Baggrund

Lovforslaget om én helhedsorienteret plan var en del af regeringens Sammenhængsreform, der blandt andet skal skabe mere sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

Som opfølgning på lovforslaget er der planlagt en bekendtgørelse, der vil give kommunerne mulighed for at bruge data på tværs af forvaltningsområderne til at finde frem til udsatte borgere, der har brug for koordineret hjælp fra kommunen. Formålet er at gøre det muligt at forbedre hjælpen til borgere, der kæmper med flere problemer. For eksempel en person ramt af ledighed, som også døjer med sociale problemer. Bekendtgørelsen afventes fortsat, men forvaltningen har nu taget initiativ til at iværksætte implementering af den helhedsorienterede plan.

Implementering og opfølgning

Borgeren skal ønske én plan og give samtykke til, at kommunen må udarbejde en helhedsorienteret handleplan og udveksle oplysninger på tværs af forvaltningsområderne. Målgruppen vil i første omgang være borgere over 30 år, som er visiteret til et ressourceforløb i Jobcenteret, og hvor der samtidig er personstøttende indsats (bostøtte) i Center Familie og Handicap og/eller, hvor der er familiemæssige udfordringer, som der modtages støtte til. Ved at afgrænse målgruppen kan forvaltningen få nogle første erfaringer med den nye plan i samarbejde med borgerne, som eventuelt kan udrulles til flere borgere på et senere tidspunkt. Målgruppen er valgt ud fra, at de vurderes at have det største behov.

Rådgivere fra de to centre foreslår borgere i målgruppen at få en helhedsorienteret plan, hvis de bliver opmærksom på en person i målgruppen og det vurderes, at et samlet overblik og en koordineret indsats kan skabe værdi og klarhed om mål for borgeren. Når/hvis der skal træffes en fælles afgørelse, er hvert forvaltningsområde ansvarlig for at træffe afgørelse i forhold til de indsatser, som normalt bevilges på eget fagområde. Der udpeges en ansvarlig rådgiver, som samler alle elementer til en fælles afgørelse, som dermed bliver mere overskuelig for borgeren.

For at understøtte implementeringen orienteres borgerrådgiveren om muligheden, og der orienteres endvidere på kommunens hjemmeside. Endvidere vil de første borgere, som vælger at få en helhedsorienteret plan, blive tilbudt interview. Borgerinterviews skal danne grundlag for det videre arbejde med implementeringen, herunder eventuelle justeringer i borgersamarbejdet og samarbejdet på tværs af forvaltningsområderne.

Udgifter i forbindelse med borgerens plan afholdes indenfor de fagområdernes driftsrammer.

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 55:

Taget til efterretning.

Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 78:

Godkendt.

Baggrund

Redegørelse for den indsats der allerede sker på området for elever med talent og særlige evner

Folkeskolelovens § 18 indledes med: "Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger", hvilket samlet rummes i begrebet undervisningsdifferentiering. Alle lærere skal derfor også tilgodese elever med særlige forudsætninger for at lære.

I den nye børne- og ungepolitik er der på kommunalt niveau "ambitioner og høje forventninger til alle børn og unge, således at de bliver så dygtige, som de kan." Hver dag bliver elever med særlige forudsætninger for at lære tilgodeset i lærernes undervisningsdifferentiering, hvor undervisningen tilpasses den konkrete elevgruppe. Så alle skoler arbejder naturligt med at tilgodese alle elever - dem med særlige forudsætninger såvel som dem med særlige udfordringer.

Indsatser og projekter på tværs af skoler/distrikter:

I PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning), er der en psykolog, der fungerer som vidensperson i forhold til børn med særlige forudsætninger. Denne psykolog bruger primært sin viden til vejledning af de andre medarbejdere i PPR. Hvis der er sager med børn med særlige forudsætninger på skolerne/daginstitutionerne, hvor det ikke er tilstrækkeligt, så tager psykologen også med ud på møder omkring disse børn, og i enkelte tilfælde har denne psykolog overtaget sagen. I den sammenhæng har den pågældende psykolog også lavet hjemmebesøg ved forældrene, hvor psykologen har vejledt dem i forhold til, hvad de kan være særligt opmærksomme på. Psykologen har også holdt oplæg om emnet for skoler/institutioner.

Center Børn og Unge indgår i et samarbejde med UCN, andre nordjyske kommuner og Århus Universitet om forskning i skolen under titlen "Viden i skolen" (VIS). Flere af kommunens skoler har derigennem indgået et samarbejde med ph.d.-studerende ved DPU og lektor ved UCN Charlotte Madsen. Hun skriver ph.d. om netop elever med særlige forudsætninger og højt læringspotentiale i folkeskolen. Ambitionen med ph.d.-projektet er at skabe viden, så lærerne didaktisk og pædagogisk får bedre forudsætninger for at understøtte og imødekomme denne elevgruppes lærings-, udviklings- og undervisningsmæssige behov og udfordringer i den almindelige undervisning; altså inden for den inkluderende skoles rammer. Ph.d.-projektet løber fra december 2017 til november 2020.

Kommunens skoleledelser har netop været på besøg på Skolecenter Jetsmark for at blive inspireret af deres tilgang til en spændende og varieret skoledag.

Eksempler på særlige indsatser og projekter på skoler:

Der kan indledningsvis henvises til sagen om en spændende og varieret skoledag på nærværende dagsorden, hvor samtlige skoler har beskrevet innovative initiativer og indsatser i forhold til en skoledag. Skolerne beskrev i den forbindelse, at det i høj grad er de særligt dygtige og talentfulde elever, der motiveres og profiterer af en spændende og varieret skoledag. Derudover er der en række initiativer, metoder og forløb på de respektive skoler, som specifikt tilgodeser eleverne med særlige forudsætningers forskellige præferencer og evner.

På nogle skoler har man vejledere, der har et hold af elever, hvor eleverne sammensættes på tværs af klasse og årgange. Fælles for eleverne på holdene er, at de har interesse for netop et særligt fagområde og har nogenlunde samme færdighedsniveau. Der etableres løbende nye hold for elever med særlige forudsætninger af skolens vejledere i skolens kompetencecenter i samarbejde med ledelsen.

Flere skoler har forskellige valgfag med et særligt fagligt fokus, hvor elever får mulighed for at dyrke faglige interesser med andre elever med samme interesse. På skolerne i Støvring og Skørping udbyder man sammen med RU og Støvring Gymnasium valgfag målrettet særligt dygtige elever. I dette skoleår undervises der bl.a. i science og spansk.

Skolerne har desuden fokus på at dyrke og pleje deres talenter ved - udover diverse tiltag der skaber den spændende og varierende skoledag - at trække talenter frem i lyset, når der er en anledning til det (fx. juleafslutning - musik og dans). Endelig tilpasses skolegangen for de elever, som har et særligt talent inden for fx fodbold, så de kan deltage i de forskellige træninger.

Opsummering
Ovenstående redegørelse af nuværende indsatser viser, at det primært er gennem en generel undervisningsdifferentiering og variation i projekter og undervisningsformer, at de særligt dygtige elever udfordres, støttes og fremhæves (også jf. sagen om en spændene og varieret skoledag). I Rebild Kommune er der ikke deciderede talent-klasser eller talent-hold på de respektive skoler eller på kommunalt niveau. Der er nogle elever, som har et særligt talent inden for sport, som vælger eliteklasserne på Sønderbroskolen i Aalborg Kommune eller talentklassen på Søndre Skole i Mariagerfjord Kommune. Det kan være en udfordring for mindre kommuner og i særdeleshed mindre skoler at opnå en volumen, der kan bære særlige elitelinjer eller -klasser. 

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter, om der er ønske om yderligere beskrivelser eller analyser.