Beslutning
Drøftet.Udvalget bemærker, at rekrutteringsudfordringer i forhold til særligt social- og sundhedsassistenter samt langtidssygefravær i hjemmeplejen, bl.a. grundet flere operationer og muskel/skelet-problemer, medfører et øget forbrug af eksterne vikarer. Der er desuden i øjeblikket et markant fald i den mellemkommunale afregning fra andre kommuner. Til gengæld er det lykkedes stort set at nedbringe antallet af visiterede timer i hjemmeplejen til niveauet før covid-19 og økonomien på flere ældrecentre er i balance.Samlet betyder udviklingen, at ældreområdet er udfordret på at nå målene om budgetreduktion. En vurdering på baggrund af de aktuelle data vil være en manglende reduktion på 3,5 mio kr. ved indgangen til 2023. Der kan ske ændringer i begge retninger i resten af året, så området følges tæt.