Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Sundhedspolitik, Kulturpolitik, Ældrepolitik og Fritidspolitik står for at skulle revideres. I Byrådets Vision 2030, Et aktivt liv sammen - vægter vi inddragelse af borgerne samt sammenhæng på tværs højt. Udarbejdelse af nye politikker på disse områder er en oplagt mulighed for at inddrage borgerne i indhold og samtidig sætte fokus på synergien mellem områderne i et aktivt liv for alle borgere.


Forvaltningen er i gang med planlægningen af et fælles borgermøde, hvor samarbejdspartnere og råd, frivillige organisationer og foreninger, borgere og medarbejdere på tværs af de fire områder vil blive inviteret. Det store fælles borgermøde erstatter i praksis borgermøder, som skulle være holdt på hvert område. Fordelene ved at holde et stort fælles borgermøde er, at deltagerne kan lade sig inspirere af- og komme med input til 4 områder. Således vil der være mulighed for flere input, der sammentænker og går på tværs af de enkelte områder. Oplægsholderne skal pejle os i retning af fremtidens tendenser inden for de fire områder samt gå i dialog med borgerne om deres ønsker og forventninger.


Forvaltningen har udarbejdet udkast til program for borgermødet (vedlagt som bilag).


Borgermødet består af en fælles opstart med indslag fra de unge, som udarbejdes i samarbejde med Ungdomsskolen/Ungerådet. Herefter er der interview med de to udvalgsformænd samt borgmesteren. Til at skyde debatterne i gang har vi Tine Curtis, forskningschef i Aalborg Kommune og leder for Center for Forebyggelse i praksis og adjungeret professor, som er dagens hovedoplægsholder. Tine Curtis har i mange år arbejdet med forebyggelse og danskernes sundhed. Hun vil i oplægget blandet andet tale om hvordan vi sammen, på tværs af fagområdet, frivillige og professionelle, kan skabe gode rammer, og fællesskaber der positivt kan medvirke til forebyggelse og sundhedsfremme.


Efter det fælles oplæg er der to runder samtalesaloner, hvor deltagerne i forvejen har valgt 2 ud af 5 emner. Hver samtalesalon styres af en oplægsholder, og det vil blive aftalt med hver oplægsholder, hvordan input fra deltagerne vil blive indsamlet fra hver samtalesalon. Således vil der være forskel på formen på de fem oplæg/saloner.


De fem emner i samtalesalonen er:

1. Ulighed og mental trivsel

2. Frivillige og samskabelse

3. Fremtidens 'brugere' indenfor alle fire områder

4. Perspektiver for fritidslivets udvikling i Rebild Kommune

5. Digitalisering og livskvalitet


Efter samtalesalonerne er der en fælles opsummering af dagen igen i selskab af de to udvalgsformænd og borgmesteren, og der bliver mulighed for at politikerne svarer på spørgsmål, som blev indsamlet fra deltagerne først på dagen.


Hele dagen vil der være opstillet stande med relevante kommunale tilbud, som deltagerne kan besøge i løbet af dagen.


Der forventes 150 deltagere til borgermødet, som forvaltningen foreslår holdes på Rebild Comwell. Forvaltningen har vægtet niveauet af oplægsholdere højt.


Det fælles borgermøde skal danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med politikker for de fire områder. Borgermødet skal blandt andet give en pejling om eventuelle gevinster ved at sammenskrive nogle af
politikkerne.


I det efterfølgende arbejde med udarbejdelsen af politikerne vil diverse råd blive inddraget.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Godkendt

Udvalget ønsker på kommende møde en drøftelse af rammerne for anvendelsen af den resterende del af puljen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens indstilling,

- således at Festivalen AFTRYK tildeles 10.000 kr. fra Fyrtårnspuljen

- og således at der resterer 36.200 kr. i Fyrtårnspuljen til senere disponering til endnu ukendte kulturprojekter

Økonomi

Fyrtårnspuljen er i 2019 på 46.200 kr. Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens indstiling, resterer der 36.200 kr. til senere uddeling.

Sagsfremstilling

Fyrtårnspuljen støtter kulturelle arrangementer i Rebild Kommune med et indhold, en kvalitet og et ambitionsniveau, der giver dem karakter af fyrtårnsarrangementer, som rækker langt ud over kommunens grænser.

Fyrtårnsarrangementerne skal have stor publikumsmæssig og mediemæssig opmærksomhed og bidrage til at profilere Rebild Kommunes fokus på sundhed, kultur og natur - og dermed til at eksponere og brande kommunen positivt i forhold til bosætning, turisme mm. Fyrtårnsarrangementerne skal endvidere bidrage til at etablere og styrke partnerskaber både eksternt og internt.

KFU disponerer Fyrtårnspuljen efter forslag fra forvaltningen. I forbindelse med budgetforliget for år 2019 blev Fyrtårnspuljen reduceret med 99.500 kr.

På baggrund af erfaringerne fra tidligere år har Center Kultur og Fritid udarbejdet forslag til disponering af Fyrtårnspuljen, som i 2019 efter reduktionen udgør 46.200 kr.

  • AFTRYK festival 10.000 kr.

Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum har siden 2006 hver år arrangeret AFTRYK festival for alle landets efterskoler. Festivalen foregår ved Bælum Mølle og giver efterskolebands muligheden for at stå på en professionel scene med et stort publikum. Det eneste dogme omkring at optræde på AFTRYK Festival er, at de sange, man optræder med, skal være selvkomponerede, både lyrisk og rent musisk set.

AFTRYK bliver arrangeret i et samarbejde mellem Østhimmerlands Ungdomsskole, Rebild Kommunes Ungdomsskole og Rebild Kommunes Kulturskole samt ROSA (Dansk Rock Samråd). ROSA fungerer primært som en art sparringspartner. Blandt de mange deltagere findes én deltager, der får muligheden for at spille på SPOT Festivalen (en festival arrangeret af ROSA og MXD - Music Export Denmark. AFTRYK festivalen er skabt af Skoleleder Berno Jacobsen og Kasper Ejstrup, forsanger i Kashmir, med det formål at efterskoleeleverne får et mål med de mange timer, de bruger i øvelokaler. Målet er muligheden for at få et indblik i drømmen om at blive professionel musiker og spille på et venue, hvor lyd, lys og publikum er i topklasse.

Forvaltningen anbefaler, at de resterende 36.200 kr i Fyrtårnspuljen forbliver i puljen til disponering i løbet af 2019 i forbindelse med nye, endnu ukendte kulturprojekter.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0