Forvaltningen har haft en dialog med lodsejer Flemming Christensen, som ejer en stor del af den jord, der ligger nord for søerne i Støvring Ådale. Forvaltningen har forelagt den politisk godkendte plan, men han er ikke enig, så han har fremsendet en ny plan, som viser hans tanker om arealernes fremtidige anvendelse. Tidligere har han redegjort for, hvorfor han ikke kan se en ordentlig økonomi i at bygge rækkehuse.

Flemming Christensen har lavet et forslag i samarbejde med sin nabo John Hansen dvs. for Kærvej 35 og Kærvej 40. I grove træk, så ønsker han parcelhuse på 27,5 ha af de 32 ha, 2,1 ha med rækkehuse og 2,5 ha, som ikke er anvendelsesbestemt.

De tre af etaperne er nummereret i en prioriteret rækkefølge, hvor han helst vil starte med parcelhuse nærmest søerne (etape 1) og hvor forlængelsen af Kronhjorten er etape 3. Lodsejer har gode erfaringer med at udstykke parcelhuse på Bæveren. Hans forslag er på flere punkter i strid med den oprindelige dispositionsplan. Se bilag både for mails, hans plan og hans plan lagt ovenpå dispositionsplanen. Da forvaltningen i første omgang ønsker en afklaring af, hvilken etape der skal startes med, er den konkrete ansøgning om etape 1 ikke realitetsbehandlet.  

Status i Støvring Ådale er (fra nord):

- Odderen: lokalplanlagt, den kommunale byggemodningen er på vej og 32 grunde forventes salgsklare i løbet af foråret 15.

- Grævlingen: 3 kommunale grunde er til salg - dvs. at 24 er solgt. Planlægningen for anden etape på Grævlingen er ikke påbegyndt.

- Bæveren: 12 private grunde til salg på Nyboligs hjemmeside. Dvs. at 110 grunde på Bæveren er solgt.

- Kronhjorten: 1. etape med børnehave og demensplejehjem er afsluttet. Der er plads til flere etaper.  

Der er i år 2006 udarbejdet en dispositionsplan for hele Støvring Ådale, som dækker ca. 100 ha. Dispositionsplanen er tidligere vedtaget i Byrådet og har derfor dannet baggrund for den hidtidige sagsbehandling. Der er dog sket ændringer hen ad vejen, dels på baggrund af fysiske forhold og dels er rækkehusbebyggelsen ændret til parcelhusgrunde. Dermed er bydelen kommet i "underskud" af "ikke parcelhuse".

TMU har senest i november 2013 haft en "generel drøftelse af dispositionsplanen og etapeopdelingen for området". Der besluttede TMU:

- at Kronhjorten udbygges efter det nordligste område

- at 2. etape af Grævlingen, Kronhjorten og Kærvej kan udbygges i den takt efterspørgslen gør det nødvendigt

- at området omkring jernbanestationen fastholdes som centerområde - med etage- og rækkehusbebyggelse umiddelbart øst for.

Rebild Kommune har som planlægning- og bygningsmyndighed andre interesser end lodsejer:

1. TÆT BY

Nærmest Jernbanegade/stationen ønskes en bymæssig bebyggelse og dermed byggeri i mindst 2 og højst 3 etager. På arealerne mod øst ønskes højden gradueret ned til 1 etage i kanten af byen.

Kærvej er i planen lagt i forlængelse af Jernbanegade, dels for at forstærke byens centrum og dels for at øge den visuelle tilknytningen mellem de to bydele.

2. TÆT-LAV  

I en by bør der være boligtilbud til borgerne hele livet, dvs. også til ugifte, par, fraskilte og enker (m/k) - med eller uden børn, hvor et parcelhus og have økonomisk eller praktisk kan være en byrde. Der kan dobbelt-, kæde-, række- eller gårdhavehuse være mere overkommelige. Det kan naturligvis også være lejligheder, villalejligheder eller 'blokke'.

En planløsning med tæt-lav boligbebyggelse i 2 og 3 etager kan fortætte byen - skabe flere boliger på mindre plads. Typisk har man ikke så store private opholdsarealer, men større fællesarealer. Afhængigt af, hvordan de fælles opholdsarealer placeres, så kan de bidrage til et mere åbent by- og landskabsrum på trods af fortætningen - set i forhold til parcelhuse, som typisk ligger hæk mod hæk.

Arealerne nord for søerne på Kærvej eller Kronhjorten ligger maksimalt 1 km fra stationen. I rækkehusbebyggelser er familierne typisk mindre end i parcelhuse, husstandsindkomsten er typisk lavere og bilhyppigheden er typisk lavere, hvorfor de vil have særlig glæde af den stationsnære placering.

3. GRØN KILE

Dispositionsplanen er bygget op om en vejføring langs jernbanen og veje ud i arealet mod øst. Mellem de øst-vestgående veje er der mellem Odderen, Grævlingen, Bæveren og Kronhjorten dalstrøj, som er lavtliggende, fugtige og ubebyggelige - derved har man kunnet bevare den visuelle forbindelse mellem byen og Lindenborg Ådal.

Mellem Kærvej og Kronhjorten er der lavet en grøn kile, men jorden er der god og anvendelig til såvel byggeri, boldbaner, uformel sport, teenagelegeplads eller 'parkanlæg'. Der skal derfor tages stilling til, om denne grønne kile (og udsigterne gennem området) skal fastholdes, reduceres eller fjernes.

Der gøres opmærksom på, at forvaltningen i tråd med den vedtagne plan ved byggesagen for Kærvej 45 har insisteret på, at boligbebyggelsen ikke blev placeret i den grønne kile, men syd for, mens driftsbygningerne ligger nord for den grønne kile.  

4. ANVENDELSE

Etape 3 i Flemmings plan er i dispositionsplanen udlagt til offentlige formål (blå), men der ikke er aktuelle behov for offentligt byggeri. Etapen er, som udgangspunkt på 1,9 ha, som gennemskæres af en vej og arealerne kan ikke sammenlægges med de nuværende institutioner pga. den overordnede nord-sydgående sti, så forvaltningen mener, at arealernes anvendelse bør ændres til boliger.

Et andet aspekt er statens udmelding om at der generelt i Danmark bruge al for meget godt landbrugsjord til boligbebyggelser. Deres nøgletal er 10 boliger pr. ha, hvilket svarer til 1000 m² til hver bolig incl. veje, rabatter og grønne områder. I Støvring Ådale er der - løseligt opmålt - indtil nu ca. 3,3 boliger pr. ha. (For Bæveren alene - uden landskab til regnvandsbassinner mv - er det ca. 5,8 bolig pr. ha). Landskabet i Støvring Ådale gør sit til det lave antal boliger pr. ha., mens arealerne ved Kronhjorten og Kærvej er mere regulære.

ANLÆG

Hvilke områder, der bringes i spil hvornår, kan have en betydning for, hvornår kommunen forventes at foretage investeringer i de respektive vejanlæg. Hvis der åbnes op for en fortsættelse af Kronhjorten skal der ikke etableres nye kommunale veje nu, men hvis der åbnes op for delområde 2 bør vejen ved jernbanen forlænges mod syd og forlægningen af Kærvej igangsættes. Delområde 1 kan måske laves uden nye vejanlæg lige nu, men i givet fald så forspilder man en mulighed for at planlægge for en samlet etape syd for den nye Kærvej.

 De respektive perspektiver for anlæg af kommunale veje er redegjort for i ovenstående.

- at etape 3 (forlængelsen af Kronhjorten) planlægges først og at anvendelsen ændres til boligbyggeri.

- at der planlægges for rækkehuse i mindst 2 etager.

- at den grønne kile fastholdes.

- at der påbegyndes en dialog med samtlige lodsejere i området for en drøftelse af hvilke planer og tidsperspektiver, som de hver især har for deres ejendomme.

- at arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan og kommuneplantillæg igangsættes i løbet af foråret 15.

Revision af et vandløbsregulativ er en større proces, som tager udgangspunkt i det/de konkrete vandløb, som det gældende regulativ omfatter. Valg af regulativtype og vedligeholdelsesmetode (grødeskæring og oprensning) afhænger af faktorer som: vandløbets målsætning, vandløbets fald, landbrugsmæssige interesser, naturmæssige interesser, placering i terræn, nabokommuners ønsker ved grænsevandløb, andre interessenter osv.

Et godt kendskab til det enkelte vandløb er vigtig. Forvaltningen foreslår, at Udvalget besigtiger nogle karakteristiske vandløb for at få et indtryk af forskelle vandløb imellem.

Det kan være vandløb med et stort fald, næsten flade vandløb, skovvandløb, afvandingsgrøfter og højt målsatte vandløb.

Ved revision af et regulativ skal kommunen inddrage den gældende vandplan og kommunen bør samtidig forholde sig til et evt. udkast til en vandområdeplan, da der ofte går mere end 10 år før næste revision.

"Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb" beskriver, hvordan regulativer skal revideres og hvordan nye regulativer skal udarbejdes. Som bilag 1 har forvaltningen lavet en procesplan, som giver et overblik og angiver hvor TMU kan / skal deltage i processen.

I Rebild Kommune dækker 60 vandløbsregulativer 103 vandløbsstrækninger og ca. 300 km vandløb (se bilag 2). Regulativernes indhold og type er forskellige og afspejler ikke bare forskelle mellem vandløbene, men i høj grad også forskelle mellem de tre gamle kommuner. Forvaltningen finder derfor, at der er behov for at harmonisere serviceniveauet i kommunen. Hovedparten af regulativerne har overskredet fristen for revision.

Serviceniveau

Det er relevant at harmonisere serviceniveauet ved at udvalget træffer overordnede beslutninger om hvilke vandløb, kommunen vil vedligeholde. Der vil ved en sådan harmonisering være private vandløb, der skal opklassificeres til offentlige vandløb og offentlige vandløb, der skal nedklassificeres til private.

Ved en nedklassificering skal berørte lodsejere høres og vandløbet skal afleveres i regulativmæssig stand. Ved en opklassificering skal der udarbejdes et vandløbsregulativ, der beskriver hvilke pligter og rettigheder der er gældende ved vandløbet.

Forvaltningen vil på et efterfølgende møde foreslå TMU kriterier, der kan bruges til at harmonisere serviceniveauet.  

Plan for revision af vandløbsregulativerne

Bestemmelserne i flere regulativer er ikke i overensstemmelse med de miljømæssige krav, der stilles i Vandplanen. Her kan for eksempel nævnes tidligere tiders vinterklargøring, hvor alle vandplanter fjernes før vintersæsonen. Andre regulativer er uhensigtsmæssigt beskrevet og en kontrol af deres bestemmelser er ikke mulig. Ved en række vandløb er der foretaget reguleringer eller restaureringer, som mangler at blive indarbejdet i en regulativrevision. Endelig har rigtig mange regulativer overskredet den revisionsdato, der er beskrevet i regulativerne.

Forvaltningen vil på et efterfølgende møde forelægge TMU udkast til et nyt og opdateret standardregulativ, som kan bruges som udgangspunkt ved kommende regulativrevisioner. Forvaltningen vil endvidere forelægge en plan for revision af vandløbsregulativerne samt økonomi og resourcer forbundet med sådan en opgave, herunder ved en evt. harmonisering af serviceniveauet.

Vedr. vedligehold af Simested Å og Skelbæk

Sagerne blev behandlet i udvalget i november 2014 og tilbagesendt til fornyet behandling i udvalget af Økonomiudvalget. Det var oprindeligt planen at sagerne skulle til fornyet behandling i januar 2015, men der har været fremsat ønsker om en mere generel tilgang til emnet, så derfor vil sagerne først komme på TMU i februar. Forvaltningen har indstillet, at der for Simested Å udarbejdes et tillægsregulativ som et 2-årigt forsøg med ændret skærebredde og en ekstra skæring med henblik på at kunne imødekomme lodsejernes ønsker i sammenhæng med den restaurering, der skal finde sted som følge af den netop vedtagne vandplan. I forhold til skelbæk har forvaltningen indstillet, at der ikke sker ændringer.

Såfremt Udvalget ønsker at besigtige disse vandløb inden udvalgsbehandlingen genoptages, bør Udvalget fastlægge en dato herfor.

Forvaltningen gør opmærksom på, at et tillægsregulativ for Simested Å ikke vil kunne være vedtaget inden grødeskæringssæsonen, da der ud over den egentlige sagsbehandling også skal være tid til 2 x politisk behandling i to kommuner, 8 ugers høring og 4 ugers klagefrist. Bliver tillægsregulativet påklaget, afventer det derudover Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen..

Behandles på efterfølgende møde, men der må forventes prioriteret væsentlige ressourcer til formålet såfremt alle regulativer ønskes revideret indenfor en kortere årrække.