I budgetaftalen for 2016-19 er der afsat 3 mio. kr. til forøgelse af kvaliteten af maden på ældrecentrene. Som en del af dette gennemføres et forsøg på Bælum Ældrecenter med tilberedning af frisklavet, varmholdig mad til beboerne. I projektet bliver hele døgnets kost på Bælum Ældrecenter produceret i deres modtagerkøkken, herefter transporteres den op i boenhederne, hvor den anrettes og serveres.
Formålene med projektet er, at:
- inddrage beboerne i hvilke ønsker de har til menu og øvrige ønsker til mellemmåltider
- beboerne deltager i madlavningen
- beboerne kan dufte maden undervejs i madlavningen
- afklare om beboerne på Bælum Ældrecenter oplever en forøgelse i kvaliteten af den varme mad set i forhold til den køle/vakuum-mad de tidligere fik, og som blev produceret i Produktionskøkkenet i Støvring.
Projektet er igangsat medio 2016 og forløber til 31. december 2017.
Projektets indhold
For at opnå målene med projektet er der ansat en ekstra medarbejder i modtagerkøkkenet, sådan der er to medarbejdere i køkkenet. De to medarbejdere i køkkenet står for produktion af hele døgnets kost til beboerne, på nær morgenmaden, som SOSU-medarbejderne selv står for i boenhederne. Medarbejderne i modtagerkøkkenet tilbereder maden til frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad, aftenskaffe og diverse mellemmåltider, hvorefter det transporteres op i boenhederne.
I projektet er alle beboere løbende blevet opfordret til at gå ned i aktivitetscentret for at følge med i, deltage i madlavningen eller spise dernede. Aktivitetscentret er placeret i forlængelse af modtagerkøkkenet.
Med henblik på evaluering af projektets opstillede mål er der foretaget gruppeinterviews med beboerne før projektet blev iværksat og under projektet med deltagelse af en medarbejder eller ældrecenterlederen. I maj 2016, før projektet blev igangsat, er der endvidere foretaget gruppeinterviews i tre forskellige boenheder, alle med deltagelse af beboere og ældrecenterlederen.
I januar/februar 2017, omkring halvvejs igennem projektet, er der foretaget tre gruppeinterviews i tre forskellige boenheder, med henholdsvis otte beboere og en medarbejder, syv beboere og en medarbejder, samt fire medarbejdere og en ældrecenterleder. De Der er beboere, der ikke har kunnet overkomme at deltage i gruppeinterviewene.
Både beboerne og medarbejderen har svaret på spørgsmål, der har været med til at belyse effekten af projektet. Herudover har der været foretaget interviews af ældrecenterlederen og lederen af Produktionskøkkenet, også med henblik på at belyse effekten af projektet.
Inddrages beboerne i menuplanlægningen?
Generelt gøres en stor indsats for at indsamle ønsker til menuen fra beboerne på ældrecentrene. Sammenlignes hvor mange ønsker der kommer fra beboerne fra Bælum Ældrecenter før og under projektet må det konstateres, at der ikke kommer flere ønsker fra beboerne på Bælum Ældrecenter end før projektet. Der kommer heller ikke flere ønsker til menuen fra Bælum Ældrecenter end fra andre ældrecentre.
Selvom maden laves på ældrecentret, og beboerne dermed har gode muligheder for at snakke direkte med dem, der laver maden, er beboerne ikke blevet bedre til at komme med ønsker til maden.
Deltager beboerne i madlavningen?
Alle beboere er jævnligt opfordret til at komme ned i aktivitetscentret for at følge og deltage i madlavningen og evt. spise dernede. Ledelsen og medarbejderne fortæller, at de i forbindelse med projektet aldrig oplever, at beboerne går ned i aktivitetscentret eller deltager i madlavningen i modtagerkøkkenet. Beboerne selv fortæller, at de gerne vil blive i deres boenheder, og ikke har lyst til at gå ned i aktivitetscentret og modtagerkøkkenet.
Ældrecenterlederen fortæller, at ledelsen og medarbejderne oplever, at beboerne ikke går ned i aktivitetscenteret og i modtagerkøkkenet, dels fordi beboerne ikke har ressourcer eller overskud til at gå derned. De oplever, at aktivitetscentret ligger for langt væk fra boenhederne. Dels har beboere med flere ressourcer og mere overskud ikke lyst til at opholde sig dernede.
Aktivitetscentret og modtagerkøkkenet er ikke en del af beboernes hverdag, og aktiviteter omhandlende produktion af maden føles ikke som en naturlig del af hverdagen. Hvorimod aktiviteter i boenhederne, hvor beboerne til daglig opholder sig, føles som en naturlig del af deres hverdag. Her oplever de nærvær, tryghed og hygge sammen med beboere og medarbejdere, som de kender.
Kan beboerne dufte maden?
Til gruppeinterviewene fortæller beboerne, at før projektet blev igangsat, kunne de dufte maden på gangene, når maden blev opvarmet i boenhedernes køkkener. Under projektet fortæller beboerne til gruppeinterviewene, at de ikke længere kan dufte maden.
Årsagsforklaringerne på at de ældre ikke kan dufte maden i forbindelse med projektet, skal findes i to forhold:
1) Under projektet bliver maden produceret i modtagerkøkkenet, hvorefter den pakkes i varmekasser og transporteres op til boenhederne, hvor den anrettes og serveres. Beboerne kan ikke dufte maden, fordi den pakkes ned. Varmekasserne har indbyggede varmefølere og giver konstant den korrekte varme, således at maden hele tiden holder den korrekte temperatur. Det betyder, at maden skal være pakket ned i varmekasserne indtil lige umiddelbart inden maden serveres. Duften kan således først brede sig i boenhederne, når maden pakkes ud af varmkasserne. Før projektet blev maden opvarmet i boenhederne, hvorfor duften kunne sprede sig derfra.
2) Jævnfør krav fra Fødevarestyrelsen skal der være en passende og tilstrækkelig ventilation i modtagerkøkkenet. Det betyder, at når der tilberedes mad i modtagerkøkkenet bliver duften suget op i ventilation og kommer derfor ikke ud i boenhederne. Ydermere er modtagerkøkkenet placeret langt fra alle boenhederne, hvorfor den duft af mad der måtte være tilbage ikke kan række helt op i boenhederne.
Når beboerne bliver spurgt, om de kunne tænke sig, at dufte maden inden de skal spise, svarer størstedelen, at det ikke betyder noget for dem. Nogle har endog udtalt, at de er uenige i, at det øger appetitten, at maden kan duftes.
Oplever beboerne en forøgelse i madens kvalitet?
For at kunne besvare dette evalueringsspørgsmål er gennemført interview med beboerne på Bælum Ældrecenter før og efter projektet blev igangsat.
Til gruppeinterviewene før projektet blev igangsat, fortæller beboerne, at de er godt tilfredse med maden - dvs. den køle-vacuum mad som det fælles produktionskøkken laver. Til gruppeinterviewene under projektet fortæller beboerne ligeledes, at de er tilfredse med maden. På spørgsmål om beboerne synes, at maden er blevet bedre efter, at modtagerkøkkenet laver maden selv, svarer de, at de ikke oplever, at den er blevet bedre.
Ydermere er der heller ikke forskel på beboernes oplevelse af om, maden er frisklavet før og under projektet. Beboerne fortæller begge gange, at de synes maden er frisklavet.
Konklusion
Ud fra ovenstående må det konkluderes, at beboerne ikke oplever en forøgelse i madens kvalitet på Bælum Ældrecenter som følge af projektet. Beboerne oplever ikke en ændring i deres måltider, og de er ikke mere tilfredse med maden nu, end de var før. Ligeledes deltager beboerne heller ikke mere i hverken menuplanlægning eller i madlavningen, end de gjorde før.
Handlemuligheder
Det er vurderingen, at modtagerkøkkenet ikke er det rigtig sted at producere maden, hvis målene om at inddrage beboerne og at beboerne kan dufte maden, skal indfries.
Det er imidlertid vurderingen, at målene i højere grad vil kunne indfries, hvis madproduktionen foregik i boenhedskøkkenerne, hvor beboerne i forvejen befinder sig. Dog vil det kræve en renovering af de fire boenhedskøkkenerne på Bælum Ældrecenter, hvis hele døgnets kost til beboerne skal produceres her samt kræve mere uddannet køkkenpersonale.
For delvist at kunne opnå målene med projektet uden at bruge flere ressourcer, er det en mulighed at lade køkkenmedarbejderne producere og forberede al maden til weekenden i løbet af ugen. Således at de ressourcer der spares på, at køkkenmedarbejderne ikke skal arbejde i weekenden, kan bruges på, at køkkenmedarbejderne i hverdagene bruger mere tid i boenhederne. F.eks. kan de snitte salat, stege frikadeller og bage franskbrød, og i højere grad forsøge at inddrage beboerne i dette. Det vil være muligt, at hver boenhed får besøg af en køkkenmedarbejder ca. hver anden uge.
I weekenderne vil SOSU-medarbejderne skulle opvarme og anrette måltiderne på samme vis, som de gjorde før projektet, og som de gør på den andre ældrecentre som får vakuum-pakket mad fra Produktionskøkkenet.
Udskriv
Læs højt
