Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter økonomivurderingen.

Sagsfremstilling

Økonomivurderingen pr. 30. september 2022 er påvirket dels af corona eftervirkninger og dels af krigen i Ukraine. Særligt sygedagpengeområdet har været påvirket, idet arbejdsgivere i første del af året havde udvidet ret til sygedagpengerefusion. Antallet af sygemeldte ligger nu igen på mere normalt niveau, omend det grundet den høje beskæftigelses stadig er højere end tidligere.


Ledigheden er lige nu meget lav i Danmark, dog forventer de økonomiske vismænd en stigning i ledigheden. Det er usikkert hvor meget indflydelse det får på ledigheden her i den sidste del af 2022.


Krigen i Ukraine medfører et markant større antal borgere omfattet af regler om integration. Derfor forventer vi ekstra udgifter til integrationsydelse og danskuddannelse, men dermed vil der også være indtægter i form af grundtilskud mv. Herudover afholdes der udgifter til flygtninge uden opholdstilladelse.

Den vedhæftede vurdering skal derfor læses og forstås som et øjebliksbillede pr. 30. september 2022 af økonomien på området.


Økonomivurdering for Beskæftigelsesudvalgets område viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr., heri indgår overførsel af mindreforbrug for 2021 på 0,3 mio. kr.



Både for de forsikrede og ikke forsikrede ledige forventes der mindreforbrug, som følge af færre modtagere. Endelig forventes der merforbrug på områderne sygedagpenge og førtidspension grundet flere modtagere end budgetteret.


Generelt:

Kommunerne er lige nu udfordret af stigende priser samt udgifter til fordrevne ukrainere.


Der opleves stigende priser på mange varer og ydelser, men især er brændsel og drivmidler(brændstof, el og varme) steget. Der er dog stor forskel på prisstigningerne til eksempelvis varme fra sted til sted, I nogle områder er der store stigninger og i andre er der ingen eller kun en minimal prisstigning. Samlet set vurderes der på nuværende tidspunkt et merforbrug på 2 - 3 mio. kr. for hele Rebild Kommune på brændsel og drivmidler. Ud over nævnte forskelle i udgiftsstigninger til varme, må der omvendt forventes en generel besparelse på energi de sidste måneder som følge af de anbefalede nedjusteringer af rumtemperaturen, der i begrænset omfang formentlig vil reducere effekten af prisstigningerne.


I forhold til fordrevne fra Ukraine er der enighed mellem regeringen og KL om, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifterne. Der var også enighed om at målrette finansieringen til kommunerne efter hvor mange ukrainere, kommunen modtager, samt senere på året at følge op på økonomien i 2022. Kommunerne skal i løbet af november indsende opgørelser over udgifter til KL. Vi forventer derfor, at der kommer en tilbagemelding sidst på året om eventuel kompensation. Det er mellem KL og regeringen aftalt at følge op på økonomien her sidst på året, det er således forventningen, at kommunerne samlet set bliver kompenseret for nettoudgifterne.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget

Økonomivurderingen pr. 30. september 2022 viser et samlet mindreforbrug på 3,3 mio. kr., mindreforbruget skyldes primært lav ledighed, men dækker også over områder med merforbrug.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender dagsordenen.

Resume

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget

Beslutning

Følgende deltog i mødet:


Jesper Greth

Peter Hansen

Lene Aalestrup

Allan Busk

Jeanette Sagan

Peter Hjulmann

Thøger Elmelund Kristensen

Leon Sebbelin

Morten Kamstrup

Mikkel Højsleth

Lars Hørsman

Stefan Berg

Nicolai Niemann

Rasmus Rask

Anna Oosterhof

Mads Holm Danielsen

Sandie Jellesen

Henriette Frølund Lyngberg

Pia Elberg

Flemming Larsen

Birgitte Wilsted Simonsen

Morten Lem

Maybritt Toft Pedersen

Niels Peter Giliamsen


Jeppe Ugilt var fraværende. Som suppleant deltog Thomas Simoni Thomsen.


Beslutning

Taget til efterretning.


Jeppe Ugilt og Mikkel Højsleth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0