Forvaltningen indstiller, at Børne-og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at kvalitetsrapporten for 2017/2018 godkendes.

Børne- og Familieudvalget, 6. marts 2019, pkt. 20:

Indstilles godkendt.

Udvalget noterer med glæde, at der leveres rigtig flotte resultater på skolerne i Rebild Kommune.

Økonomiudvalget, 14. marts 2019, pkt. 60:

Indstilles godkendt. 

Baggrund

I december 2017 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget rammerne for den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet. Rapporten indeholder de lovpligtige data suppleret af et dataark pr. skole. De konkrete data fra skolerne er drøftet med skolerne på læringssamtalerne i januar måned. Samtalerne har haft et refleksivt fokus på skolens egne resultater og er drøftet sammen med lederne i distriktet. Det er forvaltningens vurdering, at disse samtaler har været lærerige for både den enkelte skole og for det enkelte distrikt - og har affødt et samlet fokus på de udfordringer, der er i de forskellige distrikter. Rapporten har været sendt til udtalelse hos de enkelte skolebestyrelser, og deres kommentarer til skolens egne resultater er indsat i rapporten under hver enkelt skole.

Rapporten indeholder en beskrivelse af skoleområdets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og resultatmål i forhold til reformmålene, som danner grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Kvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog mellem kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger.

Overordnet om rapportens resultater

Generelt ligger Rebild Kommune på alle målte parametre i kvalitetsrapporten over eller lige omkring landsgennemsnittet, hvorfor det samlet set vurderes at være et tilfredsstillende niveau. Den overordnede vurdering er samtidig, at der på skoleområdet i Rebild Kommune til stadighed arbejdes godt med en styrkelse af såvel elevernes læring som trivsel. Nedenstående er en opsummering i forhold til de enkelte parametre.

Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

Et af målene med folkeskolereformen er at udfordre alle elever til at blive så dygtige, de kan. Generelt viser indikatorerne, at kommunen præsterer tilfredsstillende. Karaktergennemsnittet er faldet en smule på kommunalt niveau over de seneste 3 skoleår – både i dansk, matematik og i de bundne prøver. Dette billede genfindes dog i landsgennemsnittet, som Rebild Kommune fortsat ligger over.

I forhold til andelen af elever i Rebild Kommune med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik ses et lille fald fra 91,6 procent i 2015-16 til 89,9 procent i 2017-18, hvilket bringer Rebild på niveau med landsgennemsnittet.

I forhold til de nationale test må de konkrete resultater ikke offentliggøres, men på flere årgange er der tale om en positiv udvikling.

Mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater

En indikator på, hvorvidt skolerne er gode til at mindske betydningen af den sociale baggrund er udviklingen i karaktergennemsnit i bundne prøvefag set i forhold til den socioøkonomiske reference. Resultatet viser, at på to af kommunens skoler har elever – over en tre årig periode - klaret sig signifikant bedre end elever med samme baggrundsforhold på landsplan. På de resterende skoler har eleverne opnået et tilsvarende resultat, som resultatet for elever med samme baggrund på landsplan.

Kompetencedækning

Rebild Kommune ligger med 89,5 procent over landsgennemsnittet i forhold til andelen af den planlagte undervisning, som varetages af undervisere, der enten har undervisningskompetence i faget eller har opnået tilsvarende faglig kompetence gennem uddannelse. I Rebild Kommune har andelen været stigende set over en 3 årig periode – og mange skoler indfrier allerede målsætningen om fuld kompetencedækning (95 procent) i 2020. Den positive udvikling menes bl.a. at hænge sammen med, at Rebild Kommune, sammen med 8 andre nordjyske kommuner, deltager i et projekt støttet af A.P Møller fonden. Projektet har til formål at sikre formel kompetenceudvikling i et praksisnært design, som muliggør, at kompetenceudviklingen kan foregå i tilknytning til lærernes daglige praksis/undervisning, børnenes læring og arbejdet i fagteam.

Ungdomsuddannelse

Målsætningen er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Indikatorer herpå er andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse: Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse er faldet lidt inden for de seneste tre år og ligger lige under landsgennemsnittet (44,8 procent i Rebild og 45,6 på landsplan). Andelen af elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes faldet en anelse og er lidt under landsgennemsnittet (88,3 procent i Rebild mod 89,2 på landsplan)

På baggrund af fremskrivningsmodel udarbejdet af ministeriet forventes det, at ca. 81,0 % af eleverne, der afsluttede 9. klasse mellem 2014 og 2016, vil fuldføre en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Resultatet ligger dog fortsat noget fra målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

I Rebild Kommune er det fra skoleåret 2019/2020 besluttet, at oprette et nyt skoletilbud for 8. og 9. klasses elever. Det nye skoletilbud, kaldet ”Basic Skills”, er et tilbud for de unge, der af forskellige grunde et kørt fast i deres nuværende skoletilbud og vurderes at kunne profitere af et anderledes skoletilbud i et alternativt læringsmiljø. Dette tiltag skal bl.a. bidrage til at øge andelen af elever, der fagligt, personligt og socialt vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ligeledes vil den sammenhængende ungeindsats (se andet punkt på dagens møde), som træder i kraft pr. 1.9.19 yderligere understøtte, at alle unge er enten i uddannelse eller job.

Trivsel

Med reformens indførelse blev der samtidig stillet krav om en lovpligtig trivselsundersøgelse blandt alle elever i hele landet. Trivselsundersøgelsen udføres hvert år i perioden januar til marts - hvilket betyder, at der i nærværende rapport er resultater for skoleårene 2016-17 og 2017-18.

Eleverne i 0.-3. klasse svarer på et reduceret spørgeskema, mens eleverne i 4.-9. klasse svarer på alle spørgsmålene. Kigger man på svarene fra Rebild kommunens elever, ligger disse på nogenlunde samme niveau som på landsplan. Samtidig ses det, at resultaterne stort set er uændrede i de to målte skoleår.

Inklusion

Rebild Kommune inkluderer 96,2 % af eleverne i den normale undervisning, hvilket har været ret stabilt de seneste 3 år og over landsgennemsnittet.

Fremadrettet arbejde

Forvaltningen vil, i samarbejde med skolelederne, fortsat arbejde med skolernes kvalitet og faglige resultater. I forhold til selve rammerne omkring kvalitetsarbejdet, herunder specifikt kvalitetsrapporten som værktøj, vil der blive kigget på mulighederne for en anden form, som samler hele børne- og ungeområdet. I dette arbejde vil der blive taget højde for de mange lovbundne krav, der ligger til kvalitetsrapporten. Samtidig er det et område, hvor der også på landsplan forventes at ske en udvikling.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at der træffes beslutning om

Teknik- og Miljøudvalget, 6. marts 2019, pkt. 48:

Kim Edberg og Morten Lem anbefaler overfor Økonomiudvalget,

Jeanette Sagan og Anna Oosterhof kunne ikke tiltræde indstillingen.

Ved stemmelighed bortfalder punktet. Morten Lem ønsker sagen i byrådet.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 14. marts 2019, pkt. 53:

Et flertal (Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti) indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen

Socialdemokraterne og Den Sociale Fællesliste tilsluttede sig indstillingen fra Kim Edberg Andersen og Morten Lem i TMU

Konservative tilsluttede sig indstillingen fra Jeanette Sagan og Anna Oosterhof i TMU

Ingen bemærkninger

I forbindelse med byggesagsbehandlingen kan kommunen dispensere helt eller delvist fra krav i forhold til byggeloven eller lokalplanlægningen om etablering af parkeringspladser på egen grund.

Cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 giver mulighed for at oprette kommunale parkeringsfonde, som gør det muligt af fravige bestemmelser i bygningsreglementet og lokalplaner om etablering af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til parkeringsfonden. Ved indbetaling til parkeringsfonden forpligtiger kommunen sig til inden for 5 år at tilvejebringe p-pladserne så tæt ved bidragsyderen som muligt.

Der er pt. indbetalt 758.250 kr til parkeringsfonden i forbindelse med byggeprojekter på Hobrovej 88 og Jernbanegade 16 i Støvring. Midlerne søges anvendt til etablering af p-pladser (ca. 12 stk) i tilknytning til eksisternde p-plads i Fredensgade, og i løbet af de kommende år til etablering af p-pladser ved stationen og øst for jernbanen.

Administrativt er det vanskeligt at administrere parkeringsfonden, idet det ofte er vanskeligt at finde de nødvendige arealer til anlæg af nye p-pladser, og som regel er det kun få pladser, der skal findes plads til, hvilket bevirker at pladserne ofte anlægges uden sammenhæng med den øvrige offentlige parkering. Parkeringsfonden kan endvidere have den negative effekt, at bygherre ”spekulerer” i (mht. arealudnyttelse, anlægsøkonomi) at få dispensation mod indbetaling til p-fonden.

Administrationen anbefaler derfor, at parkeringsfonden nedlægges, og at der herefter ikke kan ske nye indbetalinger. Herefter vil parkeringsfonden formelt nedlægges, når indbetalingerne til fonden er udmøntet i nye p-pladser. Eventuelt resterende midler i fonden tilbagebetales senest 5 år efter indbetalingsdato.

Som erstatning for parkeringsfonden foreslås ansøgninger om dispensation fremadrettet administreret efter retningslinjer i henhold til bilag.

Retningslinjerne er:

• Som udgangspunkt skal lokalplanernes bestemmelser om parkeringsarealer overholdes.
• Dispensation kan gives, hvis denne ikke er i strid med lokalplanens formåls- eller anvendelsesbestemmelser, og hvis bygherre kan godtgøre, at det anlægsteknisk er problematisk at realisere det krævede antal pladser på egen grund.
• Betingelse for dispensation er, at bygherre kan anlægge de manglende pladser i nærområdet (afstandskriterier fremgår af bilag), at pladserne realiseres enten ved køb af areal eller ved en tinglyst tidsubegrænset brugsret, og at der er tale om nye pladser dvs. det skal sikres at arealet ikke i forvejen anvendes til at dække et parkeringsbehov.
• Der kan som udgangspunkt ikke erhverves eller tinglyses brugsret af kommunalt ejede parkeringspladser.
• Dispensation i forhold til at fritages for at anlægge det nødvendige antal plader på egen grund eller i nærområdet, godkendes af Teknik- og Miljøudvalget.
• Der kan ikke meddeles dispensation til helt at fritage bygherre fra at anlægge de krævede parkeringspladser.