Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Der nedsættes politisk i hver periode en venskabsbyarbejdsgruppe, som varetager opgaver i relation til kommunens venskabsby Gelenau (Tyskland), mens relationerne i forhold til kommunens venskabsby Jaixing (Kina) varetages af Fællescenter Sekretariat.

Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning følger byrådsperioden og er sammensat således, at hver liste/parti i byrådet har mulighed for at besætte en plads i arbejdsgruppen. Herudover er der tilbudt en plads til en repræsentant fra Fritidsrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet og skolelederkredsen.

I den forgangne byrådsperiode 2014 - 2017 har venskabsbyarbejdsgruppen haft deltagelse af: Henrik Christensen, Børge Olsen, Annette Bruun Hansen, Axel Rene Aubertin, Michael Portefee, Bjarne Villadsen, Robert Svendsen, Jette Ulstrup og John Lomholt - alle politisk udpegede, samt Anette Tedaldi (Landsbyrådet) og Carsten Mikkelsen (Fritidsrådet).

I forlængelse af pkt. 50 på byrådets konstituerende møde, Venskabsbyarbejdsgruppen – valg af medlemmer, har arbejdsgruppen på sit sidste møde den 9. januar vedtaget at fremsende følgende: Arbejdsgruppen er delt og fremsender derfor to forskellige forslag. For begge forslag gælder, at venskabsbyarbejdsgruppen højst består af syv medlemmer. I udgangspunktet bør de politiske organer og råd, der udpeger repræsentanter til venskabsbyarbejdsgruppen, ligeledes sikre sig, at de udpegede er interesserede og nærer et seriøst ønske om at deltage i arbejdet. De to forslag forudsætter endvidere, at arbejdsgruppen kan nedsætte ad hoc-grupper, der kan fokusere på særlige aspekter af samarbejdet. Ad hoc-grupper kan suppleres med personer, som ikke er medlem af arbejdsgruppen.

Forslag 1:
Flertallet af arbejdsgruppen (seks personer) indstiller:

  • at byrådet udpeger tre repræsentanter til venskabsbyarbejdsgruppen, disse er ikke nødvendigvis medlemmer af byrådet.
  • Landsbyrådet, Kulturrådet, Fritidsrådet og Ældrerådet udpeger hver én repræsentant til venskabsbyarbejdsgruppen.

Forslag 2:
Mindretallet (John Lomholdt og Jette Ulstrup) indstiller følgende:

  • Hvert parti eller liste i byrådet udpeger en repræsentant til venskabsbyarbejdsgruppen.

Den samlede arbejdsgruppe opfordrer til, at venskabsbyarbejdsgruppen i fremtiden forankres enten under Økonomiudvalget eller direkte under borgmesteren.Venskabsbyarbejdet er i dag forankret under Kultur og Fritidsudvalget, mens Fællescenter Sekretariatet leverer sekretariatsbistand til arbejdet. Ved en anden forankring skal der ændres i styrelsesvedtægten for Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning følger byrådsperioden, hvorfor der skal træffes beslutning om organiseringen i indeværende byrådsperiode.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen om status på arbejdet med den sammenhængende børne- og ungepolitik tages til efterretning. 

Arbejdsmarkedsudvalget, 6. marts 2018, pkt. 25:

Taget til efterretning.

Sundhedsudvalget, 6. marts 2018, pkt. 31:

Tages til efterretning.

Børne- og Familieudvalget, 7. marts 2018, pkt. 39:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune skal have en ny ”Sammenhængende Børne- og Ungepolitik”

Den sammenhængende børne- og ungepolitik bliver til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Sundhed, Kultur og Fritid og Center Arbejdsmarked og Borgerservice med inddragelse af interessenter fra alle nævnte områder.

Formålet med den sammenhængende børne- og ungepolitik

Målet er en fælles forståelse af tilgangene til arbejdet med barnet og den unge, så det opleves, at der er helhed og sammenhæng i kommunens tilbud.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal sætte fokus på en sammenhængende, tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge. Ved at samle alle politikkerne på børne- og ungeområdet med underliggende temaer, vil borgeren få et mere overskueligt billede af hvilke mål, der arbejdes efter, og hvordan disse mål skal indfries.

Målgruppen

Målgruppen er børn og unge fra 0 – 18 år (med mulighed for efterværn til barnet er 23 år), der har bopæl i Rebild Kommune. De enkelte temaer i politikken omfatter alt arbejde med børn og unge i Rebild Kommune.

Indhold:

Politikken bygges op omkring 6 centrale temaer:

-  Sundhed og trivsel

-  Dannelse og medborgerskab

-  Læring og leg

-  Uddannelse og job

-  Familie og netværk

-  Børn og unge med særlige behov

Fælles temadag ultimo april

Der afholdes en fælles temadag, hvor interessenter inviteres til at komme med input i form af målsætninger, ønskede effekter og indsatser i forhold til de seks overordnede temaer i politikken. Efter temadagen udarbejdes det endelige udkast til politikken, som sendes til gennemsyn i en uges hos deltagerne fra temadagen forud for politisk behandling i juni 2018.

Offentlig høring og godkendelse.

Politikken sendes i offentlig høring i juni og juli 2018 og forventes politisk godkendt ultimo september 2018.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken bliver til i et samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Sundhed, Center Kultur og Fritid samt Center Arbejdsmarked og Borgerservice med inddragelse af interessenter fra alle nævnte områder.

Politikken sendes i offentlig høring i juni og juli 2018 og forventes politisk godkendt ultimo september 2018.

Hermed orienteres igen om sagen for at sikre, at også nye udvalgsmedlemmer er orienteret om arbejdet med politikken. 

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

- at Kultur- og fritidsudvalget godkender samarbejdsaftalen mellem Rebild Kommune og Museum Rebild 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0