Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Jf. endelige regnskab for 2014. 

Sagsfremstilling

Hermed forelægges det samlede årsregnskab 2014 for Rebild Kommune. Regnskabet udsendes særskilt. Af regnskabsmaterialet fremgår specifikke regnskabsbemærkninger for drift, anlæg og finansiering opdelt efter udvalg, omkostningsregnskabet samt de obligatoriske regnskabsoversigter jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af kommunale regnskaber.

Resultaterne i regnskabet er præsenteres uden § 40 bevillinger (styrelseslovens § 40, fastslår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning), mens de obligatoriske oversigter er inklusive § 40 bevillinger.

Det samlede resultat for 2014 viser en likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr.

Det driftsmæssige resultat for 2014 viser et mindreforbrug på 20,9 mio. kr., hvoraf 13,9 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger på driften på 22 mio. kr., hvoraf 20,8 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Driftsregnskaberne er forelagt i særskilte sager på de respektive fagudvalg.

Det samlede resultat for anlæg viser et mindreforbrug på 44,9 mio. kr., hvoraf 43,5 mio. kr. er indstillet overført til 2015 jf. overførselsreglerne. Der er i alt bevilliget tillægsbevillinger til anlæg på 72,2 mio. kr., hvoraf 52,1 mio. kr. er overførsel af uforbrugte bevillinger fra regnskab 2013. Resultaterne er nærmere beskrevet i regnskab 2014.

Det samlede resultat på finansiering viser et mindreforbrug/merindtægt på 23,2 mio. kr., hvoraf den væsentligste afvigelse er et ældreboliglån på 20 mio. kr., som vedrører udgifter afholdt i 2013.

Ovenstående er skematisk opstillet i følgende regnskabsoversigt.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Omkostningsregnskab 2014

Formålet med et omkostningsregnskab er, at udarbejde et regnskab, der i sin opbygning søger, at nærme sig de regnskaber, der kendes fra private virksomheder.

Omkostningsregnskabet er kendetegnet ved, at det indeholder afskrivninger og forskydninger i forpligtigelser, eks. feriepenge. Ved afskrivninger forstås, at en anskaffelse eller anlæg fordeles/udgiftsføres over flere år, hvorimod den i et udgiftsregnskab indgår med hele udgiften i det år, hvor anskaffelsen eller anlægget finder sted. Herved viser omkostningsregnskabet de faktiske årlige omkostninger ved at udføre kommunal service.

Resultatopgørelsen for det omkostningsbaserede regnskab viser et overskud på 26,4 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

Dette skal ses i forhold til det udgiftsbaserede regnskabsresultat, hvor resultatet viser et overskud på 27,1 mio. kr.

Forskellen i resultatet er specificeret i nedenstående tabel i Mio. kr.

Anm. Det bemærkes at et negativt fortegn er lig med en indtægt/ et mindreforbrug

Det omkostningsbaserede regnskab viser samlet, at Kommunens egenkapital jf. angivne retningsliner er steget fra 672,2 mio. kr. ultimo 2013 til 681,9 mio. kr. ultimo 2014.

Den væsentligste årsag er det økonomisk positive årsregnskab på kommunens drift, samt en værdiregulering i forhold til optagelse af pensionsforpligtigelser på lærerområdet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Årsregnskabet for 2014 er afsluttet og klar til politisk behandling. Det samlede årsregnskab viser et likviditetsoverskud på 27,1 mio. kr. mod et budgetteret overskud i det oprindelige budget 2014 på 33 mio. kr. Omkostningsregnskabet viser et overskud på 26,4 mio. kr. og en forbedring af kommunens egenkapital på 9,7 mio. kr. 

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

at de foretagne afskrivninger indstilles godkendt.

Økonomiudvalget, 22. april 2015, pkt. 118:

Indstilles godkendt.

Jan Brøndum og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Der er afskrevet 780.584,14 over balancen. Afskrivningerne har således inden driftsmæssig
betydning for regnskabet.

Sagsfremstilling

Inden regnskab 2014 kan godkendes af byrådet, skal de afskrivninger, der løbende
er foretaget hen over regnskabsåret forelægges til godkendelse jf. Rebild
Kommunes regulativ for økonomisk styring.

Afskrivningerne vedrører uerholdelige fordringer, der typisk opstår på grund af forældelse

og dødsfald. Herudover kan der være særlige forhold fra år til år, der giver særlige
udsving i de årlige afskrivninger.

De samlede afskrivninger for regnskabsåret 2014 udgør ialt kr. 780.584,14.

Til sammenligning udgjorde afskrivningerne i år 2012 og 2013 hhv. 1,1 og 2,4 mio.

Afskrivningerne i år 2014 er hovedsageligt krav, der er optaget i kommunens debitor

system (kr. 639.000), hvor de største afskrivninger er på kontanthjælp og regningskrav.

De øvrige afskrivninger udenfor debitorsystemet (kr. 140.000) består hovedsageligt af udlæg
til begravelser og forskellige boligindskudslån til f.eks. plejeboliger.

I de samlede afskrivninger indgår knapt 100.000 kr., som krav SKAT og udbetaling ikke har kunnet inddrive og derfor valgt at afskrive.

I de vedhæftede bilag er der en nærmere opgørelse over de enkelte poster, der er afskrevet.

I oversigten over hvad der er afskrevet fra debitorsystemet er der en begrundelse for hvorfor
de enkelte krav er afskrevet. Begrundelserne er opdelt i henholdsvis bortfald jf. lovgivning,
konkurs/gældssanering, boudlæg og forældelse.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Hvert år inden godkendelse af regnskabet, skal kommunens løbende afskrivninger behandles jf. kommunens regulativ for økonomisk styring.  De samlede afskrivninger
for år 2014 udgør ialt kr. 780.584.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0