Baggrund og formål

For at sikre en balance mellem land og by er det vigtigt, at der i kommuneplanen arbejdes strategisk med både udviklingen i byerne og i landdistriktet. Strategiske planlægning af landsbyerne et af de elementer, der bruges til landdistriksudviklingen og skal derfor også ses i relation til landdistrikspolitikken.

Erhvervsministeren nedsatte i juli 2017 "Udvalget for levedygtige landsbyer" som en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om ”Danmark i balance” og modernisering af planloven. Udvalget kom i 2018 med deres anbefalinger til, hvordan man sikre landsbyernes fremtid. Anbefalingerne førte til, at Folketinget i 2018 vedtog ’Lov om strategisk planlægning for landsbyer’ med virkning fra 2019.

’Lov om strategisk planlægning for landsbyer’ gør det lovpligtigt at planlægge strategisk for landsbyer på kommuneniveau. Formålet er at få skabt bedre forudsætninger for gode hverdagsliv i landsbyerne gennem aktiv stillingtagen til og nye strategier for hver enkelt landsby.

Metode

Forvaltningen har valgt at læne sig op ad en metode, som Realdania har udviklet i samarbejde med tre kommuner. Metoden kaldes 'Længe leve landsbyerne' og publikation med metoden er vedlagt som bilag.

Metoden består i korte træk af fem trin:

• Kortlægning af geografi og demografi
• Kortlægning af civilsamfundsstyrke
• Landsbygrupperinger
• Målsætninger, delmål og virkemidler
• Civilsamfundsinvolvering

Metoden lægger op til, at kortlægningen kan hjælpe til at gruppere landsbyerne i fire kategorier, som spænder fra 'stille civilsamfund' til 'meget aktivt civilsamfund'. Derefter kan der tages principiel og politisk stilling til målsætninger og virkemidler for de fire grupperinger. De enkelte landsbyer involveres i de konkrete målsætninger og planer for deres landsby.

Når kortlægningerne er gennemført, når civilsamfundet er involveret, og når målsætningerne er opstillet, står kommunen med et solidt grundlag for en målrettet og differentieret udvikling af landsbyerne.

Status

Lige nu arbejdes der på de første to trin i processen.

Kortlægning af geografi og demografi sker hovedsageligt via statistik og allerede kendte informationer.

Til kortlægning af det, som ikke kan måles, vejes og placeres på et kort - det metoden betegner som civilsamfundsstyrke - er der medio juli sendt kortmateriale og et link til et online spørgeskema ud til alle landsbyer. Eksempel på det udsendte er vedhæftet som bilag.

Næste skridt

Landsbyerne har deadline for at svare på spørgeskemaerne d. 6. september. Derefter samler og bearbejder forvaltningen materialet med henblik på at finde ud af, om landsbyerne i Rebild kan grupperes i de fire kategorier, som metoden foreslår. Sagen vil blive fremlagt til politisk behandling, når landsbyernes svar er indsamlet og bearbejdet.

Kategoriseringen af landsbyerne vil sammen med en overordnet strategi for, hvordan de fire typer landsbyer skal udvikles, blive indarbejdet som retningslinjer i Kommuneplan 2021 og forklaringen af den efterfølgende proces vil blive indarbejdet som en del af redegørelsen. Den strategiske planlægning for landsbyerne er en proces som løber sideløbende med kommuneplanarbejdet og for at sikre, at der sker en indvolvering af både landsbyerne og politikkerne, vil processen også fortsætte efter udarbejdelsen af kommuneplan 2021. Arbejdet med at drøfte indhold/ideer til målsætninger, virkemidler og udviklingsplaner med landsbyerne, vil derfor fortsætte efter kommuneplanens vedtagelse.

Ingen økonomiske konsekvenser i planlægningsfasen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager orientering til efterretning

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2020, pkt. 145:

Orientering taget til efterretning.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde i april ønskede udvalget et oplæg til drøftelse af skolernes fremtidige behov for kapacitet i hallerne i Rebild Kommune. Der er udarbejdet et oplæg til en yderligere systematisk undersøgelse af området, som grundlag for efterfølgende politisk behandling. Oplægget er mere detaljeret beskrevet i bilaget.

Skolernes fremtidige behov for kapacitet i hallerne

Rebild Kommune har, sammenlignet med øvrige kommuner på landsplan, relativt gode idrætsfacilitetsforhold, eksempelvis relativ få borgere pr. hal. Rebild Kommune ligger som tiende bedste kommune på Idrættens Analyseinstituts facilitetsindeks.

Forvaltningen har i løbet af foråret 2020 været i indledende dialog med skolerne i Rebild Kommune omkring halkapacitet og afvikling af idrætsundervisning mv.

Lige nu er der bredt set fra Rebild Kommunes skoler ikke efterspørgsel på mere halkapacitet. Dette er undtaget Karensmindeskolen, som oplever øget pres på deres haltider og forudser større udfordring i nærmeste fremtid.

Der skal ydermere tages højde for Lov ændring: § 1, nr. 1 og 15, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 om ændring af lov om folkeskolen, Justering af fagrækken
m.m.. Denne ændring Der er sket en ændring tilsiger flere idrætstimer i 7. 8. og 9. årgang fra aug. 2023 (tre lektioner i idræt pr. uge mod to i dag). Befolkningsprognosen for Rebild kommune viser, at antallet af 6-15 årige i hele kommunen forventes at stige fra 4.137 børn i 2019 til 4.520 børn i 2034 svarende til 9%. Særligt i Støvring forventes børnetallet at stige.

Hvis potentielle fremtidige halkapacitetsudfordringer skal imødekommes, kan man principielt:

a) se på mulighederne for nye råderetsregler

b) bygge flere faciliteter

c) undersøge mulighederne for bedre udnyttelse af den ledige halkapacitet, der er i nogle områder.

Forvaltningens forslag:

Forvaltningen vurderer, at der er behov for mere konkret viden om forholdene i Rebild kommune. Derfor foreslår forvaltningen, at der fortages en konkret undersøgelse som grundlag for en efterfølgende drøtelse af det fremtidige behov. Formålet er således at indsamle viden om skolernes og hallernes oplevelse af halkapacitet for skolerne og vurdering af udfordringer på området i fremtiden.

Til at indsamle data vil der benyttes spørgeskema, som sendes til henholdsvis skoleledere, idrætslærer, hal-bestyrelser og halinspektører i kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen vil i en rapport suppleres med kvantitativ data i form af analyse af befolkningsprognosen og belægningsgraden i de eksisterende haller.

Undersøgelsen kan foretages i efteråret 2020, og resultatet kan foreligges for udvalget primo 2021.

Undersøgelsen og analysen foretages af forvaltningens egne medarbejdere. Der vil ikke blive benyttet eksterne konsulenter e.l. Eventuelle udgifter, udover medgået tid, forventes at udgøre maksimalt 10.000 kr. og afholdes inden for rammen af Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender oplæg til undersøgelse af skolernes fremtidige behov for kapacitet i hallerne