Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter studieturen og udbyttet heraf, samt om der er temaer fra de enkelte kommuners oplæg, som udvalget ønsker, at forvaltningen folder mere ud på et kommende møde.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesudvalget har besluttet at tage på studietur den 13. til 14. juni. På studieturen besøges følgende jobcentre: Favrskov, Norddjurs og Skanderborg. Det er besluttet af udvalget, at der primært søges inspiration i forhold til sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og virksomhedsservice, samt at der undervejs skabes mulighed for generel erfaringsudveksling.Forvaltningen har haft kontakt til de kommuner, der besøges og sammen med dem fastlagt program og temaer for besøgene. Programmet fremlægges på mødet.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager programmet til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 7. juni 2022, pkt. 55:

Godkendt og taget til efterretning.



Supplerende sagsfremstilling 9. august 2022Opfølgning på studietur

Materiale fra Beskæftigelsesudvalgets studietur med besøg i Favrskov, Norddjurs og Skanderborg kommuner fremlægges til drøftelse.


Beskæftigelsesudvalget var den 13. og 14. juni på studietur som afslutning på introduktionsforløbet. Studieturens besøg gik til henholdsvis Favrskov, Norddjurs og Skanderborg kommuner, idet disse på forskellig vis ville kunne give inspiration til udvalgets videre arbejde med forskellige temaer indenfor beskæftigelsesområdet.To af de tre kommuner ligner Rebild Kommune en del for så vidt angår rammevilkår, idet både Favrskov og Skanderborg er vækstkommuner med rammevilkår, der på flere måder minder om Rebild Kommunes. Alle tre kommuner gav inspirerende indblik i indsats, organisering, udvikling og udfordringer, hvilket gav anledning til både spørgsmål og gode drøftelser undervejs. Der var forud for studieturen aftalt med værterne, at vi bl.a. gerne ville drøfte sygedagpenge og virksomhedsservice, men at vi selvfølgelig også generelt var interesserede i at få inspiration af de gode ideer og erfaringer. Alle tre kommuner havde planlagt en præsentation, og disse er med som bilag til denne sag. Forvaltningen noterede at følgende temaer blev særligt drøftet undervejs på studieturen:


Indsatser

  • Sygedagpenge/jobafklaringsforløb

Bl.a. fortalte Favrskov om, hvordan de har organiseret indsatsen, således at en gruppe medarbejdere har indsatsen overfor ledige sygemeldte og en anden har indsatsen overfor sygemeldte i job.

I Norddjurs bruger de Myrup og Nyhauges digitale platform også til sygemeldte med henblik på at øge sandsynligheden for, at sygemeldte raskmeldes til job.

  • Handicappede

I Skanderborg har de i samarbejde med Dansk Handicapforbund etableret en særlig indsats med henblik på at hjælpe flere handicappede i job. De angiver, at mellem 10 og 20 % af alle jobparate har en funktionsnedsættelse og potentialet derfor er stort.

  • Virksomhedsindsatsen

I Skanderborg er der på beskæftigelsesområdet etableret et advisoryboard med henblik på at sikre samarbejdet med erhvervslivet. Der er stort fokus på service til virksomhederne, bl.a. er der etableret en vagttelefon, der har åbent udover normal åbningstid. Der er stort fokus på praktikpladser og lærepladser, da disse er forudsætningen for flere faglærte.

Generelt var der i alle tre kommuner stort fokus på at skabe et godt samarbejde med virksomhederne.

Den overordnede organisering af beskæftigelsesområdet

  • I Norddjurs er indsatsen organiseret sammen med erhverv mhp. at styrke erhvervs- og virksomhedsservice og sammen satse på adgangen til arbejdskraft.
  • I Skanderborg er de dele af socialindsatsen, der vedrører borgere, der ikke er pensionister eller handicappede, organiseret sammen med beskæftigelsesindsatsen med henblik på at skabe sammenhæng i indsatsen for borgerne og undgå dobbeltindsatser.


Særlige projekter

  • Nye veje til forbedring

Favrskov fortalte om, hvordan de i hele kommunen har arbejdet med forbedringstrekant, der består af følgende hjørner; trivsel, effektivitet og kvalitet, og om hvordan der arbejdes med denne.

Resume

Sagen afgøres i: BeskæftigelsesudvalgetBeskæftigelsesudvalget har på møder i marts og april besluttet at afholde en studietur for udvalget, hvor man besøger andre jobcentre for at få inspiration til indsatsen.
Program for studieturen fremlægges på mødet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd tager beretningerne til efterretning.


Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet i henhold til den kommunale styrelseslov §45, stk. 2, godkender årsregnskabet for 2021 endeligt med de ændringer der fremgår af punktet "Korrektioner til regnskab 2021" på Økonomiudvalgets og Byrådets møder i august 2022.


Forvaltningen indstiller, at Byrådet oversender beretning og protokol til de respektive tilsynsmyndigheder uden yderligere bemærkninger.

Økonomi

Intet.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.


Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningerne den 7. juli 2022. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningerne sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningerne er sendt på mail til Byrådet den 11. juli 2022.


Revisionsberetning nr. 16 beskriver på det overordnede plan hvad der er Byrådets opgaver og ansvar og hvad der er revisionens opgaver og ansvar.


Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 17 vedrørende årsregnskaber for 2021 er:


Konklusion

"Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2021, jf. siderne 4-11, 57-58 og 66-95 i "Regnskab 2021", der omfatter regnskabsopgørelse, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:


  • Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 87,4 mio. kr.
  • Resultat af det skattefinansierede område på 82,4 mio. kr.
  • Resultat af forsyningsvirksomheder på 2,0 mio. kr.
  • Aktiver på i alt 1.577,8 mio. kr.
  • Egenkapital på i alt -602,3 mio. kr.


Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.


Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen revision mv.


Vores konklusion er konsistent med vores revisionsberetning til Byrådet."


Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.


I revisionsberetning for 2020 havde revisionen givet en bemærkning til kommunen, som blev givet til alle kommuner der har implementeret KSD i 2020 (det nye dagpengesystem til alle kommuner) i det der i systemet var en systemfejl. Bemærkningen består frem til det tidspunkt, hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i udbetalingssystemet KSD der dækker et kalenderår, og som uden forbehold vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser. I revisionserklæringen for 2021 for KSD er anført følgende forbehold:


"Som anført under kontrolmål 6 "Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion" har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive til og med marts 2021. Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået for hele erklæringsperioden."


Rebild Kommunes revisor vurderer at der kan være mindre risiko for fejl i de første 3 måneder i 2021, hvorefter forholdet er afklaret - og de vælger derfor at lukke revisionsbemærkningen.


Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne IT-kontroller, regnskabsføring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse, interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.


I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, anlægsvirksomhed, lånoptagelse og revision af sociale regnskaber - områder med statsrefusion. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.


Revisionen har ved deres gennemgang af regnskabet fundet enkelte fejl i regnskabet som ligger over væsentlighedsniveauet. Fejlene har ingen indflydelse på det aflagte regnskab på drift og anlæg - det drejer sig udelukkende om korrektioner på balancen og oversigt over garantiforpligtelser, samt en ændring til regnskabspraksis. Ændringerne til årsregnskabet fremlægges til politisk godkendelse på møder i august 2022 under punktet "Korrektioner til regnskab 2021".


Revisionen har på områder inden for Beskæftigelsesministeriet, Social- og Ældreministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager - og der er fundet enkelte fejl. Revisionen har udarbejdet særskilt redegørelser til de enkelte ministerier, som er uddybet i bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetning nr. 17. Herudover er der i bilag 4 beskrevet den udførte revision på områder med særlige rapporteringskrav, hvor der ikke er afgivet særskilt revisionsberetning, samt i bilag 5 lavet en oversigt over revisionspåtegnede opgørelser for 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 16 vedrørende revisionsaftale og revisionsberetning nr. 17 vedrørende årsregnskabet for 2021. Beretning nr. 16 er revisionens redegørelse til det nye Byråd om revisors opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 17 omfatter revisionsarbejder vedrørende det udarbejdede årsregnskab for 2021. Begge beretninger vedlægges som bilag sammen med den uafhængige revisors revisionspåtegning.

Monsido - statistik

Cookieinformation