Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalg godkender programmet for budgetseminaret d. 22. august 2022.

Sagsfremstilling

I overensstemmelse med den byrådsvedtagne budgetprocedure, afholdes der budgetseminar for byrådet d. 22. august 2022 om budget 2023-2026. Vedlagt forslag til program for budgetseminaret.


Seminaret er udvidet for at give plads til, at byrådet kan drøfte og afklare nogle af de betydeligste forhold i basisbudgettet og budgetstrategien som optakt til budgetforhandlingerne. Desuden deltager cheføkonom fra KL Morten Mandø. Han vil holde oplæg om rammerne for kommunernes økonomi, processen for den fælleskommunale budgetlægning og kigge på Rebild Kommunes økonomi.


Budgetseminaret afsluttes med rundvisning og socialt arrangement på Reno Nord.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

  • at der træffes beslutning om, at der resten af året udvises generel tilbageholdenhed både i forhold til indkøb og ansættelser
  • at direktionen bemyndiges til om nødvendigt at indføre ansættelses-, forbrugs- og/eller investeringsstop.

Sagsfremstilling

Generelt:

Kommunerne oplever igen i 2022, at der er voldsomme begivenheder og ændringer, som påvirker både økonomi og opgaver i den kommunale sektor. Rebild Kommune er lige nu udfordret af stigende priser samt udgifter til fordrevne fra Ukraine.

Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er stigningerne på brændsel og drivmidler steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til eksempelvis varme fra sted til sted, ligesom udviklingen resten af året er en ubekendt faktor. Ved økonomivurderingen i efteråret forventer vi at have et bedre overblik over, hvordan økonomien er påvirket for de enkelte udvalg.


I forhold til fordrevne fra Ukraine er der enighed mellem regeringen og KL om, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Der var også enighed om at målrette finansieringen til kommunerne efter, hvor mange ukrainere kommunen modtager, samt senere på året at følge op på økonomien i 2022. Vi forventer derfor også her at have et bedre overblik ved økonomivurderingen i efteråret.


Økonomivurdering:

Af nedenstående tabel fremgår, at vi forventer merforbrug på 32,9 mio. kr. på drift og et mindreforbrug på 137 mio. kr. på anlæg.



Det er dog ikke kun priser og krig der påvirker økonomien negativt. Der ses igen et stort merforbrug på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget. Der er igangsat en proces og forskellige tiltag med henblik på at få balance i økonomien. På Børne- og Familieudvalget er det især skoleområdet (specialundervisning) og specialdagtilbud, der giver merforbrug, men også her er der igangsat en proces.


Det forventede forbrug på anlæg på 79 mio. kr. dækker over bruttoudgifter på 86,3 mio. kr. og indtægter på 7,3 mio. kr. Det oprindelige budget på anlæg i 2022 er 80 mio. kr. i udgifter og 7,5 mio. kr. i indtægter.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag, samt de særskilte behandlinger i på fagudvalgsmøderne.


Likviditet:

Ved vurdering af likviditeten vurderes indtægter og udgifter op mod hinanden. I det oprindelige budget 2022 var indtægter og udgifter stort set i balance, idet der er budgetteret med en forøgelses af likviditeten på 0,3 mio. kr. Der er godkendt overførsler for drift og anlæg for ca. 156 mio. kr. Heraf udgør opsparing på driften 19,2 mio. kr. og overførte anlæg 136,6 mio. kr. Imidlertid forventes et merforbrug på driften i forhold til oprindeligt budget på 49,9 mio. kr. og en negativ efterregulering af tilskuddet på staten på 17 mio. kr. Hertil kommer en række ændringer, der stort set går lige op. Samlet betyder det, at der skal forventes et likviditetstræk i 2022 på 67,4 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel.



Med dette resultat forventes servicerammen som udgangspunkt overskredet med 49,6 mio. kr. Heri skal dog modregnes forventet kompensation fra staten for kommunernes merudgifter til fordrevne fra Ukraine, som aktuelt forventes at udgøre 5-10 mio. kr. Sanktionen for overtrædelse af servicerammen træder i kraft, hvis kommunerne samlet set overskrider servicerammen. Der er endnu ingen melding fra KL om kommunernes samlede overholdelse af servicerammen.


Udsigterne for 2022 medfører et betydeligt kassetræk, der har implikationer for den kommende budgetlægning. For det første reduceres muligheden for at trække på kassen i en midlertidig periode. For det andet er det centralt i budgetlægningen, at det fremtidige budget er realistisk og holdbart. Det betyder, at byrådet skal tage stilling til initiaiver overfor alle kendte udgifter og/eller afsætte et realistisk budget til at imødekomme disse. For det tredje viser forventninger til 2022, at det bliver vanskeligt at opretholde niveauet for service og anlægsaktivitet i de kommende år.


På baggrund af udsigterne til et kasseræk på 67,4 mio. kr., lægges der op til at bede Direktionen sikre yderste tilbageholdenhed i forhold til indkøb, ansættelser og anlægsinvesteringer den resterende del af året.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Hermed præsenteres en samlet økonomivurderingen pr 30. juni 2022.

Vurderingen viser et forventet merforbrug på driften på 32,9 mio. kr. ud af et budget på knap 1,9 mia. kr., og på anlæg forventes der et netto mindreforbrug på 137 mio. kr. ud af et nettobudget incl. overførsler på 216 mio. kr.

Monsido - statistik

Cookieinformation