Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget har den 24. november og 12. december 2014 været på besigtigelsestur og afholdt dialogmøder med de Lokale MED Udvalg i henholdsvis Center Sundhed og Center Pleje og Omsorg.

Den 24. november besøgte Sundhedsudvalget: Ådalscentret, ældrecentrene i Suldrup, Haverslev, Nørager og Rørbæk samt boformen i Rørbæk.

Den 12. december gik turen til Ældrecenter Birkehøj i Øster Hornum, den nye tandklinik i Støvring, Mastruplund Ældrecenter, Køkkenet samt Center Sundhed, herunder bl.a. korttidscenter, træningscenter, misbrugsteam og Sundhedsplejen.

Dialogmøderne indstilles til drøftelse i Sundhedsudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget tiltræder Frivilligrådets indstilling om fordeling af midlerne.

Økonomi

Samtlige 898.000 kr. som Rebild Kommune modtager i bloktilskud til at støtte frivilligt socialt arbejde i 2015, anvendes til formålet

Forenings- og aktivitetstilskud: 726.000 kr.

Samskabelsesprojekter: 100.000 kr.

Udviklingstilskud: 38.000 kr.

Frivillig fredag/årsmøde: 34.000 kr.

I alt: 898.000 kr

Sagsfremstilling

Rebild Kommune modtager i 2015 898.000 kr. i tilskud fra staten til at støtte frivilligt socialt arbejde. Frivilligrådet har på denne baggrund taget stilling til tre former for tilskud: foreningstilskud, aktivitetstilskud og udviklingstilskud, jf. de nye tildelingskriterier for frivilligt socialt arbejde. Overblik over ansøgninger fremgår af bilag 1.

53 foreninger har søgt om i alt 853.000 kr. til forenings- og aktivitetstilskud, der skal fordeles efter medlemsantal. Frivilligrådet indstiller, at der tildeles 726.000 kr. i forenings- og aktivitetstilskud. Der er 8 foreninger, der ikke tildeles støtte, fordi de enten ikke er lokalt forankret, ikke har oplyst at have medlemmer eller aktive frivillige i Rebild, eller fordi deres aktiviteter ikke udgør frivilligt socialt arbejde i henhold til tildelingskriterierne. Derudover er der 6 foreninger, der har søgt om mere end de er berettiget til ud fra deres medlemstal.

Der er afsat 100.000 kr. til samskabelsesprojekter. Dette følger af den frivilligstrategi, som Byrådet vedtog i november. Samskabelsesprojekter er projekter som på kommunens initiativ etableres i samarbejde med frivillige. Her gælder der andre regler for anvendelsen af midlerne som for den almindelige støtte til foreningerne.

Når forenings- og aktivitetstilskuddet samt samskabelsespuljen er gjort op, er der 72.000 kr. tilbage. Disse udgør den såkaldte udviklingspulje, som kan søges til udviklingstiltag, der ligger ud over foreningernes almindelige aktiviteter. Frivilligrådet har prioriteret de indkomne ansøgninger. 10 foreninger har søgt om i alt 179.000 kr. Frivilligrådet indstiller, at der bevilges 38.000 kr. til udviklingsprojekter i 5 foreninger. De 5 foreninger, der ikke indstilles til udviklingsmidler, er enten ikke lokalt forankret, eller også har Frivilligrådet vurderet, at deres aktivitet bør dækkes af forenings- og aktivitetstilskuddet.

Når tilskuddene er udbetalt og puljen til samskabelsesprojekter er afsat, resterer der 34.000 kr. Disse foreslås anvendt til årsmødet blandt de frivillige i marts og til Frivillig Fredag.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetByrådet godkendte i november 2014 nye tildelingskriterier for støtte til frivilligt socialt arbejde. På baggrund af disse tildelingskriterier har Frivilligrådet udarbejdet indstilling til fordeling af Frivilligpuljen 2015 til Sundhedsudvalget. Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender Frivilligrådets indstillinger.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0