Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vi udbyder slidlagsarbejderne som en rammeaftale i år, med option på 2x12 måneder med opstart i maj måned i år.  

Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2020, pkt. 58:

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 65:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2020-2023 afsat 3,0 mio. kr. på anlæg i 2020-2021 og 5,0 mio. kr. på anlæg i 2022. Derudover er afsat 5 mio. kr. på vejvedligeholdelseskontoen for 2020-2021 og 3,0 mio. kr. i 2022. I alt er den årlige ramme på kr. 8,0 mio. kr. for perioden 2020-2022.

Sagsfremstilling

De seneste år har Center Plan, Byg og Vej udbudt slidlagsarbejderne i Rebild kommune på årlig basis. Asfaltmarkedet er presset i øjeblikket og med udgangspunkt i de lave priser som kommunen fik på slidlag i 2019, vil det være økonomisk optimalt at lave en længerevarende kontrakt med fastlåste priser de kommende år. Kontraktformen er et rammeudbud, hvor der udbydes en række veje i år, og priserne fra i år danner herefter grundlag for prissætningen de kommende år, såfremt optionerne fra kommunens side effektueres.

Vejene der udpeges til slidlag sker ud fra Vejdirektoratets tilstandsregistrering og ved kommunes tilsyn.

Fordelene ved en rammeaftale er følgende:

-  Faste lave priser de næste 3 år (regulering iht. prisindekset er uundgåeligt)

-  Fuld råderet over, hvilke veje der skal have nyt asfalt

-  Der skal ikke udarbejdes udbudsmateriale de næste 3 år.

-  Samarbejde og dialog med asfaltentreprenør vedr. tekniske løsninger

Rammerne for udbuddet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er lagt til juridisk gennemgang. Udbuddet kræver, at der er stillet en forventning om et fast budget til asfaltarbejde de kommende år, dog med et forbehold om, at der fra kommunalbestyrelses side kan ske en ændring på det pågældende område.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Der skal tages stilling til udbudsformen for det kommende slidlagsarbejde.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at ophævelse af lokalplan nr. 209 sendes i 4 ugers offentlig høring.

Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2020, pkt. 52:

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

 
Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 62:

Et flertal oversender sagen til byrådet.

Morten Lem stemte imod indstillingen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0