Den administrative arbejdsgruppe har sammen med formandskabet for Sundhedskoordinationsudvalget hen over sommeren formuleret et udkast til politisk vision og pejlemærker for den politiske sundhedsaftale. Se bilaget.
Forslag til vision:
Nordjyderne er sunde, og oplever et effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem
Forslag til politiske pejlemærker:
- Samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne
- Borgerne som aktive samarbejdspartnere skaber resultater
- Lighed i sundhed bidrager til et sundt Nordjylland
- Trivsel er grundlaget for gode leveår
- Et røgfrit Nordjylland vil øge nordjydernes levetid
Sundhedsaftalen omfatter alle borgere, men jf. sundhedsstyrelsens vejledning skal sundhedsaftalen indeholde målgrupper, der sættes særligt fokus på.
Forslaget er, for at understøtte mere lighed i sundhed, er der sættes et særligt fokus på:
- Børn og unge med særlige udfordringer
- Borgere med psykisk sygdom
- Borgere med kroniske sygdomme og / eller komplekse problemstillinger
Sundhedsaftalen skal også jf. sundhedsstyrelsen tage udgangspunkt i de 8 nationale mål for sundhedsvæsnet. Det er vurderingen, at ovenstående pejlemærker kan leve op til dette krav, når de udfoldes nærmere.
Det første udkast til sundhedsaftalen kommer til drøftelse i Sundhedsudvalget december/januar.