I forbindelse med regnskabsaflæggelsen genberegnes timepriserne baseret på det faktiske forbrug på både hjemmepleje- og trænings-området.
Hvis de genberegnede priser viser sig at være højere end afregningsprisen, vil der blive lavet en efterregulering til de private leverandører så de kompenseres for differencen.
Hvis det omvendte er tilfældet, at den genberegnede timepris er lavere end afregningsprisen, så kan kommunen ikke opkræve penge fra de private leverandører med tilbagevirkende kraft.
Med andre ord er de private leverandører altid sikret minimum, at blive afregnet efter nedenstående afregningspris.
På træningsområdet er der sket et fald i afregningsprisen på 1 kr. i timen. Afregningsprisen på træning i 2015 for de private leverandører er derfor beregnet til 429 kr. i timen.

På hjemmepleje- området er afregningsprisen steget. Det skyldes blandt andet at denne timepris også tager hensyn til at budgettet på eleverne er blevet højere i 2015 end tidligere. Den væsentligste årsag er dog, at antallet af visiterede udetimer i 2014 er faldet med over 7.000 visiterede timer sammenlignet med år 2013. Det betyder at prisen pr. time stiger når der er færre visiterede timer at fordele de forventede lønudgifter på.
Afregningsprisen for personlig pleje i hverdagstimerne bliver 420 kr. i timen, og afregningsprisen for personlig pleje i øvrig tid (aften, nat og weekend) bliver 540 kr. i timen.
