Jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som fastlægger mål og strategi for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren har valgt at fastholde 2021- og 2022-målene i 2023.

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Beskæftigelsesudvalget har på møde den 7. juni drøftet mål for Beskæftigelsesplan 2023 og besluttet at følge Beskæftigelsesministerens mål, som er videreført fra 2021 og 2022. Ligeledes besluttede Beskæftigelsesudvalget på udvalgsmøde den 6. september de konkrete fokusområder og målsætninger der lokalt skal arbejdes med i 2023.

Mål 1
I forhold til målet om værdig sagsbehandling fortsættes arbejdet med de gode samtaler mellem borger og rådgiver i 2023 således, at borgere, der er i kontakt med Jobcenteret, fortsat oplever en kvalificeret og værdig sagsbehandling.

Mål 2
Målet i 2023 er fortsat, at flest muligt får den om- eller opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet.

Mål 3
Målet omkring, at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende, er omsat til et konkret mål om, at andelen af fordrevne personer fra Ukraine, som har ordinære, lønnede arbejdstimer skal være højere end landsgennemsnittet.

Mål 4
Målet omkring, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse, vil i 2023 blive kvalificeret ved, at en udvalgt målgruppe af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes en screening med henblik på at afdække eventuelle funktionsnedsættelser.

Mål 5
Målet om, at virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft, omsættes i 2023 til et konkret mål om, at der skal ske en stigning i antal jobordrer og at andelen af besatte jobordrer ligeledes skal stige i 2023.

Tids-og procesplan:

Som det fremgår af tidsplan herunder for den videre proces, skal planen efter drøftelse i Beskæftigelsesudvalget til udtalelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR), hvorefter BU sender den til endelig vedtagelse i Byrådet.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter udkastet til Beskæftigelsesplan 2023 og sender den til udtalelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd.

Økonomivurderingen pr. 30. september 2022 er påvirket dels af corona eftervirkninger og dels af krigen i Ukraine. Særligt sygedagpengeområdet har været påvirket, idet arbejdsgivere i første del af året havde udvidet ret til sygedagpengerefusion. Antallet af sygemeldte ligger nu igen på mere normalt niveau, omend det grundet den høje beskæftigelses stadig er højere end tidligere.

Ledigheden er lige nu meget lav i Danmark, dog forventer de økonomiske vismænd en stigning i ledigheden. Det er usikkert hvor meget indflydelse det får på ledigheden her i den sidste del af 2022.

Krigen i Ukraine medfører et markant større antal borgere omfattet af regler om integration. Derfor forventer vi ekstra udgifter til integrationsydelse og danskuddannelse, men dermed vil der også være indtægter i form af grundtilskud mv. Herudover afholdes der udgifter til flygtninge uden opholdstilladelse.

Den vedhæftede vurdering skal derfor læses og forstås som et øjebliksbillede pr. 30. september 2022 af økonomien på området.

Økonomivurdering for Beskæftigelsesudvalgets område viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., heri indgår overførsel af mindreforbrug for 2021 på 0,3 mio. kr.

Både for de forsikrede og ikke forsikrede ledige forventes der mindreforbrug, som følge af færre modtagere. Endelig forventes der merforbrug på områderne sygedagpenge og førtidspension grundet flere modtagere end budgetteret.

Generelt:

Kommunerne er lige nu udfordret af stigende priser samt udgifter til fordrevne ukrainere.

Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler(brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til eksempelvis varme fra sted til sted, I nogle områder er der store stigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen, der i begrænset omfang formentlig vil reducere effekten af prisstigningerne.

I forhold til fordrevne fra Ukraine er der enighed mellem regeringen og KL om, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Der var også enighed om at målrette finansieringen til kommunerne efter hvor mange ukrainere, kommunen modtager, samt senere på året at følge op på økonomien i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over udgifter til KL. Vi forventer derfor, at der kommer en tilbagemelding sidst på året om eventuel kompensation. Det er mellem KL og regeringen aftalt at følge op på økonomien her sidst på året, det er således forventningen, at kommunerne samlet set bliver kompenseret for nettoudgifterne.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter økonomivurderingen.