Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

På Hyldal Møllevej har Center Plan, Byg og Vej et rørunderløb med en diameter på 1 meter. Der er skader på røret, som er ved at falde sammen og bl.a. har forårsaget sætning af kørebanekanten. Det er nødvendigt at udskifte rørunderløbet.

På Tøttrupvej er et tilsvarende rørunderløb, hvor dimensionen er for lille til at håndtere vandet fra å løbet. Der har været flere opstuvninger og oversvømmelse i området. Med en udskiftning af røret til en større dimension løses afvandingsproblemerne.

Broer og bygværker har de senere år været nedprioriteret i Center Plan, Byg og Vej, og derfor er der et efterslæb i forhold til generaleftersyn og reparationer på broerne. Generaleftersynet foreslås udbudt i efteråret til en ekstern rådgiver, der visuelt skal gennemgå samtlige godt 120 bygværker i kommunen. Generaleftersynet forventes gennemført over en periode på 6 år med ca. 20 bygværker om året. Udover gennemgangen af broer og bygværker skal rådgiver udarbejde forslag til udskiftning og reparationer på de broer, hvor det er nødvendigt. Udførelsen af generaleftersynene af broerne kan opstartes sidst på året og skal afsluttes med udgangen af 2023. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild kommune har 2 rørunderføringer under kommuneveje, der skal udskiftes fordi der er et sammenbrud og et underdimensioneret rørunderløb. Derudover skal der udføres generaleftersyn på alle kommunens bygværker på kommunevejene.

Beslutning

For godkendelse som indstillet, idet bestemmelsen om etablering af vaskeplads frafaldes, stemte 17.

Imod stemte 5 (Socialdemokraterne).

Godkendt.

Socialdemokraterne ønskede at fastholde vaskeplads mhp. grundvandsbeskyttelse.

Jeppe Ugilt, Lars Hørsman og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at ændringerne vedr. tag og solceller indarbejdes i planen, og
at forslag til lokalplan nr. 313 vedtages

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 156:

Godkendt.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 3. oktober 2018, pkt. 222:

Indstilles godkendt.

Allan Busk tog forbehold.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at etablere boliger som tæt-lavt byggeri eller etageboliger.

Høringssvaret omhandler disponering af grunden, tage, solceller, håndtering af regnvand og etablering af vaskeplads. Ejendommens ejer har ingen bemærkninger til høringssvaret. For en uddybende gennemgang af høringssvaret, se bilag 4.

Disponering af grunden

Høringssvaret omhandler, at det er svært at udnytte en bebyggelsesprocent på 40 når der stilles krav til 2 parkeringspladser pr. tæt-lav bolig, fælles og private opholdsarealer samt depotrum.

Forvaltningen vurderer, at det kan være svært at udnytte en bebyggelsesprocent på 40, hvis der kun bygges i 1 plan. Bestemmelserne om hhv. privat og fælles opholdsareal skal medvirke til at give kvalitet i udstykningen, og det vurderes, at de fælles friarealer bliver for små, hvis ca. halvdelen reserveres til private opholdsarealer. Der kan opføres op til 50 m² depotrum på fællesarealerne, før det ikke længere tæller med som fællesareal. Parkeringskravet svarer til det, der ellers fastlægges i sådanne byggerier, og er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det vurderes ikke, at der er grundlag for at nedjustere kravet i dette område.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Tag

Høringssvaret omhandler om tage kan være røde.

Forvaltningen vurderer, at det er en forglemmelse, at der ikke er mulighed for røde tage.

Forvaltningen indstiller, at bestemmelsen ændres, således der gives mulighed for, at tage skal være sorte eller røde.

Solceller

Høringssvaret omhandler, at der skal være bedre mulighed for at integrere løsninger med solcelleanlæg i byggerierne.

Forvaltningen vurderer, at bestemmelsen kan præciseres, således det bliver tydeligt, at solcelleanlægget ikke nødvendigvis skal nedsænkes i tagfladen.

Forvaltningen indstiller, at bestemmelsen ændres, således solcelleanlæg på tage med hældning også kan opsættes parallelt med tagfladen og hævet max 10 cm over den.

Håndtering af regnvand

Høringssvaret omhandler, at der på baggrund af den tidligere aktivitet på grunden bør tillades en befæstelsesgrad på 50 % førend regnvand skal forsinkes, fremfor de 35 % som lokalplanen fastlægger.

Forvaltningen vurderer, at det vil være i strid med spildevandsplanen. Det vurderes ikke, at grundejer kan have en berettiget forventning om en højere befæstelsesgrad, da der er tale om en ny anvendelse af området, og fordi der er kontinuitetsbrud i grundens bebyggede areal.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Vaskeplads

Høringssvaret omhandler, at bestemmelsen om etablering af vaskeplads bør erstattes af en bestemmelse om, at bilvask ikke er tilladt på grunden.

Forvaltningen vurderer, at bilvask alene kan forbydes via grundejerforeningens vedtægter, hvor det er vanskeligt at håndhæve.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Ændringerne medfører ikke supplerende høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 313 har været fremlagt i 6 uger. Kommunen har modtaget 1 høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Beslutning

Godkendt.

Jeppe Ugilt, Lars Hørsman og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0