Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i december 2015 en servicemålsaftale om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for blandt andet byggetilladelser. Servicemålene angiver den tid, som en ansøger skal forvente vil gå for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse i den enkelte kommune. Konkret blev der aftalt følgende servicemål for byggesager:

• 40 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri
• 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri

Som følge af den statslige aftale om fælles servicemål for samtlige kommuner, er det ikke længere et krav, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre egne mål for deres sagsbehandlingstid på byggeområdet. Rebild Kommune har dog fastlagt lokale servicemål. Såfremt udvalget godkender servicemålene vil forvaltningen i 2023 arbejde ud fra de samme servicemål som for 2022, om end disse er mere ambitiøse end i KL-aftalen. Forslag til servicemål for 2023 fremgår her nedenfor og i bilag 1. Servicemålene offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside.

Forvaltningen har i 2022 modtaget 882 forespørgsler og byggesager i 2022, heraf er 299 modtaget via ansøgningssystemet Byg og Miljø. Dette giver et samlet fald i indkomne henvendelser på 134 henvendelser eller ca. 13% i forhold til 2021. Antal byggesager kan ses i bilag 2, hvoraf fremgår, at der har været relativt store udsving i antal sager gennem året.

Oversigt over henvendelser vedrørende forespørgsler og byggesager fra 2018 til 2022.

Forvaltningen har også i 2022 haft stor fokus på at kunne overholde servicemålene. Sagsbehandlingstiden har imidlertid været udfordret særligt for etage- og erhvervsbyggeri. Her har især samarbejdet med politiet om godkendelse af indretning af parkeringspladser, vareindlevering mv. mv. medført lang sagsbehandlingstid. Politiet har en sagsbehandlingstid på 8 - 10 uger. Dette gør, at servicemålene ved årets udgang overholdes med et gennemsnit på alle slags sagstyper, der er kommet via ansøgningssystemet Byg og Miljø, på knap 66%. Erfaringen fra flere af sagerne, hvor servicemålet ikke er imødekommet, viser, at forhåndsdialogen er væsentlig for at få afklaret delelementer af sagsbehandlingen, hvor forvaltningen er afhængig af bidrag fra eksterne parter, eksempelvis politiet.

Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, og indtil kommunen har truffet afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden tælles som kalenderdage, hvor ansøgers svartid på opfølgende spørgsmål fra kommunen ud over syv dage trækkes fra. I sagsbehandlingen kan der være behov for sagsbehandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal gennemføres. Dette tælles med som sagsbehandlingstid.

Se bilag 3 (Servicemålstatistik - udtræk fra Byg og Miljøportalen).

Nye tiltag til at optimere sagsbehandlingen

Forvaltningen har de seneste år arbejdet med særlige tiltag for at optimere sagsbehandlingen af de enkelte byggesager og de administrative opgaver i forbindelse hermed. Udvalgte tiltag vil forsætte i 2023:

• Forhåndsdialog med ansøgere på byggesager med henblik på at hjælpe ansøgningsprocessen på vej. Dette støttes af muligheden for at booke en byggesagsbehandler via hjemmesiden. I forbindelse med indførelse af byggesagsgebyr fastholdes en times gratis forhåndsdialog.
• Indledende screening af alle byggesager i forbindelse med sagsoprettelse. Dette består i, at det bliver kontrolleret, om sagen indeholder de nødvendige tegningsmaterialer og øvrige relevante dokumenter, før byggesagsbehandlingen startes op.
• Byggesagsbehandler overdrager byggesagen efter der er truffet afgørelse, hvorefter en administrativ medarbejder sørger for både modtagelse og rykker af enten påbegyndelse eller færdigmelding. Dette giver byggesagsbehandler mere tid til at sagsbehandle, hvilket medfører hurtigere sagsbehandling.
• Fortsat samarbejde med Business Rebild, hvor der vil være fokus på at kunne nyttiggøre de fælles kontakter og netværk.
  I 2023 vil vi igen invitere entreprenører, håndværkere og professionelle ansøgere til fyraftensmøde, hvor der igen vil være fokus på relevant dokumentation i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, samt de nye krav til livscyklusvurdering af nybyggerier og politiets krav til trafikafviklingen.
• Fokus på præcist formulerede bestemmelser i lokalplanerne med henblik på at forenkle byggesagsbehandlingen.
• Opdatering af hjemmesiden med henblik på at gøre denne mere brugervenlig og tilrette i forhold til ændringer i Bygningsreglementet.

EU har vedtaget en forordning, der skal øge godkendelseshastigheden for mindre vedvarende energianlæg. Det indebærer bl.a. maksimale sagsbehandlingstider for solcelleanlæg og varmepumper og en form for anmeldelsesordning for solcelleanlæg på op til 50 kw, hvor ansøgninger kan anses som godkendt, med mindre der er tilkendegivet andet inden en måned. Der foreligger endnu ikke et statsligt administrationsgrundlag, så det er ikke klart, hvad dette konkret betyder.

Opsummering af 2022

Forvaltning har igen i 2022 været præget af den store succes, der har været med at afsætte bygge- og erhvervsgrunde. Dette har givet travlhed og særligt på erhvervsområdet er der brugt meget tid på dialog og på at støtte ansøgere gennem sagsbehandlingen. Her har særligt samarbejdet med politiet medført lang sagsbehandlingstid.

Derudover har forvaltningen fortsat arbejdet med at få afviklet puklen af ældre lovliggørelsessager. Denne er således i 2022 bragt ned fra 155 til 106 sager, der afventer påbegyndelse.

Et særligt emne som skal fremhæves, er lovliggørelsessagerne på de første to etaper af Høje Støvring i lokalplanerne nr. 288 og 318. Sagsbehandlingen af de indledningsvis 109 lovliggørelsessager udspringer af en række henvendelser og klager, hvor særligt terrænregulering i det stærkt kuperede terræn, er et fremtrædende emne. Arbejdet er nu så fremskredet, at antallet af aktive lovliggørelsessager er bragt ned omkring 20. To sager vedrørende terrænregulering behandles aktuelt ved Planklagenævnet. Forvaltningen forventer at skulle afsætte sagsbehandlingstid til lovliggørelsessagerne på Høje Støvring i et til to år endnu. Dette primært som følge af sagsbehandlingstiden ved Planklagenævnet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget samt Byrådet anbefaler, at servicemålene for 2023 godkendes, jf. bilag 1.

Array

Ved det tidligere projekt på Solvangen, var der afsat ca. 400.000 kr. i forbindelse med realiseringen af omdannelsen af Støvring midtby. Arbejdsgruppen havde planer om at fundraise yderligere midler til realiseringen, da projektet blev standset.

Hvis projektet indgår som en del af frie bymidter, vil der evt. kunne være statslig medfinansiering til en del af anlægget eller tilknyttede anvendelser. Der kan desuden være mulighed for at søge andre fonde og puljer.

I august 2020 vedtog Teknik- og Miljøudvalget en plan for omdannelsen af Støvring midtby, hvor de overordnede principper skulle danne grundlag for det videre arbejde med omdannelsen. Omdannelsen tog udgangspunkt i 3 nedslagspunkter, hvor et af områderne var det grønne område ved Solvang. En lokal borgergruppe ønskede at arbejde videre med området. Derfor besluttede Teknik- og Miljøudvalget i september 2020, at der sammen med den lokale borgergruppe skulle arbejdes med et samskabelsesprojekt for det grønne område ved Solvangen. Den lokale borgergruppe ville bl.a. arbejde med at gøre plads til nogle skaterelementer i området.

I juni 2021 afholdt den lokale borgergruppe 3 møder, hvor borgere og politikere kunne komme og drøfte arbejdsgruppens plan for området. Tilbagemeldingen fra møderne var, at der overordnet var tilfredshed med gruppens arbejde, og mange synes det lød spændende med arealer med god mulighed for fysisk aktivitet i midtbyen. Der var dog også nogle af naboerne fra området, som var mere kritiske over for planerne. Deres bekymring gik på, at der ville komme mere larm i forhold til en bypark, og at der ikke var nok grønt i arbejdsgruppens projekt. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 29. september 2021 (pkt 214), at det grønne område ikke var en optimal placering for de ambitioner, der var skitseret i arbejdsgruppens plan. De fandt det samtidig afgørende, at der etableres en grønnere bypark, som kan støttes af områdets beboere. Tidligere sagsfremstilling med bilag er i bilag 1.

Arbejdsgruppen ønsker stadig at etablere et skaterområde i Støvring. De har ikke en tidsplan, men ønsker ikke at vente i mange år. Området er tiltænkt Støvrings borgere, men samtidig også arbejdsgruppens egne børn, der efterhånden får en alder, hvor det ikke længere vil give mening for arbejdsgruppen at involvere sig, hvorfor de gerne ser noget ske nu. De ønsker et område på ca. 1.000 m², hvor der kan være god plads til skaterområde med flere aktiviteter og grønne miljøer.

Arbejdsgruppen har siden været i dialog med forvaltningen om følgende andre mulige placeringer:

• Fredsskovsarealet øst for Støvring Station
• Det grønne område ved Ungdomsskolen i krydset mellem Stadion Alle og Grangårdsvej

I bilag 2 ses de 3 placeringer.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager en overordnet drøftelse af placeringen af et skaterområde i Støvring, herunder hvordan dette kan sammentænkes med processen for frie bymidter.

Fredsskovsarealet ved Støvring station

Fredskovsarealet ved Støvring Station ligger øst for jernbanen mellem Borupsalle og Centergrunden. En aktivering af dette areal kan være med til at sikre en bedre kobling mellem midtbyen og den nye bydel i Støvring Ådale. Området er ikke præcist afgrænset - se bilag 3. Arealet er registreret som fredskov. Anvendelse af området vil derfor kræve dispensation fra skovloven. Projektet vil kunne tænkes sammen med Forsøgsordningen med frie bymidter, hvor der søges om fritagelse fra fredskovspligten. Frie bymidter har desuden som mål at skabe forbindelse mellem sundhedsfunktioner og fritidsaktiviteter, mellem sundhedshus og bymidte, hvilket passer perfekt til projektet. Arbejdsgruppen er blevet præsenteret for dette område som en mulighed i forbindelse med arbejdet med forsøgsordningen for Frie Bymidter. De finder område interessant, men bemærker, at det skal give tidsmæssig mening.

Forvaltningen vurderer, at fredskovsarealet har en god placering. Her er der mulighed for at indtænke funktionen i Frie bymidter og sammentænke en rekreativ bypark med aktivitetsmuligheder så som skaterområde. Der er god afstand til omkringliggende beboelse, så eventuelle støjgener vil være begrænsede. En stor del af fredskovsarealet er et såkaldt "bluespot", hvor regnvand samler sig. Dette gælder også den østlige del af Jernbanegade. Det kan være muligt at sammentænke en bypark/skaterområde med regnvandshåndtering ala Roskildes Rabalderparken, som er en rekreativ skaterpark, der kan opsamle og bortlede vand efter skybrud.

Det grønne område ved Ungdomsskolen

Det grønne område ved ungdomsskolen ligger i krydset mellem Grangårdsvej og Stadion Alle, og mellem ungdomsskolen og biblioteket - se bilag 4 for placering. På området er der i dag alletræer langs både Stadion Alle og Grangårdsvej, en jordvold, samt et terrænspring fra Stadion Alle og ned mod Ungdomsskolen. I krydset mellem Grangårdsvej og Station Alle er der et lille anlagt opholdsareal. Området er udpeget af arbejdsgruppen, som ser arealet som den mest optimale placering. Arbejdsgruppen har haft samtaler med ungdomsskolen og et firma, der bygger skaterbaner. De har i tankerne at kunne bruge hele arealet, herunder stykkerne mellem Ungdomsskolen og Stadion Alle og mellem biblioteket og Grangårdsvej. Her tænker de, at kunne indarbejde træerne i projektet, så man også kan køre på den anden side af træerne, og så de bliver en del af anlægget. De tænker også at bruge de allerede eksisterende niveauer og bakker i området, hvor de vil udnytte jordvolden til en bakke/rampe, der kan køres nedad, ligesom det også er muligt at bruge af den eksisterende jord og flytte det andre steder hen på grunden, hvis det skal udlignes mere + bruges som jord til en bakke et andet sted.

Der er boliger på den modsatte side af Grangårdsvej og vest for Stadion Alle. Her kan der potentielt være problemer med støj. Lokalplanen for området siger, at der skal etableres 35% opholdsareal af bygningernes etageareal, og det skal være åbne pladser eller klippede plæner. Det harmonerer umiddelbart ikke med en skaterpark, der vil inddrage en stor del af opholdsarealet. Formelt vil det kræve dispensation fra lokalplanen eller ny lokalplan. Den maksimale
befæstelsesgrad for området som helhed er på 40% jf. spildevandsplanen. Det er sandsynligt, at det befæstede areal i området bliver for højt, og at der herved skabes problemer med håndtering af regnvand.

Forvaltningen umiddelbare vurdering er, at området næppe er egnet som skaterområde. Men det afhænger af en række aspekter. Området som arbejdsgruppen ønsker at anvende er ca. 1.400 m². Her er indregnet skrænter, alletræer, jordvold, samt det lille opholdsareal i krydset ved Grangårdsvej og Stadion Alle, og arealet er medregnet helt tæt på facader mv. Det er derfor ikke realistisk, at hele området kan anvendes. Hvis der skal arbejdes videre med området, skal støjforholdene i forhold til de omkringliggende boliger undersøges, og det skal undersøges, om der kan være konsekvenser ved at anlægge en større del af området med belægning. Det skal undersøges, hvor tæt på alletræerne man kan lave anlæg, så træerne ikke tager skade, og så området bevarer sit grønne udtryk.

Det grønne område ved Solvangen

Det grønne område ved Solvangen ligger nord for Jernbanegade og øst for vejen Solvang - se bilag 5 for placering. Området er centralt beliggende i Støvring midtby. Arbejdsgruppen har tidligere, i samarbejde med forvaltningen, udarbejdet et forslag for disponering af området. Her var en stor del af byens borgere positive overfor et skaterområde på denne placering. Der ligger dog også en del boliger i området, hvor der fra naboerne blev udtrykt bekymring for støjudfordringer fra området, samt manglen på det grønne udtryk, der i dag præger området.

Projektet vil kunne tænkes sammen med forsøgsordningen med frie bymidter, hvorved der vil kunne opnås statslig medfinansiering af en bypark som en helhed. Der vil i så fald skulle gennemføres en proces i dialog med naboerne i området, så der kan udvikles et område, som kan støttes af områdets beboere. Arbejdsgruppen har umiddelbart meddelt, at den ikke er interesseret i at indgå i et videre arbejde, hvis denne placering vælges.

Forvaltningen vurderer, at området ved Solvangen har en god placering. Det er centralt beliggende, og vil spille ind i strategien om at få mere liv ind i midtbyen samt at sikre arealer til unge i bymidten. Projektets forhistorie gør dog, at der skal laves en bedre plan, så området kommer til at fremstå med en karakter af en bypark med skatermuligheder. Der vil ved disponering af området skulle tages hensyn til evt. støjgener mod naboer. Området er ca. 4.300 m², og således markant større end det, der skal anvendes til skaterpark. Der vil således være mulighed for at indarbejder fx. terrænreguleringer, der kan støjafskærme.

Forvaltningens anbefaling

Ud fra ovennævnte anbefaler forvaltningen, at placeringen af et skaterområde indgår i det videre arbejde med Støvring midtby, og at der i den sammenhæng tages stilling til placering. Det betyder, at skaterområdet kan indgå i en samlet proces og helhedsplan for Støvring midtby. Dette betyder imidlertid også, at processen tidligst vil kunne opstartes medio 2023.

Forvaltningen indstiller

Array