På Sundhedsudvalgets investeringsoversigt for 2015 er afsat i alt 3,2 mio. kr. til en vedligeholdelsesramme af servicearealerne på kommunens ældrecentre og boformer for voksne handicappede. Byrådet godkendte den 29. januar 2015, at anvende 1,36 mio. kr. til diverse renoveringsprojekter samt udskiftning af nødkaldeanlæg. Der resterer således 1,84 mio. kr. af vedligeholdelsesrammen.
Forvaltningen har foranlediget en gennemgang og besigtigelse af kommunens ældrecentre primært med henblik på at få vurderet beredskabet i relation til brand. Der er derfor gennemført en systematisk gennemgang af de brandtekniske installationer og slukningsudstyr på kommunens ældrecentre af en ekstern sikringsrådgiver.
Sikringsrådgiveren lavet en redegørelse vedr. ABA anlæg på de enkelte ældrecentre – som vedlægges i bilag 1. (ABA anlæg er et automatisk brandalarmeringsanlæg, der automatisk giver alarmafgivelse til brandvæsenet, hvis detektorer påvirkes). Desuden er vedlagt sikringsrådgiverens forslag til prioritering af evt. udskiftning. Det fremgår af redegørelserne af om de enkelte ældrecentre, at der generelt ses et behov for at forbedre de brandtekniske installationer og slukningsudstyr. Sikringsrådgiveren har foreslået Rebild Kommune at opdele behovet for forbedringer i 2 faser over 2 år, hvor fase 1 omfatter de ældrecentre med størst behov for forbedringer.
Forvaltningen har på baggrund af sikringsrådgiverens anbefalinger nedenstående forslag til prioritering af vedligeholdelsesrammen. Forslaget svarer til sikringsrådgiverens anbefaling af fase 1, med den undtagelse, at Terndrup Ældrecenter medtages i fase 1.
Ejendom
|
Beskrivelse
|
Pris
|
Haverslev Ældrecenter
|
Installation af ABA anlæg
|
148.785 kr.
|
Rørbæk Ældrecenter
|
Udvidelse af ABA anlæg
|
167.385 kr.
|
Øster Hornum Ældrecenter
|
Konvertering til nyt DBI-godkendt ABA-anlæg
|
141.050 kr.
|
Suldrup Ældrecenter
|
Udbygning af ABA-anlæg
|
111.500 kr.
|
Terndrup Ældrecenter
|
Opsætning af termodetektorer i demensafsnit
|
200.500
|
I alt
|
|
769.220
|
Gennemføres ovenstående prioriteringer vil der herefter restere 1,07 mio. kr. til andre akutte eller uforudsete moderniserings- eller vedligeholdelsesprojekter på Ældrecentrenes fællesarealer eller boformer på handicapområdet. Fase 2 af indsatser der vedrører brandtekniske installationer og slukningsudstyr forventes gennemført i 2017.
Der skal af ressourcemæssige årsager anvendes en rådgiver til at gennemføre udbud af opgaverne og til at føre tilsyn med udførelsen af disse. Forvaltningen har, i overensstemmelse med Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik pkt. 4.2., indhentet tilbud fra den rådgiver, der har udarbejdet rapporten i bilag 1 og én yderligere rådgiver. Begge rådgivere kan fagligt løse udbuds- og tilsynsopgaven, og da der er forholdsvis stor forskel på de to rådgiveres priser forventer forvaltningen, at vælge den rådgiver, der har afgivet den laveste pris (ca. 290.000 kr. for udbud og tilsyn med opgaven på alle ældrecentre). Udgiften til rådgiver forventes afholdt af risikostyringsmidler (forsikringsordningen).
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse.