Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Sundhedsudvalget traf den 3. februar 2015 beslutning om, at der skal udarbejdes en handleplan for økonomisk genopretning af Pleje & Omsorgs økonomi 2015. Baggrunden er, at regnskabsresultatet 2014 for Pleje & Omsorg udviser et samlet merforbrug for 6,2 mio. kr., hvoraf der forventes overført 5,7 mio. kr. til Budget 2015. Regnskabsresultatet for 2014 rummer endvidere en række udgiftsstigninger på centrale poster, som må forventes også at optræde i 2015. Der drejer sig i al væsentlighed om en stigning i udgifterne til: BPA, tomgangsleje, Fællesområde (især §94 hjælp til pleje og mellemkommunal refusion) samt til elever.

De stigende udgifter samt den forventede negative overførsel på 5,7 mio. kr. udfordrer Pleje og Omsorgsområdets økonomi, og afstedkommer et behov for udarbejdelse af en handleplan for økonomien for 2015.

Forvaltningens forslag til handleplan er i sin helhed vedlagt som bilag. I forslaget er lagt vægt på styringsinitiativer der ikke indebærer en nedjustering af det politisk vedtagne serviceniveau for borgerne, men hvor der først og fremmest er sat fokus på styrbare områder, samt områder der i særlig grad påkalder sig politisk opmærksomhed og stillingtagen. Handleplanen har dog konsekvenser for såvel personale som for Pleje og omsorgsområdets udviklingsmuligheder.

De foreslåede konkrete indsatser er i overskriftsform: Reduktion af udgifter til tomgangsleje, flytning af budgetpost vedr. Borgerstyret personlig assistance (BPA) fra Pleje & Omsorgsområdet til det specialiserede voksenområde, bedre styring og overvågning af forbruget på ældrecentrene, sygeplejen og visitationen, Samling af nattedistrikterne i 2 teams, ingen genbesættelse af lederstilling i boformerne samt reduktion af trivselspulje. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af indsatsområderne.

Handleplanen har været i høring i sektorMED på Pleje og Omsorgsområdet og høringssvaret vil foreligge til mødet. 

Resume

Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetSundhedsudvalget traf den 3. februar 2015 beslutning om, at der skal udarbejdes en handleplan for økonomisk genopretning af Pleje og Omsorgs økonomi 2015. Der foreligger nu en sådan handleplan. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at økonomiopfølgningen tages til efterretning. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser. 

Sagsfremstilling

På Pleje og Omsorgsområdet er der i alt brugt netto 21,3 mio. kr. i januar måned 2015 i Pleje og Omsorg.

Forbruget i januar svarer til en forbrugsprocent på 10,6%, hvilket er lidt mere end samme forbrugsprocenten i januar 2014 som var på 9,2% af budgettet.

Hvis vi opdeler budgettet pr. måned bliver det 8,3% i gennemsnitlig forbrugsprocent.

Nogle af årsagerne til, at forbrugsprocenten for januar ligger højere end de 8,3%, er at der ikke er opkrævet mellemkommunale refusioner, takstindtægter for boformerne, eller indtægterne på ældreboligerne.

Disse indtægter bliver oftest opkrævet hver anden måned. 

På sundhedsområdet har der været et nettoforbrug i januar måned på 2,8 mio. kr.

Det forbrug svarer til 2,1% af budgettet på sundhedsområdet.

Den lave forbrugsprocent skyldes hovedsageligt, at medfinansieringen for januar først kan bogføres i marts måned fordi afregningen på medfinansiering altid er to måneder undervejs.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetDenne økonomiopfølgning for Pleje og Omsorg og Sundhed bygger på tallene ultimo januar måned for 2015. Ligesom sidste år, er det i årets første måneder ikke mulighed for at lave en kvalificeret økonomivurdering fordi der er for lidt data at regne på. Den første økonomivurdering der bliver forelagt SU som i kender den, vil derfor være ØKV1 hvor data for 1. kvartal 2015 er kendte. Økonomivurderingen ultimo februar måned, vil derfor ligne denne til forveksling.

Regnskabet for 2014 vil blive præsenteret endeligt i regnskabssagen. 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0