Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Støvring by er under udvikling med mange nye bosætninger især øst for jernbanen. Der er allerede truffet beslutning om byggeri af en ny børnehave og planlægning af den konkrete fysiske udmøntning af yderligere kapacitet til dagpasning og øget skolekapacitet er igangsat. Arealet omkring kommunens materielgård i byen bliver ledigt efter udflytning til ny materielenhed i Haverslev, og der er fremsat ønsker til bedre forhold i fritidslivet. Kommunen har igangsat en proces for en udvikling af det kommunale areal umiddelbart øst for stationen på en måde, der kan være med til at styrke byens liv og understøtte et handelsmæssigt stærkt centrum. Nogle af beslutningerne om retningen for byens udvikling er nødt til at blive taget meget snart, men for andre er der tid til at standse op og overveje, hvordan der bedst opnås en god helhed af de mange tiltag.

Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der efter Styrelseslovens § 17 stk. 4 nedsættes et udvalg til at rådgive byrådet om en helhedsorienteret planlægning for Støvring by. Formålet er at øge dialog og inddragelse i kommunens arbejde med en helhedsplan for Støvring, hvor alle relevante elementer i byens fremtidige udvikling indgår.

Udvalgets sammensætning

Der udpeges 6 medlemmer fra byrådet og der udvælges 9 medlemmer uden for byrådet, hvoraf ét medlem udpeges af Støvring-Sørup lokalråd. Der inddrages efter behov eksterne ressourcepersoner. Borgmester Leon Sebbelin er formand for udvalget.

Der laves en åben invitation vedr. indstilling af de 8 eksterne medlemmer, således at der kan udvælges medlemmer med følgende kompetence- og interesseområder:

1) Handel

2) Ejendomme

3) Byliv

4) Foreningsliv

5) Fritids- og idrætsaktiviteter

6) Nye borgere

7) Erhvervsliv

8) Uddannelsesinstitutioner

Tidsplan og mødeform

Udvalget sammensættes endeligt på byrådsmødet den 1. marts 2018, hvor 8 eksterne medlemmer af udvalget kan udvælges. Første møde i udvalget holdes torsdag den 8. marts. Arbejdet forventes afsluttet den 3. december 2018, således at byrådet kan behandle helhedsplanen den 20. december 2018.

Der er for møderne ikke en fastlagt mødestruktur idet forskellige fag- og ressourcepersoner inddrages efter behov. Materiale til møderne tilstræbes udsendt 3 hverdage før møderne. Udvalgets dagsorden oprettes som selvstændig 17, stk. 4-udvalg og tilgås i Agenda, eksterne deltagere får materialet pr. e-mail.

Helhedsplanen

Formålet med helhedsplanen er at få alle nuværende og fremtidige udviklingsbehov for Støvring som kommunens hovedby kortlagt og tænkt ind i en konkret plan for byens udvikling. Hovedlinjerne i helhedsplanen vil indgå i planstrategien og den næste kommuneplan.

Helhedsplanen kan bl.a. komme med forslag til fremtidig placering af:

• Boligområder,

• Erhvervsområder,

• Institutioner og skoler (Arbejde med institutions- og skolekapacitet pågår parallelt med arbejdet i udvalget. I det omfang, det er muligt, vil dette indgå i helhedsplanen, men afhængigt af tilflytning skal der træffes beslutning om konkrete projekter inden sommerferien).

• Infrastruktur - herunder Ny Nibevej, sammenhæng mellem bydelene ved Jernbanegade og stisystemer,

• Butikscentre, restaurationer, cafeer m.v.

• Sport-, idræts- og fritidsaktiviteter - både uden- og indendørs

• Rekreative forbindelser (grønne kiler),

• Rammer for foreningsaktiviteter, herunder omdannelse af den tidligere materielgård. Byrådet har den 12. oktober 2017 (sag 160) besluttet, at foreninger i forlængelse af kommuneplanen inviteres til at komme med konkrete ideer til områdets anvendelse. Det foreslås, at den proces indarbejdes som en del af arbejdet med helhedsplanen.

• Bynære skove og natur,

• Klimatilpasningstiltag,

• Fremtidig forsyningsstruktur - vand, varme og spildevand bl.a. med bæredygtighed og energieffektive løsninger i fokus.

Kompetence

Udvalget er sideordnet de øvrige politiske fagudvalg, men kan ikke træffe beslutninger udover de, der er nødvendig for planlægningen af udvalgets egne opgaver. § 17, stk. 4-udvalget sender oplæg, ideer og forslag til de relevante fagudvalg og byråd.

Samlet vurdering

Det vil sikre inddragelse og dialog at etablere et § 17, stk. 4-udvalg, som skal lave en helhedsplan for Støvring, hvor rigtigt mange elementer i byens fremtidige udvikling er i spil.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Det foreslås, at der nedsættes et rådgivende §17, stk. 4-udvalg bestående af 6 medlemmer af byrådet og 9 medlemmer udenfor byrådet. Udvalget skal udarbejde et forslag til en helhedsplan for Støvring.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkastet godkendes til fremlæggelse som planforslag i 2 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 10. januar 2018, pkt. 8:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 17. januar 2018, pkt. 10:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 omfatter de 3 grunde Mølhøjvangen 2, 18 og 39. Tillægget omfatter et areal på 5.150 m2. Heraf er 521 m2 vejareal.

Planen er lavet som et tillæg til den eksisterende lokalplan nr. 2.12, som gælder for hele Mølhøjvangen.

Det eneste som tillægget ændrer er, at de 3 grunde fremover også kan bruges til åben-lav boliger. Alle øvrige forhold (byggeri, hegn osv.) er forsat reguleret ved lokalplan nr. 2.12.

Der er derfor kun tale om en mindre ændring af det eksisterende plangrundlag, hvorfor det indstilles, at tillægget kun sendes i offentlig høring i 2 uger.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På Mølhøjvangen i Haverslev har Rebild Kommune 3 grunde på hver ca. 1.540 m2, som i den eksisterende lokalplan nr. 2.12 er udlagt til tæt-lav boliger (rækkehuse og lignende). Resten af Mølhøjvangen er udlagt til åben-lav boliger (parcelhuse).

Kommunen har stort set solgt alle sine parcelhusgrunde på Mølhøjvangen. Men der har ikke været salg i grundene udlagt til rækkehuse. Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 2.12 ændrer derfor anvendelsesmuligheden af de 3 grunde, så de både kan bruges til åben-lav og tæt-lav boliger.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0