Sagsfremstilling
Det fremgår af styrelseslovens § 40, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter uden der er givet en bevilling herfor. For at sikre overholdelse af Styrelsesloven skal der gives en bevilling, således der bliver balance mellem budget og forbrug.
I løbet af året er det budgettet uden § 40 bevillinger, der er gældende som styringsredskab. Ligesom der er et regelsæt for overførsel af mer- og mindreforbrug mellem budgetårene indenfor den kommunale drift.
Der skal gøres opmærksom på, at bevillingen er for at overholde styrelseslovens § 40, og mere af teknisk karakter end styringsmæssig karakter. Bevillingen har heller ingen indflydelse på overførslerne, som beregnes uden hensyntagen til § 40 bevillingen. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag der sikrer, at Rebild Kommune lever op til lovens krav uden det i teknisk forstand kommer i konflikt med kommunens styringssystem og regelsættet for overførsel af mer- og mindreforbrug.
Udgangspunktet for § 40 bevillingerne er den seneste økonomivurdering samt de ændringer der siden har været forelagt. Bevillingen opgjort til 28,8 mio. kr. i mindreforbrug og fordeler sig således på udvalgene.