Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I KL's udspil 'Forebyggelse for fremtiden' opfordres kommunerne til at tage stilling til at indføre røgfri arbejdstid for kommunens medarbejdere.

Undersøgelser viser, at strukturelle sundhedsfremmende tiltag har størst effekt i forhold til at ændre personers sundhedsvaner. Det er eksempelvis rygeloven og lokale politikker for røgfri miljøer, som har reduceret antallet af daglige rygere i Danmark. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2016 en rapport; ’Sygdomsbyrden i Danmark: risikofaktorer’. Her konkluderes det, at rygning er dén sundhedsmæssige risikofaktor, som koster samfundet mest, sammenlignet med andre sundhedsrisikofaktorer som fx overvægt, inaktivitet og alkoholmisbrug.

Rebild Kommunes nuværende politik for røgfrie miljøer er vedtaget i Økonomiudvalget i december 2012 og vedlagt sagen som bilag.

Sundhedsprofilen 2017 viser følgende udvikling vedrørende rygning blandt borgerne i Rebild Kommune:

  • Andelen af daglige ryger er faldet i perioden fra 2010 til 2017, dog er der sket en lille stigning fra 2013 til 2017.
  • Andelen af storryger er på samme niveau i perioden fra 2010 til 2013, dog er der sket en lille stigning fra 2013 til 2017.
  • Der er flere mænd end kvinder der ryger. 14% af de unge mænd fra 16 til 24 ryger, 16% af mænd i 25 til 44 alderen og for de 45 til 64 årig er tallet 18,6%

Beregninger viser, at hver ryger i gennemsnit koster 13.500 kr. mere årligt end ikke-rygere (udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster).

Røgfri arbejdstid kan være med til at nedsætte disse udgifter da strukturelle ændringer har stor effekt i forhold til at ændre sundhedsvaner. Lige så vigtigt at det, at Røgfri arbejdstid vil være medvirkende til at beskytte medarbejderne – og ikke mindst borgerne – mod tobaksrøg. Det vil bidrage til at skabe og understøtte et røgfrit miljø og en røgfri kultur. Desuden kan det være med til at beskytte nye medarbejdere i forhold til ikke at påbegynde rygning.

Røgfri arbejdstid betyder, at; medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – dvs. fra de møder på arbejde til de går hjem. I dette tidsrum må der hverken ryges indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Ej heller i selvbetalte pauser. Alle afdelinger, institutioner og matrikler skal have samme rygepolitik.

Fordelene ved at indføre Røgfri arbejdstid er mange; det kan ændre den sociale norm omkring rygning og forebygge dannelsen af rygekliker - hvilket er en stor hjælp for ansatte som ønsker at stoppe med at ryge og de ansatte som ikke ønsker at starte. Både ansatte og borgere beskyttes mod de skadelige partikler, som bæres i tøjet og huden.

Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen arbejder intensivt med at indføre røgfri arbejdstid i landets kommuner og der vil således være mulighed for at få personlig rådgivning gennem processen og kommunen kan få idéer til; pjecer, reviderede rygepolitikker, vejledning til medarbejdere osv. Sundhedscentret har allerede en kontakt til Hjerteforeningen, som gerne vil vejlede Rebild Kommune i processen om at indføre røgfri arbejdstid. Med Trygfonden og Kræftens Bekæmpelses initiativ ’Røgfri Fremtid’ kan vi som kommune arbejde med røgfri arbejdstid i et bredere perspektiv og få de fordele, som et nationalt samarbejde kan give. Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse står bag partnerskabet ’Røgfri Fremtid’, som arbejder for at se de første røgfrie generationer vokse op. Visionen er: ”et røgfrit Danmark, hvor ingen ryger eller bliver udsat for tobaksrøg.” og målet er ”at i 2030 ryger ingen børn og unge under 18 år og færre end 5% af den voksne befolkning ryger.” Alle, som ønsker at arbejde for visionen om et røgfrit Danmark kan blive partner i Røgfri Fremtid, eksempelvis; kommuner- herunder skoler og arbejdspladser, virksomheder, organisationer og foreninger. Partnerskabet er omkostningsfrit.

Emnet har været drøftet i Hovedudvalget efter anmodning fra Sektor MED sundhed. Uddrag af referat fra Hovedudvalgets behandling af emnet den 1.februar 2018:

"Medarbejdersiden gav udtryk for, at det ikke er en hovedudvalgsopgave at lave et forbud, men udvalget kan give en opfordring. Medarbejdersiden i hovedudvalget ønsker at opfordre til, at Rebild Kommune får en så røgfri arbejdstid som muligt, samt at man i alle SektorMED og Driftsenheden drøfter, hvordan man på områderne vil arbejde hen imod at blive en arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Fra ledelsessiden blev det tilkendegivet, at man går ind for røgfri arbejdstid i kommunen og supplerede med, at emnet ikke har været drøftet i byrådet. SektorMED skal vende tilbage til hovedudvalget efter sommerferien med besked om hvad man på området er nået frem til i forhold til røgfri arbejdstid."

Hvis Sundhedsudvalget og Byrådet beslutter, at indføre røgfri arbejdstid i Rebild Kommune kan Sundhedscenteret bidrage med følgende:

  • Fungere som tovholder på processen
  • Udbyde rygestopkurser, både lokalt på arbejdspladsen og centralt på Sundhedscentret
  • Udarbejde informationsmateriale
  • Assistere ved formidling til medarbejdere

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Sundhedsudvalget drøftede på møde i marts måned KL's forebyggelsesudspil og bad i den forbindelse om at få et oplæg til rygepolitik på dagsorden.

21 kommuner i Danmark har ifølge Kræftens Bekæmpelse indført røgfri arbejdstid, herunder i Nordjylland Vesthimmerlands Kommune. Flere kommuner er i proces med at træffe beslutning om røgfri arbejdstid.

Beslutning

Der tilføres to rådgivere snarest muligt, i 2018 finansieret ved mindreforbrug på andre konti på Økonomiudvalgets område og fra 2019 indarbejdet i basisbudgettet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 53:

Taget til efterretning.

Udvalget er fortsat bekymret for fald i rettidighed i de forskellige tiltag samt øget tilgang af sager. Sagen videresendes til Økonomiudvalget med henblik på øjeblikkelig tilførsel af min. 2 rådgivere til Center Familie Handicap.

Forvaltningen gennemfører derudover nærmere analyser af udfordringerne og udarbejder forslag til evt. yderligere tiltag.

Sagsfremstilling

Aktive sager 

Antal aktive sager fordelt på socialområdet og børnehandicapområdet pr. 20 marts 2018:

På socialområdet er der 433 aktive sager mod 416 ved sidste optælling

På børnehandicapområdet er der 220 aktive sager mod 225 ved sidste optælling

Der er pr. marts 2018 i alt 16 rådgivere fordelt på socialområdet og børnehandicapområdet.

Det gennemsnitlige antal aktive sager pr. rådgiver på socialområdet er 36. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på socialområdet er 25-35 sager pr. rådgiver. Arbejdes der efter Sverigesmodellen, lyder Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal dog på 15-20 sager pr. rådgiver. Siden januar 2016 er der sket en stigning i antal aktive sager på socialområdet på 21%.

Det gennemsnitlige antal aktive sager pr. rådgiver på børnehandicapområdet er 55. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på børnehandicapområdet er 35-45 sager pr. rådgiver. Siden januar 2016 er der sket en stigning i antal aktive sager på børnehandicapområdet på 50%.

Underretninger

I perioden 1. december 2017 - 28. februar 2018 er der i alt indgået 160 underretninger til Center Familie og Handicap på 90 børn. Ved sidste ledelsestilsyn var der indgået 182 underretninger på 98 børn.

  • 13 underretninger har ført til afgørelse om børnefaglig undersøgelse
  • 10 underretninger har ført til §11 forløb (forebyggende social indsats i familien)

Børnefaglige undersøgelser

Kommunen skal foretage en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Pr. 20. marts 2018 er der 26 børnefaglige undersøgelser i gang.

Gennem det seneste år har der på børneområdet (0-12 år) været en generel øget produktion, som skal ses i sammenhæng med en stigning i antallet af sager. Konkret blev der i 2017 truffet beslutning om opstart af børnefaglig undersøgelse i 100 sager. Dette repræsenterer i sig selv en stigning på 61% set i forhold til antal afsluttede børnefaglige undersøgelser i 2016.

79 af de 100 børnefaglige undersøgelser blev afsluttet i 2017, mens 21 forsat var under udarbejdelse efter årsskiftet. Stigningen i antallet af nye sager medfører flere opfølgninger, og generel øget efterspørgsel på rådgiverassistance i det tværfaglige samarbejde. Men tilgangen kalder også på handling ift eksisterende/“gamle” sager, hvor der har været ekstra opmærksomhed på at få lukket disse, hvor der fandtes faglige forklaringer, der kunne lægges til grund. 

Den ophobede “pukkel” på 21 børnefaglige undersøgelser har ikke været mulig at få udarbejdet indenfor den eksisterende ramme med den nuværende (marts 2018) rådgiverkapacitet i børneteamet på 4 rådgivere. Der er derfor lavet en mer-arbejdsaftale med øvrige rådgivere på social-/familieområdet med henblik på at få denne sagspukket afviklet. Aktuelt er 5 rådgivere i gang i henhold til mer-arbejdsaftalen og 14 af de manglende børnefaglige undersøgelser fra 2017 er pt. under udarbejdelse. Et antal af disse sager vil forventeligt blive lukket efter endt undersøgelse. Mer-arbejdsaftalen evalueres når de resterende børnefaglige undersøgelser fra 2017 er færdiggjorte. 

Børnesamtaler

Det er et lovkrav, at der afholdes børnesamtaler med barnet. Hvor børnesamtalen er et lovkrav, er der afholdt børnesamtaler i 77% af bevillingssagerne på socialområdet og 67% på børnehandicapområdet.

Løbende udvikling:

Handleplaner

Der foreligger en handleplan i 98% af sagerne på socialområdet og 100% af sagerne på børnehandicapområdet.

Handleplanernes rettidighed er denne gang på 66% på socialområdet. På børnehandicapområdet er rettidigheden faldet fra 58% til 40% siden sidste ledelsesinformation.

Opfølgninger

Der er samlet set fulgt rettidigt op i:

  • 61% af §41 sagerne (merudgifter)
  • 80% af §42 sagerne (tabt arbejdsfortjeneste)
  • 51% af §52/76 sagerne på socialområdet
  • 43% af §52/76 på børnehandicapområdet

Den beskedne opfølgningsprocent på socialområdet og børnehandicapområdet anslås at skyldes det øgede arbejdspres for socialrådgiverne. Sagernes indledende del er dermed prioriteret højere end den opfølgende del, hvilket er meningsfuldt ift. socialrådgivernes kapacitetudfordringer.

Statistik vedr. ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget

Børne- og ungdomsudvalget - nu Børne- og Familieudvalget besluttede på udvalgets møde den 12. marts 2014, at statistik

vedrørende ankeafgørelser og sager fra Børn og Unge-udvalget skulle omfattes af ledelsesinformationen.

Der har ialt været 9 ankeafgørelser i perioden 1. januar til 20. marts 2018.

I 7 af afgørelserne er Rebild Kommunes afgørelse blevet stadfæstet - i 2 blev Rebild kommunes afgørelse
hjemvist til fornyet behandling.

Der er ialt behandlet 1 samværssag i Børn og Unge-udvalget i 2018, her blev Rebild kommunes indstilling stadfæstet.


Vedlagt er:

Status over ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap i perioden 01.01. - 20.01.2018

Ankeafgørelser/tvangssager i Center Familie og Handicap ialt 2017

Resume

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Center Familie og Handicap orienterer hver 3. måned Børne- og Familieudvalget i ledelsesinformation på social- og børnehandicapområdet.

Data til ledelsesinformation er trukket fra fagsystemet DUBU den 20. marts 2018.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Børne- og Familieudvalget, idet 2019 ændres til 2020.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd indstiller, om udvalget ønseker at forlænge opsigelsesperioden med 3 år således, at den fra og med den 31.12.2019 igen kan opsiges med 12 måneders varsel.

Børne- og Familieudvalget, 11. april 2018, pkt. 52:

Børne- og Familieudvalget indstiller overfor Økonomiudvalg og Byråd, at Rebild Kommune accepterer, at lejeaftalen for Børnehaven i Rørbæk er uopsigelig indtil udgangen af 2019. Efter 31/12 2019 kan lejeaftalen opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned, som aftalt i den gældende lejekontrakt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0