Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at udvalget indstiller, at Rebild Kommune repræsenteres politisk ved workshoppen 1.10.2015

Udvalget for Teknik og Miljø, 2. september 2015, pkt. 190:

Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udpege Morten Lem til deltagelse i workshoppen.

Økonomi

Projekt Energisk Nordjylland har et samlet budget på 2.856.000, hvoraf Energistyrelsen har givet et tilskud på 1.428.000 kr. og resten er finansieret med timer eller kontant tilskud fra kommuner og region.

Fremadrettet økonomi afhænger af hvilken type samarbejder der aftales på workshoppen og i hvilken grad Rebild Kommune ønsker at deltage.

Rebild Kommune har bidraget med timer i projektet svarende til lønværdi på 37.500 kr.

Sagsfremstilling

I halvandet år har Rebild Kommune deltaget i ”Energisk Nordjylland”. Det er et fælles strategisk energiplanlægningsprojekt i samarbejde med Region Nord og de øvrige kommuner i Nordjylland, undtagen Aalborg og Læsø kommuner, da de valgte at stå uden for samarbejdet. Resultaterne for "Energisk Nordjylland" vil blive præsenteret torsdag 1. oktober kl. 14-18 ved Nordjyske Arena, Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Den officielle invitation er vedlagt som bilag.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan Region Nordjylland kan omstille energisystemet til at være baseret på lokale vedvarende ressurser.

Resultatet af projektet viser potentiale for at:

  • skabe flere tusinde lokale arbejdspladser
  • spare 7 mia. kr. årligt på den nordjyske betalingsbalance
  • sikre 45.000 boliger på landet en grøn energiforsyning
  • reducere CO2 udledningen med ca. 2 mio. tons
  • gøre Nordjylland til eksportør af grøn energi og energiteknologi.

Den politiske workshop vil give Byrådene og Regionsrådet indsigt i de jobmuligheder, vækstperspektiver og udfordringer, der er ved at omstille Nordjyllands energisystem. Politikerne får mulighed for at drøfte scenarier for strategisk planlægning for energi i Nordjylland. Efter arrangementet bliver Byråd og Regionsråd bedt om at tage stilling til, hvordan der bedst kan arbejdes videre med strategisk energiplanlægning i Nordjylland.

Center Plan, Byg og Vej anbefaler, at Byrådet udpeger politiske repræsentanter til at deltage i workshoppen den 1. oktober.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Invitation til politisk workshop omkring projektet ”Energisk Nordjylland”.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Allan Busk og Søren Søe deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at udvalget indstiller, at lokalplanen vedtages endeligt med en ændring af:

- §8.8 ændres til "mindst 4 m fra skel"

- §5.8 ændres til "Overfladevand kan nedsives, hvis de hydrogeologiske forhold muliggør det. Ved nedsivning fra parkeringspladser skal der tages hånd om tungmetaller og olierester"

- §7.x ændres til "Der må ikke anvendes kobber, zink eller bly til tag, tagrender og nedløbsrør"

- §10.x ændres til "Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før anlæggene til håndtering af regnvandet er etableret"

Udvalget for Teknik og Miljø, 2. september 2015, pkt. 186:

Efter forvaltningen havde redegjort for mulighederne for etablering af parkeringspladser og overvejelserne omkring afvandingsforholdene, besluttede Udvalget for Teknik og Miljø at indstille, at lokalplanen endeligt vedtages med de af forvaltningen foreslåede ændringer.

Udvalget for Teknik og Miljø ønsker generelt at henlede opmærksomheden på, at projekter kan føre til ekstra udledning til vandløb.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med lokalplanen. Anlæggelsen af parkeringspladserne er ikke en del af projektet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets beslutning om at bygge et nyt bibliotek og ungdomshus ved Stubhuset, er det nødvendigt at vedtage en ny lokalplan for området. Forslag til lokalplan nr. 290 for et nyt bibliotek og ungdomshus, Støvring har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 5. juni til den 31. august 2015. (BY 28.05.15 pkt. 89).  I høringsperioden er der indkommet 2 indsigelser, som er vedlagt og kort refereret nedenfor. Udkastet til lokalplan 290, som det blev fremlagt til høring, er vedlagt.

Afsender:

Høringssvarenes indhold:

Forvaltningens bemærkninger:

1.

Naboerne Ellen og Svend Erik Andreasen, Hobrovej 98 E, 9530 Støvring

Vil gerne sikre sig, at den i screeningen omtalte afstand fra parkeringspladsen til naboskel forbliver 4 m og at der etableres et støjdæmpende hegn på max. 1,5 m højde

Forvaltningen er ved at få udarbejdet et forslag til indretning af arealerne øst for og syd for Stubhuset med frist 1. september. Der er kalkuleret med en afstand på 4m (og ikke de "mindst 1,5m", som er nævnt i lokalplanens §8.8).

2.

Rebild Forsyning, Rebild Vand og Spildevand A/S, Sverriggårdsvej 3, 9520 Skørping

- Udledningen af regnvand fra området øges skønsmæssigt fra 25 til 75 l/s

- Regnvand fra taget på Stubhus, sal, Bibliotek og ungdomshus skal afledes via Grangårdsvej til Mastrup Bæk.

- Regnvand fra parkeringspladser øst og syd for Stubhuset skal afledes mod syd - 'bagom Elinelund' - til Mastrup Bæk.

- Ingen af systemerne har restkapasitet til den øgede regnmængde, så en øget oversvømmelseshyppighed må påregnes dels på Grangårdsvej/Hobrovej og dels i Mastrup Bæk.

 - Den nære placering på Mastrup Bæk vanskeliggør en etablering af forsinkelse på begge løsninger.

Der foreligger ikke en skræddersyet løsning for områdets afvanding og der er derfor ikke en afklaring af problemstillingerne. Forvaltningen har indbudt Rebild Forsyning til en drøftelse den 31. august - dels for at drøfte den konkrete problemstilling og dels for at afklare, hvem der har hvilket ansvar.

I forhold til grundvandet ønskes §5.8 ændret til: "Overfladevand kan nedsives, hvis de hydrogeologiske forhold muliggør det. Ved nedsivning fra parkeringspladser skal der tages hånd om tungmetaller og olierester".

Og tilsvarende ønskes indføjet to nye bestemmelser:

"§7.x Der må ikke anvendes kobber, zink eller bly til tag, tagrender og nedløbsrør" og

"10.x Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før anlæggene til håndtering af regnvandet er etableret"

Forvaltningen er desuden bekymret for parkeringssituationen i anlægsfasen, idet plænen skal bebygges og der skal være plads til containere til mandskabsrum og materialer samtidigt med, at Stubhuset er i drift. Hvis det er muligt bør en del af p-pladserne etableres inden byggeriet går i gang.

Beslutning fra mødet den 20. maj 2015 pkt. 113:

"Et flertal i udvalget anbefaler, at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, idet flertallet ønsker, at konsekvenserne for afvanding og parkering belyses inden lokalplanen godkendes endeligt. Flertallet indstiller, at de 50.000 kr. til udarbejdelse af en samlet plan for parkering i området frigives fra anlægsbevillingen.

Allan Busk kan ikke støtte indstillingen omkring at sende lokalplanen i høring, da han ikke mener, at konsekvensen og især økonomien for afledningen af bl.a. regnvand og parkeringsmulighederne er belyst. "

Der er bestilt en plan for parkeringsarealerne til aflevering 1. september. Der er aftalt møde med Rebild Forsyning den 31. august for afklaring af afledningen af regnvand.

Centerchefen for Plan, Byg og Vej redegør på mødet for status på parkeringsarealerne og regnvandsafledningen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til Lokalplan 290 har været fremlagt i 8 ugers høring - og er dermed 'klar' til endelig vedtagelse. Der er indkommet 2 indsigelser i offentlighedsfasen. Ved den første politiske behandling var parkerings- og regnvandsproblematikkerne ikke afklarede.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0