Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

På TMU mødet 23. september forelægges det igangværende arbejde med planlægning af Ny Nibevej. Arbejdet ønskes suppleret med mulighed for etapeopdeling og tilhørende økonomi.


Lars Hørsman og Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2020, pkt. 153:

Oversendes til drøftelse i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 203:

Oversendes til byrådet.

Sagsfremstilling

Konservative og Venstre har ønsket følgende punkt optaget på dagsordenen med henblik på, at få en ny politisk debat om proces- og tidsplan for Ny Nibevej:


"Ny Nibevej - politisk debat om proces- og tidsplan


Konservative og Venstre ønsker efter fælles drøftelser om ”trafiksikker skolevej og øvrig infrastruktur i Støvring” et punkt på det kommende Teknik- og Miljøudvalgsmøde, hvor der samles op på trådene i forhold til, hvad der ligger af påbegyndte og endnu ikke påbegyndte sager om dette emne. Fokusområder for vores drøftelser har været:


  • Sikker og effektiv afvikling af trafikken i Støvring - Bør det ikke overvejes om Ny Nibevej med fordel kan kobles sammen med Vester Primærvej ved Støvring Syd og ved Støvring Nord, - kan en evt. forbindelse til Hobrovej skabes, med et nyt trace, der kobles direkte på Hobrovej. På den måde etableres en form for ringvej vest om Støvring by, og dermed forventes trafikbelastningen på Hobrovej mindsket. Der er i budget 2020 afsat 0,5 mio. til indledende planlægning af Ny Nibevej og dens virkning på de tilstødende hovedtrafikårer.
  • Trafiksikker skolevej fra Støvring Syd området (Primært Høje Støvring området, men også fremtidstænkning i forhold til andre potentielle områder i den sydlige del af Støvring)
  • Trafiksikker skolevej fra den østlige side af banen (til og med viadukten ok, men derefter er der udfordringer)
  • Formel henvendelse fra Rebild Kommune til Trafikministeriet vedr. de stigende trafikale udfordringer på motorvejen fra Støvring N mod Aalborg, hvilket medfører kø-dannelser og belaster trafiksikkerheden i og omkring Støvring.


Målet med at få punktet på dagsordenen er, at få samlet de forskellige bolde, der er i luften, og få skabt grundlag for en langtidsrækkende handleplan, som kan skabe overblik over processen som helhed, men som også viser de etaper, som projektet bør udføres i, så etapeopdeling kan indgå som værktøj til politiske prioriteringer af anlægsmidler.


Endvidere ønskes det, at handleplanen belyser, hvilket ressourceforbrug der må forventes til gennemførelse af processen."

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Konservative og Venstre ønsker en ny politisk debat om proces- og tidsplan for Ny Nibevej.

Beslutning

Godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.


Til brug for budgetforhandlingerne udarbejder forvaltningen beskrivelse af muligheder for alternativ anvendelse af plejeboliger, herunder til seniorboliger, andre aktiviteter på ældreområdet samt øvrige kommunale formål.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Sundhedsudvalget drøfter analysen og de indkomne høringssvar samt om der er behov for supplerende informationer eller analyser fra forvaltningen med henblik på stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingen
at Sundhedsudvalget med udgangspunkt i de tre strategier i analysen tager stilling til, hvilken retning de vil anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 73:

Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med muligheden for at reducere kapaciteten af plejeboliger i forhold til at skabe råderum for udvikling.Dette skal ses i sammenhæng med en plan for en modernisering af det samlede plejeboligområde med fokus på behov for demens boliger, aflastningsboliger, attraktive boliger også for par samt udvikling af en fremtidig anvendelse af de overflødige boliger til andre formål. Moderniseringsplanen kan tage afsæt i strategi 2.Sundhedsudvalget indstiller endvidere, at der arbejdes videre med en modernisering af ældreboligområdet, evt. i en helhedsplan for området i samarbejde med boligforeninger og eksterne aktører.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 19. august 2020, pkt. 206:

Indstilles godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet analyse af kapacitet i pleje- og ældreboliger og fremtidige behov på området i Rebild Kommune.

Analysens formål er at udarbejde et beslutningsgrundlag for Byrådet i forhold til at fastlægge en retning, som kan fremtidssikre Rebild Kommunes pleje- og ældreboligområde og de ældre borgeres behov for boliger.

Analysen har fokus på udviklingen i efterspørgslen af boliger og det nuværende udbud af boliger. Efterspørgslen bestemmes af udviklingen i antallet af ældre, de ældres behov for pleje samt deres ønsker til boligform. Udbudssiden skal matche det antalsmæssige behov for boliger, men også behov i forhold til særlige målgrupper.

I vurderingen af mulighederne for tilpasning af kapaciteten er der også set på den eksisterende boligmasse, herunder hvordan boligerne matcher borgernes ønsker til pleje- og ældreboligerne.

Desuden præsenteres de lovgivningsmæssige rammer, særligt i forhold til almene boliger, og hvilken betydning de har på en eventuel beslutning om tilpasning af den nuværende kapacitet.

Som bilag er desuden udarbejdet et faktaark om hvert ældrecenter, som samler de væsentligste nøgletal for hver center.

Analysens konklusioner danner grundlag for tre forskellige strategiske retninger, som kan lægges til grund for en udvikling af pleje- og ældreboligområdet.

Proces

Analysen præsenteres for Byrådet på temamøde den 12. juni, og analysen udsendes til Byrådet forud for temamødet.

Forvaltningen foreslår, at analysen sendes i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli. Analysen vil i den forbindelse blive vedlagt som bilag til referatet fra dagens udvalgsmøde.

Forvaltningen lægger op til, at høringssvar fra brugere og pårørende af ældrecentrene indgår i høringsprocessen via ældrecentrenes kontaktpersoner i Ældrerådet.

Forslag til høringsbrev er vedlagt som bilag.

På Sundhedsudvalgets møde i august præsenteres de indkomne høringssvar, hvor udvalget desuden vil få mulighed for at drøfte indhold af analysen, med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Analysen skal danne grundlag for drøftelser om kapaciteten af pleje- og ældreboliger ved budgetforhandlingerne i efteråret 2020.


Økonomi

Ingen bemærkninger.


Indstilling

Forvaltningen indstiller:

- at Sundhedsudvalget sender analysen i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli.

- at Sundhedsudvalget godkender udkastet til høringsbrev

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. juni 2020, pkt. 69:

Godkendt.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde den 11. august 2020:

Analysen af kapacitet af pleje- og ældreboliger og fremtidige behov har været sendt i høring ved Ældrerådet, Handicaprådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Høringssvarene er vedlagt som bilag på sagen.

Handicaprådet har meddelt, at de ikke har haft mulighed for at udarbejde et høringssvar indenfor tidsfristen.

Opsamlende er der flere opmærksomhedspunkter, som går igen i høringssvarene fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Disse er:

  • Modernisering af boligerne - så de danner rammen for et godt sted at bo og for arbejdsmiljørigtige arbejdspladser
  • Ønske om flere boliger til borgere med demens samt flere aflastningspladser
  • Ældrecentre i lokalområderne vægtes højt grundet nærhedsprincippet
  • Problematikken omkring tomgangshusleje anerkendes som en udfordring,
  • Der peges på Strategi 2, som udgangspunkt for ændring af kapaciteten. Betydningen af Friplejehjemmet i Nørager bør afventes i den sammenhæng.
  • Medarbejderinddragelse i den kommende proces

Udover drøftelsen af høringssvarene, er det også relevant, at Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for udarbejdelse af supplerende materiale til belysning af særlige emner.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I budgetforliget 2020 er det aftalt, at der skal udarbejdes analyse af pleje- og ældreboligområdet med henblik på, at der ved budget 2021 sker afklaring af behovet for tilpasning af antallet af pleje- og ældreboliger i kommunen.

Forvaltningen har udarbejdet analyse af kapacitet i pleje- og ældreboliger og fremtidige behov på området i Rebild Kommune og analysen indstilles sendt i høring af Sundhedsudvalget.

Forvaltningen præsenterer desuden tidsplan for høring og den efterfølgende proces for behandling af analysen. Det indstilles, at Sundhedsudvalget sender analysen i høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0