Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til årsregnskab godkendes.

Økonomi

I regnskabsåret 2019 er der konteret et driftsresultat på -326.057 kr mod et budgetteret driftsresultat på -862.031 kr. Samarbejdets samlede beløb til afholdelse af udgifter i resten af deponiets levetid er pr. 31. december 2019, 15.526.309 kr.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har, på vegne af I/S Gunderup Deponi, udarbejdet et regnskab dækkende perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.  

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget af et formaliseret samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen, er godkendt af de respektive Byråd.

Samarbejdets forpligtelser vedrører blandt andet udgifter til følgende opgaver:

  • Retablering og slutafdækning af deponiet
  • Bortskaffelse af spildevand
  • Analyser af spildevand og grundvand
  • Drift og vedligehold af pumpesystem til spildevand

Forpligtelsen kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende indtil forpligtelserne ophører.

Da deponiet var aktivt, blev der afsat midler til at dække udgifterne til forpligtelserne. Udgifterne dækkes derfor af en økonomisk pulje på ca. 15,5 mio. kr. (ultimo 2019).  

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vurderer, at udkast til årsregnskab i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I forlængelse af den politiske behandling af udkast til årsregnskab, vil regnskabet blive påtegnet af BDO, ledelsen og samarbejdsgruppen.

Regnskabet for 2019

I regnskabsåret 2019 er der konteret et driftsresultat på -326.057 kr mod et budgetteret driftsresultat på -862.031 kr. Regnskabet for 2019 afviger fra budgettet pga. følgende: 

  • Færre udgifter til slutafdækning.
  • Udgift til udskiftning af spildevandspumper mv. er udskudt til 2020.

Selvom deponiet er lukket, skal der fortsat opsamles spildevand samt udtages prøver af spildevand, grundvand mm. I en periode fra 2018 til juni 2021 vil der desuden blive udført en slutafdækning af deponiet.  

Samarbejdet Gunderup Deponi har udarbejdet en grafisk fremstilling af de forventede årlige udgifter fra 2020 til 2025. I de kommende to år forventer Gunderup Deponi øgede udgifter i forbindelse med slutafdækning og udskiftning af spildevandspumper mv. Herefter forventer Gunderup Deponi, at de årlige udgifter primært vil omfatte udgifter til bortskaffelse af spildevand og udgifter til analyser af spildevand og grundvand.

 

Resume

Sagen afgøres i: Forventet sagsgang TMU, ØK, BY.

Gunderup Deponi drives som et samarbejde mellem Mariagerfjord, Randers og Rebild Kommuner. Regnskab for deponiet skal godkendes af byrådene i de tre kommuner. 

Beslutning

Budgetudfordringer blev drøftet

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter budgetgrundlag og udfordringer for 2021-24 

Arbejdsmarkedsudvalget, 12. maj 2020, pkt. 34:

Drøftet.

Sundhedsudvalget, 12. maj 2020, pkt. 52:

Sundhedsudvalget ønsker nærmere belysning af udfordringerne vedrørende lejetab, hjælpemidler, demensområdet samt rehabilitering til kronikere incl. investeringspotentialer. Forvaltningen udarbejder notater til kommende udvalgsmøde.Herudover skal analysen på voksen specialområdet vedr. sager, indsatser i forhold til aktiviteter/ensomhed samt analysen vedrørende plejeboliger indgå i budgetdrøftelserne.

Børne- og Familieudvalget, 13. maj 2020, pkt. 52:

Drøftet.

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2021-24 er der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2021-24.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2019, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt økonomivurdering 1 for 2020, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, det er naturligt at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.

I forhold til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2021 kan det bemærkes at regnskab 2019 endte med et forbrug af likviditeten på knap 27 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet over 365 dage på 101,5 mio. kr. pr. 31.12.2019.

Budget 2020 blev i efteråret vedtaget med en likviditetsmæssig balance for året (bundlinje på nul). Ved regnskabsbehandlingen på aprilmøderne blev der besluttet overførsler på netto 15 mio. kr. på drift og 79 mio. kr. på anlæg. Hertil er der fremrykket anlæg og ekstraordinær vedligeholdelse for i alt 22 mio. kr. grundet Covid-19, som der dog er modtaget lånedispensation til.

Dette indebærer, at der uden eventuelle budgetmæssige udfordringer i 2020 er et betydeligt træk på kommunens likviditet. Den gennemsnitlige likviditet (set over 365 dage) er jf. ovenfor pr. 31.12.2019 opgjort til 101,5 mio. kr. Med en opsparing i uforbrugte midler på i alt 94 mio. kr. (15 + 79), er stort set hele kassebeholdningen disponeret til senere forbrug med udgangen af 2020.

Endelig er der Covid-19 situationen, der giver ekstra udgifter til minimering af smitte og smitterisiko, samt ikke mindst store merudgifter til den stigning der ses i ledigheden. Ekstraudgiften til den stigende ledighed er i ØKV1 skønnet til ca. 9 mio. kr., mens der endnu ikke er et skøn på øvrige COVID-19 relaterede udgifter. De samlede udgifter relateret til COVID-19 vil afhænge af hvor hurtigt og hvordan samfundet åbnes op igen, men der forventes et betydeligt beløb. Det kan blandt andet oplyses at kommunernes indkøbsfællesskab i sidste uge har opgjort fælles udgifter på 1 mia. kr., hvor Rebild Kommunes andel er ca 5 mio. kr. Hvor meget kommunerne kompenseres for i forhold til ekstra udgifter afventer økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.

I forhold til de overordnede rammer kan det i den positive ende nævnes, at Rebild Kommune i den nyligt indgåede aftale om udligning får en gevinst på ca 22 mio. kr. i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for budget 2020. Det er ikke givet at kommunernes serviceramme øges tilsvarende den nye aftale. Det vil blive forhandlet i økonomiaftalen for 2021.

Byrådet besluttede på mødet den 22. april, at såfremt forholdene snarest normaliseres, vil det tilstræbes, at der afholdes temadrøftelse for byrådet, hvor indholdet fra det aflyste visionsseminar drøftes.

Det blev endvidere besluttet at udsende materialet, der blev udarbejdet til visionsseminaret vedrørende budgettet til byrådet. Der vil på mødet deltage en økonomikonsulent, der kort vil gennemgå det enkelte fagudvalgs materialer. Materialet er vedhæftet som bilag til denne sag.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Det fremgår af budgetprocedure for 2021-2024, som blev godkendt på byrådsmødet (nødstyre) den 22. april 2020 pkt. 33, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0