Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen.

Indstilling


at Udvalget for Teknik og Miljø indstiller at varmeprojektforslaget godkendes iht. projektbekendtgørelsen.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til ledningerne.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er udarbejdet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble et nyt boligområde til fjernvarmen i Støvring, samt at forsyning af området ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Lokalplanforslag nr. 292 for området har været i offentlig høring frem til den 16. november 2015. Lokalplanen forventes endelig vedtaget på byrådets møde den 28. januar 2016. Lokalplanens § 11.1 fastsætter tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning for ny bebyggelse.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 i forbindelse med godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt. Beregningerne i projektforslaget viser en forbedring af samfundsøkonomien, selskabsøkonomi og brugerøkonomi frem for individuelle varmepumper. Der forventes en samfundsøkonomisk overskud på 11,8 mio kr over 20 år, et selskabsøkonomisk overskud på 16,7 mio kr over 20 år og en brugerøkonomisk besparelse på ca. 3-4.000 kr/år ved fjernvarme i forhold til individuelle varmepumper. Økonomien vil dog afhænge af størrelsen på husene samt udførelsen af byggeriet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Støvring Kraftvarmeværk har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for tilslutning af det kommende boligområde Kronhjorten 2 i Støvring Ådale omfattet af lokalplan nr. 292. Rebild Kommune skal godkende projektforslaget jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Center Plan, Byg og Vej har sendt projektforslaget i høring ved grundejere og forsyningsselskaber. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget.

Projektforslaget viser en positiv samfundsøkonomi samt selskabs-/brugerøkonomi frem for individuelle varmepumper.

Beslutning

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte indstillingen.

Indstilling

Udvalget for Teknik og Miljø indstiller

at §7.1 ændres så zink kan tillades til nedløbsrør og tagrender.
at forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og forslag til lokalplan nr. 292 indstilles godkendt som endeligt vedtagne planer.

Økonomi

Ingen direkte kommunaløkonomiske konsekvenser - på sigt kommer øgede skatteindtægter, samt driftsomkostninger til vedligeholdelse af vejene, hvis de optages som offentlige veje.

Sagsfremstilling

Lokalplan 292 og kommuneplantillæg nr. 17 har nu været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 16 høringssvar, hvor af 2 skrivelser er fra udstykker – og altså positive overfor projektet. Én indsigelse er fra Bane Danmark, én er fra Danmarks Naturfredningsforening og 10 fra naboerne på Bæveren, som er nærmeste nabovej mod nord. Indsigelserne er forsøgt resumeret i et skema, som fremgår af bilag 1. Alle indsigelserne er i kopi samlet i bilag 2. Indsigelserne bør læses i sin helhed. Indsigelserne er – selvom visse pointer går igen – så er de alligevel formuleret forskelligt med vægten lagt på forskellige nuancer.  

Generelt er borgerne på Bæveren positive overfor udbygningen på Kronhjorten og udsigten til nye naboer, men beboerne på Bæveren ønsker, at de syv grunde udtages af planen, idet:

-  Den grønne kile reduceres for meget

-  Udsigten fra grundene og fra stien langs Bæveren reduceres

-  Udsigten fra rundkørslen til Lindenborg Ådal reduceres

Indsigerne beklager, at der ikke tages hensyn til den økologiske forbindelse. Derved reduceres spredningskorridoren for dyr og planter.

Indsigerne påpeger, at der udlægges grunde på arealerne som er udpeget til lavbund. Lavbundudpegningen stammer fra Regionplanen og nøjagtigheden i udpegningerne skal ses i lyset heraf. Det betyder, at man ved den konkrete vurdering af områdernes beliggenhed og beskaffenhed kan forekomme ændringer. Der forventes ikke naturgenopretningsprojekter i området. I forslag til kommuneplantillæg nr. 18 er der redegjort nærmere for ændringen af afgrænsningen. Forvaltningen har med kommuneplantillæg nr. 18 taget hånd om konflikten mellem byudviklingen og lavbundsudpegningerne. Lokalplan 292 kan først vedtages, når tillæg 18 (og tillæg 17) er vedtaget. Offentlighedsfasen for tillæg 18 udløber først den 21. januar og foreligger derfor først til politisk behandling på TMU/ØK/BY den 28. januar 2016.

Lokalplanen og kommuneplantillæggene udlægger areal til bebyggelse, som bliver byafgrænsende i al fremtid. Derfor har forvaltningen opfordret til, at al anvendelig jord benyttes. Det er et politisk valg, hvor tæt man vil lade området bebygge, hvor store arealer, der skal udlægges til rekreative arealer og hvor tæt på kanten man må bebygge. Det er et politisk valg, hvor grænserne trækkes. 

En enkelt kommende husejer foreslår, at §7.1 ændres så der kan tillades tagrender og nedløbsrør af zink.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0