Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

   

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslagene om mål i Beskæftigelsesplan 2017.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. 

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

Jobcenter Rebild skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver hvilke beskæftigelsespolitiske udfordringer jobcenteret ser for det kommende år og opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i forhold til udfordringerne.

I Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det:

  • § 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
  •  Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.
  •  Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til Det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.

Da Rebild Kommune har valgt at videreføre Det Lokale Arbejdsmarkedsråd foreslås det i lighed med sidste år, at beskæftigelsesplanen sendes til høring i rådet selv om det ikke længere er et procedurekrav.

Udmeldte ministermål

Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2017:

1.  Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

2.  Flere unge skal have en uddannelse

3.  Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejde

4.  Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Beskæftigelsesministeren skriver i forbindelse med udmeldingen af målene, at målene er udarbejdet for at understøtte den positive udvikling de seneste år, hvor flere personer er kommet i beskæftigelse. Målene skal understøtte at udviklingen fortsætter ved blandt andet at rette fokus mod borgere langt fra arbejdsmarkedet og sikre virksomhederne adgang til den efterspurgte arbejdskraft. Målene skal danne grundlag for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer og arbejde med andre mål.

Ved at følge de centralt udmeldte mål, sikres muligheden for løbende at kunne følge op på om målene nås via IT-redskabet Jobindsats. Der er også mulighed for andre lokale mål, men forvaltningen vurderer at de lokale udfordringer dækkes af ministermålene. Forvaltningen foreslår derfor, at Beskæftigelsesplan 2017 bygges op omkring de 4 ministermål.

Tidsplan

AMU godkender tidsplan og sender de udmeldte ministermål i høring i LAR

15. august 2016

LAR kommenterer forslag til mål

14. september 2016 

AMU fastlægger mål for Beskæftigelsesplan 2017

26. september 2016 

CAB udarbejder forslag til Beskæftigelsesplan 2017

september-november 2016

LAR kommenterer forslag til Beskæftigelsesplan 2017

23. november 2016

AMU behandler og godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2017 og sender den videre til ØK og byrådet

5. december 2016

ØK godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2017 og sender den til endelig godkendelse i byrådet

14. december

Byrådet godkender forslag til Beskæftigelsesplan 2017

22. december

Beskæftigelsesplan fremsendes til orientering i RAR

december 2016

Forvaltningen indstiller: 14. september 2016, pkt. 15:

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning om

  • At forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2017 fremsendes til høring i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd
  • At tidsplanen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2017 godkendes

Arbejdsmarkedsudvalget, 15. august 2016, pkt. 59:

Indstillingerne blev godkendt.

   

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen indstiller til LAR den 14. september 2016, at:

LAR kommenterer forslag til mål i beskæftigelsesplanen for 2017.Det Lokale Arbejdsmarkedsråd, 14. september 2016, pkt. 15:

LAR bakker op om ministermålene. Der opfordres til at nævne konkrete initiativer i planen.

Morten Kamstrup Mikkelsen, Henrik Christensen, Peter Thomsen, Katharina Hauge Antonsen og Kurt Alling Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Søren Konnerup deltog som suppleant for Henrik Christensen.  

Resume

Sagen afgøres i: ArbejdsmarkedsudvalgetJobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Forvaltningen foreslår at 4 udmeldte nationale beskæftigelsespolitiske mål lægges til grund for Rebild Kommunes Beskæftigelsesplan 2017 og har udarbejdet forslag til tidsplan for udarbejdelse af planen.

Beslutning

Godkendt som indstillet idet det præciseres, at det er arbejdsmarkedsudvalget det videregiver en anbefaling.

Jens Laurits Pedersen forbeholder sig sin stillingtagen til handlingsplanen.

   

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende forslag til handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018.

Økonomi

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af de konkrete tiltag afholdes inden for fagudvalgenes egne rammer.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0