Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Beslutning

Sendes i høring.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at udkast til tillæg nr. 3 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018 - 2029 - Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring, sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Teknik- og Miljøudvalget, 25. september 2019, pkt. 144:

Punktet blev udsat.

Fortsat sagsbehandling

Forvaltningen fremlægger på mødet konsekvenser af etablering af et fælles privat spildevandsanlæg i forhold til tilslutning af enkeltejendomme.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om at udkast til tillæg nr. 3 til Rebild Kommunes Spildevandsplan 2018 - 2029 - Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring, sendes i offentlig høring i 8 uger. 

Teknik- og Miljøudvalget, 6. november 2019, pkt. 169:

Morten Lem ønsker punktet i byrådet.

Økonomiudvalget, 14. november 2019, pkt. 226:

Udsat til ekstraordinært ØK 21/11 2019 kl. 15.

Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

En stormatrikel er blevet udstykket i flere parceller (Nibevej 4, 6 og 8) og der er gennemført en privat kloakering indenfor stormatriklen. Byggemodner har derfor indsendt et forslag til vedtægter for "Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring".

Spildevandslauget etablerer, driver og vedligeholder et fælles privat spildevandsanlæg indenfor laugets område. Spildevand og regnvand afledes via stikbrønde til et ledningssystem udenfor boligområdet. Dette ledningssystem tilhører Rebild Vand og Spildevand A/S. Da de nye forhold skal beskrives i spildevandsplanen, er der udarbejdet et udkast til tillæg til gældende Spildevandsplan.

Dette udkast til tillæg fastsætter rammerne for kloakeringen i det nye boligområde.

Området separatkloakeres og spildevandet afledes via Rebild Vand og Spildevands ledningssystem til Aalborg Renseanlæg Vest.

Som det fremgår af laugets navn "Spildevands- og vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring", er der i forslaget indarbejdet bestemmelser for vedligeholdelse, m.v. af vej i boligområdet. Hertil har Plan, Byg og Vej oplyst følgende til Landinspektør Erik Støvring:

""Rebild Kommune skal ikke som vejmyndighed godkende vedtægter for private vejlaug. Kommunen skal heller ikke stå som påtaleberettiget i forhold til vejlauget og dets vedtægter, da der ikke er nogen lovhjemmel til det. Så enten skal dette præciseres meget tydeligt i "Vedtægter for Spildevands- og Vejlauget Nibevej 4, 6 og 8, 9530 Støvring" eller skal der etableres to selvstændige laug""

Landinspektør Erik Støvring har på vegne af Lauget indsendt reviderede vedtægter, hvori det er præciseret, at påtaleretten er adskilt, således at Rebild Kommune kun er påtaleberettiget angående spildevandsforholdene. De reviderede vedtægter er vedlagt tillægget som bilag 4.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

I forbindelse med en udstykning af en stormatrikel på Nibevej, er der indsendt et udkast til vedtægter for et spildevandslaug for Nibevej 4, 6 og 8. Dette udkast skal udsendes sammen med et tillæg til Spildevandsplanen.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0