Hermed præsenteres årets anden økonomivurdering for Økonomiudvalgets område. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget i 2. kvartal 2018, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.
På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 232,0 mio. kr. Det giver en samlet afvigelse på 9,4 mio. kr. i mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 241,4 mio. kr. Korrigeret budget indeholder overførsler fra regnskab 2017, som er besluttet på byrådets møde i april 2018. Økonomiudvalget har samlet fået overført 17,0 mio. kr. i overskud fra regnskab 2017. Der er således en samlet nedsparing på 8,6 mio. kr. i 2018.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.
I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% i forhold til oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. I økonomivurderingsrapporten er disse områder markeret med * samt note.