkeninventar, som findes i organisationen, men som ikke er i anvendelse.