Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget træffer beslutning om sammensætningen af den politiske følgegruppe. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Jævnfør planloven skal byrådet indenfor de første 2 år af valgperioden offentliggøre en politisk strategi for den kommende kommuneplan. Forvaltningen har udarbejdet en tidsplan for udarbejdelsen af planstrategien, så arbejdet kan afsluttes i 2019, se bilag.

Der er i processen lagt op til, at processen kickstartes på byrådets visionsseminar, hvor retningen for arbejdet fastlægges. Derudover lægges der op til politisk involvering gennem en politisk følgegruppe, som følger processen, og her igennem sikrer ejerskab i byrådet til den efterfølgende planlægning. For at sikre en bred forankring kan følgegruppen eksempelvis bestå af 3 medlemmer fra Teknik -og miljøudvalget og 3 fra Økonomiudvalget.

Den politisk styregruppe er en uformel gruppe uden beslutningskompetence. Det er i denne gruppe, at forskellige elementer i planstrategien kan testes politisk. Gruppen har som sin primære opgave at kommunikere til forvaltningen, hvordan politikerne ser på strategiens forskellige dele.

Et forslag til planstrategi kan jævnfør tidsplanen forventes vedtaget i august 2019, hvorefter den sendes i 8 ugers høring i september-oktober. I denne periode er der mulighed for at involvere interessenter - f.eks. i form af borgermøder osv.

Byrådet skal herefter behandle de eventuelle indkomne høringssvar på byrådsmødet i december 2019 og tage stilling til, om der skal indarbejdes ændringer i strategien, inden den endeligt vedtages og offentliggøres.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Byrådet skal inden udgangen af 2019 vedtage en planstrategi, der lægger op til den kommende kommuneplan. Forvaltningen foreslår en proces med involvering af byrådet bla. i form af en politisk følgegruppe, som følger arbejdet med udarbejdelsen af planstrategien. Efter vedtagelse af forslag til planstrategi i byrådet i august sendes den i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager den samlede oversigt til efterretning som efterfølgende offentliggøres på hjemmesiden

Sagsfremstilling

Retningslinjer vedrørende studieture til udlandet er godkendt af byrådet den 29. marts 2007 og er gældende for alle studieture til udlandet for politikere og ansatte i Rebild Kommune, der foretages enten som led i byrådsarbejdet eller som led i ansættelsesforholdet ved Rebild Kommune.

Retningslinjerne er opstillet med det formål at sikre gennemsigtighed i kommunens studie- og rejseaktivitet. Der skal hvert år udarbejdes en opsamling til Økonomiudvalget.

Der er udarbejdet en samlet oversigt over de personer, der har været på studieture til udlandet i 2018.

Listen er baseret på decentrale indberetninger.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Den årlige offentliggørelse af studieture til udlandet for politikere og ansatte.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0